Table of contents

[binding_recto] [interleaf] [interleaf] [interleaf] [interleaf] [interleaf]
[titlePage_recto]
Haandbog
i
Naturhistorien

Oversat efter den fierde tydske Udgave
af
O. J. Mynster.

Med Kobbere.

Multa fiunt eadem sed aliter.
(QVINTILIAN.)

Kiøbenhavn
1793
.
Trykt paa C. L. Buchs Forlag
hos Joh. Rud. Thiele.
[titlePage_verso]
Ex
Bibliotheca
Regia Acad.
Georgiæ
Aug:

Fortale.

[[I]]

Jeg overleverer da nu denne Oversættelse til
Publicum i det faste Haab, at jeg, ved at
giøre denne saa fortreffelige, og for den phi-
losophiske Aand, hvormed den er forfattet, saa
almindeligen yndede, Haandbog mere bekiendt
iblandt mine Landsmænd, virkelig skal bidrage
noget til en Videnskabs Fremme, der allerede
har saa mange Yndere her.

[[II]]

Skiønt denne Bog, især de almindelige
Indledninger til Rigernes og Classernes Na-
turhistorie, vist vil kunne læses med Nytte af
enhver, endog af Børn, især naar den
mundtlige Underviisning kommer dertil, saa
viser dens hele Anlæg og dettes Udførelse dog,
at denne Bog egentlig er bestemt for Stu-
derende, der, uden at ville giøre Naturhi-
storien til Hovedvidenskab, dog ønske at faae
noget Bekiendtskab med Naturen; og jeg har
derfor saa meget desto mindre troet, at jeg
var forpligtet til at oversætte, hvad den be-
rømte Forfatter selv har dømt for bedre at
siges paa Latin end paa Tydsk; og om jeg
end havde vildet, havde det dog været mig
umueligt, i det mindste næsten umueligt, at
oversætte det bestemt, kort og forstaaeligt paa
Dansk, som Forfatteren, understøttet af
den saa uddannede latinske Terminologie, let
har kundet udtrykke. Heller ikke har jeg i
det øvrige foretaget mig andre Forandringer
end saare ubetydelige, som at udelade smaa
Anmerkninger, der ei kunde interessere andre
end gøttingske Studerende o. a. desl.

[[III]]

Ved de indenlandske (tydske) Dyr har
Hr. Forfatteren i Originalen sat et Kors (†),
og ved de Dyr, som findes i det gøttingske
Naturaliecabinet, en Stierne (*). Disse sidste
har jeg ladet staae uforandrede, da Hr. For-
fatterens Beskrivelser faae derved, som Øie-
vidnes, en saa meget større Troeværdighed;
men de første har jeg forandret saaledes, at
de findes her foran vore indenlandske (danske,
norske, grønlandske) Dyr. I Afhandlingen
om Mineralriget, hvilken Hr. Prof. meest
har forandret og forbedret i sin fierde Udga-
ve, har han ikke brugt noget af disse Tegn:
det første ikke, fordi Mineralierne deels have
et alt for udstrakt, deels (f. Ex. Boraciten,
Uraniten o. fl.) et alt for indskrænket Fødeland
til at det kunde giøre noget Gavn, om dette
Tegn end blev tilsat; det ander ikke, fordi
han overhovedet ei har anført noget eneste
Særslag af Mineralier uden at besidde det
selv i sit Cabinet.

Og nu har jeg intet at tillægge her,
uden den Bøn, at, om der maaskee kunde
have indsneget sig een eller anden Feil for
[[IV]] mig under Arbeidet, Læseren da vil billigen
undskylde den ved at betænke de Vanskelighe-
der, som nødvendigen ere forbundne med at
oversætte en saadan Videnskabsbog i et Sprog,
hvis Terminologie for denne Videnskab ikke er
bedre grundfæstet end det Danskes.

Oversætteren.


Forklaring over Kobbertavlerne.

[[V9]

Tab. I.

Fig. 1-7. De forskiellige Orme i det menneskelige Le-
geme i naturlig Størrelse. – De ere alle tegnede
efter Naturen, Blæreormen (fig. 7) undtagen,
hvilken Forfatteren ei har seet selv, og derfor
laant af Werners Skrivt.

Fig. 1. Ascaris vermicularis (S. 365).

– 2. Fordelen af ascaris lumbricoides. (Paa sam-
me Sted.)

– 3. Ascaris trichuris. (Paa s. St.)

– 4. Hovedspidsen af de menneskelige Bændelorme
(S. 367).

– 5. De fire bageste Led af taenia solium (S. 368).

– 6. De atten bageste Led af taenia lata. (Paa
s. St.)

– 7. Hydatis humana. (S. St.)

– 8. En Elskovspiil af den almindelige Voldsnekke
i stærk Forstørrelse (S. 400).

– 9. En Stamme med tre Fiærbusk-Polyper, tu-
bularia sultana
i stærk Forstørrelse (S. 413).

– 10. En Armpolyp med en Affødning, hydra vi-
ridis
, i naturlig Størrelse (S. 419).

[[VI]]

Fig. 11. En Stamme med tolv Blomsterpolyper,
brachionus anastatica, i stærk Forstørrelse
(S. 420).

– 12. Hiulsnurreren, vorticella rotatoria, i stærk
Forstørrelse. (Paa s. St.)

– 13. Et menneskeligt Sæddyr, chaos spermati-
cum, endnu stærkere forstørret (S. 422).

Tab. II.

Fig.1. 2. Bladebark af Pæretræets Blade i stærk For-
størrelse (S. 426).

– 3. (S. 435 o. f.)

– 4-11. (S. 437 o. f.)

Tab. III.

De mærkværdigste Mineral-Crystallisationer.


Første Afdeling. Om Naturalier overhovedet;
deres Inddeling i tre Riger o. s. v.

[Seite 1]

§. 1.

Alle Legemer, som findes paa og i vor Jord, vise
sig enten i selvsamme Skikkelse og Beskaffenhed,
som de har faaet af Skaberens Haand og ved de til
sig selv overladte Naturkræfters Virksomhed; eller
og saaledes som de af Mennesker og Dyr ere foran-
drede og ligesom omskabte enten til bestemt Hensigt,
eller og ved blet Tilfælde.

Paa denne Forskiellighed grunder sig nu deres
bekiendte Inddeling i naturlige (naturalia) og ved
Kunst forfærdigede (artefacta). De første udgiøre
Naturhistoriens Gienstand, og man giver alle de
Legemer Navn af Naturalier, som kuns endnu
ikke have lidt nogen væsentlig Forandring af
Menneskene. Artefacter blive de da først, naar
[Seite 2] Mennesket*) foretager sig væsentlige Forandringer
med dem.

1. Anm. Da forresten Begrebet om det væsentlige er her
kun relativ, saa forstaaer det sig af sig selv, at Grænd-
serne mellem Natur og Kunst ei kunne bestemmes meget
nøie efter dette Begreb.

2. Anm. Undertiden kan Kunstprodukter ligne Naturalierne
saa meget, at man ei kan kiende dem fra hinanden.
Derfra f. E. de forskiellige Meninger om det af Hr.
Pallas beskrevne gediegne Jern fra Jenisey.

3. Anm. Mange Legemer kan og efter forskiellige Synspunk-
ter bringes af Samleren saavel under den eene, som den
anden Klasse. Saaledes f. Ex. Mumierne.

§. 2.

Alle og ethvert naturligt Legeme viser en dob-
belt Forskiel i Henseende til 1) deres Oprindelse,
2) deres Maade at voxe paa, og 3) deres Struc-
tur. Den eene Sort af dem er nemlig altid frem-
bragt af andre naturlige Legemer af samme Art og
Skikkelse; saa at deres Existents immer forndsætter
andre ligeartede Legemer i uafbrudt Rad lige op til
den første Skabelse**), dem de skylde deres Tilvæ-
relse. For det andet optage de alle Slags fremmede
Substantser i deres Legemer som Næringsmidler,
[Seite 3] assimilere disses Bestanddele, og befordre derved
deres Væxt indvendig fra (formedelst indvendig
Tilegnelse, intus susceptio, expansio). Disse to
Egenskaber forudsætte for det tredie af sig selv en
særdeles Structur hos denne Art af naturlige Lege-
mer. De maae nemlig, naar de paa denne Maade
skal tage Næringsmidler til sig, og med Tiden frem-
bringe andre Skabninger af deres egen Art igien,
have mange Slags Kar, Aarer og andre Organer
i deres Legeme, som ere nødvendige til at optage
bestemte Safter, til at assimilere Alimenterne, til
at avle deres Afkom o. s. v.: og disse Organer maae
være forsynede med Livskraft, for derved at blive
skikkede til at fuldbyrde deres Forretninger.

Alt dette feiler hos den anden Slags natur-
lige Legemer, nemlig Mineralierne. Begge Dele,
saavel deres Oprindelse som deres Væxt (om man
ellers kan kalde det Væxt), bevirkes ingenlunde ved
Ernæring, men blot ved Sammenhobning, eller
Tilsætning af homogene Dele udvendig fra (aggre-
gatio, juxta positio
); og de trænge følgelig heller
ei til nogen organiseert Legemsbygning, nogle saa-
danne Kar, Livskræfter o. s. v., som nødvendigviis
udfordredes til den første Art af naturlige Legemers
Existents.

Og just derfor kaldes hine organiseerte, disse
derimod uorganiseerte Legemer.

§. 3.

Endelig findes der igien en dobbelt Forskiel
imellem de organiseerte Legemer selv, deels i Hen-
seende til Maaden, hvorpaa de tage deres Nærings-
[Seite 4] midler til sig, deels i Henseende til deres Bevægelse.
Nemlig den ene Sort af dem drager en meget enkelt
Næringssaft i sig, igiennem talrige smaae Aabnin-
ger, der befinde sig ved den ene Ende af deres Lege-
mer: da derimod de andre have een enkelt, men i
Forhold ulige større Aabning paa sig, som fører til
en rummelig Sæk, hvorhen de bringe deres Alimen-
ter, der ere af meget forskiellig Art; og som saa endda
først maae lide mange Forandringer, inden de kan
blive beqvemme til Nutrition. Disse sidste yttre
endnu dertil vilkaarlig Bevægelse enten af hele
Legemet, eller dog af nogle dets Ledemode, hvilken
fuldkommen mangler hos de første, og vise derved,
at de ere besielede. Hine ere Planterne, disse
Dyrene*).

Anm. Derimod udgiør Evnen til at forandre Standpunkt
(locomotivitas) ikke noget tilstrækkeligt Skielnemærke
imellem Dyr og Planter. Thi mange Planter, f Ex.
den bekiendte Andemad, ere ei rodfæstede, men kan efter
de forskiellige Aarstider o. s. v. forandre deres Opholds-
steder, og snart synke til Bunds, snart igien stige op til
Vandets Overflade o. s. v. Og derimod gives der hele
Slægter Vanddyr, især mellem Conchylierne oa Coral-
lerne o. s. v., der aldrig af dem selv forandre den Plads,
de eengang have indtaget.

§. 4.

Denne meget fattelige Inddeling af de natur-
lige Legemer i organiseerte og uorganiseerte (§. 2.),
og igien af de organiseerte imellem sig indbyrdes
(§. 3.) er nu Grunden til de bekiendte tre Riger,
under hvilke man meget passelig har bragt Natura-
[Seite 5] lierne, og hvoraf det første indbefatter Dyrene, det
andet Planterne, og det tredie Mineralierne.

Dyrene ere da i Følge det, som ovenfor er
sagt, levende og besielede organiske Legemer, som
søge sig deres Næring formedelst vilkaarlig Bevæ-
gelse, og bringe samme giennem Munden i Maven.

Planterne ere vel rigtig nok ogsaa organi-
seerte Legemer, men blot levende, saa at de aldeles
mangle vilkaarlig Bevægelse, og blot indsuge deres
Næringssaft igiennem Rødderne ved uvilkaarlig
Bevægelse.

Mineralierne ere endelig uden Liv, og uorga-
niseerte, som følgelig fremkomme uden Livskraft
efter de blot physiske og chemiske Love for Tiltræk-
ning, Sammenhobning o. s. fr.

Anm. Imod denne Naturaliernes Inddeling i de tre Riger
ere der, og det nyligen, giorte Indvendinger: da mange
Naturforstere i det mindste ei har villet tilstaae bestemte
Grændser imellem Dyre- og Planteriget: andre have
overhovedet nægtet, at slige Grændser skulde finde Sted
i Naturen imellem noget af de tre Riger, end sige imel-
lem de Klasser, hvori ethvert af dem igien bliver inddeelt.

De første har deels beraabt sig paa de saa kaldte
føelsomme Planter, deels paa Polyperne og andre saa
kaldte Plantedyr, der i forskiellig Hensigt kunde regnes
saavel til det ene som det andet organiseerte Rige, og
følgelig udgiorde Baandet imellem begge og – en umær-
kelig Overgang fra det ene til det andet o. s. v.

De andre antage en fuldkommen almindelig Conti-
nuitet i Naturen; udtyde den Sætning: Naturen
giør intet Spring, derpaa, at alle skabte Væsener i
Naturen skulde i Henseende til deres Dannelse følge
trappeviis efter hverandre, som Trinene paa en Stige,
og hænge i hverandre ligesom Ledene i en Kiede, saa at
der ikke skulde kunne gives nogen Inddeling af Natura-
lierne i Riger, Klasser, Ordener o. s. fr. uden den
skulde være meget kunstled.

[Seite 6]

Den første Indvending forsvinder strax, naar man
har fastsat rene bestemte Begreber om dyrisk og om
Plante-Natur. Saaledes kan der vel, disse Begreber
ubeskadigede, gives Dyr, som i mange mindre væsentlige
Egenskaber vise nogen Lighed med Planterne og v. v.
Men dog gives der vel neppe en Ting, som paa eengang
skulde have og ikke have vilkaarlig Bevægelse o. s. v.
Kort ingen sand Middelting, som skulde kunne giøre
lige stor Fordring paa en Plads i Dyre- og i Planteriget.

Og saaledes er den anden Indvending egentlig tillige
bilagt af sig selv; da endnu dertil Springet imellem
Plante- og Mineralriget er ulige kiendeligere. – Dog
har overhovedet Billederne af Stige, Trappefølge, eller
Kiede i Naturen vel for saavidt deres store Nytte, som
de udgiøre den sande Grund til et naturligt System i
N. H., tiene til Methodens Lettelse, og til Hielpemid-
del for Hukommelsen o. s. v. – men derfor at ville, som
dog alt for ofte skeer, lægge Skaberen dem ind i hans
Skabningsplan, og søge dens Sammenhæng og Fuld-
kommenhed deri, at Skabningerne i Henseende til
deres Form skulde følge saa smukt trappeviis efter hin-
anden, det var dog nok allerede i sig selv en Svaghed,
om det end ikke, som dog er Tilfældet, blev saa aldeles
giendrevet af al Erfarenhed. Thi for det første er der
endnu aldeles intet Legeme bekiendt, eller, efter de oven-
for bestemte Begreber, endog blot tænkeligt, som skulde
være et sandt Bindingsleed imellem to af Naturens
Riger. Og paa den anden Side findes der, især i
Dyreriget, hele Klasser, og talrige Arter af en saa ud-
mærket Dannelse, at man endog ved det omhyggeligste
Anlæg af en saadan Naturstige, ingen Steder, eller
dog kun med mærkelig Tvang, kan anbringe dem.
Saaledes isoleert er f. Ex. Fuglenes Klasse, Svinear-
ten o. s. v. – Og hvorledes skal det endeligen gaae
med at enrollere de Dyrearter, hvor Kiønnene ere saa
forskiellige i deres Dannelse, som s. Ex. hos Coccinel-
lerne o. s. v.


Hovedkilder til Naturhistorien overhovedet.

[Seite 7]
  1. Aristoteles. (levede omtrent 400 Aar for C. F.) Ej. op.
    gr. lat.
    ex. ed. Gu. du Val, Paris.
    1654. IV. vol.
    fol.
    især i IIdet Bind.
  2. C. Plin. Secundus. (†. i Aaret 79. efter C. F.) Ej. hist.
    mundi
    L. xxxvii. – et Par nette og cørrecte Haand-
    udgaver ere den Leidenske, Elzewiriske 1635. III.
    vol. 12. og den Zweybrückiske 1783. V. vol. 8.
  3. Conr. Gesner. (†. 1562.)
  4. Joh. Ray. (†. 1705.) De herhidhørende Hovedværker af
    disse tvende Mænd blive anført eet ander Sted.
  5. C. v. Linné. (†. 1778.) Ej. system. nat. ed. 12. Holm.
    1766. IV. vol. 8. og de to dertil hørende mantissæ.
    ib. 1767. sq. 8.
  6. ed. 13. auct. reform. cura Jo. Fr. Gmelin. Lips. fra
    1788. 8.
  7. Og til at forstaae Linnées Kunstsprog: Jo. Reinh. For-
    ster
    enchirid. hist. nat. inserviens. Hal.
    1788. 8.
  8. G. L. le Clerc C. de Buffon. (†. 1788.) Ej. histoire natu-
    relle.
    Den store origin. udg. Paris, fra 1749. 4.

Miscellan-Værker.

  1. C. v. Linné amoenitates academicæ. Holm. fra 1749. IX.
    vol. 8.
  2. Oeuvres de Ch. Bonnet, Neuch. 1779. sq. 4. de første
    V. B.

Physicotheologiske og deslige Værker.

  1. Jo. Ray's wisdom of God manifested. in the works of the crea-
    tion.
    ed.
    12. Glasgow. 1750. 12.
  2. W. Derham's physicotheology. ed. 4. Lond. 1716. 8.
  3. Ch. Bonnet contemplation de la nature. nouv. ed. Hamb.
    1782. III. vol. 8. omarbeidet af Rothe. Khavn.
    fra 1791. 8.
  4. Apr: Trembley instructions d'un pere à ses enfans sur la
    nature et sur la religion.
    Genev.
    1775. II. vol. 8.

Ordbøger.

[Seite 8]
  1. Valm. de Bomare dictionaire de l'hist. Nat. Paris. 1775. 4.
    VI. vol. udg. paa Dansk af v. Aphelen. Khvn. 1767-
    70. VIII. T. 8.
  2. Neuer Schauplatz der Natur in alphabetischer Ordnung.
    Leipz. 1775. X. B. 8.

Journaler.

  1. Journal de physiqve. Paris. fra 1773. 4.
  2. Der Naturforscher. Halle, fra 1773. 8.
  3. Magazin fůr das neueste aus der Physik und Naturgeschich-
    te, herausgegeben von L. C. Lichtenberg und J.
    H. Voigt. Gotha, fra 1781. 8.

Anden Afdeling. Om de organiseerte Legemer
overhovedet.

[Seite 9]

§. 5.

Ethvert organiseert Legeme (§. 2.) bliver avlet,
derpaa sit Liv igiennem ernæret, og herved bevirkes
da dets Selvopholdelse og Væxt, og, naar det
har naaet sin Modenhed, ogsaa dets Forplantel-
sesevne.

§. 6.

Til disse store Forretninger giøres de organi-
seerte Legemer beqvemme ved deres organiske Byg-
ning, og ved de med samme forbundne Livskræfter.
Thi ved disse sidste erholde Organerne Føelsomheden
imod Pirringer (stimuli), og den deraf afhængige
Bevægelseskraft, uden hvilken man hverken kan
tænke sig Ernærelse, eller Væxt o. s. v.

§. 7.

Til at forklare sig de organiske Legemers Op-
rindelse, har man nyligen antaget den rigtig nok
[Seite 10] ganske commode Evolutionslære, og meent, at
intet Menneske, og intet Dyr, og ingen Plante blev
avlet i Verden, men at de alle skulde ligge lige fra
den første Skabelse i Forældre og Forfædre, som fuld-
kommen præformeerte Kiime eller Grundspirer; de
forskiellige Generationer skulde sidde inden i hinanden,
som indpakkede Æster, og først lidt efter lidt, efter-
som Rækken kom til dem, blive udviklede og bragte
for Lyset ved Befrugtningen. – Mange Lærde har
søgt disse Kiime i det faderlige, mange i det moder-
lige Avlingsstof. Hine troede altsaa at have fundet
dem hos Dyrene i de saakaldte Sæddyr, disse der-
imod i den qvindelige Æggestok.

§. 8.

Men imod denne formeente Præexistens af de
foregivne præformeerte Kiime strider, for kun at an-
føre lidt, f. Ex. den bekiendte Erfaring, at det
første Spor af det nye undfangne Menneske, eller
Dyr, eller Plante aldrig viser sig strax, endog for
det meest bevæbnede Øie, men først efter nogen,
sommetider temmelig lang Tid, efter den første Be-
frugtelse; da det derimod ogsaa strax fra Begyn-
delsen af fremskrider meget hastigt med Uddannel-
sen o. s. v. Fremdeles saa mange Phænomener i
Bastardernes og Misfostrenes Avling, der slet ikke
kunne lade sig forene med Evolutions-Systemet;
ogsaa i de organiseerte Legemers Udartelse; ligesom
og mestendeels hele Reproduktions-Forretningen etc.
Især ogsaa Fremkomsten af ganske unaturlige orga-
niske Dele, som slet ikke existere i den naturlige
[Seite 11] Bygning, og som blot blive foranledigede ved til-
fældige Beskadigelser og andre Sygdomme, o. s. v.

Og kunne organiske Dele eengang dannes der,
hvor man ingenlunde kan tænke paa præformeerte
Kiime, hvortil er da overhovedet den hele Ind-
æskelses Hypothese nødvendig?

§. 9.

Derimod vise sig giennem den hele organiske
Natur de umiskiendeligste Spor af en almindelig
udbredet Drivt til at give Materien en bestemt Dan-
nelse; og i begge de organiseerte Riger lader denne
Drivts Virkningsmaade sig ganske øiensynlig iagt-
tage hos saadanne Planter eller Dyr, som ere af
en giennemsigtig Textur, og derhos avles og voxe
saa hurtig, at man ligesom kan under Øinene for-
følge deres hele Fremkomst; saaledes f. Ex. hos
Armpolyperne, Brønd-Conferven (conferva fonti-
nalis
) o. s. v.

§. 10.

Og saaledes er det uden Tvivl ulige mere til-
fredsstillende og overeensstemmende med alle Avlin-
gens og Nutritionens og Reproductionens Phæno-
mener, naar man antager: at der ei præexistere
nogle præformeerte Kiime; men at i de organiseerte
Legemers forhen raae og udannede Avlingsstof op-
vaagner, efterat det har naaet sin Modenhed, og
er kommen paa sin Bestemmelsessted, en derefter
giennem Livet vedvarende virksom Drivt, først at
antage sin bestemte Skikkelse, og siden for sin Livstid
at vedligeholde den, og ifald den hændelseviis skulde
[Seite 12] blive forstyrret, da at gienbringe den. En Drivt,
som følgelig synes at være den første og vigtigste
Aarsag til al Avling, Ernærelse og Reproduction,
og den man til Forskiel fra alle andre Livskræfter
kan kalde Dannelsesdrivt (nisus formativus)*).

§. 11.

Aarsagen til denne Dannelsesdrivt lader sig
rigtig nok ligesaa lidet bestemme, som til Attractionen
eller Tyngden eller andre nok saa bekiendte Natur-
kræfter. Nok at det er en eiendommelig Kraft,
hvis unægtelige Existens og udstrakte Virksomhed
viser sig ved Erfaringen i den hele organiseerte Skab-
ning, og hvis saa constante Phænomener give en
meget lettere og lysere Forklaring over Avlingen og
saa mange andre af det legemlige Livs vigtigste
Forretninger, end alle andre til disses Forklaring
foreslagne Theorier.

§. 12.

Men ved Avlingen kan Dannelsesdrivten af-
vige paa mange forskiellige Maader fra sin bestemte
Retning. Saaledes kan den ved Dannelsen af den
ene Art organiseerte Legemer antage en for en ganske
anden Art bestemt Retning, hvorhen det lader som
man kunde regne de hornede Harer med fuldkommen
uddannede smaa Raadyrstakker o. a. saadanne be-
synderlige Phænomener.

[Seite 13]

Eller og kan et Kiøn ved Sexualorganernes
Uddannelse faae mere eller mindre af det andets
Form, og derved fremkommer da en tvetulleagtig
Skabning.

Men naar Dannelsesdrivten antager ikke blot
en saadan fremmed, men endog en fuldkommen
unaturlig Retning, saa bliver det organiske Legeme
vanskabt til et egentlig saa kaldet Misfoster. Under
Navn af Misfoster forstaaer man efter almindelig
Sprogbrug en unaturlig, medfødt, let i Øinene
faldende Misdannelse i de udvortes siørre Dele.
Saa mangfoldige end disse Vanskabninger kan være,
lade de sig dog beqvemmeligen inddele og henføre til
disse fire Hovedklasser:

1. Vsk. med enkelte Lemmers unaturlige Dan-
nelse. Fabrica aliena.

2. Vsk. med enkelte Lemmers Omsætning, eller
unaturlige Leie. Situs mutatus. De sieldneste
af dem alle.

3. Vsk. som mangle hele Lemmer. Monstra per
defectum
. Iblandt disse de lærerigste.

4. Vsk. med overkomplette Lemmer. Monstra per
excessum.
De almindeligste. – Deels endog
arvelige, som f. Ex. i de sexfingrige Familier.

Anm. Denne frappante Lighed imellem saa mange Monstro-
siteter beviser, at endog disse Dannelsesdrivtens Afvi-
gelser selv følge bestemte Love; ligesom derimod den be-
kiendte Erfaring, at Hunsdyrene ere disse Afvigelser
meget mere underkastede, siden Menneskene have under-
tvungen dem, end i deres vilde Tilstand, (at f. Ex.
Misfostrene ere saa almindelige imellem de tamme Svin,
derimod næsten uhørte mellem Vildsvinene,) dog slet
ikke lader sig rime med Læren om præexisterende Kiimes
Befrugtelse.

§. 13.

[Seite 14]

Anderledes ere igien de Dannelsesdrivtens
Afvigelser, hvorved de organiseerte Legemer udarte
i Varieteter: hvilken Udartelse (Degeneration)
især maae udledes af følgende Kilder.

§. 14.

Den korteste Vei til Udartelse er Befrugtelse
imellem organiseerte Legemer af forskiellig Art; hvor-
ved der avles Bastarder (hybrida), som ei ligne
nogen af Forældrene fuldkommen, men meget mere
have nogen Lighed med begge tilsammen. Men da
den rette, og for Tingenes Gang i Skabningen
yderst vigtige Fuldbyrdelse af de organiseerte Skab-
ningers Forretninger, for en stor Deel er afhængig
af deres, især Dyrenes bestemte Dannelse, saa er
det en meget viis Indretning af Forsynet, at Ba-
starderne ere i Almindelighed ufrugtbare, og kun
meget sielden i Stand til at forplante sig videre.
Derfor hører det til de sieldnere Undtagelser, naar
Muulesler, eller Bastarder af Ræve og Hunde, af
Spurve og Kanariefugle undertiden ere frugtbare.
Hos Planterne lykkes det lettere, at man f. Ex. ved
den kunstige Befrugtning af forskiellige Tabaksarter
har kundet frembringe Bastarder, som vare duelige til
at bære frugtbart Frøe. Derimod behøve de fabel-
agtige Fortællinger om Blandinger af Hornqvæg og
Heste eller Esler, og af Kaniner og Høns, eller endog
af Mennester og Qvæg nu, som jeg haaber, ingen
videre Igiendrivelse.

§. 15.

[Seite 15]

Andre Udartningens Aarsager virke vel lang-
sommere, umærkeligere, men for det meste dy-
bere, mere vedvarende for Fremtiden. Dertil høre
især Himmelstrogets (Klimatets), Fødens, og hos
Menneskene og Dyrene ogsaa Levemaadens o. s. v.
Indflydelse. Et koldt Klima f. Ex. nedtrykker de
organiske Legemers Væxt, og frembringer den hvide
Farve hos dem, og v. v. - Derfor ere og Grønlæn-
derne, Laplænderne o. s. v., ligesom og de kolde
Jordstrøgs Dyr og Planter, smaae, undersætsige;
Nordlænderne af Naturen hvide i Huden o. s. v.;
ligesom og mange varmblodige Dyr i de koldeste Egne
have anomalisk hvide Fier og Haar, mange Planter
bære der anomalisk hvide Blomster o. s. v.

Men hvormeget Levemaade, Kultur og Næ-
ringsmidler ere i Stand til at forandre de organi-
seerte Legemers Dannelse, Farve og hele Constitution
lidt efter lidt, derpaa kan vi see de øiensynligste
Beviser paa vore Huusdyr*), paa vore Kornarter,
Frugt, Kiøkkenvæxter, Blomsterbeed o. s. v. –
men dog allertydeligst paa Forskielligheden i Men-
neskearten selv.

Disse mange Aarsager til Degeneration kan nu
efter Omstændighedernes Forskiellighed enten under-
støtte hinanden, og giøre Udartningen hurtigere og
tydeligere, eller og igien i visse Maader ophæve
hverandre o. s. v.; hvorudover man i disse Underso-
gelser ei maae være for hurtig i Anvendelsen paa
enkelte Tilfældes Bedømmelse.

[Seite 16]

1. Anm. Saaledes gives der f. Ex. endog under Linien
kolde Jordstrøg, som f. Ex. i det inderste af Sumatra etc.
Derimod frembringer Siberien mange af de varme Lan-
des Planter, som dog ei kunne trives i det langt sydligere
Europa.

2. Anm. Besynderlig er den individuelle Virkning, som
nogle Klimater yttre paa de organiseerte Legemer, især
i Dyreriget. Saa at f. E. Katte, Kaniner, Geeder etc.
have i Syrien saa udmærket langt og hvidt Haar; at
paa Korsika Hestene, Hundene o. s. v. ere saa særdeles
plettede; at i Guinea Menneskene og Hundene og Høn-
sene blive til Negere, hver i sin Art o. s. fr.

3. Anm. Endog Kunstlerier paa Legemet, naar de blive
gientagne giennem lange Rækker af Generationer, synes
med Tiden at kunne blive medfødte*). – Hos Folk
f. Ex., som omskiere deres Drengebørn, er det ei stel-
dent, at et Barn fødes med saa liden Forhud, som om
det virkeligen var omskaaren. – Buffon har seel Hunde,
som Øren og Hale vare studsede paa, ligesom paa deres
Forfædre, og som og fødte ligesaadanne studsede Unger.

§. 16.

De organiseerte Legemers Ernæring gaaer for
sig paa adskillige Maader. Planterne tilføres deres
simple Næring, igiennem Rødder, som befinde sig
uden for Stammen, ved den ene Ende af den.
Dyrene derimod have, som Boerhave udtrykte sig,
ligesom deres Rødder inden i deres Legemer, nemlig
i Maven og i Tarmkanalen, hvor den nærende Deel
af Alimenterne bliver indsuget, næsten ligesom hos
Planterne, igiennem utallige smaa Kar, og ført til
Legemers øvrige Dele. Mange ufødte Dyr (Fostere)
blive desforuden ernærede igiennem Navlestrengen;
en Art af Nutrition, der ligeledes har megen Lighed
med Planternes.

[Seite 17]

Den brugbare Deel af Næringsmidlerne bliver
ved en beundringsværdig Process assimileert med de
organiske Legemers Stof; det overflødige derimod
uddunster, og hos Dyrene, der ei modtage saa ren-
set en Næringssaft, som Planterne, desuden ud-
kastet giennem andre Veie, som Ureenlighed.

§. 17.

De organiske Legemers Væxt er en Følge af
deres Nutrition. De fleste naae tidlig deres Legems
bestemte Maal: og saa bestaaer deres fremdelesVæxt
kun i Erstatning af det, som lidt efter lidt bliver
forbrugt i Maskinen ved de faste Deles Bevægelse
og de flydendes Omløb. Nogle Dyr derimod, som
Krokodilerne, de store Vandslanger o. s. v. men
endnu mere mange Planter, Eege-, Linde-, Ceder-
træer o. s. v. synes deres hele Levetid igiennem at
tiltage i Længde og Tykkelse.

§. 18.

Til de organiseerte Legemers Væxt hører og
deres Reproductionskraft, eller den mærkværdige
Egenskab, at lemlæstede eller fuldkommen mistede
Dele af deres Legemer af sig selv heles og fuldstændig-
giøres igien. Den hører til de viseste Indretninger
i Naturen, og giør Dyrene og Planterne sikre mod
tusinde Farer, hvor deres Legemer blive beskadigede.
Den er følgelig, tilligemed Ernæringen overhovedet,
et af de store Fortrin, som Maskinerne fra Skabe-
rens Haand have fremfor alle menneskelige Kunst-
stykker, hvis Forfærdigere ei kan give Fierene eller
Hiulene nogen Kraft til, naar de blive forbøiede,
[Seite 18] beskadigede eller forslidte, igien at hielpe sig selv: en
Kraft, som derimod Almagten har – kun i forskiel-
lig Grad – tillagt enhver Plante og ethvert Dyr.

Mange organiseerte Legemer tabe til bestemte
Tider visse Dele af deres Legemer af sig selv, som
de igien siden faae reproduceerte; hvortil Takkernes
Afkastelse, Fuglenes Fælden, Slangernes Hudstyd-
ning, Larvernes og Krebsenes Afskalning, Træernes
Løvfald o. s. v. hører. Man kunde kalde derte den
naturlige Reproduction.

Den anden derimod er den overordentlige,
som her egentlig tales om, naar nemlig Saar, Been-
brud o. desl. heles paa de organiseerte Legemer, især
Dyrene af sig selv, eller de endog faae beskadigede
eller aldeles tabte Lemmer igien. Mennesket, og
de Dyr, som komme det nærmest, besidde en mere
indskrænket, og kun for største Delen til Been,
Nægle, Tænder, Haar, og den celluløse Væv ind-
skrænket Reproductionskraft, som derimod hos
mange koldblodige Dyr, især hos Krebs, Land-
snegle, Regnorme, Søe-Anemoner, Søestierner,
Armpolyper o. s. v. er af en udmærket Styrke og
Fuldkommenhed.

Anm. Mange af disse saa yderst mærkværdige Reproductions-
Forsøg forudsætte en i slige Arbeider allerede øvet Haand,
megen Forsigtighed, og maaskee endog lykkelige Biom-
stændigheder, naar de skulle lykkes; hvorudover man
mage vogte sig vel sor at kalde hele Sagen i Tvivl, fordi
nogle Forsøg i Begyndelsen mislykkes. Mig selv er det
først sildig og efter mange mislykkede Forsøg lykkedes at
faae hele Hovedet af den almindelige Voldsnekke (helix
pomatia
) reproduceert med alle dets fire Horn inden om-
trent sex Maaneder.

For nogle Aar siden har jeg exstirperet næsten det hele
eene Øie paa en Vandfiirbeen af det storre Slags (lacerta
lacustris
), som jeg nu giemmer i Spiritus; jeg lod nem-
[Seite 19] lig alle Safterne udløbe, og derpaa udskar reent 4/5 af
Diets Hinder –: og dog reproducertes inden 10 Maa,
neder en fuldkommen ny Øienkugle med ny Hornhinde-
Krystallinse o. s. v., som blot derved udmærker sig fra
det andet sunde Øie derved, at det er kun omtrent halvt
saa stort. (s. Götting. gel. Anz. 1785. 47 St.)

§. 19.

Naar de organiseerte Legemer ved Ernæring
og Væxt have naaet deres Modenhed, saa faae de
og Forplantelses-Evnen (§. 5.), men som bliver
brugt paa mangfoldige forskiellige Maader. Over-
hovedet er nemlig enten ethvert Individuum i Stand
til for sig selv allene at forplante sin Art; eller og-
saa maae to af dem af forskielligt Kiøn parre sig med
hverandre, naar de skal frembringe nye organiske,
dem lige Legemer. Hvor mange særdeles Forskiel-
ligheder der end findes i disse to Hovedarter af For-
plantning, saa lade de sig dog beqvemmeligen bringe
under følgende fire Klasser:

I. Kl. Ethvert Individuum formerer sig paa den
simpleste Maade, uden foregaaende Befrugtelse:
enten ved Deelning, som mange Slags Infusions-
dyr*) og Blomsterpolyper**); eller som hos Brønd-
Conferven saaledes, at den gamle traadformige
Plante opsvulmer til en tyk Knude i den ene Ende,
som siden falder af og bliver igien uddreven og om-
dannet til saadanne Traade***); eller ved Skud,
som ved Armpolyperne og mange Planter o. s. v.

[Seite 20]

II. Kl. Ethvert Individuum er vel og i Stand til
for sig selv at kunne forplante sig, men har som
en sand Tvetulle begge Slags Kiønsdele paa sit
Legeme, og maae i Forveien befrugte, om det
er et Dyr, de qvindelige Æg, det har hos sig,
med mandlig Sæd, – og om det er en Plante,
de Sædfrøe, den bær hos sig, med mandlig
Blomsterstøv – inden nye kan dannes deraf.
Dette er Tilfældet hos de fleste Planter, og i
Dyreriget, som det synes, hos mange toskallede
Conchilier.

III. Kl. Ligeledes begge Kiøn forenede i eet Indivi-
duo, ligesom hos den forrige Klasses Herma-
phroditer; dog saa, at intet er i Stand til at
kunne befrugte sig selv; men immer to af dem
maae parres, og indbyrdes befrugte, og befrugtes
af hinanden. Denne besynderlige Indretning
findes kuns hos faa Dyr; hos Regnormen, hos
mange Landsnegle*) o. s. v.

IV. Kl. Begge Kiønnene hos separate Individua,
af hvilke det ene indeholder de qvindelige Dele
eller Æg, det andet den mandlige befrugtende
Saft. Saaledes alle rødblodige og mange andre
Dyr, og saaledes ogsaa mange Planter, som
Pilen, Humlen, de fleste Mosarter o. s. v.

Nogle af denne Klasses Dyr lægge Æg, hvori
Ungen først siden fuldkommen uddannes. Disse
ere de æglæggende Dyr (ovipara). Hos andre
derimod holdes dette Æg saa længe tilbage i Mo-
deren, indtil Ungen er fuldkommen uddannet, og
[Seite 21] nu kan komme til Verden befriet fra sine Svøb;
levende fødende Dyr (vivipara).

Anm. Hvor ringe Forskiel der imidlertid er imellen at lægge
Æg og at føde levende Unger, bevise Bladlusenes og Fier-
busk-Polypernes Exempler, som snart forplante sig paa
den ene, snart paa den anden Maade; og Salamande-
ren og mange Slanger, som vel lægge Æg, men i
hvilke hele Dyret ligger allerede heel uddannet. I visse
Maader kunde man sammenligne de Planter med dette
sidste Tilsælde, i hvis modne Sædfrøe en grøn Spire
ligger indsluttet, som f. Ex. hos de saa kaldte Ægyptiske
Bonner af Nymphæa nelumbo.

§. 20.

Efter at de organiske Legemer have opfyldt
deres Livs Bestemmelse, saa foregaaer tidlig eller
sildig den sidste Revolution med dem, de dse. Men
de færreste af dem naae det Maal, som Naturen
har bestemt for deres Livs Løb, men tusinde Slags
Tilfælde forkorte dem denne Vei gierne længe førend
den bestemte Tid. Af alle store Dyr, Krokodiler,
Vandslanger o. s. v. naaer maaskee ei hvert tusinde
sin bestemte Alder og Størrelse, men maae i sin
Barndom blive mindre Dyr til Bytte, da de ellers
i Fremtiden vilde have slugt Mennesker og andre
større Dyr.

§. 21.

Efter Dyrenes og Planternes Død blive deres
Legemer lidt efter lidt oploste, deres Organismus
forstyrret, og deres Aske endeligen blandet med den
øvrige Jord, der forhen havde givet dem Næring
og Opholdssted.


Tredie Afdeling. Om Dyrene overhovedet.

[Seite 22]

§. 22.

Saa uendelig mangfoldig Dyrenes Dannelse og
Bygning end er, saa synes de dog samtlig (i det
høieste paa nogle faa Undtagelser nær iblandt mange
af de saa kaldte Infusionsdyr o. s. v.) at have en
enkelt Aabning paa deres Legemer tilfælleds, igien-
nem hvilken de tilføre sig deres Næring. Saavel
denne Aabning, nemlig Munden, som og den store
Forskiellighed af deres Alimenter, adskille dem nok-
som fra Planterne. I Stedet for at disse nyde en
meget simpel Føde, og det næsten allene af Mineral-
riget, saa er Dyrenes Foder derimod af yderst
mangfoldig Forskiellighed, og laanes næsten uden
Undtagelse fra de organiseerte Riger.

§. 23.

Til at tage denne deres Næring til sig, og
derved at sørge for deres Ophold, drives Dyrene
ved Hungerens og Tørstens utaalelige Fornemmel-
ser, og ved Appetitens uimodstaaelige Tillokkelser.
[Seite 23] Imidlertid kunne dog overhovedet de koldblodige
Dyr hungre længere end de varmblodige, og mange
af dem forunderligen længe. Nogle ere der og, især
iblandt Insekterne, der i en vis Epoche af deres
Liv, men mange andre, som om Vinteren, den de
tildeels giennemsove, aldeles ei tage nogen Næring
til sig.

§. 24.

Spisen maae hos Dyrene giennemgaae mang-
foldige Forandringer, inden den kan blive beqvem
til den egentlige Nutrition og assimileres med det
dyriske Legemes Substants. Af de fleste maae de
haardere Spiser først sønderknuses mellem Tænderne,
og blandes med spytagtige Safter, inden de kan
naae Tarmekanalen. Her blive de endnu fremdeles
ved allehaande opløsende Midler forvandlede til en
blød Velling, fra hvilken den egentlige Nærings-
saft afsondres, og det Overblevne udkastes da igien
af Legemet som Ureenlighed.

§. 25.

Hos de i Almindelighed saa kaldte fuldkom-
nere Dyr bliver den afsondrede Næringssaft i For-
veien blandet med det Blod, som cirkulerer i Aa-
rerne, og først derfra afsat i Legemets øvrige Bestand-
dele. Desfornden blive tillige i adskillige særdeles
dertil bestemte Redskaber mange Slags særdeles
Vædsker adskilte ved Secretions-Forretningen fra
den almindelige Blodmasse. Dette fande Blod er
bestandig af en rød Farve; men i Henseende til sin
Varme har det en dobbelt Forskiellighed hos de
[Seite 24] rødblodige Dyrs forskiellige Klasser. Hos nogle
have de nemlig omtrent det Mediums Temperatur,
hvori de befinde sig; disse kaldes derfor koldblodige.
Men hos de andre, som derimod kaldes varmblo-
dige, findes der i deres fuldkomnest sunde Til-
stand altid en Varme af omtrent 100 Gr. Fahrenh.
Den Saft derimod, som Ernærelsen fuldbyrdes
ved hos de saa kaldte hvidblodige Dyr (nemlig In-
sekterne og Ormene), viser dog i det Hele betragtet
kuns en fiern Lighed med sandt rødt Blod.

§. 26.

Næst efter Maaden at ernære sig paa, var den
vilkaarlige Bevægelse en Hovedkarakteer, hvorved
Dyrene udmærkede sig fra Planterne (§. 3). De
Organer, som hos de fleste Dyr tiene til alle disse
mangfoldige Bevægelser, ere Musklerne, som hos
de rødblodige Dyr udgiøre det egentligen saa kaldede
Kiød.

§. 27.

Musklerne sættes i Bevægelse ved Nerverne;
og tilmed de allerfleste efter Villiens Beslutning;
som derimod intet formaaer over nogle visse Muskler,
f. Ex. over Hiertet, der uophørligen, hele Livet igien-
nem, og det uden at trættes, som andre Muskler,
eller omsider at giøre ondt, er i sin slaaende Bevæ-
gelse, som Hoveddrivesieren for Blodets Omløb.

§. 28.

Nerverne komme fra Hiernen og Rygmarven,
og det synes, som disse to sidstes Størrelse i Sam-
[Seite 25] menligning med Nervernes Tykkelse, som komme
fra dem, staaer i Forhold med de dem tilho-
rende Dyrs Sielekræfter*), saa at Mennesket har
den største Hierne af dem alle i Forhold til hans
meget tynde Nerver; enfoldige Dyr f. Ex. vore in-
denlandske Amphibier have derimod tykke Nerver til
en meget liden Hierne.

§. 29.

Foruden den Indflydelse, som Nerverne have
paa Musklernes Bevægelse, er deres anden Forret-
ning, ogsaa at meddele Sielen ved Hielp af Sand-
ferne de udvortes Indtryk paa det dyriske Legeme.
Den sandselige Fornemmelses Maade er meget for-
skiellig hos Dyrene, ligesom deres Sandseredskaber.
Mange Dyr modtage aabenbart allehaande sandselige
Indtryk, uden at vi dog kunne opdage paa dem de
Sandseredskaber, som hos andre ere nødwendige til
slige Indtryk. Polypen f. Ex har ingen Øine, og
dog den fineste Følelse af Lys; Spyefluen og mange
andre Insekter have Lugt, uden at vi dog kunne
observere nogen Næse paa dem.

§. 30.

Vedvarende Brug trætter Nerverne og Musk-
lerne, og de behøve af og til Hvile til at samle nye
Kræfter, hvilken Søvnen forskaffer dem. Natten
er anviist Menneskene og de fleste Græsædende-Dyr
til denne Forfriskning; mange Rovdyr og de fleste
[Seite 26] Fiske derimod, ligeledes de sygelige Kakkerlakker*)
med de lysskye, blege Øine, og mange Insekter
maae betiene sig af Natten, naar de øvrige Skab-
ninger hvile, til at fuldbyrde deres Forretninger,
og derfor anvende en Deel af Dagen til hiin
Forfriskning.

§. 31.

Foruden denne Forfrisknings-Søvn, finder man
endnu i mange Dyrs Oekonomie den meget beqvemme
Indretning, at de tilbringe en betydelig Deel af
Aaret, og det just de umildeste Maaneder, da det
vilde blive dem vanskeligt at søge deres Føde**) i
en dyb Vintersøvn. Naar denne Tid kommer,
krybe de i Skiul paa sikre Steder; som Murmeldy-
rene, Hamsterne, Myrerne o. s. v. i deres Reder,
Flaggermusene i Huler, Frøerne og nogle Fiske i
Moradser, Slangerne og Sneglene imellem Bu-
skene o. s. v., og falde ved indbrydende Kulde i en
Art af stiv Følesløshed, af hvilken de igien først
blive opvakte ved Foraarssolens varmende Straaler.
Denne Stivhed er saa stærk, at de varmblodige
Dyr under denne Dødssøvn kun beholde en umær-
kelig Grad af Varme tilbage, og at mange Insekters
Pupper, som tillige undergaae deres Forvandling,
om Vinteren ofte ere saa giennemfrosne, at de,
det deri sovende Dyrs Liv ubeskadiget, klingre lige-
[Seite 27] som Jistappe eller Glas, naar man lader dem falde
paa Jorden.

§. 32.

Af Sieleevnerne have Menneskene mange til-
fælleds med de fleste ovrige Dyr, som f. Ex. Fore-
stillingsevnen, Opmærksomheden, og ligeledes og-
saa de to indvendige Sandser, Hukommelsen nem-
lig, og Indbildningskraften.

§. 33.

Andre ere de øvrige Dyr næsten egne, saa at
man finder kun faa Spor deraf hos Mennesket,
nemlig de saa kaldte Naturdrivter eller Instinkter.
Det er derimod igien i fuldkommen udelukkende
Besiddelse af Fornuften.

§. 34.

Instinkt*) er den Evne hos Dyrene, at de
af en medfødt, uvilkaarlig, indvendig Tilskyndelse,
uden al Underviisning, af dem selv kunne foretage
sig hensigtsmæssige Handlinger, som gaae ud paa
deres og deres Arts Vedligeholdelse.

At disse vigtige Handlinger virkeligen blive
fuldbyrdede ganske uoverlagt og blot maskinmæssig,
kan aabenbart bevises ved tusinde Jagttagelser, f. Ex.
derved, at Hamsteren ogsaa sønderbryder Vingerne
paa døde Fugle, inden den bider videre i dem; at
unge Trækfugle, som man har opdraget ganfke een-
[Seite 28] somt i Stuen, dog alligevel føle i Høsten et indven-
digt Kald til at drage bort, og blive uroelige i Buret,
i hvor god Føde og Pleie de end have.

§. 35.

I Særdeleshed fortiene de saa kaldte Kunst-
drivter at mærkes iblandt de mangfoldige Arter af
dyriske Drivter, da nemlig mange Dyr uden nogen
Anviisning, eller foregaaende Øvelse*), (der des-
uden hos saa mange f. Ex. hos Larverne paa ingen
Maade kan finde Sted, da de kun eengang i deres
Lio kan giøre Brug deraf, og hvor følgelig første
Forsøg og Mesterstykke nødvendigen maae være eet,)
vide at forfærdige saa udmærket kunstige Vaaninger,
Reder, Væv o. s. v. til deres Ophold, deres Un-
gers Sikkerhed, og tusinde andre Hensigter.

§. 36.

Mennesket viser, Avledrivten undtagen, kun
faa andre Spor af Instinkt: men af medfodte Kunst-
drivter har det aldeles ingen. Hvad der derimod
rigeligen holder ham skadesløs for dette, som synes
at være en Mangel, er Brugen af Fornuften, som
er det saa udmærkede Fortrin, hvorved han erholder
Herredømmet over den hele ovrige dyriske Skabning,
og den hele beboelige Deel af Jorden til uindskræn-
ket Opholdssted.

§. 37.

Hvad enten Fornuften nu er en den menne-
skelige Siels særegne Evne, eller den er en uendelig
[Seite 29] stærkere Grad af en Evne, som mange Dyr ogsaa
vise nogle Spor af; eller en egen Retning af Men-
neskets samtlige Sielekræfter o. s. v., saa er dog
det omtalte udmærkende Fortrin, som Mennesket
derved erholder, uimodsigelig klart.

§. 38.

Mennesket har ingen bestemt Boepæl og ingen
bestemt Næring – men den hele beboelige Jord er
overladt samme til Opholdssted, og begge de organiske
Riger anviste det til Føde. Forskielligheden af de
Klimater, han skal beboe, og af den Næring, som
hans Opholdssted tilsteder ham, frembringer ham
ligesaa forskiellige Nødvendigheder, dem han paa
ligesaa mange forskiellige Maader kan tilfredsstille
ved Brugen af sin Fornuft.

§. 39.

Men hvor uendelig Mennesket dog allerede er
hævet over alle de ovrige dyriske Skabninger ved
dette Fortrin allene, beviser det uindskrænkede Her-
dømme, hvormed han kan disponere efter Godtbe-
findende over disse hans Medskabningers Drivter,
Levemaade, Huusholdning o. s. v., med eet Ord
over deres hele Naturel, tæmme de frygteligste Dyr,
dæmpe deres heftigste Drivter, afrette dem til de
kunstigste Handlinger o. s. v.

Allerklarest falder dette i Øinene ved Huus-
dyrenes Exempel, af hvilke han enten har berøvet
hele Arter, f. Ex. Hestene, Faarene, Hønsene o. s. v.
deres Frihed, og bragt dem under sit Aag; eller
hvoraf han dog, naar dette endog ei endnu er lyk-
[Seite 30] kedes ham hos nogle, som f. Ex. hos Elephan-
terne, Falkene o. s. v., forstaaer at fange, tæmme
og afrette enkelte Individua til sin Tieneste.

Anm. For overhovedet at overbevise sig om, hvor meget
det kultiveerte Menneske er Herre over den øvrige Skab-
ning her paa Jorden, behøver man blot at betænke den
Omskabning, han, siden den ny Verdens Opdagelse,
har foretaget sig med den og den gamle indbyrdes,
hvad for Planter og Dyr han har omplantet fra denne i
hiin, som f. Ex. Riis, Kaffee o. s. v., Heste, Køer, ja
endog Kameler og Aber! og hvad han v. v. har derfra
giort til indenlandsk igien i sin Verdensdeel, som f. Ex.
Kartoflerne, Tobak o. s. v.

§. 40.

Hele Dyreriget lader sig beqvemt efter det
Linneiske System henføre under følgende sex Klasser:

1. Kl. Pattedyr (mammalia), Dyr med varmt
rødt Blod, som bringe deres Unger levende til
Verden, og derpaa en Tidlang give dem Die
med Melk ved Brysterne.

2. Kl. Fugle (aves), Dyr med varmt rødt Blod,
men som lægge Æg, ei give deres Unger Melk at
patte, og have Fier paa sig.

3. Kl. Amphibier (amphibia), Dyr med koldt rødt
Blod, som drage Aande giennem Lunger.

4. Kl. Fiske (pisces), Dyr med koldt rødt Blod, som
aande giennem Gieller, men ei giennem Lunger.

5. Kl. Insekter (Insecta), Dyr med koldt hvidt
Blod, som have Famlestænger (antennas) paa
Hovedet.

6. Kl. Orme (vermes), Dyr med koldt hvidt Blod,
som have ingen Famlestænger, men for største
Delen Følehorn (tentacula).


Hovedkilder til Dyrhistorien overhovedet.

[Seite 31]
  1. Aristoteles. Histoire des animaux d'Aristote, avec des
    notes
    etc. par M. Camus. Par. 1783. II. vol. 4.
  2. Conr. Gesneri icones qvadruped. viviparorum, it avium et
    animalium aqvat; cum nomenclaturis singulorum in
    lingvis diversis Europæ
    . ed.
    2. Tig. 1560. fol.
  3. Aldrovandus.
  4. Jo. Jonston. Historia naturalis de animalibus. Frf. 1649-
    53. fol.
  5. Ogsaa under den Titel H. Rvysch, (Frid. fil.) theatr. uni-
    vers. omn. animal. Amst. 1718. II. vol. fol.
  6. Ray.
  7. Buffon.
  8. Joh. Dan. Meyer Vorstellungen allerhand Thiere, sowohl
    nach ihrer Gestalt als auch nach der Sructur ihrer
    Skelete Nürnb. 1748-56. III. B. in Fol.
  9. Linnæi. fauna Svecica, ed. 2. Holm. 1761. 8.
  10. Th. Pennant's British Zoology. Lond. 1768-77. IV. vol. 8.
  11. Og sammes store Kobberværk under samme Titel, ibid.
    fra 1763. st. Fol.

Fierde Afdeling. Om Pattedyrene.

[Seite 32]

§. 41.

Pattedyrene have det varme Blod tilfælleds med
Fuglene; men de føde levende Unger: og deres
Hovedkarakteer, som adskiller dem fra alle øvrige
Dyr, og hvorfra hele Klassens Benævnelse er laant,
ere Brysterne, ved hvilke Hunnerne nære deres
Unger med Melk. Brysternes Antal og Plads er
ganske forskiellig. For største Delen er deres Antal
dobbelt saa stort, som Antallet paa de Unger Mode-
ren pleier at bringe til Verden paa eengang; og de
sidde enten paa Brystet, eller Bugen, eller imellem
Bagbenene.

§. 42.

De allerfleste [om ikke alle*)] Pattedyr ere
bedækkede med Haar af meget forskiellig Styrke,
Længde og Farve, der hos nogle ere en krused Uld,
hos andre stive Børster, eller endog danne Pigge,
[Seite 33] som hos Pindsvinet o. s. v. Hos mange Dyr ere
Haarene paa særdeles Steder forlængede, som
Manke eller Skieg; og hos nogle, som Hestene,
Hundene o. s. v., staae de paa bestemte Steder lige
imod hinanden og udgiøre saa kaldte Syeninger
(suturas). Hos mange, f. Ex. hos Sælhunden
forandrer Farven sig med Alderen, og den varierer
hos de fleste Huusdyr af denne Klasse, ligesom hos
Fierene paa det meste tamme Fierkræe. Mange
ere og formedelst Kulden (§. 15.), Vinteren igien-
nem hos os, men mod Norden Aar ud og Aar ind,
enten graae som Egernet (Graaeværk), eller snee-
hvide som Lækatten (Hermelin) o. s. v. Naar der-
imod denne hvide Farve er forbunden med rosenrøde,
lysskye Øine, som hos de hvide Mohrer, Muus etc.
(ogsaa hos mange Fugle), saa er det en Følge af
en virkelig sygelig Svaghed. De fleste saavel
Pattedyr som Fugle fælde til visse Aarstider, og
Slangerne skyde Ham o. s. v. (§. 18.)

§. 43.

Pattedyrenes Opholdssted er meget forskiel-
ligt. De fleste leve paa Jorden; mange, som
Aberne, Egernerne o. s. v., næsten blot paa Træ-
erne; nogle, som Muldvarpen, som egenllige ani-
malia subterranea
under Jorden; andre snart paa
Landet og snart i Vandet, som Bæveren, Søebiør-
nen; og endeligen andre blot i Vandet, som Hva-
lerne. – Herefter retter sig nu og Forskielligheden
af deres Fødder eller lignende Bevægelses Redskaber.
De fleste have fire Fødder; Mennesket kun to, men
tillige to Hænder. Aberne derimod have fire Hæn-
[Seite 34] der, og kunne ligesaa godt bruge dem paa Bagbenene
til at fatte og gribe med, som deres Forhænder, da
de have en frit staaende Tommelfinger og ingen stor
Taae. Pattedyrenes Fingre og Tæer ere meget for-
skiellige i Henseende til deres Dannelse, Antal og
Forbindelse. I Almindelighed ere de fri; men hos
nogle, som baade leve paa Landet og i Vandet,
forbundne ved en Svømmehud. Hos Flaggermu-
sene ere de særdeles lange og tynde; og imellem
dem er en florlignende Hud udspændt, som tiener
dem til at flyve med. Fødderne paa mange af denne
Klasses Søedyr ere sammenvoxede som i en Klump,
og hos Hvalfiskene ligne de endog i visse Maader
Fiskenes Finner; dog saa, at de bagerste ere uden
Been og ligge horizontale, men ikke verticale som
en Fiskesvands (Spole). Nogle faa Pattedyr (Solid-
ungula
) have Hove; men mange (Bisulca) have
kløftede Klove. De fleste gaae blot paa Føddernes
Tæer; men nogle paa hele Fodsaalen lige indtil
Hælen, som Mennesket, og i visse Maader ogsaa
Aberne, Biørnene, Elephanterne o. a. fl.

§. 44.

Myrebiørnene, Skiældyrene og nogle Hval-
fiske undtagne, ere Pattedyrene forsynede med
Tænder, som man har inddeelt i Skiære- eller For-
tænder (incisores, primores), Hiørne- eller Hunde-
tænder (laniarios, angulares, caninos) og Kindtæn-
der (molares). Disse sidste ere især forskielligen
dannede efter disse Dyrs forskiellige Næringsmidler.
Hos de kiødædende nemlig er Kronen takket og skarp;
hos de græsædende oventil bred og indfuret; og
[Seite 35] hos dem, der, som Mennesket, faae deres Føde fra
begge de organiske Riger, ere de indtrykkede i Mid-
ten, og tilrundede paa Kanterne.

§. 45.

Blot imellem Pattedyrene, og det kun imellem
de græsædende, gives der virkeligen drøvtyggende
(ruminantia) Arter, hos hvilke nemligen det blot
løseligen tyggede og nedsvælgede Foder mundfulds-
viis drives tilbage igiennem Svælget og nu først
bliver ret igiennemtygget og derpaa sinnken anden
Gang.

Disse drøvtyggende Dyrs almindelige Karak-
teer ligger ei i de kløvtede Klove, dem Svinene og
have, der dog ei tygge Drøv, og dem derimod de
dog drøvtyggende Kaniner o. s. v. ei have. Ligesaa
lidet er den blotte Mangel paa Fortænder oven i
Munden et tilstrækkeligt Skielnemærke, da Kani-
nerne endog have dem dobbelte o. s. v.

Mere almindeligen passende er derimod den,
de drøvtyggende Dyr egne, Dannelse af Kindtæn-
derne; der ligesom ere udskaarne med saugformige
Tværfurer, og hvis Kroner ei ligge horizontale,
men ere ligesom skraae dannede, saa at paa de i
Overkiæven er Udsiden – men paa de i Underkiæven
er den indvendige til Tungen vendte Side den
høieste. Derhos have de en smal Underkiæve, der
har en meget fri Sidebevægelse, hvorved da, som
Øiesynet lærer, denne besynderlige Forretnings
Mechanisme sættes i Værk.

1. Anm. Hos de drøvtyggende Dyr, der tillige have kiøftede
Klove, nemlig hos Faare- og Gede-, Antilop-, Horn,
[Seite 36] qvægs-, Kameel-, Hiorte- og Moskusdyr-Aeterne, og
formodentligen ogsaa hos Giraffen kommer endnu hertil
den fivedobbelte Mave, hvis indvendige Vygning og
Mechanisme er særdeles mærkværdig. Det første Gang
flunkne og endnu halv raae Foder kommer nemligen i
den ubyre første Mave (rumen, magnus venter; Fransk:
le double, l'herbier, la panse; Tydsk: der Pansen,
Wanst, Vommen), som i et Magasin, hvori det bliver
kun lidet giennemblødet. Derfra bliver en lille Portion
efter den anden af Foderet formedelst den anden Mave
(reticulum; Fr. le bonnet, le reseau; T. die Haubet
Mütze, das Garn, Kongshatten), der kun er ligesom
et Tillæg til den første, dreven og igien igiennem Svæl-
get. Nu bliver den omtyggede og paa ny siunkne Mund-
fuld strax ledet fra Svælget igiennem en egen Rende,
uden igien at passere de to første Maver, i den tredie
(echinus, centipellio, omasus; Fr. le feuillet, le pseantier;
T. das Buch, der Psalter, der Blättermagen, Lade-
læberne), hvor den ved dennes ringe Vidde vel ei kan
opholde sig længe, men kommer derfra endeligen til
fuldkommen Fordøielse i den fierde (abomasus; Fr. la
caillette
; T. der Laab, der Fettmagen, Kallunet), der
ligner andre Pattedyrs Maver meest af dem alle.

2. Anm. Drøvtygningens almindelige Hovednytte synes
endnu at være ubekiendt. – Mange smaa, frygtsomme,
ubevæbnede drøvtyggende Dyr, som dertil blive saa meget
efterstæbte af rivende Dyr, kommer den for saa vidt
vel tilpas, at de hurtig kan afgræsse deres Foder paa
den aabne Mark, og derpaa i Roe og Sikkerhed magelig
ruminere det imellem Buskenes Skiul o. s. v.

§. 46.

De allerfleste Pattedyr have en Røst (vox),
der efter Artens, Kiønnets, Alderens og Lidenska-
bernes Forskiellighed er meget forskiellig. Nogle,
f. Ex. Muldvarpen, Harerne, Kaninerne o. s. v.,
lade den dog kun høre i yderste Nødsfald. Men-
nesket allene er i Besiddelfe af Talen (loqvela), som
er en Følge af hans Fornuft (§. 37.)*).

§. 47.

[Seite 37]

Foruden Kløerne, Tænderne o. s. v., ere endnu
mange Pattedyr forsynede med Horn til Vaaben,
der dog, ligesom Skiegget hos Mennesket, først
pleie at komme frem ved Mandbarheds Tiden. Hos
nogle Arter, som hos Hiorten, Raadyret o. s. v.,
ere Hunnerne foruden Horn; hos andre, som hos
Gederne, ere deres Horn dog mindre end Mænde-
nes. Hornenes Antal, Structur og Plads ere
meget forskiellige. Hos Oxe-, Gedde- og Gazelle-
Arterne ere de hule, og sidde som en Skede over en
Beentop paa Pandebenet. Næshornets Horn ere
tette, og blot sammenvoxne med Huden paa Næsen.
Hos Hiortearten ere de vel og solide, men af en
anden Structur og grenede. Da kaldes de Takker,
og kastes gierne aarligen, da der saa reproduceres
nye. Giraffens sidde fast i Pandebenet og udgiøre
en Deel (apophysis) deraf.

§. 48.

Rumpens Aabning bliver hos de fleste Patte-
dyr bedækket af Halen, som er en Fortsættelse af
Rumpebenet (os coccygis), og er af meget forskiellig
Brug og Dannelse. Den tiener f. Ex. mange Dyr
til at bortjage Fluer og Bremser fra sig; mange
Markatte og andre amerikanske Dyr i Stedet for en
Haand, for at gribe eller holde sig fast med (cauda
prehensilis
, Snoehale); Egernet til Balance ved
dens hurtige Løb imellem Grenene o. s. v.

§. 49.

[Seite 38]

Endnu har man visse Punge af forskiellig Be-
stemmelse at mærke paa nogle Dyrs Legemer af denne
Klasse. Saaledes have mange Aber, Bavianer,
Markatte, som og Hamsteren o. fl., Kiæveposer,
for deri at kunne hiemslæbe Proviant. Hos Punge-
rottens (Philanderens) Hun findes Die-Vorterne
i en særdeles Pose ved Underlivet, i hvilken de pat-
tende Unger kunne skiule sig. Orangutangen, og
mange andre Aber, ogsaa Rensdyret o. fl., have en
Pung paa Halsen, der aabner sig i Struben, og
formodentligen tiener til at forstærke Stemmen.

§. 50.

Dyrenes Vigtighed lader sig overhovedet
bestemme fra en dobbelt Synspunkt; nemlig enten
for saavidt som de have Indflydelse paa Naturens
Huusholdning i det Store, paa Skabningens hele
Gang, eller for saavidt som de ere af umiddelbar
Nytte for Mennesket. Fra hiin Synspunkt ere,
som vi skal see bedre henne, Insekterne og Ormene
de vigtigste Skabninger; fra denne derimod Patte-
dyrene. Forskielligheden i deres Dannelse, deres
store Lærvilligbed, deres Styrke o. s. v., giøre dem
paa saa mangfoldige Maader brugbare for Men-
nesket. Fra ingen anden Klasse af Dyr har det
vidst at skaffe sig saa troe, tienstfærdige og arbeid-
somme Hielpere; ingen er ham saa uundværlig til
hans umiddelbare Brug, og til hans Selvopholdelse,
som disse. – Hele Folkeslag paa Jordkloden kan
tilfredsstille næsten alle deres største Fornødenheder
med een eneste Art af Pattedyr. Saaledes Grøn-
[Seite 39] lænderne med Sælhunden; Lapperne, Tonguserne etc.
med Rensdyret; Aleuterne med Hvalfiskene. – I
visse Maader ogsaa Beboerne af den lyneborgske
Hede med Faaret o. s. v.

§. 51.

Pattedyrenes mange Slags Brugbarhed kan
fornemmeligen reduceres til følgende: Til Ridning,
Trækning, Agerdyrkning o. s. v.: Heste, Muul-
esler, Esler, Oxer, Byfler, Rensdyr, Elephanter,
Kameler, Kameel-Geder (Guanakoer), Hunde.
Til Jagt, Bevogtning o. s. v.: Hunde. Til at
fange Muus og ødelægge andre skadelige Dyr:
Katte, Pindsviin, Myrebiørne o. s. v. Til at spise:
Kiødet af Køer, Faar, Geder, Sviin, Hiorter,
Harer, Kaniner o. s. v. Fremdeles Flesk, Tælle,
Blod, Melk, Smør, Ost. Til Klædning, Tæpper,
Telte o. s. v.: Pelsværk, Læder, Haar, Uld etc.
Til at brænde: Tælle, Fisketran, Hvalrav. Til
at skrive paa, indbinde Bøger o. s. v.: Pergament,
Læder o. s. v. Til Brug for andre Kunstnere og
blandet Brug: Børster, Haar, Klove, Takker,
Horn, Elfenbeen, Tænder, Fiskebeen, Been, Blæ-
rer; Seener og Been til Snedkerliim; Tarme til
Strænge; Blod til Farve; Møg til Giødning,
til Brændsel, til Salmiak o. s. v. Urin o. s. v.:
til Phosphorus. Endelig til Lægedom: Moskus,
Bævergel, Hiortetakker, Melk o. s. v.

§. 52.

Dog ere rigtig nok paa den anden Side de
fleste af denne Klasses Dyr Mennesket middelbart
[Seite 40] eller umiddelbart skadelige. De rivende Dyr, især
af Katteslægten, dræbe Mennesket. De selvsamme
og mange andre f. Ex. Væselen, Maaren, Jærven,
Ilderen, Fiskeodderen, Hvalfiskene o. s. v., ødelægge
mange nyttige Dyr: – eller giøre Skade paa
Urter, Træer, Havefrugter, Korn o. s. v., som
Markmusen, Hamsteren, Lemingen, Hiorten, Harer,
Bæveren, Aber, Elephanter, Næshorn, Nilhesten etc.
eller stiele andre Fodevare: som Rotter, Muus,
Flaggermuus, Murmeldyr. Fordærve Boeskab,
som Jakale, Hyæner o. s. v. Gift synes intet af
denne Klasses Dyr at besidde, uden i Raserie og
Vandskræk, som især Hundearterne ere meget ud-
satte for.

§. 53.

Man har forskiellige kunstige Systemer, efter
hvilke berømte Mænd have forsøgt at ordne Patte-
dyrene. Aristotelis Inddeling f. E. er grundet paa
Forskielligheden af Tæerne og Klovene, og denne er
og bleven efterhaanden antaget og videre udarbeidet
af Ray og andre. Men herved maae de hinanden
i det Hele dog saa meget lignende Myrebiørnens og
Doven-Dyrs Arter adskilles og sættes i ganske for-
skiellige Ordener, blot fordi den eene har flere, den
anden færre Tæer. Linné har valgt Tænderne til
Grund (principium) for Klassificationen, en Vei,
paa hvilken man dog ei mindre støder, snart paa de
unaturligste Adskillelser, snart paa de besynderligste
Forbindelser. Flaggermuseslægten maae, efter Rid-
derens Udkast, for Tændernes Forskielligheds Skyld
hos nogle Arter, i det mindste adskilles i tre forskiel-
[Seite 41] lige Ordener; Elephanten sættes sammen med Ar-
madillen og Skiældyret; Pindsvinet og Muldvar-
pen med Loven og Tigeren i een fælleds Orden.

§. 54.

Jeg har derfor søgt at afhielpe disse Mangler,
og udkaste et naturligt System over Pattedyrene,
hvorved jeg ei har abstraheret efter enkelte, men seet
paa alle udvørtes Kiendetegn tillige, paa Dyrenes
hele Habitus. Saaledes har jeg da ordnet Dyr
sammen, som lignede hinanden i 19 Ting, om de
end i den 20de vare forskiellige, hvad enten denne
20de Ting saa var Tænder, eller Klove eller hvilken-
somhelst anden Ting; og paa denne Maade er da
denne første Klasse bleven deelt i følgende tolv
Ordener:

1. Ord. Bimanus (Inermis). Mennesket med to
Hænder.

2. Qvadrumana (Pitheci). Dyr med fire Hænder.
Aber, Bavianer, Markatte, og Hundeaberne.

3. Bradypoda. Dyr med lange krogdannede Kløer,
hvis hele Legemsbygning strax ved første Øiekast
forraader Dovenskab og Langsomhed. Drævere
(Faulthiere), Myrebiørne.

4. Sclerodermata. Pattedyr med særdeles Beklæd-
ning, i Stedet for Hud med Haar, og det a) med
Skiæl: Skiældyrene; b) med Skiolde: Arma-
dillerne; c) med Pigge: Pindsvins-Arterne.

5. Chiroptera. Pattedyr, hvis Forfødder danne
Vinger (§. 43.): Flaggermuus.

[Seite 42]

6. Glires. Muus, Muldvarpe, Harer, Væseler,
og andre dem beslægtede smaa Pattedyr med
mange Tæer.

7. Feræ. Rivende Dyr, som anfalde Mennesker.
Kun Biørne-, Hunde- og Kattearterne.

8. Solidungula. Heste o. s. v.

9. Bisulca. Dyr med kløftede Klove.

10. Belluæ. Uhyre, tyndhaarede Dyr, med plumpe
Fødder. Tapiretten, Elephanten, Næshornet,
Flodhesten.

11. Palmata. Denne Klasses Amphibier med korte
Svømfodder; og det a) lacustria, blot med en
Svømmehud imellem Tæerne; b) marina, med
sammenvoxne Fingre (§. 43.) hvis Spor kuns
betegnes ved Næglene.

Fra disse giør Søekoen den passeligste Over-
gang til.

12. Cetacea. Hvalfiske, Dyr med varmt Blod, der
næsten intet have tilfælleds med de koldblodige
Fiske uden det upasselige Navn, og hvis naturlige
Forbindelse med Pattedyrene allerede Ray har
fuldkommen rigtig indseet*).


Til Pattedyrenes Naturhistorie.

[Seite 43]
  1. C. Gesneri hist. anim. L. I. de qvadruped. vivipar. Basil,
    1551. fol.
  2. Ul. Aldrovandi de qvadrup. digitatis. viviparis, L. III.
    Bonon. 1627. fol.
  3. Id. de qvadr. solidiped. ib. 1616. fol.
  4. Id. de qvadr. bisulcis. ib. 1613. fol.
  5. Ej. de cetis L. I. (i Enden af hans Værk de pisc.) ib. eod. f.
  6. Jo. Raii synops. animal. qvadruped. Lond. 1613. 8.
  7. Buffon.
  8. Th. Pennant's synopsis of qvadrup. Chester 1771. 8.
  9. Ej. history of qvadrupeds. Lond. 1781. II. vol. 4.
  10. Ej. arctic zoology. vol. I. ib. 1784. 4.
  11. J. C. Dan. Schrebers Säugthiere. Erlang. fra 1774 4.
  12. I. Chr. Polycarp. Erxleben systema mammalium. Lipsiæ
    1777. 8.
  13. E. A. W. Zimmermann specimen zoologiæ geographicæ. LB.
    1777. 4.

I. Orden. BIMANUS (Inermis).

1. Slags. Homo. Animal erectum, bimanum,
inerme, rationale, loqvens. Dentes primores
incisores supra et infra
4. laniarii longitudine
reliqvis æqvales, approximati.

1. Art. sapiens. Mennesket udmærkes allerede ved Egen-
hederne i dets Legemsbygning saaledes fra den hele
øvrige dyriske Skabning, at det maae adskilles fra den
ei allene som et særskildt Slags, men endog som en
særskildt Orden.

Dertil hører fortrinlig dets opreiste Gang, hvor-
til dets brede Fodsaaler, og overhovedet dets hele
Legemsbygning er indrettet, og den frieste Brug af
to fuldkomne Hænder, hvorved det skilles endog fra
de meest menneskelignende Aber.

[Seite 44]

Qvindekiønnet har endnu et Par det særegne Ka-
rakterer, som fattes Mandkionnet og alle øvrige Dyr,
nemlig en periodisk Afgang af Blod i en bestemt
Deel af deres Levetid; og dernæst et legemligt (ikke
ubedrageligt) Kiendetegn paa bevaret jomfruelig
Uskyldighed.

Mennesket har foruden Avledrivten kun faa Spor
af Instinkt (§. 33. o. fr.) men slet ingen af Kunst-
drivter (§. 35.). Derimod er det i udelukkende
Besiddelse af Fornuften (§. 37.), og af den ved For-
nuftens Brug opfundne Tale eller Sproget (loqvela),
der ikke maae forvexles med den blot dyriske Røst (vox)
der ogsaa findes hos ganske smaa, ja endog stumfødte
Bern (§. 46.). At Talen derimod er blot en Følge
af Fornuften, og ikke alleneste af de menneskelige
Sprogredskabers særdeles Organisation, dette kan ty-
deligen sees af de saa bekiendte Exempler med Pape-
gøier, Ravne o. s. v., som kunne lære at udsige alle-
slags Ord ganske tydeligen. Dyrenes Rost er dem
medfødt ligesom deres Instinkt; Talen derimod udvikler
sig først med Fornuften, da Sielen saa overgiver til
Tungen, at udsige de Begreber, den ved Fornuften
har forskaffet sig. Der gives ligesaa lidt noget sprog-
løst, som fornuftløst Folk paa Jorden, og vi have nu
Ordbøger fra de Nationer, som de ældre Reisebeskri-
vere vovede at fradømme Talen, saasom Eskimoerne,
Hottentotterne og andre.

* * *

Mennesket er i og for sig selv en værgeløs og til
fremmed Hielp trængende Skabning. Intet Dyr
vedbliver saa længe, som han at være Barn, intet
faaer saa meget sildig Tænder, som han, lærer saa
meget sildig at staae paa Fødderne, bliver saa meget
sildig mandbart o. s. v., som han. Selv hans store
Fortrin Fornuft og Tale ere kun Spirer, der ei kunne
udvikles af sig selv, men først ved fremmed Hielp,
ved Cultur og Opdragelse; fra den Trang til Hielp,
og fra dets mange trængende Nødvendigheder kommer
[Seite 45] da Menneskets naturlige Bestemmelse til selskabelig
Omgang. Derimod kan man ei endnu for nærvæ-
rende Tid saa ganske almindelig bestemme, om Pro-
portionen imellem Antallet af sødte Drenge og Piger,
og imellem den Tids Længde, som begge Kiøn have
skulde allevegne, som i Europa, være bestemt til
Monogamie.

Mennesket er uindskrænket, saavel i Henseende til
Opholdssted, som i Henseende til Næringsmidler;
det beboer den hele beboelige Klode, og bruger næsten
den hele organiske Natur til Føde. Og det naaer en
i Forhold til dets maadelige Størrelse, og i Sammen-
ligning med de øvrige Pattedyr, meget udmærket høi
Alder, som holder det skadesløst for dets lange Barndom.

* * *

Der gives kun een Art (species) i Menneskeslægten;
og alle os bekiendte Folkeslag, fra alle Tider og alle
Klimater kunne nedstamme fra een fælleds Stamme-
fader. Alle Nationalforskiellighederne i det menneske-
lige Legemes Dannelse og Farve ere ikke det mindste
mere frappante eller ubegribelige, end de, hvortil saa
mange andre Arter af organiseerte Legemer, især iblandt
de tamme Dyr, udarte ligesom for vore Øine. Men
alle disse Forskielligheder flyde saa uformærkt sammen
ved saa mange Slags Nuancer, at man ei kan fast-
sætte uden meget vilkaarlige Grændser imellem dem;
dog har jeg troet, at man passeligst kunde bringe hele
Menneskeslægten under følgende fem Varieteter:

1) Europæerne og de vestlige Asiater, paa denne
Side af Obi, det kaspiske Hav og Ganges; tillige-
med de nordlige Afrikanere, altsaa omtrent Ind-
vaanerne af den for de gamle Græker og Romere
bekiendte Deel af Verden. De ere mere eller mindre
hvide af Farve, og de bedst dannede Mennesker
efter de europæiske Begreber om Skiønhed.

2) De øvrige Asiater, paa hiin Side af Obi, Gan-
ges o. s. v., dernæst og de nordligste Amerika-
[Seite 46] nere (nemlig omtrent til Alaschka paa den vestlige
og til Labrador paa den østlige Kyst). De ere for
det meste guulbrune, med tyndt Haar, platte An-
sigter, og smalt adskilte Øienlaage. Som et Ideal
paa deres Dannelse tærke man sig Chineserne.

3) De øvrige Afrikanere; mere eller mindre sorte;
med stærkere fremstaaende Underdeel af Ansigtet,
tykke Læber, afstumpet Næse og sor det meste krused
Haar. Denne Karakter er tydeligst at see hos
Negrerne, der da tabe sig i Habessinier, Maurer etc.,
ligesom og enhver af de andre Menneskevarieteter
ligesom sammenflyder med de tilgrændsende Folkeslag.

4) De øvrige Amerikanere: i Almindelighed af
kobberrød Farve, glat og stridt Haar og meget
forskiellig, meest ved Kunst fremdragt, Dannelse
af Hovedet.

5) Sydsøe-Insulanerne, eller den femte Verdens-
deels Beboere, til henimod Ostindien igien. De
ere gierne sortebrune, med brede Næser og store
Munde, med tet Haarvæxt og stærke Ansigtstræk.

* * *

Det lonner neppe Umagen at ville anføre alt det
fabelagtige Tøi, hvormed Menneskene har besmittet
deres Slægts N. H.: fra Magalhaens indtil vore
Tider ere f. Ex. de Patagonske Kiemper indkrøbne, i
de Reisendes Fortællinger, fra 12 Fod til halvsyvende,
og blive følgeligen kun lidet større end ethvert andet
Menneske af god Statur.

Nu er det og almindelig bekiendt, at Commer-
sons Ovimo'er og andre Dværgnationer heller ei ere
andet end Opdigtelser.

Kakkerlakkerne Blafarder, Albinoer eller hvide
Mohrer ere ei engang nogen Varietet, end sige nogen
særskilt Art, men Patienter, hvis Historie mere hen-
hører til Pathologien end til Naturhistorien.

Linnés Homo troglodytes er en ubegribelig Sam-
menblanding af hine vanføre sygelige Menneskers og
Orangutangens Historie; hans Homo lar derimod er
en virkelig Abe.

[Seite 47]

De forvildede, iblandt Dyrene opvorne Børn ere
ynkværdige moralske Monstra, der ligesaa lider, som
andre ved Sygdom eller Tilfælde vanslægtede Menne-
sker, bør anføres som Mynstre for Skabningens
Mesterstykke.

Folkeslag med Haler, Amerikanernes foregivne
naturlige Skiegløshed, Sirenerne, Centaurerne,
og alle Fabler af samme Art, tilgive vi vore kiere For-
fædres lettroende Godhiertighed.

Naturlige Skiørter fødes vel ingen Hottentot-
inder med, men nogle af dem have de yderste Skam-
læber ved Kunst forlængede til omtrent 9 Tommer. see

Vaillant voyag. Afriqv. tab. VII.

II. QVADRUMANA (Pitheci).

Pattedyr med fire Hænder, som deres Leve-
maade og deres Ophold paa Træerne udfordre det.
De have blot hiemme imellem Vendekredsene.

2. Simia. Abe. Habitus plus minus anthropomor-
phus, auriculæ et manus magis humanæ. Den-
tes primores incisores, supra et infra
4. lani-
arii solitarii, reliqvis longiores.

Aberne findes bløt i den gamle Verden; deres An-
sigt ligner vel Menneskets mere, end noget andet Dyrs,
men forlænges dog allerede fortil i en Dyresnude, da de,
ligesom de allerfleste øvrige Pattedyr have et særdeles
Been (os intermaxillare) imellem Overkiæverne, i
hvilket de øverste Skiæretænder ere befæstede, og som
aldeles ikke findes hos Menneskeslægten. Men over-
hovedet ere endøg de meest menneskelignende Aber dog
paa det allersynligste forskiellige fra Mennesket i deres
hele Dannelse, ved deres smalle Hofter, deres platte
Lænder o. s. v., fremdeles ved saa mange Særegenhe-
der i deres indvendige Legemsbygning.

a) Uden Hale.
[Seite 48]

1. Troglodytes. Afrikansk Vildmand, Chimpanse,
Pongo, Jocko, Barris. S. macrocephala,
torosa, dorso et humeris pilosis, reliqvo corpore
glabro.

Tulpii observ. medic. p. 284. tab. XII.

I det inderste af Angola, Congo o. s. v., og dybere
inde i Landet; bliver omtrent fem Fod høi; ligner
Mennesket dog noget mere end den egentlige Orang-
utang, og tiener følgeligen til det korteste og syndigste
Beviis paa den mægtig store Asstand, der er, allerede
i Henseende til den udvortes Anseelse, imellem Menne-
sket og den hele øvrige dyriske Skabning. Disse Dyr
ere ubændig stærke, vilde, og skulle anfalde Mennesker.
Man siger, at de opholde sig flokkeviis i de tykkeste
Skove, giøre sig en Art af Løvhytter paa Træerne
imod Veir og Vind, trække sig gierne efter Baal, som
de Sorte antænde i Skovene, men forstaae ei at ved-
ligeholde dem ved at tillægge nyt Brænde.

2. Satyrus. Den Ostindiske Vildmand, egentlige
Orangutang (Buffon's Jocko). S. capite mi-
nore, gracilior, hirsuta; pilorum humeri et ulnæ
contraria directione, pollice manuum anteriorum
mutico, ungve destituto.

Schrebers Säugth. tab. II. A.

Som det synes blot paa Borneo; bliver omtrent
4 Fod høi; adskiller sig fra den afrikanske Vildmand,
som man ofte har forvexlet den med, ved sin langt
smækrere Væxt, mindre Hoved, ganske anden Ansigts-
dannelse og et med Haar tet besat Liv; den lader sig,
naar man fanger den i dens Ungdom, afrette, ligesom
Chimpansen og andre Abekatte, til alleslags kunstige
Handlinger, som man vel maae adskille fra dens na-
turlige Opførsel.

Camper har af et lignende Dyrs Anatomie beviist
den physiske Umuelighed i at slige saa kaldte menneske-
lignende Dyr nogensinde kunde være i Stand til men-
neskelig Tale eller naturlig opreist Gang.

[Seite 49]

3. Longimana. Langarmed Abe, Gibbon eller
Golok. (Linnes's Homo lar.) S. brachiis lon-
gissimis, talos attingentibus.

Schreber. tab. III.

I Mallakka, Koromandel og paa Molukkerne;
dens temmelig menneskelignende Ansigt og de uhyre
lange Arme give den et besynderligt Udseende. Er
sortagtig og bliver henimod fire Fod høi.

4. Sylvanus, den almindelige Tyrkiske Abe. S.
brachiis corpore brevioribus, natibus calvis, capite
subrotundo
. *

Schreber. tab. IV.

Den almindeligste Abe, som kan taale meest, og
som endog formerer sig let i Europa. Er omtrent
saa stor som en Næv, let at tæmme, meget lærvillig
og pudseerlig; lever hobeviis i Nordafrika, Ostindien etc.

5. Inuus (cynocepkalus auctorum, Buffons Magot).
S. capite oblongo, natibus calvis. *

Schreber tab. V. it. V. a. V. b.

Har eens Fødeland med den forrige, og er den i det
øvrige saa liig, at man har Møie med at kiende begge
bestemt fra hinanden. Man holder denne for at være
de Gamles sande ægyptiske cynocephalus. Den er og
bleven forvildet ved Gibraltar og har forplantet sig
der i Egnen.

b) Med Hale.

6. Cynomolgus. Macacco. Den (i Almindelighed
saa kaldte) Markat. S. cauda longa, arcuata,
labio leporino.
*

Schreber. tab. XIII.

I Guinea, Angola o. s. v. næsten olivenfarvet.
Overmaade munter, pudseerlig og varig, hvorfor den
og bliver hyppigen bragt til Europa.

7. Aygula (Buffons aigrette). S. subimberbis gri-
sea, eminentia pilosa verticis reversa longitudinali.
*

Schreber. tab. XXII.

I Ostindien. Graaguul. Saa stor som en Kat.

[Seite 50]

3. Papio. Bavian. (Fr. babouin. Eng. baboon.)
Caput prolongatum, minus anthropomorphum,
nates nudæ, coccineæ, cauda abbreviata. Den-
tes ut in simiis.

Ogsaa Bavianerne tilhøre den gamle Verden.
Deres Hoveder have liden Lighed med Menneskets,
hos mange af dem snarere med Svinets, især i den
brede Snude. For det meste ere de ubændige, svinske
og yderst geile Dyr.

1. Mormon. Choras. P. naso miniato, ad latera
coerulescente
. *

Schreber. tab. VIII. A. VIII. B.

Paa Ceilan o. s. v. Bliver henimod fem Fod høi;
har et frappant Udseende formedelst dens skiønne far-
vede Ansigtsstriber, dens hvide Skieg, og de spids
tilløbende Hovedhaar.

2. Mandril. (Maimon. Linn.) P. facie violacea gla-
bra, profunde sulcata.
*

Schreber. tab. VII.

Paa Guinea, paa Cap etc., hvor hele Skarer ofte
skulle udplyndre Viinbierge og Frugthaver. Mindre
end den forrige.

4. Cercopithecus. Markat. Auriculæ minus
humanæ. Manus (plurimis) qvasi sciurinæ.
Dentes ut in simiis.

Har blot hiemme i Sydamerika.

a) Cauda prehensili, med Snoehale, Sapaju-
erne.

1. Paniscus. Coaita, Beelzebub, C. ater, palmis
tetradactylis absqve pollice.
*

Schreber. tab. XXVI. A. XXVI. B.

I Brasilien, Peru o. s. v. Skal kunne fange
Fisk med sin lange Snoehale; og naar flere af dem
ville over paa et Træ paa den ene Side af en smal
Flod, og de ere i et andet paa den anden Side, saa
[Seite 51] skal de hænge sig ned fra en Green, den ene ved den
anden, som en Kiede, og svinge sig saa længe frem og
tilbage over Vandet, indtil den underste naaer det
tilsigtede Træ, og faaer fat deri, da den første derpaa
slipper løs, og hele Kieden flyver over*).

b) Cauda non prehensili, uden Snoehale. Sa-
guinerne.

2. Jacchus. Uistiti. C. juba pilosa alba ad genas
ante aures, cauda villosa annulata
. *

Schreber. tab. XXXIII.

I Brasilien. Er bruun af Farve, og saa liden, at
den kan faae Plads i en Kokosnøds Skal.

5. Lemur. Maki, Hundeabe. Nasus acutus,
dentes primores superiores
4. inferiores 6.
porrecti, compressi, incumbentes; laniarii
solitarii, approximati.

1. Tardigradus. Loris. (cucang) L. ecaudatus. *

Schreber. tab. XXXVIII.

Paa Ceilan; er af Egernets Farve og Størrelse,
har smækkre, tynde Been o. s. v., og ligesom den føl-
gende Art spidse Kløer paa Bagføddernes Pegefingre,
men platte Nægle paa alle de øvrige Fingre.

2. Mongoz. Mongus. L. facie nigra, corpore et
cauda griseis
. *

Schreber. tab. XXXIX. A. XXXIX. B.

Har som nogle beslægtede Arter hiemme paa Mada-
gascar og de tilgrændsende Øer. Har smukke orange-
gule Øine, meget bløde Haar, og en lang lodden Hale,
som den gierne slaaer om Halsen, naar den sidder.
Bagbenene ere meget længere end Forbenene. Dens
Skind han en specifik Lugt, ligesom og mange Abers,
snart efter Myretuer.

[Seite 52]

III. BRADYPODA.

Disse Dyrs Fødders Bygning og deres hele
Habitus tilkiendegive en doven langsom Gang.
For det meste have de faa Tæer paa Forfødderne,
men som ere forsynede med store krumme Kløer, og
tiene dem til at klattre paa Træerne. De have
tykt Haar, og ere næsten ligesaa godt beskiermede
indvendig fra ved talrige og meget brede Ribbeen,
som Sclerodermata udvendig fra ved deres horn-
artige Bedækninger.

6. Bradypus. Dovendyr. Ignavus. (Fr. pares-
seux. Engl. sloth. Tydsk, Faulthier). Caput
rotundatum, crura antica longiora. Dentes
primores nulli utrinqve; laniarii
(?) obtusi, soli-
tarii; molares cylindrici, obtusi.

1. Tridactylus. Aï. B. pedibus tridactylis, cauda
brevi
. *

Schreber. tab. LXIV.

I Guiana etc. Rigtig nok et særdeles langsomt,
seendrægtigt Dyr, der aldrig skal hæve meer end een
Fod ad Gangen, udhvile derpaa nogen Tid efter hverr
Skridt, og bestandig lade sit hylende Aï, hvorfra det
har faaet sit Navn, hørc. Men med al denne Do-
venskab er det dog listigt nok til at undvige sine Fien-
der, især de smaa amerikanske Tigre, paa mange-
haande Maader; og stærkt nok til i Nødsfald at kunne
forsvare sig imod dem. Derhos er det særdeles seilivet
og har kun faa Nødvendigheder. Spiser Løv, drikker
slet intet o. s. v.

7. Myrmecophaga. Myresluger, Myrebiørn. (Fr.
fourmiller. Engl. ant-eater. Tydsk, Ameisenbär).
Rostrum productius, lingva lumbriciformis,
dentes nulli
.

[Seite 53]

1. Didactyla. Den lille Myresluger (Tamandua
miri.) M. palmis didactylis, ungve exteriore max-
imo, plantis tetradactylis, cauda prehensili.
*

Schreber. tab. LXVI.

I Sydamerika; paa Egernets Størrelse og om-
trent paa dets Farve. Med sin fire Tommer lange
Tunge borer den lidt efter lidt ligesom en Gang i My-
retuerne, og da dennes, ligesom og de øvrige Arters
Tunge er overtrukken med en sei Sliim, saa blive My-
rerne hængende derved, og den behøver kun en Gang
imellem at tage den ind i Munden og synke dem
Med Forføddernes store krogdannede Kløer opkradser
den den faste Jordskorpe, som bedækker Myretuerne.

IV. SCLERODERMATA.

Pattedyrene med Pigge, eller Skiæl, eller
Skiolde isteden for haaret Skind. Ved Farer
rulle de sig ganske kugelrunde sammen, og kan ikke,
som de fleste øvrige Dyr af denne Klasse, bespringe
hverandre ved Parringen.

8. Manis. Skiældyr. (Tydsk, Formosanische Teu-
felchen). Corpus sqvamis tectum. dentes nulli.
lingva teres.

Beklædningen undtagen har denne Dyreslægt megen
Lighed med Myreslugerne i Dannelse, Levemaade etc.
Af mange ældre Naturforskere bleve de regnede til
Fiirbenene.

1. Macroura. Phatagin. (tetradactyla. Linn.) M.
cauda longiore
. *

Schreber. tab. LXX.

Paa Formosa og i det tilgrændsende Asien. Paa
den lille Myreslugers Størrelse. Dens skiællede Le-
geme ligner en Fyrrekongel (Fyrretap). Skiællene have
en kastaniebruun Farve og ere særdeles smukt stribede.

[Seite 54]

9. Tatu. Armadill. (Tydsk, Panzerthier, Gür-
telthier. Dasypus. Linn.). Corpus testis zonis-
qve osseis cataphractum. Dentes primores et
laniarii nulli
.

1. Novemcinctus. Caschikame. T. Zonis dorsalibus 9.
palmis tetradactylis. plantis pentadactylis. *

Schreber. tab. LXXIV.

I Sydamerika, hvor hele denne Slægt synes at have
hiemme. Bygger Rede under Jorden, og bliver
meget let tam.

10. Hystrix. Corpus spinis tectum.

a) Dentibus primoribus 2. distantibus, laniariis
utrinqve
2. recumbentibus.

1. †. Erinaceus. Pindsvinet. (Fr. le herisson. Engl.
the hedge hog. Tydsk, der Igel. Norsk, Bustivil).
H. auriculis rotundatis, naribus cristatis. *

Næsten i den hele gamle Verden. Nærer sig af
Rotter og Muus, ogsaa af Tudser, Insekter (endog
spanske Fluer), og af Frugter, Rødder o. s. v.

2. Malaccensis. H. auriculis pendulis.

Seba. thesaur. vol. I. tab. LI. fig. I.

Paa Malakka og Sunda-Øerne; er mærkværdig
for den fordum som Panacee udraabte og saa dyrt be-
talte Piedra del Porco, der undertiden genereres i dens
Galdeblære.

b) Dentibus primoribus utrinqve 2. obliqve
scissis
, laniariis nullis.

3. Cristata. Storpigget Pindsvin. (Fr. le porce-
pic. Engl. the porcupine. Tydsk, Stachelschwein).
H. capite cristato, cauda abreviata. *

Schreber. tab CLXVII.

I den varmere Deel af Asia og næsten i hele Afrika;
nærer sig af Træbark og Frugter; bygger sig en tem-
melig dyb Rede under Jorden. Naar det er vredt,
rasler det med sine Pigge, som undertiden, især om
Høsten, falde af det, men det skyder dem ei af imod
sine Forfølgere.

[Seite 55]

V. CHIROPTERA.

Forføddernes Fingre ere, Tommelfingrene
undtagne, længere end disse Dyrs hele Legemer,
og imellem dem er der udspændt en florlignende
Hud (§. 43.), som tiener dem i Stedet for Vinger.
Derfor kunne de ligesaa lidt som Aberne, Doven-
dyrene o. s. v., gaae beqvemt paa Jorden.

11. Vespertilio. Flaggermuus, (Fr. chauvesou-
ris. Engl. bat. Tydsk, Fledermaus). Pollex
palmarum et digiti plantarum breves, reliqvi
longissimi, membrana expansili intertexti, pro
volatu.

En vidtløstig Slægt af animalibus nocturnis, hvis
forskiellige Arter ere udbredte i alle fem Verdensdele.

a) Dent. primor. 4. utrinqve.

1. Spectrum. Vampyr. V. ecaudatus, naso infun-
dibuliformi lanceolato.
*

Schreber, tab. XLV.

I Sydamerika; Legemet har Egernets Størrelse.
Er Graabruun, og bliver meget besværlig derved, at
den udsuger Blodet ei allene af Hornqvæg, Heste etc.
men endog af sovende Mennesker, hos hvilke den især
gierne sætter sig paa Tæerne; og heraf er det da, den
har faaet Navn af Vampyr; den dræber og Duer;
bider Svinene Brystvorterne af o. s. v.*).

2. Canis volans. Den flyvende Hund. (Linnés
vampyrus. Buffons roussette). V. ecaudatus, naso
simplici, membrana inter semora divisa
. *

Schreber. tab. XLIV.

[Seite 56]

Er større end Vampyren, men lever blot af Træ-
frugter, og bliver altsaa ganske urigtigen kaldet Vam-
pyr; findes hobeviis paa Ternate og andre ostindiske
og Austral-Øer; paa hvilke sidste (Ny-Holland und-
tagen) den tilligemed Sviin, Hunde og Rotter, udgiør
de eneste der indenlandske Pattedyr.

b) Dentibus primoribus supra 4. infra 6.

3. †. Auritus. (Buffons Oreillard). V. caudatus
auriculis maximis
. *

Schreber. tab. L.

Ligesom den følgende i den gamle Verdens tempere-
rede Deel. Dens Øren, som man i Almindelighed,
men falskeligen, kalder dobbelte, ere enkelte, kun
med alle deres Dele uhyre store.

4. †. Murinus. (Tydsk, gemeine Fledermaus, Speck-
maus. Norsk, Skindvinge) Aftenbakke. V. cau-
datus, auriculis capite minoribus
. *

De ophænge sig klyngeviis ved Bagbenene i Huler
til deres Vintersøvn.

VI. GLIRES.

En stor Orden, som igien kan inddeles i Fa-
milier. De hertil hørende Dyr have mange Tæer,
gaae næsten bestandig paa hele Bagfoden (§. 43.),
og for største Delen i Galop. De fleste af dem ere
smaa, men raske, levende Skabninger.

A. Sciurina.

12. Sciurus. Egernerne. Cauda pilosa, disticha.
Dentes primores utrinqve
2, inferiores subu-
lati; laniarii nulli
.

1. †. Volans. (Tydsk, fliegendes Eichhörnchen, Pola-
tusche. Norsk, Flyve-Ikorn) flyvende Egerne.
S. duplicatura cutis laterali a pedibus anterioribus
ad posteriores.
*

[Seite 57]

Schreber, tab. CCXXIII.

Næsten i den hele nordlige Verden. Det slappe
Skind, som, paa Siden af den, løber fra Forfødderne
til Bagfødderne, tiener den kun som et Seil sor at
kunne vove et længere Spring. Den kan aldrig styre
op ad, ja ikke engang horizontalt, men immer kun
paa skraas ned ad.

2. †. Vulgaris. (Fr. l'ecureil. Engl. the sqvirrel.
Tdsk. das Eichhörnchen. Nsk. Ikorn) Egerne.
S. auriculis apice barbatis, cauda dorso concolori. *

Vel i hele Europa, næsten i hele Asien og i det
nordlige Amerika. Lever næsten blot paa Træerne,
da den ved hurtige lange Spring betiener sig af sin
Hale til Seil og Vægtstang, og af sine store, bestandig
stærk dunstende og vaade Fodsaaler til desto vissere Trin.
Bygger sig af Løv og Moos en Rede i Toppen af Fyr-
eller Eegetræer, eller boesætter sig endog i vilde Duers
og andre Fugles Reder.

De Nordiske, især mellem Obi's og Baikalsøens
Bredder, blive graae om Vinteren, og give da det
bekiendte Graaeværk (petit gris); hvoraf Bugen
bliver beredet til Foerværk under Navn af Vebam.
Man finder ogsaa undertiden sorte Egerner, sielden
sneehvide med rosenrøde Øine; jeg har og engang seet
een sort- og hvidspraglet fra det Gothaiske.

13. Glis. Cauda rotunda, in apice crassior. Den-
tes ut in sciuris
.

1. Esculentus. (Fr. le loir. Engl. the rellmouse.
Tdsk. Siebenschläfer, Ratz, Bilch, Rellmaus)
Syvsoveren. G. griseus, subtus albidus auri-
culis rotundatis, nudis.
*

Schreber. tab. CCXXV.

Ligesom den følgende Art i den gamle Verdens mil-
dere Jordstrøg. Dette er de Gamles sande glis, den
de spiste som en Delicatesse*), og fedede i egne
[Seite 58] glirariis*). Lever i Eege- og Bogeskove; bygger Rede
i hule Træer, og sover en lang og meget dyb Vin-
tersøvn.

2. Avellanarius. (Fr. le muscardin. Engl. the dor-
mouse. Tdsk. kleine Haselmaus) Muskardin. G.
rufus, pollice plantarum mutico, auriculis rotun-
datis
. *

Schreber. tab. CCXXVII.

Omtrent saa stor som Huusmusen. Til sin Vinter-
søvn bereder den sig et kugelrundt, temmelig fast Leie
af alle Slags smaa Pinde o. desl., hvori den ned-
graver sig.

B. Murina.

14. Marmota. Auriculæ abbreviatæ, cauda brevis,
pilosa. Dentes (plerisqve) ut in præcedentibus.

1. Alpina. (Romanisk murmont. af det Lat. mus
montanus
. Fr. la marmotte. Tdsk. Murmelthier)
Murmeldyret. M. corpore supra fusco, subtus
flavescente
. *

Schreber. tab. CCVII.

Paa Europas og Asias høiere Bierge, især i Sa-
voien, Graaebundten, paa St. Gotthard, og i det
store Tatarie. Giør sig og Huler i Jorden, som det
udfoerer med Høe og Moos; nærer sig af alle Slags
Planter og Rødder. Mærkværdigt er det, at man
finder det i allée blanche i Savoyen, deels paa isoleerte
Fielde, som fremrage, ligesom Øer af dette Jishav,
nogle Mile fra al bar, for Jis befriet Jord, og
hvor Sneen kun er optøet en 6 Uger hele Aaret igien-
nem; saa at det synes som om disse Murmeldyr gien-
nemsove i det mindste 10 Maaneder af et Aar, og
tilbringe kun en saare liden Deel af deres Existents i
vaagende Tilstand.

2. Citellus. (Tdsk. Erdzeiselchen, Suslik. mus noricus).
M. corpore longiore, capite parvo, pedibus brevi-
bus pentadactylis
. *

[Seite 59]

Schreber. tab. CCXI. A. CCXI. B.

Hyppigst i Ungern, Polen og Siberien. Ligner
i det udvortes Dannelse og Farve ogsaa i Sæder
Murmeldyret; men har kun Hamsternes Størrelse,
ligesom og Kiæveposer som denne o. s. v. Dog bygger
den gierne sin Rede i tør, sandig og leeret Jord, da
derimod Hamsterne elske seed Jordbund.

3. Cricetus. (Tdsk. Hamster, Kornferkel) Hamsteren.
M. abdomine nigro. *

Schreber. tab. CXCVIII. A. CXCVIII. B.

F. G. Sultzers N. G. des Hamsters. Götting.
1774. 8. Tab. I. II.

Hist og her i Tydskland, Polen, Siberien o. s. v.
lever tildeels af smaa Dyr, unge Planter o. s. v., dog
især af Korn, Bønner o. s. v., hvoraf den sammen-
slæber et stort Forraad til sin omtrent 7 Fod dybe
Hule i sine Kiæveposer. Een Hule kan mangen Gang
indeholde indtil 60 Pd. saadanne Viktualier. Den
formerer sig særdeles stærkt, og der har nok været den
Gang, at man har i det Gothaiske dræbt 27000 Ham-
stere i eet Aar. Der gives en ganske sort Varietet
iblandt disse Dyr, som og Kakkerlakker med rosenrøde
Øine.

4. †. Lemmus. (Tdsk. der Lemming) Lemæn. M.
capite acuto, corpore nigro, fulvoqve irregulariter
maculato
. *

Schreber. tab. CXCV. A. CXCV. B.

Hyppigt i Lapland og Siberien o. s. v. Giør Plan-
terne stor Skade. Undertiden udvandre hele Legioner
af dem, ligesom Trække-Græshopperne, fra een Egn
til den anden. De skulle da drage i en ganske lige
Linie hen til det Sted, hvor de ville nedlade sig. Deres
uforventede og ubemærkede Ankomst, som vel og det
Tilfælde, at nogle af dem ere blevne hævede af Rov-
fugle op i Luften og dog have arbeidet sig løs fra dem,
og ere nedfaldne o. s. v., har givet Anledning til det
underlige Sagn, at Lemænnene regne ned fra Himlen.

[Seite 60]

5. Typhlus. (Tdsk. die Blindmaus, Slepez) Slepez.
M. ecaudata palmis pentadactylis, incisoribus supra
et infra latis, palpebrarum aperturis auriculisqve
nullis
.

Schreber. tab. CCVI.

I det sydlige Rusland. Lever for det meste under
Jorden. Den skal slet ingen Aabning have ved Øien-
laagene for sine dog ganske tydelige smaa Øienkugler,
og følgeligen være ganske blind.

15. Mus. Museslægten. Cauda gracilis, subnuda.
Dentes ut in præcedentibus.

1. Oeconomus. (Tdsk. die Wurzelmaus) den forsyn-
lige Muus. M. cauda subsesqvuncialis, auriculis
nudis vellere molli latentibus, palmis subtetradac-
tylis, corpore fusco.

Schreber. tab. CXC.

Siberien igiennem til Kamschatka. Bliver mærk-
værdig, deels ved de store Vandringer, som den fore-
tager sig i mange Aaringer, især fra Kamschatka, i
ubeskrivelig Mængde og i umaadelige Hobe næsten
ligesom Lemænnene, men især ved den Industrie, hvor-
med dette lille Dyr sammenslæber en stor Mængde af
Rødder, der for største Delen ere spiselige, i sin Hule
under Jorden; dem Tunguserne og andre siberiske
Folkeslag da opgrave (ligesom Thyringerne o. s. v. Ham-
ster-Hulerne), og høste den Forraad af Rødder til
deres eget Brug.

2. †. Sylvaticus. (Fr. le mulot. Engl. the field-rat.
Tdsk. Waldmaus, große Feldmaus) Skovmuus,
Vond. M. cauda mediocri, pectore flavescente,
abdomine albido.

Schreber. tab. CLXXX.

I de europæiske Skove. Er især Træerne meget ska-
delig, samler meget Vinterforraad af Nødder o. desl.

3. †. Terrester. (Fr. le campagnol. Engl. the field-
mouse. Tdsk. Feldmaus, Stoßmaus) Markmuus.
[Seite 61] M. cauda mediocri, dorso ferrugineo, abdomine
cinereo.
*

Schreber. tab. CXCI.

Næsten i hele Europa; om Sommeren opholder den
sig gierne i Enge, Haver og Marke, men om Vin-
teren heller i Skovene. Formerer sig i mange Aarin-
ger uhyre stærkt, og giør stor Skade paa mange
Marksrugter, især paa den unge Sæd.

4. †. Musculus. (Fr. le souris. Engl. the mouse.
Tdsk. Hausmaus) lille Muus, Huusmuus.
M. cauda elongata, palmis tetradactylis, pollice
palmarum mutico
. *

I Europa og i de tempererede Jordstrøg af Asia og
Amerika. Har i visse Maader paanødt sig Menne-
skene som Huusdyr. Æder alt hvad den kan bide.

De hvide Muus med røde Øine ere Kakkerlakker i
deres Art, og undertiden saa lysskye, at de tillukke
deres Øienlaage tet imod Lysningen, og kunne let an-
tages for at være blinde.

5. †. Rattus. (Fr. le rat. Engl. the rat. Tdsk. die
Ratte) Rotte. M. cauda elongata, palmis tetra-
dactylis cum ungviculo pollicari.
*

Rotten er nu udbredt næsten over alle 5 Verdens-
dele; men synes at høre oprindeligen hiemme i det
midterste Europa. Faa andre Dyr ere saa yderligen
slugne som Rotterne. De æde endog Skorpioner, og
følge Mennesket og dets Victualier overalt. Endog
med Biergsolkene i de dybeste Gruber. De forlade
ankommende Skibe og svømme i Land, naar de blive
lossede; og de komme om Bord igien, naar de blive
ladte paa ny. Mødrene forsvare deres Unger med
egen Livsfare, endog imod større Katte. Derimod
blive og ældre kraftløse Rotter forsynede og forede af
de yngre.

Slige bedagede Rotter, som kuns pleie deres Roe-
lighed, indvikle sig ofte 6, 8 og flere, med Halerne
[Seite 62] i hverandre, og dette er da de forhen saa berygtede,
men nylig uden Grund nægtede, Rottekonger.

16. Sorex. Nasus rostratus, auriculæ breves.
Dentes primores superiores
2. bifidi; infe-
riores
4. intermediis brevioribus; (interdum
2.) laniarii utrinqve plures.

1. †. Araneus (Fr. la musaraigne. Engl. the shrew.
Tdsk. die Spitzmaus. Nsk. Nebbemuus, Muse-
skiær. Lappisk. Zibak) Angelmuus, Spids-
muus. S. cauda mediocri, abdomine albido. *

Schreber. tab. CLX.

I Europa og det nordlige Asia i gamle Mure,
Stalde, Møidynger o. s. v. At den skulde være gif-
tig og krybe Hestene i Livet o. s. v., ere ugrundede
Fabler. Undertiden men sielden finder man hvide
Angelmuus.

2. Daubentonii. Vandspidsmusen. S. habitu talpæ,
digitis ciliatis
. *

Daubenton i Mem. de l'acad. de Paris. 1756.
tab. 1. fig. 2.

Et overmaade besynderligt artigt lille Dyr, som
øpholder sig i smaa Vande, men, som det synes, be-
giver sig paa Landet om Høsten, og overvintrer da
der paa Agrene o. s. v. i Jorden. Dens Fødder have
vel ingen Svømmehud, men hver Taae er paa Si-
derne bevoxen med korte Haar, der giøre Fødderne
meget beqvemme til at roe med. Dette Dyr har en
Klap, hvormed det kan tilslutte Høregangens Aab-
ning medens det er under Vandet.

3. Exilis. S. minimus, cauda crassissima tereti.

Ved Jenisey. Det allermindste Pattedyr; veier
neppe et halvt Qvintin.

[Seite 63]

17. Talpa. Caput rostratum, palmæ fossoriæ.
Dentes primores superiores
6. inferiores 8.
laniarii major 1. minores 4.

1. †. Europæa. (Fr. la taupe. Engl. the mole. Tdsk.
Maulwurf, Schermaus, Nsk. Vond) Muldvarp.
T. cauda breviore, auriculis plane nullis. *

Næsten i den hele Verden. Er et fuldkomment
animal subterraneum, hvorved den har god Nytte af
sine spadeformige Labber, og af et særdeles Brystbeen,
som noget ligner Fuglenes. Den har slet ingen udvor-
tes Øren, og meget smaa Øine. Kan godt fvømme,
og ved Oversvømmelser klattre paa Træerne. Der
gives ogsaa hvide og plettede Muldvarpe.

18. Didelphis. Plantæ manus, pollice mutico
(plerisqve?). cauda subnuda. Dentes primores
superiores
10. inferiores 8, intermediis bre-
uissimis
; laniarii longi, plures.

1. Dorsigera. Den Surinamske Aeneas. D. cauda
basi pilosa, dorso fusco, abdomine albido.
*

Schreber. tab. CL.

I Sydamerika. Bygger under Jorden, og er især
bekiendt ved den Maade, hvorpaa Moderen veed at
redde Ungerne af Fare. Den slaaer Halen op paa
Ryggen; Ungerne springe derpaa op paa dens Ryg,
snoe deres Haler om Moderens, som derpaa flygter
med dem saaledes.

2. Marsupialis. (Tdsk. Beutelratte, Opossum, Phi-
lander) Posedyret, Philanderen. D. mammis
intra saccum abdominalem
. *

Schreber. tab. CXLV.

Naturen har ogsaa truffen en besynderlig Indret-
ning til at beskierme dette Dyrs Unger, som opholder
sig i hele det varmere Amerika (men eet det beslægted
ogsaa i Ostindien). Hunnen har nemlig en stor Taske
[Seite 64] paa Underllvet, som ved særdeles Muskler kunne aab-
nes og lukkes igien; og inden i hvilken Vorterine ligge.
Ungerne fødes meget smaa, og ligesom endnu umodne
Abortus til Verden, blive derpaa først baarne 10 Uger
i denne Pose, hvor de nære sig med Moderens Patte,
indtil de blive modnere og mere fuldkomment uddan-
nede kunne ligesom fødes paa ny. Dog vedbliver
denne Pung, endog efter denne anden Fødsel, at tiene
dem undertiden til Tilflugtssted; Moderen optager
dem deri ved Farer, og søger at redde sig og sin Byrde
ved Flugten.

C. Leporina.

19. Jaculus. Pedes antici brevissimi, postici elon-
gati. Cauda corpore longior.

a) Dentibus primoribus superioribus 8. (?), in-
ferioribus
2. porrectis, subulatis, incum-
bentibus; laniariis nullis
*).

1. Giganteus. Kænguruh. I. cauda attenuata.

Schreber. tab. CLIV.

Dette ved Cooks første Reise til Sydsøen opdagede
Dyr lever flokkeviis paa den af ham opdagede østlige
Kyst af Ny-Holland, og veier vel en halvanden Cent-
ner. Dette nagtet er den dog saa yderst rask, at den
kan giøre utroelig høie og lange Spring. Dens
Skind er musegraat; Hunnen skal have en Dievorte-
Pose under Bugen, næsten ligesom Posedyret.

b) Dentibus primoribus utrinqve 2; laniariis
nullis.

2. Jerboa. (Tdsk. Springhase, Erdhase, die zwey-
beinige Bergmaus) Jordharen, I. cauda floccosa,
plantis tridactylis
. *

Schreber. tab. CCXXIX.

[Seite 65]

Haym, tesoro Britann. vol. II. p. 124.

I Nordafrika, Arabien o. s. v. Giør sig Huler
i Jorden, hvori den skiuler sig om Dagen; men om
Natten gaaer den i sine Forretninger. Forfødderne
ere, især naar den sidder, næsten umærkelige, Bag-
fødderne derimod uhyre lange. Kan holde sig temme-
lig længe opreist paa Bagbenene, dog synes dens lange
udstrakte Hale i dette Tilfælde at tiene den ligesom
til en tredie Fod. Springer saa let som en Græs-
hoppe omtrent 7 til 8 Fod.

Den siberiske Alactacha er den liig, men har 5
Tæer. Begge disse Dyrs Kiød ædes af Araberne og
Kalmukkerne.

20. Lepus. Dentes primores utrinqve 2; superio-
res duplicati, laniarii nulli.

1. †. Timidus. (Engl. hare. Fr. le liévre. Tdsk.
Hase) Hare. L. auriculis apice nigris, corpore et
pedibus posticis longioribus.
*

Næsten i den hele gamle Verden, og ogsaa i Nord-
amerika. Den er haared under Fodsaalerne, ja
endog tildeels i Munden. Saavel den, som Ka-
ninen, ere udmærket frugtbare Dyr; de tygge ogsaa
begge Drøv*).

Der gives undertiden sorte Harer, og i de nord-
lige og Alpe-Egnene en egen hvid Variation, nemlig
de egentlig saakaldte Biergharer, der i mange Egne
f. Ex. i Grønland Aar ud og Aar ind, men i andre
f. Ex. i Schweits kun om Vinteren ere hvide, men
om Sommeren af Harernes sædvanlige Farve.

Mærkværdigt er det, at man allerede ofte, og i
forskiellige Egne og til forskiellige Tider har fundet
Harer, af hvis Pandebeen et Par smaa Takker, lige-
som Raabukkens, kun mindre, vare fremvoxne med
Krone og proportioneerte Ender (s. oven for Pag. 12.
§. 12.).

[Seite 66]

2. †. Cuniculus. (Fr. le lapin. Engl. the rabbet.
Tdsk. das Kaninchen) Kanin. L. auriculis nu-
datis, corpore et pedibus posticis brevioribus.
*

Har oprindelig hiemme i den gamle Verdens var-
mere Zoner, men har nu og faaet Hiemme i mange
nordlige Lande. De formere sig saa stærkt, at de vel
forhen [f. Ex. Aar 1736 paa S. Petersøen ved Sar-
dinien*)] ere blevne til Landeplage**); og komme
ret vel afsted endog i ganske øde Egne, som paa den
ellers aldeles øde lipariske Øe, Volcano.

De hvide med røde Oine ere vel ligesaavel Kak-
kerlakker, som de hvide Negre, dog synes de at være
bedre vante til Lyset end andre Dyr af den Art.

De langhaarede Angoriske (§. 15. 2. Anm.) eller
saakaldte Silkeharer finde sig ogsaa ret vel i vore
Landes Klima.

21. Cavia. (Tdsk. Halbkaninchen) Pakarotten. Au-
riculæ rotundatæ, paruæ. Cauda nulla aut bre-
vis. Dentes primores utrinqve
2; laniarii nulli.

1. Porcellus. (Fr. le cochon d'Inde. Engl. the Gui-
nea-pig. Tdsk. das Meerschweinchen) det indianske
Sviin. C. ecaudata, corpore variegato. *

Schreber. tab. CLXXIII.

Oprindelig i Brasilien o. s. v., men forplantes og-
saa meget let i Europa, varierer i Farven og er sær-
deles frugtbar.

2. Aguti. (Piculi. Tdsk. das Ferkelkaninchen) Aguti.
C. caudata, corpore ex rubro fusco, abdomine
flavescente
. *

Schreber. tab. CLXXII.

[Seite 67]

Ligeledes i Brasilien, Vestindien o. s. v. større end
Kaninen. Var næsten det eneste Landdyr, som de nu
mestendeels uddøde Karaiber brugte til deres Føde.

D. Mustelina.

22. Mustela. Væselarten. Dentes primores
superiores
6, erecti, acutiores, distincti; in-
feriores
6, obtusiores, conferti; duo interio-
res. Lingva lævis.

Denne Arts Særslag have korte Fødder og et lang-
strakt Liv, som de krumme bueformigt, naar de gaae.
De ere meget raske, bidske og blodtørstige.

1. †. Martes. (Fr. la marte. Engl. the pine-martin.
Tdsk. der Baummarder, Edelmarder, Tannen-
marder, Wildmarder, Feldmarder. Nsk. Aspe-
maar, Birkemaar, Fyrremaar) Maar. M. cor-
pore fulvo nigricante, gula flava.
*

Schreber. tab. CXXX.

I Skovene, især i Fyrre-Skovene paa den hele nord-
lige Jord. Har en rødguul ildfarved Strube. Lever
især af Egerner og andre slige smaa Pattedyr. Dens
skiønne Skind kommer Zobelens nærmest.

2. †. Foina. (Fr. la fouine. Engl. the martin. Tdsk.
der Hausmarder, Steinmarder) Huusmaar,
Steenmaar. M. corpore fulvo-nigricante, gula
alba
. *

Schreber. tab. CXXIX.

I det mellemste og varmere Europa og det tilgrænd-
sende Asien. Lever især af Fiærkreature.

3. †. Putorius. (Fr. le putois. Engl. the fitchet, po-
lecat. Tdsk. der Iltis, Ilk, Stänkerratz) Ilde-
ren. M. flavo-nigricans, ore et auricularum api-
cibus albis.
*

[Seite 68]

Schreber. tab. CXXXI.

Har samme Fædreneland som Huusmaaren. Efter-
stræber især Hønsene og deres Æg, som og Fiskene.
Det hele Dyr, ja endog dets aftrukne Skind, stinker
hæsligt.

4. Zibellina. (Fr. la zibeline. Engl. sable. Tdsk. der
Zobel) Zobelen. M. corpore fulvo-nigricante,
facie et gula cinereis.

Schreber. tab. CXXXVI.

I Nordens tykke eensomme Skove, især i Sibirien,
hvor man fanger dem fra November indtil Februar.
De skiønneste med ret sortebrunnt, tykhaaret og glind-
sende Skind findes ved Jakuzk.

5. Furo. (Fr. le furet. Engl. the ferret. Tdsk. das
Frettel) Fritten. M. corpore pallide flavo. *

Schreber. tab. CXXXIII.

Oprindelig i Barbariet o. s. v. Derfra har man
bragt den til Spanien, for at ødelægge Kaninerne,
og nu har den allerede udbredet sig videre i Europa.
Den har og Ilderens modbydelige Lugt.

6. †. Erminea. (Fr. le roselet, l'hermine. Engl. the
stoat
, the ermine. Tdsk. das große Wiesel, Herme-
lin. Nsk. Røskat, Hermelin) Lækat. M. caudæ
apice nigro.
*

Schreber. tab. CXXXVII. A. CXXXVII. B.

I Norden, især i Sibirien. Større end den al-
mindelige Væsel. Men forandrer ligesom denne sin
Farve, saa at den om Sommeren er bruunagtig, men
om Vinteren (som Hermelin) hvid.

7. †. Vulgaris. (Fr. la belette. Engl. the weesel.
Tdsk. das gemeine Wiesel) Væselen. M. corpore
ex rufo fusco subtus albo.
*

Schreber. tab. CXXXVIII.

[Seite 69]

I det nordlige Europa og Asia. Et lille, men mo-
digt Dyr, som en Kat neppe kan faae Bugt med. Kan
ogsaa undertvinge store Harer. Men efterstræber dog
især saavel de tamme, som vilde Fiærkræes Æg. Mo-
deren bærer ofte sine Unger omkring i Munden (der-
fra det gamle Sagn, at den skulde bringe dem til
Verden igiennem denne Vei).

23. Viverra. Caput vulpinum. Cauda pleris-
qve felina. Dentes primores utrinqve
6. inter-
mediis brevioribus. Lingva plerisqve retror-
sum aculeata. Ungves exserti.

1. Zibetha. (Hyæna adorifera. Fr. la civette. Engl.
the civet. Tdsk. die Zibetkatze) Desmerkatten.
V. cauda annulata, dorso cinereo nigroqve undatim
striato
. *

Schreber. tab. CXII.

I det sydlige Asia og nordlige Afrika. Hos begge
Kiøn samler Desmeren, en klæbrig, fitted, stærkt lug-
tende Substants sig i en særdeles Huulhed, som findes
imellem Rumpen og Avlelemmerne.

2. Genetta. (Fr. la genette. Engl. the genet) Genet-
katten, den spanske Rat, konstantinopoli-
tanske Rat. V. cauda annulata, corpore fulvo-
nigricante maculato.
*

Schreber. tab. CXIII.

I Levanten. Bliver især agtet for sit skiønne
Skind.

3. Putorius. (Engl. the polecat. Tdsk. das Stink-
thier, Conepatl) Stankdyret. V. lineis qvinqve
dorsalibus parallelis albis.

Schreber. tab. CXXII.

I Virginien, Canada o. s. v. Har sit Navn af
den over al Beskrivelse utaalelige Stank, som det,
[Seite 70] ligesom flere beslægtede Særslag af denne Art, giver
fra sig, naar det bliver vredt, hvilken skal have sin
Aarsag i en særdeles Saft, som findes under dens
Urinblære.

4. Ichneumon. (Buffons mangouste. Tdsk. Pharaons-
maus, der Mungo) Pharaosrotten, den ægyp-
tiske Rotte. V. caudæ basi incrassata, sensim atte-
nuata, pollicibus remotiusculis.
*

Schreber. tab. CXV. B. CXVI. A. CXVI. B.

I Ostindien o. s. v. men i Særdeleshed i Ægypten,
hvor den, helst efter Nilens Oversvømmelse, efter-
stræber og fortærer en Mængde Slanger, Frøer,
Muus og desl., som og Crocodilæg, hvilke sidste den
med megen Snildhed veed at udgrave af Sandet.
Man troer at, naar den er bleven bidt af Brilleslan-
gen, den da bruger Slangerod (Ophiorhiza mungos)
til Modgift.

5. Aurita. (Fennec. Buffons animal anonyme. Tdsk.
das Großohr). V. auriculis amplissimis.

Bruces Reisen nach den Qvellen des Nils, im
Anhang tab. XXII.

I Barbariet, Nubien o. s. v. Dette artige lille
Dyr faaer et ganske besynderligt Udseende ved dets
uhyre store Øren. Det bygger Rede paa Palmerne,
og lever meest af Daddler.

24. Meles. Caput ursinum. Corpus torosum.
Cauda abbreviata. Ungulæ plerisqve fossoriæ.
Dentes primores utriqve
6. intermediis bre-
vioribus.

1. †. Gulo. (Fr. le glouton. Engl. the glutton. Tdsk.
der Vieliraß Jerf, eller Jærv. M. corpore ru-
fofusco, medio dorsi nigro.

Schreber. tab. CXLIV.

[Seite 71]

I den nordlige Deel af den gamle Verden, især i
Siberiens store Skove. Dens Slugvornhed har givet
Anledning til mange Fabler. Den er saa stærk, at
den kan overvinde endog Rensdyr. Dens Skind
giver et kostbart Pelsværk.

2. Mellivorus. (Tdsk. der Honigdachs, Rattel) Hon-
ningæderen. M. dorso cinereo, fascia laterali
nigra, abdomine nigro.

Sparrmann i Svensk. Afh. 1777. tab. IV.
fig. 3.

Ved Cap; lever af vilde Biers Honning og Vox,
som de sætte i Pindsvinenes, Schakalernes, Kani-
nernes o. s. v. Huler. Ved Solens Nedgang giver
den Agt paa de hiemad ilende Biers Flugt, eller følger
maaskee blot Honninggiøgens Anviisning. Har et
loddent Skind, og derunder en ualmindelig stærk Hud,
der hænger ganske løs og ligesom en Sæk om Dyrets
Kiød, hvorved det beskiermes saavel imod Biernes
Stik, som imod Hundenes Vid.

3. †. Taxus. (Fr. le blaireau. Engl. the badger.
Tdsk. der Dachs. Nsk. Sviinsax) Brokgræv-
ling. M. cauda concolore, abdomine nigro. *

Schreber. tab. CXLII.

I Europa og Asia til henimod China. Lever af
smaa Dyr, Roer og andre Rødder o. s. v. Byager
en dyb Hule under Jorden, til hvilken forskiellige Rør
eller Gange føre. Hensover den største Deel af sit
Liv, og sover især en særdeles lang og dyb Vintersøvn,
hvorved den stikker Snuden i en Fidtpose paa Bag-
liver.

4. Lotor. (Coati. Buffons Raton. Linne's ursus
lotor
. Tdsk. der Rackun) Vaskebiørnen. M.
cauda annulata, fascia per oculos transversali nigra.
*

Mem. de l'ac. de Berl. 1756. tab. XII.

[Seite 72]

I det varmere nordostlige Amerika o. s. v. Æder
mange Slags; fortrinlig gierne Fisk og Æa. Vasker
alt, hvad den faaer fat paa, i Vand. Betiener sig
meget nemt af Forlabberne til at tage fat med o. s. v.
Bliver meget tam. Ligner i mange Maader Biørnen.

VII. FERÆ.

De større rivende Dyr, de anfalde andre
Pattedyr, ja tildeels endog Menneskene selv.

25. Ursus. Dentes primores superiores 6, intus
excavati alterni; inferiores
6. laterales 2. lon-
giores lobati; laniarii primarii solitarii, exserti.

(minimi plures inter hos et primos molares)
lingva lævis, cauda abrupta.

1. †. Arctos. (Fr. l'ours. Engl. the bear. Tdsk.
der Bär) Biørnen. U. fusco-nigricans, collo
brevi.
*

Schreber. tab. CXXXIX. CXL.

I de store Skove, og i Nordens Biergegne, dog
ogsaa i Ostindien. I dens Ungdom nærer den sig
blot af Planter, men efter dens tredie Aar meest af
Kiød, dog er Honning dens største Lækkerhed. Naar
den skal slaaes, stiller den sig paa Bagbenene, trykker
og slaaer sin Fiende med Forlabberne, og betiener sig
sieldnere af sine Tander derved, end de fleste andre ri-
vende Dyr. Den er i Stand til at slæbe hele Heste
med sig, og giennemhugge Kiødet med sine skarpe
Kløer lige ind til Benet. Vinteren tilbringer den
uden, eller dog med mindre Føde, og dog skal Hunnen
derved give sine Unger Die*). Da dens Beenrad
har megen Lighed med Menneskets, Hovedet og Bryst-
benet undragne, saa lærer den let at staae opreist, og
at giøre andre lignende Kunststykker.

[Seite 73]

Imellem dens fornemste Variationer bør man regne:
De store sorte saakaldte Myrebiørne; de smaa lyse-
brune Honningbiørne; og de endnu mindre hvid-
agtige Sølvbiørne.

2. †. Maritimus. (Tdsk. der Eisbär, Polarbär)
Hvidbiørnen. U. albus, collo et rostro elon-
gatis.

Schreber. tab. CXLI.

Cptn. Cook's voyage to the northern hemisphere.
vol.
III. tab. LXXIII.

Denne egentlige Hvidbiørn maae man jo ei sam-
menblande med den hvide Variation af den alminde-
lige Biørn. Den bliver meget større, henimod tolv
Fod lang, har en ganske anden Stemme, smækkrere
Lemmer, hvidt, langt, krusled, blødt Haar, ophol-
der sig i den nordlige Deel af Jorden imellem Driv-
isen og ved Kysterne, svømmer og dykker meget godt,
nærer sig af Fiske, Fugle og deres Æg, af døde Sæl-
hunde og Hvalfiske, opgraver Liig og anfalder Menne-
skene, som Heemskerks Stalbrødre iblandt andre have
erfaret i Aaret 1596 paa Ny-Zembla o. s. v. Dens
Lever lader til at være giftig.

26. Canis. Dentes primores superiores 6. late-
rales longiores distantes, intermedii lobati; in-
feriores
6. lobati omnes; laniarii solitarii, in-
curvati.

1. †. Familiaris. (Fr. le chien. Engl. the dog. Tdsk.
der Hund) Hunden. C. cauda recurvata; subinde
digito spurio ad pedes posticos. *

Flere Grunde giøre det sandsynligt, at disse i saa
mange Henseender fortrinlige Dyr vel høre oprinda
ligen hiemme i en meget stor Deel af Jordkloden, de-
[Seite 74] det synes, at en Race af dem har endog havt hiemme
i Sydamerika førend Spaniernes Ankomst*).

Og ligesaa synes det og, at man vel sikkerligen maae
antage mere end een Stamme, Race af Hunde, da
Bullbideren, Brokhunden, Mynden o. s. v. have
en saa udmærket, og til bestemt Brug og Hensigt ind-
rettet Legemsbygning, saa at man vel neppe kan holde
dem for blot udartede Varieteter af een og den samme
Stammerace. Dog kan man nu vel neppe bestemme,
hvilke iblandt efterstaaende Hundearter der skal være
oprindelige, og hvilke der ere opkomne blot ved
Udartning.

a) Fricator. (Fr. le doguin. Engl. pugdog. Tdsk. der
Mops) Mopsen, med kort undersætsigt Liv, rundt
Hoved, ganske afstumped Snude, hængende Øren,
og glat Haar.

b) Molossus, mastivus. (Fr. le dogue. Engl. the
bulldog, the mastiff
. Tdsk. Bärenbeisser, Bullen-
beisser) Dogge, Bullbider; stor, føer, med
stumped Hoved, hængende lapagtige Øren, og glat
Haar. Giøer huult og kort.

Slagterhunden (Fr. le matin.) synes at være
den nær beslægtet.

c) Terræ novæ, Nyefundlands Hunden er, saa-
vidt jeg veed, kun hiemme paa Nyefundland. Ud-
mærker sig ved sin særdeles Størrelse, lange silke-
agtige Haar, langhaarede gierne i Veiret staaende
Hale, men især ved den Art Svømmehud, den har
imellem Tæerne, som er ulige større hos den, end
hos de øvrige Hunde. Derfra kommer dens særde-
les Beqvemhed til at svømme. I Almindelighed
ere disse Hunde sorte og hvide, og over al Fore-
stilling lærvillige.

d) Sagax. (Fr. le chien-courant. Tdsk. der Jagd-
hund) Jagthunden, Parforcehunden, med
[Seite 75] lang tyk Krop, indfuret Baghoved, lange, hæn-
gende Øren. Haarene er snart glatte, snart krøllede.

Den almindelige Sporhund (die Bracke),
Hønse- og Vagtelhunden, haver kortere Øren,
ogsaa en kortere Hale.

Corsicanerhundene ere smukt tigrede, men have
forresten samme Dannelse, som de glatte Høuse-
hunde.

e) Aqvaticns. (Fr. le barbet. Engl. the water-dog.
Tdsk. der Budel) Pudelen; med afstumped Ho-
ved, tykt Liv, og uldagtigt Haar.

f) Domesticus. (Fr. le chien de berger. Engl. the
cur
. Tdsk. der Haushund, Schäferhund) Røteren,
med opreiste Øren; paa den underste Side af Halen
haver den lange Haar.

Hertil hører og den Islandske Hund og Ulve-
hunden (Fr. le chien-loup. Tdsk. der Spitz oder
Pommer). Saaledes ogsaa den, som findes i
Kamschatka og det nordostlige Asia, hvor den bru-
ges i Almindelighed til at trække Slæde.

Endnu synes de Hunde at høre til denne Race,
som have hiemme paa Sydsøe Øerne, og hvis
Kiød der udgiør Indvaanernes fornemste og kie-
reste Føde.

g) Meliteus. (Fr. l'epagneul, le bichon. Engl. the
lap-dog
, the shock) Bologneserhunden, er sær-
deles liden, har meget lange krusede Haar, især i
Ansigtet.

h) Vertagus. (Fr. le basset. Engl. the tumbler, the
turnspit
. Tdsk. der Dachshund) Brokhunden,
med lang Snude, hængende Øren, langstrakt
Krop, korte krumme Forbeen.

i) Grajus. (Fr. le levrier. Engl. the grey-hound.
Tdsk. das Windspiel) Mynden, med langt til-
spidset Hoved, hængende Øren, tykt Bryst, smæk-
kert Liv og Fødder. Snart krølled, snart glat.

[Seite 76]

k) Ægyptius. (Fr. le chien-turc. Engl. the Indian
dog
, the naked dog. Tdsk. der Aegyptische Hund)
den tyrkiske Hund, den nøgne Hund, ligner
Mynden, men har ingen Haar uden i Ansigtet,
dens øvrige Legeme er sort og skaldet, næsten, som
en Negerhud (s. §. 15. Anm. 2.).

Disse forskiellige Hovedracer parre og blande sig ei
allene med hverandre indbyrdes, men endog med ad-
skillige beslægtede Særslag af denne Art; f. Ex. med
Ulve og Ræve, med hvilke sidste de endog undertiden
frembringe frugtbare Bastarder.

2. †. Lupus. (Fr. le loup. Engl. the wolf. Tdsk.
der Wolf. Nsk. Graabeen, Varg) Ulv. C. cauda
incurvata.
*

Schreber. tab. LXXXVIII.

Næsten i den hele gamle Verden, men er udryddet
i nogle Lande, f. Ex i Storbritannien og Irland. I
Lande, hvor den findes tilligemed Biørnen, herster
denne dog meest om Sommeren, men Ulven meest om
Vinteren. Den har en slæbende, dog derhos hurtig
Gang, bliver ikke letteligen træt, og har en stor
Styrke især i Nakken. I Selskab anfalde Ulvene
ulige større Dyr, Vildsviin og Biørne. Naar de
ere ret hungrige, saa æde de endog Siv og Jord;
opgrave Liig, og saa har da maaskee det, at man har
seet dem om Natten paa Kirkegaardene, givet Anled-
ning til det gamle Sagn om Varulve (Lougaroups).

3. Lycaon. Den sorte Ræv. C. cauda recta, cor-
pore toto nigro.

Schreber. tab. LXXXIX.

Jo. Fr. Miller. fasc. IV. tab. XIX. fig. 2.

Dette for sit kostbare Skind bekiendte Dyr har
hiemme i den nordligste Deel af Jorden, og holder
omtrent Middelveien imellem Ræv og Ulv, saavel i
Statur, som i Dannelse.

[Seite 77]

Den saakaldte Sølvræv er en Varietet af denne,
dens Haar ere sølvfarvede i Enderne.

4. †. Vulpes. (Fr. le renard. Engl. the fox. Tdsk.
der Fuchs, Birkfuchs. Nsk. Ræv, Eiter-Unge)
Ræv. C. cauda recta, apice albo. *

Schreber. tab. XC.

I den nordlige Deel af den gamle Verden. Den
bygger sin Hule under Jorden, eller tilegner sig vel
endog en Brokhule, giør stor Skade paa Vildtet og
Fiærkræet, men æder ogsaa Muus, Amphibier, Fiske,
Hvepser o. a. Insekter, Honning, Korn og især gierne
Viindruer.

5. Alopex. (Fr. le renard charbonier. Tdsk. der
Brandfuchs) Kullræv. C. cauda recta, apice
nigro.
*

Schreber. tab. XCI.

Har samme Fødeland, som den forrige og adskilles
fra den blot ved dens noget mindre Statur, dunklere
Farve, og sorte Halespidse.

6. †. Lagopus. (Isatis. Tdsk. der Polarfuchs, Stein-
fuchs. Nsk. Melrak, Fieldrak) Polar-Ræven,
Field-Ræven. C. cauda recta, apice concolore,
palmis plantisqve pilosissimis
.

Schreber. tab. XCIII. A. XCIII. B.

I Polarlandene, især paa Spidsbergen, Ny-
Zembla o. s. v. hvor de for det meste alternere med
Hvidbiørnen: det er at sige, den fremkommer først i
November, naar Solen bliver usynlig og Hvidbiør-
nen med det samme bliver borte. Dens Kiød smager
omtrent som Kaninens, og dens Skind er, som be-
kiendt, meget agtet.

De fleste ere hvide. De saakaldte blaa Ræve ere
derimod blaalig-graae. Og Korsræven har et fort
Kors paa Ryggen og over Skuldrene.

[Seite 78]

7. Aureus. (Buffon's Adive. Tdsk. der Schnell-
wolf, Schakal, Thos) Jakalen. C. corpore
fulvo, pedibus longioribus, cauda apice nigro.

Schreber. tab. CXIV

Güldenstaedt in Nov. Comm. Petrop. vol. XX.
tab. II.

Dette berygtede Dyr har hiemme i hele Nordafrika,
og Orienten, men fortrinlig hyppig i Natolien og
Bengalen, trækker hobeviis omkring om Natten;
æder Dyr, Lædervare o. s. v. opgraver Liig, og skal
endog røve levende Børn*). Mange Naturforskere
skal have holdt Jakalen for den oprindelige vilde
Hund, og mange Exegeter Samsons Ræve for Jaka-
ler: man har og tidt taget Feil af dette Dyr og Hy-
ænen.

8. Hyæna. (Tdsk. das Grabthier, der Abendwolf)
Hyænen. C. villosus, nigricans, facie nigra, juba
cervicis dorsiqve.
*

Schreber. tab. XCVI.

Jo. Fr. Miller. Fasc. IV. tab. XIX. fig. 1.

Der Indianische Wolf, von J. El. Ridinger.

Hyænen (af hvilken der gives flere Varieteter), har
eet Fædreneland med Jakalen, som den og ligner i
Levemaaden. Den findes i den usigeligste Mængde i
Abyssinien. Et udmærket ondskabsfuldt, ubændigt
vredt Dyr af frygteligt Udseende, som endog forsvarer
sig modig imod Løven selv. Det giør sin Hule under
Jorden, eller bygger Rede i Klippehuler og Kløster,
og ædes af Pøbelen i Ægypten.

27. Felis. Ungves retractiles, caput rotundius,
lingva aspera. Dentes primores
6. acutiusculi,
[Seite 79] exterioribus majoribus. laniarii solitarii, supra
a primoribus, infra a molaribus remoti.

1. Leo. (Fr. le lion. Engl. the lion. Tdsk. der Löwe)
Løven. F. cauda elongata floccosa corpore fulvo. *

Schreber. tab. XCVII. A. XCVII. B.

I den gamle Verdens varmeste Zoner, især i det
inderste Afrikas Sandørkener; har derimod mere og
mere tabt sig fra Kysterne (ligesom og Biørnene, Ul-
vene o. s. v. i andre beboede Egne. Han-Løven ud-
mærker sig ved Manken, men som først udbryder i
dens andet Leveaar. Den nærer sig, uden i yderste
Nød, blot af sit eget Bytte, der da bestaaer af de
større Pattedyr; skaaner derimod, (som man i det
mindste ofte har seer paa indsperrede Løver,) smaa af-
mægtige Kræe. Den taaler endog vort Klima ret
godt; lader sig giøre særdeles tam, ja endog afreete
til at trække, og at jage andre Dyr. Hunnen kaster
3 til 4 Unger, af hvilke dog sielden mere end een skal
blive fuldvoxen, da de øvrige døe for Tænder. Lø-
vens Kiød lader sig spise, og en Horde Araber imel-
lem Tunis og Algier lever næsten allene deraf.

2. Tigris. Tigeren. F. cauda elongata. capite, cor-
pore et cruribus nigro-virgatis.
*

Schreber. tab. XCVIII.

The Tiger, af G. Stubbs, i den sorte Kunst.

Blot i Asien og især fra Bengalen til China, og-
saa paa Sumatra o. s. v. Et prægtigt, overmaade
skiønt stribet, men frygteligt Dyr. Den raser imod
sin Mage, og i Sult æder den sine egne Unger; den
anfalder uden Forskiel Mennesker og Løver og andre
Pattedyr, men maae bøie under for Elephanten. Det
gamle Sagn, at man slet ikke skulde kunne tæmme den,
er ugrundet.

3. Leopardus. Leoparden. F. cauda subelongata,
maculis numerosis, minoribus, obtuse angulatis.
*

[Seite 80]

Schreber. tab. CI.

I Afrika. Viser megen Lighed i sin Dannelse med
de følgende Arter, hvorfor man ogsaa meget ofte har
blandet og forvexlet deres Navne med hverandre.
Dens Skind er smukt over al Beskrivelse, har en
guldguul Grund med smaa sorte Pietter i, men som
ere tettere og regelmæssigere, end Parderens, og af
hvilke for det meste tre til fire staae tet sammen. Den
eftergiver Tigeren kun lidet i Styrke og Rovgierrig-
hed, men er lettere at tæmme.

4. Pardus.(Tdsk. Panterthier, Parder) Parder.
F. cauda subelongata, maculis majoribus, irregu-
laribus, passim confluentibus et annulatis.
*

Schreber. tab. XCIX.

Ligeledes et Afrikansk Dyr, der bliver endnu større
end Leoparden, men ligner den og Tigeren i Leve-
maade. Pletterne paa dens Skind ere større end hos
Leoparden, men mindre regulære, hist og her ligesom
løbne sammen i et, snart hesteskoeformigt, snart
ringet o. s. v.

5. Panthera. (Buffons once. Tdsk. das kleine Pan-
terthier) den lille Parder. F. cauda elongata,
corpore albido, maculis irregularibus nigris.
*

Schreber. tab. C.

I Barbariet og Ostindien. Meget mindre end de
forrige Arter. Ogsaa meget lettere at tæmme, og at
afrette til Jagten efter Raaer, Gazeller o. s. v.
hvortil man har brugt den for længe siden i Orienten,
og i Middelalderen i Italien og i Frankerig.

6. Onça. (Tdsk. der Jaguar, Amerikanischer Tiger)
Jaguaren. F. cauda subelongata, corpore fusco
lutescente, maculis angulatis, ocellatis, medio
flavis.
*

Schreber. tab. CII.

[Seite 81]

I Sydamerika. Ligeledes meget mindre end de
tre næstsidste af den gamle Verdens Dyr. Den er og-
saa frugtsommere og meget feigere, saa at den alle-
rede flyer for maadeligen store Hunde.

7. Concolor. Den amerikanske Løve, Puma,
Cuguar. F. cauda mediocri, corpore immacu-
lato fulvo.
*

Schreber tab. CIV.

Et blodtørstigt Dyr, som er hyppigst hiemme i
Peru, Brasilien o. s. v. og udmærker sig ved sit lille
Hoved og rødgule Skind uden Pletter, hvoraf den
og har faaet sit Løve-Navn.

8. †. Lynx. (Fr. le loup-cervier, Tdsk. der Luchs.
Nsk. Los, Goupe) Lossen. F. cauda abbreviata
apice atro, auriculis apice barbatis, corpore macu-
lato, plantis palmisqve amplissimis.

Schreber. tab. CIX.

I den nordligere Jords tykke Skove; dog ogsaa
hyppig i Kongeriget Neapel. Undertiden ogsaa en-
kelt i Thüringer-Skoven. Opholder sig paa Træerne,
hvorfra den nedstyrter sig paa forbigaaende større
Pattedyr. Den har frygtelige Tænder, og giør
Vildbanerne større Skade end Ulven.

9. †. Catus. (Fr. le chat. Engl. the cat. Tdsk. die
Katze) Katten. F. cauda elongata, striis longi-
tudinaribus dorsalibus, lateralibus spiralibus.
*

Schreber tab. CVII. CVII. A. CVII B.

Næsten i den hele gamle Verden, men er først bragt
derfra over til Amerika ved Spanierne. Den vilde
er større end den tamme, graae af Farve, med sorte
Læber og Fodsaaler, og nærer sig af Rov, saasom
Fiervildt, Harer ja endog unge Raaer. Huuskatten
har endnu ei mange andre tamme Dyrs hængende
Øren og Hale; den parrer sig ogsaa yderst sielden un-
[Seite 82] der Menneskenes Øine, og bliver let igien vild, naar
den af en Hændelse kommer i Frihed. Til Kattens
Særegenheder hører dens stærke Elektricitet*). Dens
Øines Lysning Mørke; dens forunderlige Lyst til
visse Planter, som Nepeta cataria, og Teucrium ma-
rum
o. s. v.; dens Snurren eller Spinden, som frem-
kommer ved et Par egne, fine, i dens Strube (la-
rynx
) udspændte Hinder; mange Menneskers ængste-
lige, uovervindelige Antipathie imod dette Dyr o. s. v.

Foruden de almindelige Forandringer i Farven ere
følgende Varieteter de mærkeligste: den Angoriske
Kat med lange silkeagtige Haar, som gierne er noget
tunghørig; den blaaelig-graae Cartheuser- eller Cy-
per-Kat; og den Spanske eller Skildpaddefar-
vede Kat (Tortoise shell-cat); imellem hvilke sidste
man ofte finder Hunkatte af tre gandske forskiellige
Farver (f. Ex. fort, hvid og guul) men aldrig endnu
skal have fundet en saadan Hankat.

VIII. SOLIDUNGULA.

Dyr med Hove. Eet eneste Slags med faa
Særslag (Arter, species) i.

28. Eqvus. Pedes ungula indivisa, cauda cetosa.
Dentes primores superiores
6. obtuse truncati;
inferiores
6. prominentiores: laniarii solitarii
utrinqve remoti.

1. †. Caballus. (Fr. le cheval. Engl. the horse.
Tdsk. das Pferd) Hesten. E. cauda undiqve
setosa.
*

Oprindelig vilde Heste gives der ikke mere, men
hyppigen forvildede, og det tildeels i store Skarer;
saaledes f. Ex. i de Polske Skove, i de Skotske Høi-
lande, i Tartariet, i Amerika (hvorhen de ogsaa ere
[Seite 83] først bragte af Spanierne) og det især i den umaade-
ligste Mængde i Paraguay o. s. v. Disse forvildede
Heste ere for det meste smaa, tykhovedede, hæslige og
derhos ganske ubændige; da derimod de tamme Heste-
racer udmærke sig ved saa mange Slags Talenter. De
Arabiske f. Ex. (fremfor andre de fra Palmyra og Li-
banus indtil Horeb o. s. v.) ved deres udmærkede Let-
hed og Varighed. De Persiske og Barbariske ved
deres udmærket smukke Bygning o. s. v. Imellem de
Europæiske ere de Spanske (især de fra Andalusien) de
Neapolitanske og de Engelske de sortrinligste. De
sidstes største Fortrin er Hurtigheden, hvorved de ud-
mærke sig helst i Veddeløbene, en allerede hos de
Gamle, og endnu hos Tartarerne, Tyrkerne, Ita-
lienerne og andre Folkeslag brugelig Tidsfordriv*).

Overhovedet er der dog neppe noget andet Dyr i
Skabningen af saa mangfoldig og tillige saa stor Brug-
barhed for Mennesket, som Hesten. Uden at tale om
hele ridende Nationer, som f. E. Kosakkerne, Tarta-
rerne, Kalmukkerne, Heste-Tonguserne, Abiponer-
ne o. s. v., behøver man blot at erindre sig dette Dyrs
Værdie hos de meest kultiveerte Folkeslag til Landhuus-
holdningen, Kavalleriet og Postvæsenet. Mange af
de omtalte ridende Folkeslag leve og for størstedelen
af Hestenes Melk og Kiød. Den første giver, naar
den er bleven suur, og endnu meer naar den distille-
res, Mongolerne deres berusende Kumis.

2. †. Asinus. (Fr. l'ane. Engl. the ass. Tdsk. der
Esel) Æsel, Asen. E. cauda extremitate setosa,
cruce dorsali nigra.
*

[Seite 84]

Den vilde Æsel, fra hvilken det tamme Huusdyr
nedstammer, er de Gamles sande onager, og findes nu
i Tartariet, under Navn af Kulan*), og derfra
forelager den sig i utallige Hobe en Vandring om
Høsten imod Sønden til Persien og Indien, hvor
den overvintrer. Den er større og smækkrere end den
tamme Æsel, og af en særdeles Hurtighed**).

Ogsaa den tamme Æsel har en Mængde anbefalende
Egenskaber, hvorved den var vigtig og agtet hos
de Gamle***) og er saa endnu i Orienten og det syd-
lige Europa. Den gaaer jevnere og sikrere end Hesten,
tager til Takke med daarligt Ukrud til Foder, er kun
underkastet faa Sygdomme, og bliver henimod 30
Aar gammel. At den har hiemme i de sydligere Lande,
kan man bevise af dens Navns Homonymie i de nor-
diske Sprog. Forhen havde Ægypten de bedste
Æsler****); nu finder man de smukkeste og til Muul-
æselavlingen fortrinligste i Spanien, hvor Udførselen
af Stutterie-Æslerne er forbuden under Livsstraf.
I det nordligste Europa er Æselen hidindtil ikke for-
plantet. Den udarter heller ikke meget. I det høieste
kun i Farven, da der f. Ex. gives hvide Æsler.

* * *

Hesten og Æslet parrer sig med hverandre, og give
to Slags Bastarder, som ere meget stærke og varige,
og undertiden (men meget sielden) frugtbare.

[Seite 85]

Det eene er den sædvanlige Muulæsel [Mulus. Fr.
le mulet*)], som avles af Hanæslen og Hoppen.

Det andet Slags er den Muulæsel [Hinnus. Fr. le
bardeau
. Tdsk. Maulesel**)], som avles af Hing-
sten og kastes af Æselinden.

Denne sidste er sieldnere, og har givet Leilighed til
det fabelagtige Sagn om Muuløxne (jumars, v. ge-
mars
) eller foregivne Blandinger af Heste- og Oxe-
slægten.

3. Zebra. Zebra. E. zonis fuscis et albidis, maxi-
me regularibus.
*

The Sebra or wild Ass. af G. Stubbs, med
l. Farver. 1771.

Zebraen (hvoraf der gives to ganske førskiellige Ar-
ter, af hvilke man har falskeligen holdt den eene for
Hunnen af den anden) har hiemme i det sydlige Afri-
ka, og er i Henseende til dets yderste regelmæssige
Striber paa Skindet et af de smukkeste Pattedyr.
Den lever flokkeviis, er særdeles hurtig, men vild og
ubændig, og derfor kan man kun sielden og med stor
Møie afrette den til at kiøre eller ride med***).

IX. BISULCA.

Dyrene med kløvede Klove, til hvilke vore
fornemste Huusdyr høre.

[Seite 86]

29. Camelus. Cornua nulla. Labium leporinum.
Pedes subbisulci
*). Dentes primores infe-
riores
6. spathiformes; laniarii distantes, su-
periores
3, inferiores 2.

1. Dromedarius. [Fr. le dromedaire**)] den almin-
delige Kameel, Dromedar. C. topho dorsi
unico.
*

Buffon vol. XI. tab. IX.

Kamelen findes endnu vild hist og her i Asien, især
i Ørkenerne imellem China og Indien, men er det
vigtigste Huusdyr for hele Orienten og for det nord-
lige og mellemste Afrika. Man har ogsaa søgt at for-
plante den til Europa; hvor f. Ex. Kameelstutteriet i
Pisa kommer ret vel afsted; bedre end paa Jamaika.
Den kan bære 10 og flere Centner***), og lægge om-
trent tolv Mile tilbage i en jevn Trav paa een Dag.
Den kan sulte længe, og æder ligesom Æslen Foder,
der ellers ei kan bruges, nemlig tornige Buskearter,
som voxe i Ørkenen, og som ellers ere uduelige til
Føde for ethvert andet Pattedyr, men kun kan nydes
af Kamelen, som dertil er forsynet med bruskeagtigt
Tandkiød og Læber. Man forsikrer ogsaa, at dette
Dyr skal kunne udholde Tørsten i nogle Uger, men
drikker igien uhyre meget paa een Gang, da dette
Vand kan holde sig længe temmeligen uforandret i
dets Mave. Begge, saavel denne, som den følgende
Art have store Haardheder (Callositeter), een for paa
Bringen, fire smaa paa Forbenene, og to ligesaadanne
paa Bagbenene, som tiene dem til at ligge paa, naar
de ere trætte og lægge sig ned.

[Seite 87]

2. Bactrianus. (Fr. le chameau. Engl. the camel.
Tdsk. das Trampelthier) Sadel-Kamelen. C.
tophis dorsi duobus. *

Buffon vol. XI. tab. XXII.

Denne Kameel med to Pukkeler findes meest i det
mellemste Asien, til henimod China, i Særdeleshed
flokkeviis i Bessarabien o. s. v. og bliver ikke saa hyp-
pigen, som den forrige Art, brugt til at bære, men
for dens meget hurtige Travs og naturlige Sadels
Skyld mere til Ridning, og hos Tartarerne især til
at trække.

3. Llacma. Kameelgieden, Guanaco. C. dorso
lævi, topho pectorali
.

Buffon. supplem. vol. VI. tab. XXVII.

Begge, dette og det folgende Dyr, ere det sydlige
Amerika, og især Qvito og det biergige Peru egne.
De ligne den gamle Verdens Kameler i deres Leve-
maade, kuns ere de meget mindre, og have tillige
meget tilfælleds i Dannelsen med Gieden. Llacma'en
tilligemed det den nærbeslægtede Pacos vare Ameri-
kanernes eneste tæmmede Huusdyr, da Spanierne an-
kom. Den bærer, nagtet den er kun af middelmaa-
dig Størrelse, dog henimod halvandet Centner, og
bliver især og i hele Karavaner brugt ved Sølvets
Transport fra Biergværkerne ved Potosi. Dog giør
den kun smaa Dagreiser paa faa Miil, og naar man
enten overbesværer, eller voldsom driver den af-
sted, saa lægger den sig ned paa Stedet, og kan saa
ei meer paa nogen Maade bringes til at staae op, men
maae slagtes.

4. Vicunna. (Fr. la vigogne. Tdsk. das Schafkameel)
Vigognedyret. C. tophis nullis, corpore lanato.

Buffon supplement vol. VI. tab. XXVIII.

Er mindre end Kameelgieden. Duer ei som denne
til at bære Byrder, lader sig overhovedet ei tæmme,
[Seite 88] men bliver fanget hobeviis for sit rødbrune fine Haars
Skyld ved store meget besværlige, hele Maaneder igien-
nem varende Jagter. Af dette Dyr faaer man og
den occidentalske Bezoarsteen.

30. Capra. Cornua cava rugosa scabra. Dentes
primores superiores nulli, inferiores
8; lani-
arii
nulli
.

1. †. Ovis. (Fr. le brebis. Engl. the sheep. Tdsk.
das Schaf. Nsk. Sau, Smale) Faar. C. mento
imberbi, cornibus compressis lunatis
. *

Man finder ikke mere nogensteds Faaret vild; og
det synes ei engang at kunne blive forvialdet igien;
men holdes, næsten i den hele gamle Verden, som eet
af de nyttigste Huusdyr, og er ogsaa bleven forplanter
til Amerika strax efter dens Opdagelse. Men af
denne dette Dyrs suldkomne Underkuelse, og den heraf
følgende Forandring i dets Levemaade kommer det
nok ogsaa, at det fremfor de fleste andre Dyr er un-
derkastet saa mange Sygdomme og saa mange Slags
Utøi.

Iblandt de forskiellige Faareracer fortiene især at
mærkes: de Tibetanske, de Spanske fra Segovien,
og de Engelske for deres udinærkede Uld; de Is-
landske, hvoraf nogle have fire, sex eller otte Horn;
og de Arabiske med de store, henimod 40 Pund vei-
ende Fidthaler. Faarene imellem Vendecirklerne have
for det meste isteden for Uld lige Gedehaar; og de i det
sydlige Afrika derfornden lange nedhængende Øren.

2. Ammon. (Musimon Buffons mouflon. Tdsk. das
Muffelthier, Argali) Muffel, Argali. C. cor-
nibus arcuatis circumflexis subtus planiusculis, pa-
learibus laxis pilosis
.

Pallas spicileg. zoolog. fasc. XI. tab. I. II.

Hist og her i den qamle Verden, f. Ex. paa Kor-
sika, Sardinien, i Grækenland, i Barbariet; men
[Seite 89] besynderligen i Siberien indtil Kamschatka og paa
Kurilerne. I det nordlige Asien er det er stort og
derhos meget raskt Dyr med mægtige store og tunge*)
Horn. Nogle af de nyere Naturforskere have holdet
dette Dyr for det oprindelig vilde Faar.

3. †. Hircus. (Fr. la chevre. Engl. the goat. Tdsk.
die Ziege) Geed, Buk. C. mento barbato, cor-
nibus arcuatis, carinatis
. *

Vor tamme Huusgeed synes at nedstamme fra den
saakaldte ægagrus, et vildt Dyr af samme Slags,
som lever i Caucasus's og den tilgrændsende østlige
Biergstræknings vildeste Egne, og i hvis Mave man
undertiden finder den orientalske Bezoarsteen, hvor-
for man og har kaldt dette Dyr Bezoarbukken**).

Huusgeden har beholdt mere af sit oprindelige
Naturel end Faaret. Den kan derfor ogsaa lettere
blive forvildet***). Nu er den udbredet næsten lige-
saa vidt paa Jordkloden som Faaret, og æder iblandt
andet ogsaa den Mennesker og andre Dyr saa skade-
lige og giftige Skarntyde.

Besynderligt nok er det, at man ulige hyppigere
har fundet Melk i Brysterne hos denne Dyrearts
Hanner, end hos de andre Pattedyr.

Den Angoriske Geed eller Kæmmeldyret har et
kortere Liv og længere Been end den sædvanlige; og
dens lange silkeagtige Haar giver det bedste saakaldte
Kameelgarn, der bør aldeles foretrækkes det, man saaer
af den virkelige Kameels Haar.

[Seite 90]

4. Ibex. (Fr. le bouquetin. Engl. the wild goat. Tdsk.
der Steinbock) Vildbukken. C. mento barbato,
cornibus lunatis maximis, supra nodosis, in dor-
sum reclinatis
.

Conr. Gesner l. c. pag. 1099.

Iblandt Tyrols og Savoyens høieste Sneebierge,
som og paa Candia og imellem de siberiske Alper.
Beboer blot de steileste og for Wennesket utilgienge-
ligste Klipper; bliver større end vor Geed, og kan dog
med den største Lethed sætte op ad de steileste Klippe-
vægge, og springe over de dybeste Afgrunde, fra den ene
Klippe til den anden. En gammel Vildbuks Horn
veier omtrent 20 Pund, og haver næsten ligesaa
mange knortede Ringe paa hver Side.

31. Antilope. Cornua cava, teretia, annulata,
vel spiralia. Dentes ut in capris
.

1. Rupicapra. (Fr. le chamois. Tdsk. die Gemse)
Steenbukken. A. cornibus erectis uncinatis. *

Schreber. tab. CCLXXIX.

I Europa. Har omtrent eens Fødeland med Vild-
bukken, dog opholder den sig mere i de lavere Bierg-
egne. Tæmmede Steenbukke skulle have parret sig,
og avlet Bastarder med Gederne. Steenbukkens
Kiød er en lækker Vildtspise, og dens Skind er til-
lige smidigt og overmaade fast. De ufordøielige
Trævler af deres Foder danne runde Kugler (ægagro-
pilæ
) i deres Maver, som man i forrige Tider paa-
digtede sælsomme Lægekræfter.

2. Dorcas. Gazellen. C cornibus teretibus annu-
latis, medio flexis, apicibus lævibus approximatis
.

Schreber. tab. CCLXIX.

Et smukt lille smækkert Dyr med muntre sorte Øi-
ne, som har hiemme i hele Orienten og Nordafrika.
Den bliver oste nævnet i Høisangen, og er endnu det
[Seite 91] sædvanlige Billede i det orientalske Digtersprog, hvor-
med smukke Piger sammenlignes.

3. Gnu. Gnudyret. A cornibus antrorsum direct-
tis, apicibus reflexis: mento barbato: juba cervi-
cali et pectorali
.

Buffon, supl. vol. VI. tab. VIII. IX.

Sparrmanns Reise tab. X.

I de øde Egne inde i Landet omkring Cap. Næsten
af en Hestes Størrelse, og af en udmærket Dannelse,
som holder næsten en fuldkommen Middelvei imellem
Antilop- og Oxeslægten, til hvilken sidste de Herrer
Forster regne det, og kalde det bos poephagus.

32. Bos. Cornua concava, lunata, lævia. Den-
tes ut in generibus præcedentibus
.

1. †. Taurus. (Fr. le boeuf. Engl. the ox. Tdsk.
der Ochse) Nød, Høved, Oxe, Roe, Tyr.
B. cornibus teretibus extrorsum curvatis palearibus
laxis
. *

Oxerne nedstamme fra Uroxerne, (urus, bonasus,
den gamle Verdens Bison; thi disse tre Navne synes
dog samtlige at beregne vort Hornqvægs Stamme-
race,) som findes i Polen, Lithauen, Siberien (og
forhen ogsaa i Tydskland). De tamme Oxer udarte
heller ei saa meget i Storrelse og Dannelse, som de
andre Huusdyr, ja endog deres Farve er, i det mindste
i mange Egne, temmelig bestandig. Mange tusinde
Mennesker, især i Schweiß o. s. v. (ogsaa i mange
Egne af Sydamerika f. Ex. paa Terra firma, hvor
Oxerne formere sig forunderligen ved de altid grønne
Enge,) nyde den meste Tid af deres Liv ingen anden
Føde, end den de faae af deres Køer, og mange store
Provintsers Velstand hænger ene og allene af denne
eneste Sort Fæedrivt, og de mangsoldige Melkpro-
dukter. Ogsaa i disse Dyrs Maver finder man un-
[Seite 92] dertiden Kugler, men som hverken ere steenagtige
som Bezoarens, eller af vegetabilsk Substants, som
Steenbukkens, men blot sammenfiltrede af Haar,
som de have slikket af sig og sunken. Qvægsygen er
en dem egen, men frygtelig pestagtig Sygdom, som
vel allerede var bekiendt hos de Gamle, men dog
først har grasseret almindelig efter 1711, da den
udbredte sig fra Ungarn ud igiennem Italien og over
hele Europa.

Merkværdigt er det, at der vel i Almindelighed
fødes oftere tvetulleagtige Vanskabninger imellem bi-
sulca
end imellem andre Ordener af Pattedyr, men
dog især imellem Faarene og allermeest imellem Køerne.
Denne monstrøse Dannelse skal hyppigst findes hos
Tvillingkalvene.

2. Bison. (Tdsk. der Buckelochse) Pukkeloxen. B.
cornibus divaricatis, juba longissima, dorso gib-
boso
.

Buffon suppl. vol. III. tab. V.

Er den nye Verdens største Landdyr; findes i det
temperer de Nordamerika, hvor den findes flokkeviis
i sumpige Skove. Om Vinteren er den haared over
hele Leg met, om Foraaret derimod bliver den skalded
paa Ryggen og Baglivet, og beholder blot sin uhyre
Bryst og Nakke Manke. Dens Kiød smager bedre
end almindeligt Oxekiød.

3. Buffelus. (Engl. the buffalo. Tdsk. der Büffel)
Byffeloxen. B. cornibus resupinatis intortis,
antice planis
. *

Buffon vol. XI. tab. XXV.

Nedstammer formodentlig fra Tibet, men er nu
lidt efter lidt bleven udbredt over den største Deel af
Asien og Nordafrika, og bliver ogsaa hist og her lagt
Vind paa og brugt under Aaget i Europa, som f. Ex.
siden det 7de Aarhundrede i Italien, i Ungarn, ja
[Seite 93] endog i Salzburg. To Byssel-Oxer ere istand til at
trække en Last, som sex Heste knap ville være istand
til at bringe af Stedet; men de ere skidensærdige, van-
skelige at tæmme o. s. v. og man maae lægge dem lige-
som Dandse-Biørnene Ringe i Næsen, og styre dem
dermed. De har et sort, tyndhaaret Skind, som
er særdeles stærkt og fortrinlig beqvemt til Lædersække.
Deres Melk, og den deraf lavede Ost og Smør, saa-
velsom deres Kiød er ulige lækkrere end det sædvanlige
Hornqvægs.

4. Grunniens. (Tdsk. Ziegenochs, Büffel mit Pfer-
deschweif) Giedeoxen. B. cornibus teretibus, in-
trorsum curvatis, vellere propendente, cauda un-
diqve jubata
.

Pallas in Act. acad. Petropolit. T. I. P. II.
tab. X.

Har ligeledes hiemme i Tibet, men bliver ogsaa
holdt som Huusdyr i Indien o. s. v. Er mindre
end vores sædvanlige Hornqvæg, og udmærker sig des-
foruden ved sin gryntende Stemme, ved sit Giede-
haar, og ved en busket, meget langhaaret Svands,
som, naar den er smuk, bliver agtet meget høit, og
betalt paa det dyreste i Indien.

5. Moschatus. (Fr. le boeuf musqvé. Engl. the musk.-
ox. Tdsk. der Bisamstier) Muskusoxen. B. cor-
nibus deflexis, basibus latissimis complanatis ad
frontem contiguis; apicibus reflexis
.

Pennant's arctic zoology. T. I. tab. VII.

Dette Dyr, som allerede udmærker sig ved dets
Horns særegne Dannelse (hvoraf et Par undertiden
skal veie over et halvt Centner) bliver frem for alt
mærkværdigt ved sit Fødeland, som er blot indskræn-
ket til det yderste Nordamerika, Vesten for Hudsons-
bay fra 66 til 73° Bredde.

[Seite 94]

33. Giraffa. Cornua simplicissima, pelle tecta,
fasciculo pilorum nigro terminata. Dentes
primores superiores nulli; inferiores
8. spatu-
lati, extimo bilobo; laniarii nulli
.

1. Camelopardalis. (Tdsk. die Giraffe) Giraffen.

Schreber. tab. CCLV.

Cptn. Carteret, i philos. Transact. Vol. IX.
tab. I.

Vaillant voyag. Afriq. tab. X.

I det inderste Afrika. Den har formedelst sin
lange Hals, korte Krop, skraae Ryg, og formedelst
sit rødlige smukt plettede Skind, et udmærket skiønt
Udseende. Naar den gaaer, skal den ligesom Dandse-
Hestene altid loste For- og Bagbeenet paa den ene
Side paa eengang, og derfor have en besynderlig
Gang, hvorfra man har laant Springernes Bevæ-
gelse i Skakspillet. Naar den staaer opreist, er den
16 Fod høi, skal tygge Drøv, og nære sig af Træ-
ernes Løv, som den skal asrive med sin 2 Fod lange
aaledannede Tunge.

34. Cervus. Cornua solida multifida. Dentes ut
in generibus præcedentibus
(interdum tamen
laniarii solitarii superius
).

1. †. Alces. (Fr. l'elan. Engl. the elk. Tdsk. das
Elennthier. Nsk. Elg, Ellgur) Elsdyr. C. cor-
nibus planis acaulibus, palmatis
. *

Schreber. tab. CCXLVI.

Paa den hele nordlige Jordklode, (om ellers det
nordamerikanske Elsdyr, Fr. l'original. Engl. the
moose-deer
.*) ikke er en egen Art,) naaer næsten Stør-
[Seite 95] relsen af en Hest, veier vel over 1200 og dens Horn
henimod 56 Pund, og kommer næsten overeens med
Rensdyret i sin Levemaade. Det lader sig ogsaa
tæmme og drive flokkeviis paa Græs. Dette Dyrs
Kiød smager meget godt, og dets Skind er overmaade
fast. De gamle Sagn, at Elsdyret skulde ofte an-
faldes af Epilepsie, og at Ringe og Halsbaand af
Elsdyrs-Klove skulde være virksomme Midler imod
denne og andre Sygdomme o. s. v., behøve nu ingen
videre Igiendrivelse.

2. †. Dama. (Fr. le dain. Engl the fallow-deer.
Tdsk. der Damhirsch, Tannhirsch) Damhiort,
Daadyr. C. cornibus subramosis compressis,
summitate palmata
. *

Schreber. tab. CCXLIX. A. B.

I det tempererede Europa. Mindre end den al-
mindelige Hiort, varierer i Farven. Man har brune,
plettede, og ogsaa ganske hvide Daadyr.

3. †. Tarandus. (Rangifer. Fr. le renne. Engl. the
rein
. Tdsk. das Rehnthier. Nsk. Ren, Graadyr,
Halsbuk) Rensdyr. C. cornibus longis, simpli-
cibus, teretibus, summitatibus subpalmatis, juba
gulari pendula
. *

Schreber. tab. CCXLVII. A. B. C.

Paa den hele nordlige Jord. Tildeels, som i Kam-
schatka, i store Hobe paa 1000 o. fl. Dyr. Opholder
sig om Sommeren i Skove og Bierge, men om
Vinteren mere paa Sletter og mosede Heder; men
kan ikke holde ud i varmere Egne. Lapperne, Ton-
guserne, Samojederne og Korækerne vide at bruge
det paa alle Maader. Af dets Kiød og Melk nære
de sig, i dets Skind klæde de sig, og betrække deres
Tælte og Slæder dermed; bruge det til at bære Byr-
der og til at trække, forfærdige alle Slags Redskaber
af dets Takker, Naale af dets Been, Traade af dets
[Seite 96] Seener, og Punge og Flasker af dets Urinblære.
Rensdyret lever af tort Løv, og især af Rensdyrmoos,
som det fremskraber under Sneen.

4. †. Elaphus. (Fr. le cerf. Engl. the stag. Tdsk.
der Hirsch. Nsk. Røddyr) Hiort. C. cornibus
ramosis totis teretibus recurvatis apicibus multi-
fidis
. *

Schreber. tab. CCXLVIII. A. B. C. D. E.

Har i det Hele næsten samme Fødeland, som Els-
dyret, kun under sydligere Bredde. Om Foraaret
støder den sine Takker af, som derpaa reproducere sig
igien, og efter omtrent et Fierdingaar ere igien fuld-
kommen haarde, udvoxne, og endnn større og fleer-
endede end de afkastede. Dog retter Endernes Antal
sig ikke nøie efter Dyrets Alder, efter det ottende Aar
er det ubestemt. De største naturlig-smukke Takker
have 18 til 24 sande Ender. Hiorten bliver omtrent
30 Aar gammel, eller lidt derover. Dens Brunsttid
falder ind ved September, og varer omtrent 6 Uger.

5. †. Capreolus. (Fr. le chevreuil. Engl. the roe.
Tdsk. das Reh) Raadyr, Raa. C. cornibus ra-
mosis, teretibus, erectis, summitate bifida
. *

Schreber. tab. CCLII. A. B.

I de tempererede og varme Jordstrøg af Europa
og Asia. Raadyret kaster sine Takker (som oftere,
end hos andre Arter af denne Slægt, ere misdannede
ved forunderlige Exostoser,) af om Høsten, og dens
Brunsttid indfalder i December.

35. Moschus. Cornua nulla. Dentes primores ut
in præcedentibus generibus; laniarii superior-
res solitarii exserti
.

1. Moschiferus. (Fr. le musc. Engl. the musk. Tdsk.
das Bisamthier) Moskusdyret. M. folliculo um-
bicilicali
.

[Seite 97]

Schreber. tab. CCXLII.

Buffon suppl. vol. VI. tab. XXIX.

Lever eensom i Tibets og det sydlige Siberiens
Skove og Biergegne. Er et raskt, men yderligen
frygtsomt vildt Dyr. Hannen har en Pose ved Nav-
len omtrent paa et Hønseægs Størrelse, hvori Moskus-
sen, denne velgiørende Lægedom, samler sig.

2. Pygmæus. Det lille Guineiske Raadyr. M.
supra fusco rufus, subtus albus, ungulis succen-
turiatis nullis
. *

Seba, thes. I. tab. XLV. fig. I.

Det mindste Dyr i denne Orden. Det har hiemme
i Ostindien og paa Guinea, er af Raadyrets Væxt,
men saa fiint, at dets hele Been neppe ere en Finger
lange, og omtrent saa tykke som Pibestilker.

36. Sus. Rostrum truncatum, prominens, mobile.
Dentes primores superiores
4. convergentes,
inferiores
6. prominentes (plerisqve); laniarii
superiores
2. breviores, inferiores 2. exserti.

1. †. Scrofa. (Fr. det vilde le sanglier, det tamme le
cochon
. Engl. hiint the wild boar, dette the hog.
Tdsk. wildes Schwein, Schwein) Vildsviin,
Sviin. S. dorso setoso, cauda pilosa. *

Vildsvinet har en længere Snude og overalt en an-
den Dannelse af Hovedskallen, kortere opreiste Øren,
større Huggetænder end det tamme Sviin; det har
heller ingen Flesk, og er næsten altid af en sortegraae
Farve. Det bliver frygteligt ved sine Huggetænder,
hvormed det, som man har bemærket i Barbariet, un-
dertiden skal endog kunne værge sig tilstrækkeligen imod
Løven selv; dog har man og Exempler paa, at dets
Grise have ladet sig tæmme, og have fulgt deres
Herre o. s. v. endog naar de ere blevne store. Der
gives kun faa Dyr, som ere udbredte saa almindeligen
[Seite 98] over hele Jordkloden, som det tamme Sviin, og
nogle faa Folkeslag undtagne, som ei tør spise Svine-
kiød af Religionsprinciper, der dog grunde sig paa
medicinske Aarsager, bliver det spist lige fra de ældste
Tider af, og næsten under alle Klimater; det har
ogsaa det store Fortrin for de øvrige Kiødarter, at
det lader sig holde saa længe friskt ved at røges og ned-
saltes. Svinet har en særdeles skarp Lugteevne, og
er næsten et animal omnivorum. Hunnen kaster fleest
Unger af alle Dyr med kløftede Klove.

I Amerika, hvortil man har bragt Svinene fra
Europa, ere de tildeels forvildede. (Fr. cochons ma-
rons.) Paa Cuba blive de mere end dobbelt saa store
som deres Europæiske Stammeforældre; paa Cubogua
udartede de til en eventyrlig Race med Klove, der vare
et halvt Spand lange o. s. v.

De Chinesiske (Fr. cochons de Siam) have korte
Been og udvidede Rygge uden Manke.

I Sverrig og Ungarn findes hyppig en Variation
af Sviin med ukløstede Klove, som allerede var de
Gamle bekiendt, ligesom man og har seet dem med
3 Klove. Og overhovedet finder man næsten endnu
flere og frappantere Variationer ved Degenerationens
indvirkende Aarsager hos dette Huusdyr, end hos det
fuldkomneste af alle Huusdyr, Mennesket.

2. Æthiopicus. (Buffons sanglier du cap vert. Tdsk.
das Emgalo) Emgalo. S. facculis mollibus sub
oculis
.

Buffon, supplem. vol. III. tab. XI.

I det indre af Sydafrika. Ogsaa paa Mada-
gaskar. Et frygteligt vildt Dyr af en ganske ubeha-
gelig Dannelse, med et mægtigt stort Hoved, et Spand
bred Snabel, store vortede Kiødlapper under Øine-
ne o. s. v.

[Seite 99]

3. Tajassu. (Tdsk. das Nabelschwein, Bisamschwein,
Pecari) Moskussvinet. S. cauda nulla, folli-
culo moschifero ad coccygem
. *

Buffon vol. X. tab. III. IV.

Flokkeviis i de varmeste Egne af Sydamerika. Er
meget reenligere end vort Sviin, men nærer sig som
dette af Rødder, smaa Dyr, og især af Slanger.
Man kan spise dets Kiød, som smager vel, men dette
Dyr bliver i det høieste 60 Pund vægtigt, og man
maae afskiere dets Rygpose, saasnart man har dræbt
det, fordi Kiødet ellers bliver giennemtrængt med en
stærk Moskuslugt, og saa kan det ikke spises.

4. Babirussa.*) (Tdsk. Schweinhirsch, Hirscheber)
Babirussen. S. dentibus laniariis superioribus
maximis, arcuatis
.

Buffon, suppl. vol. III. tab. XII.

Paa de Molukkiske Øer og hist og her i Afrika.
Har, som allerede Navnet tilkiendegiver, nogen Lig-
hed med Hiorten. Lever ved Vandet, og kan svømme
og dykke meget flinkt. Det er vanskeligt at bestemme,
hvad Gavn den vel har af de store, næsten cirkelfor-
mige Hiørnetænder i Overkiæven.

X. BELLUÆ.

Store, efter Udseende plumpe Dyr, for det
meste med tykke Fødder, og stærkt, men tyndhaared
Skind. Faa Arter, hver kun paa eet, eller et
Par Særslag.

37. Tapir. Habitus suillus. Dentes primores
utrinqve
10; laniarii nulli. palmæ ungulis 4.
plantæ ungulis 3.

[Seite 100]

1. Suillus. (Tdsk. der Tapir, Anta) Antadyret.

Buffon vol. XI. tab. XLIII. og suppl. vol. VI.
tab. I.

Det største Landdyr i Sydamerika, af en middel-
maadig Oxes Størrelse, Hoved og Been ere omtrent
som hos Sviner. Snabelen som hos Elephanten, men
kun er Spænd lang og uden den krogformige Spidse;
dog meget bevægelig og beqvem til alle Slags kunstige
Handlinger. Det er et frygtsomt Dyr, ligger om
Dagen i sumpige Skove, og gaaer kun om Natten
ud i sine Forretninger. Det sætter sig gierne paa
Bagbenene, som en Hund. Gaaer gierne i Vandet,
svømmer meget godt o. s. v.

38. Elephas. Proboscis longissima, prehensilis.
Dentes primores nulli; laniarii superiores
elongati
.

1. Maximus. Elephanten. *

Buffon, suppl. vol. III. tab. LIX. vol. VI.
tab. II.

Dette forundringsværdige Dyr findes i det mellem-
ste Afrika*) og i det sydlige Asien, især paa Ceilon,
og er det største af alle Landdyr, som bliver vel 15
Fod høit og i sit 20de Aar veier omtrent 7000 Pund.
Dens Hud er skrubbed, fuld af Skrammer, men næsten
fingertyk paa Ryggen, og med alt det føelsom endog
imod Insektstik; sædvanligviis er den af en graae
Farve. Elephantens Hovedorgan er dens Snabel,
som tiener den til Aandedrættet, til en særdeles fiin
Lugt, til at brøle med, til at øse Vand med, til at
fatte sit Foder med, og føre det til Munden, til at
slaaes med, og til tusinde andre ubegribelige Forret-
[Seite 101] ninger i Stedet for Hænder. Den kan udstrække den
til tre Alen, og igien indtrække den til een Alen.
Denne Snabel er forsynet paa Enden ligesom med en
bøielig Krog, og med denne kan den opløse Knuder,
spænde Spænder op, tage flere Pengestykker op paa
een Gang, lukke Laase op o. s. v. Dens Føde er
blot vegetabilsk, og bestaaer i Løv af Træerne, Riis
og andre Græsarter. Den opholder sig gierne i sum-
pige Egne og ved Vandet, og svømmer med en ualmin-
delig Lethed endog igiennem de snelleste Floder; ved
Parringen skal den bespringe sig, ligesom de fleste øv-
rige Pattedyr. Dens nyefødte Unger skulle være af
Vildsvinets Størrelse; og patte med Munden, ikke
med Snabelen, som somme salskeligen have meent.
Omtrent i tredie eller fierde Aar komme hos begge
Kiøn de to store Hiørnetænder frem, som man faaer
Elphenbenet af, men dog ligne de ikke Tænder af
andre Dyr i deres Textur. De blive nok 7 til 8 Fod
lange og jo ældre de blive, jo mere bøiede blive de og-
saa. Man har seet enkelte af saadanne Tænder, der
veiede henimod 160 Pund. Man kan ikke nøie be-
stemme Elephantens Alder; sandsynligviis naaer den
dog til over to hundrede Aar. Man fanger Elephan-
ten paa forskiellige Maader, deels i Grave, men meest
ved en Art af Klapjagt, ogsaa ved tamme afrettede,
som de vilde følge efter, og saaledes blive af dem lok-
kede ind i dertil indrettede Stalde. I gamle Tider
betiente man sig hyppigt af Elephanterne til Krigen.
Vel har Krudtets Opfindelse giort dem mindre brug-
bare dertil, dog blive de endnu brugte dertil af India-
nerne paa Ceilon o. s. v. og derved i Forveien berusede
med en Drik af Opium. Nu bruger man dem altsaa
meest til at bære Byrder, da de i det mindste kunne
bære tyve Centner, og vælte de største Transporter op
af Bierge. Deres Gang er hurtig, ligner en kort
Galop, og er derhos saa sikker, at de end ikke snuble
paa de meest ubanede Veie. En anden vigtig Fordeel,
man drager af Elephanten, er Elphenbenet, som man
[Seite 102] allerede fra den trojanske Krigs Tider*) har anvendt
til alle Slags Ku starbeider. Dette Dyrs Kiød skal
i Smagen ligne Oxekiød. Paa Ceilon brænder man
dets tørrede Møg istedet for Kul, og Pottemagerne
der blande den imellem Leeret.

39. Rhinoceros. Cornu solidum, conicum,
naso insidens
.

1. Unicornis. Det asiatiske Næshorn. Rh. cornu
unico, dentibus
primoribus utrinqve binis. inferio-
ribus conicis, superioribus sublobatis; laniariis
nullis
.

B. S. Albini tab. musc. corp. hum. tab. IV.
& VIII.

Et Blad af J. E. Ridinger, 1748.

I Ostindien. Paa Enden af Overlæben har den
en snabelformig meget bevægelig Krog, som den dog be-
tiener sig ganske net af til at tage fat paa, og opløste
smaa Ting. Men i det hele er det dog et ulærvilligt
Dyr Dets Skind er rynket, skrubbet og foldet. Hos
det sidder Hornet ei, som hos andre Dyr, fast i Benet,
men er blot anvoxet i Huden. Det er et falskt Fore-
givende, at det skulde leve i et evigt Fiendskab med
Elephanten; den flyer for Elephanten.

2. Bicornis. Det afrikanske Næshorn. Rh. cor-
nibus duobus. incisoribus et laniariis nullis
.

Buffon suppl. vol. VI. tab. VI.

I Sud Africa, ved Cap o. s. v. Det andet Horn
er det mindste, og sidder bag ved det første op imod
Panden.

[Seite 103]

40. Hippopotamus. Dentes primores superiores
remoti, inferiores procumbentes; laniarii in-
feriores incurvati, obliqve truncati
.

1. Amphibius. (Tdsk. das Nilpferd) Flodhesten,
Nilhesten.

Buffon. suppl. vol. III. tab. LXII. LXIII. vol.
VI. tab. IV. V.

Hyppig i det sydligste Afrika. Fordum ogsaa i
Nilen. Et overmaade plumpt Dyr, med et uforme-
ligt stort Hoved, ganske uhyre Svælg, tykt Liv, korte
Been o. s. v. En voxen Flodhest veier i det mindste
halvfierde tusinde Pund, og har næsten Næshornets
Størrelse. Den tager sit Leie imellem tykt Siv og
Rør, nærer sig af Vegetabilier og af Fiske. Dyrets
Kiød er spiseligt.

XI. PALMATA.

Pattedyrene med korte Svømmefødder. Efter
Føddernes Dannelse og Dyrenes Opholdssted deles
denne Klasse igien i to Familier: a) med tydelige
Tæer paa Fødderne, som kuns ere forbundne med
hverandre ved en Svømmehud. b) Med plumpe
Fødder og utydelige Tæer, hvis Spoer næsten blot
er kiendelige ved Kløerne. Hine opholde sig meest
ved ferske Vande, disse ved Havet.

a) Lacustria.

41. Castor. Pedes tantum postici palmati. Den-
tes primores utrinqve
2, inferiores scalprifor-
mes
; laniarii nulli.

1. †. Fiber. (Fr. le castor. Engl. the beaver. Tdsk.
der Biber) Bæveren. C. cauda depressa, ovata,
sqvamosa
.

[Seite 104]

Schreber. tab. CLXXV.

I den nordligere Deel af Jorden, i eensomme Egne
ved store Indsøer og Floder. Den bliver vigtig for
Handelen ved sine fine Haar, og for Lægekonsten ved
det saakaldte Bævergeil, som findes hos begge Kiøn i
særdeles Giemmer under Svandsen. Disse Dyr ere
blevne meest beromte ved den merkværdige Kunstdrivt,
ved hvilken de, især hvor de som i det Inderste af
Canada o. s. v. endnu findes samlede i stor Mængde,
opføre deres sag meget omtalte Bygninger. Da de
f. Ex. forsamle sig ved Bredden af en Flod eller Søe;
fælde Træer, behugge dem til Pæle, flødse dem til
rette Sted, grave Kanaler for at lette Transporten;
opføre, i Fald Bandet er for lavt, store, næsten
uødelæggelige Dæmninger, og saa først bag ved disse
bygge deres egentlige Vaaninger, hvilke efter Famili-
ernes Antal, der skulie beboe dem, ogsaa ere af for-
skiellig Størrelse, fra fire til ti Fod i Giennemsnit,
for det meste tre Etager høie, og hvelvede oven til.
Det nederste i Vandet befindtlige Stokværk tiener dem
til Magasin for deres Vinterforraad af Bark,
Løv o. s. v.

42. Lutra. Palmæ plantæqve natatoriæ. Dentes
primores utrinqve
6; superiores distincti, in-
feriores conferti
.

1. †. Vulgaris. (Fr. la loutre. Engl. the otter. Tdsk.
die Fischotter. Nsk. Otter, Slenter) Odder. L.
plantis nudis, cauda corpore dimidio breviore.

Schreber. tab. CXXVI. A. B.

Har i det hele eens Fædreneland med Bæveren.
Den indgraver sig i hule Bredder, har sin Indgang
under Vandet, og lader kun et lidet Lufthul blive
oven over Jorden. Naar den fanges ung, lader den
sig tæmme, og endog afrette til Fiskefangst.

[Seite 105]

2. Marina. Havodderen. L. plantis pilosis, cauda
corpore qvadruplo breviore
.

Schreber. tab. CXXVIII.

Cook's voyage to the northern hemisphere. vol.
II. tab. XLIII.

Havodderen har sit Navn deraf, at den ogsaa un-
dertiden lader sig finde i Havet, dog gaaer den aldrig
langt fra Landet, og trækker sig alle Tider hellere ind
i Floder og andre ferske Vande. Den findes især om-
kring ved Kamschatka og ved den modsatte Side af
det nordvestlige Amerika til ned imod Nootka-Sundet.
Dens sorte og sølvgraae Skind er et af de kostbareste
Foerværker. Dens Bagfødder ligne allerede noget den
følgende Families.

b) Marina.

43. Phoca. Pedes postici exporrecti, digiti coa-
liti. Dentes primores superiores
6. inferiores
4. laniarii solitarii.

Dyrene af denne og af den folgende Art ere virke-
ligen Amphibierne imellem Pattedyrene, hvis hele
Legemsbygning er indrettet til at kunne leve i begge
Elementer*).

[Seite 106]

1. †. Vitulina. (Fr. le veau marin. Engl. the seal.
Tdsk. der Seehund, die Robbe, das Seekalb. Nsk.
Robbe, Klapmysse, Svartside) Sælhunden. P.
capite lævi, auriculis nullis, corpore griseo. *

Schreber. tab. LXXXIV.

B. S. Albini annot. acad. L. III. tab. VI.

I de nordlige Have. Lever, ligesom andre Særslag
af denne Art, af Søetang, dog ogsaa af Fiske og
fremfor alt gierne af Sild. Den er for de Finnske
Øeboere, som og for Kamtschadalerne, men især for
Grønlænderne og Eskimoerne, en yderst vigtig Skab-
ning; begge de sidste Folkeslag nære sig af dens Kiød,
klæde sig i dens Skind, betrække deres Sommerhytter
og Fiskerbaade dermed o. s. v. Robbefangsten udgiør
deres fornemste Forretning, og den Øvelse, de deri
have erhvervet sig, deres Lykke og Stolthed.

2. Ursina. (Tdsk. der Seebär) Biørnerobben. P.
auriculata, collo lævi.

Schreber. tab. LXXXII.

Buffon suppl. vol. VI. tab. XLVII.

Findes om Sommeren hobeviis paa Øerne ved Kam-
schatka, hvorfra den igien begiver sig om Efteraaret,
og formodentligen overvintrer paa de nærliggende no-
get sydligere Øer i det stille Hav. Den lever i Poly-
gamie, saaledes at hver Han vel har tredive til syrre-
tive Hunner, dem den bevogter med megen Jalousie,
og rasende søger at holde enhver Medbeiler fra*).

[Seite 107]

3. Leonina. (Phoca jubata Linn. Tdsk. der Seelöwe)
Søeløven. P. auriculata, collo jubato.

Buffon, suppl. vol. VI. tab. XLVIII.

I det hele stille Hav. Er det største Dyr af denne
Art, da det bliver omtrent 25 Fod lang, og har sit
Navn fra sin i visse Maader loveagtige Manke.

44. Trichecus. Pedes posteriores in pinnam
coadunati. Dentes primores nulli
; laniarii su-
periores solitarii
.

1. †. Rosmarus. (Fr. le morse. Engl. the walrus.
Tdsk. das Wallruß. Nsk. Havhest, Rosmar)
Hvalros. T. dentibus laniariis superioribus ex-
sertis longioribus
.

Schreber. tab. LXXIX.

Cook's voyage to the northern hemisphere. vol. II.
tab. LII.

Ved Nordpolens Driviis, ofte indtil hundrede sam-
lede paa eet Sted. Deres Føde er Søetang og Skaldyr.
som de kradse løs med deres store Huggetænder. Naar
de ville gaae i Land, slaae de med fremstrakt Hoved
disse Huggetænder i Bredden, og trække derpaa den
plumpe Krop lidt efter lidt med i Land.

2. †. Manatus. (Fr. le lamantin. Tdsk. Seekuh)
Søekoe, Havnødd. T. dentibus laniariis in-
clusis
.

Schreber. tab. LXXX.

Findes mere enkelt end de forrige Særslag, i den
varmere Jords Have, ogsaa hyppig i Orinoco. Er
omtrent paa een Størrelse med de to forrige Dyr,
har velsmagende Kiød, og kan maaskee have givet An-
ledning til Fablerne om Havmænd, Sirener, Mar-
menild o. s. v.

[Seite 108]

De saakaldte Lapides manati ere slet ikke af dette Dyr,
men sædvanligen en Deel af den udvendige Høregang
og Trommehinden af Hvalfisken.

XII. CETACEA.

Allerede ovenfor ere Grundene angivne, hvor-
for Dyrene af denne Orden maae efter deres hele
Oeconomie henregnes til Pattedyrene, og langt fra
ikke til Fiskene*).

45. Monodon. Dentes duo maxillæ superioris
longissimi, recti, spirales
.

1. †. Narhwal. (Tdsk. das See Einhorn. Nsk. Nar-
hval, Lighval) Haveenhiørning. D. fistulis re-
spiratoriis duabus, confluentibus
.

Klein hist. pisc. Miss. II. tab. II. C. Miss. V.
tab. III. fig. a. b.

Narhvalen har virkeligen to lange parallele Tænder,
og burde sølgelig ikke kaldes monodon, monoceros,
eller Eenhiørning. Den har hiemme i det nordlige
Ocean. Man forarbeider Tænderne ligesom Elphen-
benet til Knustsager. De pleie gierne at være ligesaa
lange som Legemet, altsaa vel 18 Fod og derover.

46. Balæna. Laminæ corneæ loco dentium su-
periorum
.

1. †. Mysticetus. (Fr. la baleine. Engl. the whale.
Tdsk. der Wallfisch. Nsk. Sletbak) Grønlandske
Hvalfisk. B. dorso impinni.

[Seite 109]

Abbild. der Wallf. bey Homans Erben, in Land-
kartenform. fig. 1. 2.

Det største af alle bekiendte Dyr, som veier over
100000 Pund, findes deels imod Nordpolen, men
og i sydligere Egne, i det Atlantiske og i det stille
Hav. De, som man fanger nu i vore Tider, ere
stelden over 60 til 70 Fod lange, men i forrige Tider,
da man ei endnu saa hyppigt efterstræbte dem, have
de tilligemed en høiere Aldet ogsaa opnaaet en Længde
af 120 Fod og derover. Det uhyre Hoved udgiør
næsten Halvdelen af hele Dyret. Huden er for det
meste sort, eller hvid marmoreret o. s. v. en Tomme
tyk, hist og her har den tynde Haar, og den er ofte
besat med Søevæxter, Koraller og Musler. De
Kamtskadalske Øeboere og de nordvestlige Amerikanere
have baade Føde og Klæder (victus et amictus) af disse
Dyr. Af dens Tarme giøre de sig Skiorter, Skoe-
saaler af dens Hud, Buestrenge af dens Seener o. s. v.
Europæerne derimod fange Hvalfiskene, (af hvilke en
stor kan være omtrent 6000 Rdlr. værd) for Fiske-
trannens og især for Bardernes Skyld, hvoraf den har
700 i Overkiæven, som give os det saakaldte Fiskebeen,
og af hvilke de mellemste ere omtrent 20 Fod lange.
Man fanger Hvalfiskene bedst i Majimaaned, da de
ofte er sammen i faadan Mængde, at de formedelst
Vandstraalerne, som de udsprøite af deres Nakkehul-
ler, langt fra ligne en stor Stad med rygende Skor-
stene. I den Tid kan man stundom tælle halvfierde-
hundrede Skibe imellem 77 og 79° N. Bredde, som
i en Tid af 2 Maaneder lettelig kunne fange to tu-
sinde Hvalfiske.

2. †. Physalus. (Tdsk. der Finnfisch. Nsk. Rørhval,
Tunqval, Storhval) Finnefisk. B. pinna dorsali.

Homann. Tegn. fig. 5. 6.

Ligesaa lang, men smallere end det forrige Dyr.
Har ogsaa næsten det samme Fødeland; men findes
særdeles hyppigt i Sydsøen.

[Seite 110]

47. Physeter. Dentes in maxilla inferiore.

1. †. Macrocephalus. (Tdsk. der Caschelot, Pottfisch.
Nsk. Troldhval, Huushval, Snuhval, Buurhval)
Kaskelotten. P. dorso impinni, dentibus inflexis,
apice acutiusculo
.

Homann. Tegn. fig. 4.

Den naaer næsten Hvalfiskens Størrelse, har et uhyre
Svælg, og kan sluge favnelange Hayfiske. Dens Over-
kiæve er meget bred, Underkiæven derimod meget smal.
Man søger den især for Hvalravens (sperma ceti) Skyld,
som findes i en melkehvid Olies Skikkelse, deels ved
Trannen i Dyrets Legeme, deels, og det i største Mængde,
i særdeles Kanaler paa dens Hoved, og som hærdes
ved Luften til en halv giennemsigtig Tælle. Imellem
dens Excrementer finder man undertiden den vellug-
tende graae Ambra.

48. Delphinus. Dentes in maxilla utraqve.

1. †. Phocaena. (Tursio Plin. Engl. the porpus. Tdsk.
das Meerschwein, der Braunfisch. Nsk. Nise)
Tumleren. D. corpore subconiformi, dorso lato
pinnato, rostro subobtuso
.

Klein hist pisc. Miss. II. tab. II. fig. A. B.
tab. III. fig. B.

Ligesom den følgende Art i de Europæiske Have;
bliver 1 ½ Favne lang. Lever i Selskab og trækker
sig især mod forestaaende Storm til Skibene.

2. †. Delphis. (Fr. le dauphin. Engl. the porpesse. Tdsk.
der Delphin Nsk. Springeren) Marsvinet. D.
corpore oblongo subtereti, dorso pinnato, rostro
attenuato, acuto
.

Klein l. c. tab. III. fig. A.

De Gamles egentlige Delphin. Bliver noget
større end den forrige Art.

[Seite 111]

3. †. Orca. (Engl. the grampus. Tdsk. der Nordcaper,
Butzkopf. Nsk. Spekhugger, Hvalhund, Sprin-
ger, Vandhund, Staalfønning) Øresviin, Tandt-
høye. D. pinna dorsi altissima; dentibus subco-
nicis, parum incurvis
.

Homann. Tegn. fig. 3.

Meest i det nordlige Ocean, dog ogsaa i Middel-
havet, den bliver omtrent 20 Fod lang, og lever i
Norden for det meste af Sild.


Femte Afdeling. Om Fuglene.

[Seite 112]

§. 55.

Pattedyrene vise saa megen Forskiellighed i deres
Dnnnelse, fremdeles i deres Levemaade o. s. v., at
der kun kan siges saare lidet almindeligt om dem,
og man følgeligen maae være saa meget desto om-
stændeligere ved deres specielle Historie. Ander-
ledes er det allerede med Fuglene, og endnu mere
med de følgende Dyreklasser. Begge Dele, saavel
deres Skikkelse, som deres Levemaade har i det hele
tagne mere Overeensstemmelse, hvorfor man og kan
fatte sig kortere ved de enkelte Arters og Særslags
Historie.

§. 56.

I Henseende til deres Dannelse komme alle
Fugle deri overeens med hinanden, at de have to
Fødder, to Vinger, en hornagtig Snabel eller
Næb, og et med Fiær bedækket Legeme. De
udmærke sig tillige ved disse mange Karakterer paa
det nøieste fra alle andre Dyr, og udgiøre ligesom
en isoleert Klasse af Skabninger, der ikke gaaer over
i nogen anden, og som man derfor heller ikke let
kan anbringe i de naturlige Legemers formeentlige
Kiede eller Stige (§. 4. Anm.).

§. 57.

[Seite 113]

Fuglenes hele Legemsbygning er passende til
deres Bestemmelse: at flyve. Deres Lemmer ere
særdeles smækkere, og fiint bygte, saa at de tilligemed
hele Legemets ringe Vægt svare aldeles vel til disse
Dyrs Levemaade, og især til deres Ophold og Be-
vægelse i det Element, de ere bestemte til.

§. 58.

En fortrinlig Andeel i Fuglenes nette og lætte
Bevægelse have Fiærene, hvormed de ere beklædte,
hvilke ere fastvoxne i Huden i regelmæssige Rader (in
quincunce,) og som ere giennemtrukne af Fidt; og
til visse Aarstider, sædvanligviis i Efteraaret, fal-
de af, og faae paa ny reproduceerte i deres Sted.
Mange som f. Ex. Vagtelerne, Ryperne o. s. v.
fælde endog togange om Aaret, om Foraaret og om
Høsten. Hos unge Fugle have de ny Fiær ofte en
ganske anden Farve end de udfaldnes; saa at man,
ved at bestemme Særslagene, maae give Agt paa disse
Dyrs Alder, og den deraf følgende Forskiellighed i
Farve. I Kunstsproget heder en eenaarig Fugl,
som nemlig endnu ei har fældet, auis hornotina;
men naar den har fældet, auis adulta.

§. 59.

De stærkeste Fiær sidde i Vingerne og i Svand-
sen. Hine kaldes Svingfiær (remiges), disse
Svandsfiær (rectrices). Svingfiærene have ikke
noget bestemt Antal, og danne ligesom brede Vifter,
med hvilke Fuglene kunne hæve sig i Luften og flyve.
Rogle faa Fugle (aues impennes) som Pengvinen
[Seite 114] o. s. v. have slet ingen Svingfiær, og ere derfor ube-
qvemme til at flyve. Saaledes fattes ogsaa Svands-
fiærene hos nogle Fugle, som Casuaren, Skrækkerne
o. s. v.

§. 60.

Hos mange Fugle er Fiærenes Farve smuk
over al Beskrivelse. Rovfuglene undtagne, ere
næsten hos alle de øvrige Fugle Hannerne forsynede
med smukkere Fiær end Hunnerne; og i det Hele
have de smukkeste og pragtfuldeste Skabninger, lige-
saavel af denne Classe, som overhovedet af begge de
organiske Riger, hiemme i de varmere Jordsirøg.

§. 61.

I den indvendige Legemsbygning*) udmerke
Fuglene sig især ved de merkværdige Luftrum, som
ere fordeelte i deres hele Legeme, og af megen Vig-
tighed i Flugten. De flesie af disse staae i Forbin-
delse med Lungerne, men andre blot med Svælget,
og Fuglen kan efter Vilkaar lade disse med Luft eller
udtømme dem, eftersom den vil giøre sit Legeme
tungere eller lættere. Til disse Luftrum henhøre
især store, men fine hindede Zeller, som deels ere
udbredte i Underlivet, deels under Axlerne og andre
Steder under Huden, og som kunne pumpes fulde
af Luft ved Hielp af Lungerne. Derforuden maae
endnu visse marvløse tomme Been, som f. Ex.
Skulderbenet i Vingen, ogsaa Rygraden, Bryst-
[Seite 115] benet o. s. v., ja endog Hierneskallen hos mange af
dem, tiene til samme Øiemed. Endeligen høre og-
saa Papegøiens, Tucanens, Næshornfuglens o. s.
v. uhyre Næbbe derhen; selv endogsaa Fiærposerne
staae i Forbindelse med omtalte løse celluløse Væv,
og kunne ligeledes fyldes med Luft, eller udtømmes
for den, formedelst den bløde bruskagtige Kanal,
der ligger i Fiærposen.

§. 62.

Ved disse mærkværdige Luftrum, i Forbindelse
med de omtalte Indretninger i Fuglenes Legemsbyg-
ning overhovedet, blive disse Dyr beqvemme til at
flyve, hvorved deres Hurtighed og Utrættelighed
ere lige merkværdige. Kun faa Fugle som Strud-
sen, Pengvinen, Casuaren og andre aues impen-
nes
(§. 59.) kunne slet ikke flyve.

§. 63.

Fuglenes Opholdssteder ere næsten ligesaa for-
skiellige, som Pattedyrenes. De fleste leve paa Træer,
andre i Vandet, meget faa blot paa Jorden: men
ikke en eneste Fugl blot under Jorden (saadan som
Muldvarpen i den forrige, og mange Skabninger i
de to sidsie Dyreclasser). Ogsaa hos Fuglene ere Fød-
dernes Dannelse indrettet passendetil deres forskiellige
Opholdssteder, ligesom hos Pattedyrene. De fleste
have frie, uforbundne Tæer (aues fissipedes), og det
sædvanlig 4, hvoraf de tre vende fortil, og den fierde,
ligesom Tommeltaaen, bagtil (pedes ambulatorii).
Eller ogsaa have de kuns to Tæer, som vende fortil,
og to, som vende bagtil (pedes scansorii); eller
[Seite 116] Fuglen kan efter eget Tykke vende den ene Taae
enten fortil til de øvrige to, eller bagtil til Tom-
meltaaen (digitus versatilis). Hos andre finder
man ogsaa den mellemste Taae anvoxen til den ene
Sidetaae (pedes gressorii); eller Bagtaaen mangler
aldeles (pedes cursorii); eller alle fire Tæer ere,
som hos Muursvalen, vendte fortil, og slet ingen
bagtil; eller Bagtaaen er dobbelt som hos mange
Høns o. s. v. Hos de Fugle, der ei have frie Tæer,
ere Tæerne forbundne med en Svømmehuud enten
alleneste ved Roden (pedes palmati); – eller
og lige ud til Spidsen (pedes palmati); – hos
andre ere de enkelte Tæer indfattede med en smal
lapagtig Hinde, der enten har en glat, (pedes lo-
bati
) – eller takket Rand, (pedes pinnati).

§. 64.

Mange Fugle forandre deres Boepæl paa visse
Aarstider; de fleste vel blot for saavidt, at de streife
nogle faa Mile om i Naboe-Egnene, og snart vende
tilbage til deres gamle Hiem; andre derimod som
Marksvalen, Tranen, Storken o. s. v. saaledes,
at de om Høsten anstille store Valfarter, langt over
Havet og over en betydelig Deel af Jordkloden, og
tilbringe Vinteren i de varmere Jordstrøg, indtil
de i det folgende Foraar vende tilbage.

§. 65.

Ogsaa Fuglenes Nutritions Forretning har
meget særegent. Overhovedet have de ingen Tæn-
der, men maae enten sønderbide deres Føde med
Næbbet, eller synke den heel. Hos de frøeædende
[Seite 117] Fugle, som synke deres Korn hele og utyggede,
komme disse ikke strax i Maven, men blive først op-
blødte i Kroen, (ingluuies s. prolobus) d. e. i en
særegen kirtelriig Pose, og komme først derfra lidt
efter lidt i Maven, som hos disse Dyr er særdeles
musculøs, og saa stærk, at den endog efter Reau-
murs o. a. merkværdige Forsøg er i Stand til at
sønderknuse Haselnøder og Olivenkierner, og af-
skure Mynter saa glatte som Papir. Særdeles
mange Fugle synke endnu desuden smaa Kieselstene,
der ligeledes befordre Fødens Sønderknusning, og
derefter dens Fordøielse. Forskiellige kiødædende
Fugle, som Uglerne, Jisfuglene o. s. v. kunne ikke for-
døie Benene, Haarene og Finnerne af de smaa Dyr,
som de have fortæret, men opbrække dem igien
efter Maaltidet, sammenrullede i en rund Kugle.

§. 66.

Imellem Fuglenes Sandser er især Synet, og
hos mange ogsaa Hørelsen udmerket skarpe. Disse
to Sandsers Redskaber have ogsaa særdeles meget
særegent og merkværdigt hos disse Dyr. Øinene
f. Ex. have et særdeles sort vifteformigt Legeme
(pecten plicatum, fr. bourse) i Øiekulen, som
har sit Udspring fra Enden af Seenerven, og træn-
ger ind i Glas Fugtigheden (humor vitreus). De
indvendige Høreredskaber derimod ere meget sim-
plere dannede hos Fuglene end hos Pattedyrene, og
denne hele Classe har slet ingen udvendige Øren;
en Mangel, som dog bliver noksom erstattet ved de
smaa Fiærs overmaade regelmæssige cirkelformige
Stilling, og bestemte Retning omkring Øret.

[Seite 118]

Anm. Kun meget faa Fugle synes at besidde Følelsens
virkelige Sands (sensu strictiori) Ænderne nemlig og
andre beslægtede Særslag; og deres Organ dertil er
vel den bløde Hud om deres Næb, som er forsynet
med særdeles stærke Hud-Nerver, og har en meget
fiin Føleise hos levende Dyr. Man seer ogsaa, hvor-
ledes Ænderne virkelig sondere med Næbbet, i Kiær,
hvor de, ved at opsøge deres Føde, hverken kunne
gaae efter Synet eller Lugten.

§. 67.

Hvad Fuglenes Stemme angaaer, da give
rigtig nok Rovfuglene, de flesie Vandfugle, og de
fleste Hønsearter, i Almindelighed kun en temmelig
eensformig, og ikke meget behagelig Lyd fra sig.
Desto mangfoldigere og behageligere ere derimod de
smaa saa kaldte Sangfugles Toner, om hvilke man
dog egentlig ei saavel kan sige at de synge (– thi
Sang tilkommer dog nok kuns Mennesket allene –),
som at de pibe. Hertil tiener dem, foruden de om-
talte Luftrum (§. 61.), især deres Indretning ved
Luftrøret, der ikke findes hos dem saaledes som hos
andre Dyr allene ved den øverste Ende af Luftrøret,
nemlig ved Roden af Tungen, men er ligesom for-
deelt ved begge Enderne af Luftrøret i to abskilte
Halvparter. Man har lært Papegøier, Ravne,
Stære, Dompapper o. a. fl. at efterligne Menne-
stets Stemme og udtale Ord: ligesom ogsaa Sang-
fugle i Bure læt antage fremmed Sang, lære at
pibe Viser, ja endog lade sig afrette til Accompag-
nement, saa at man med flere Dompapper tilsam-
men har kunnet virkeligen opføre smaa Concerter.
Men overhovedet synes Sangfuglenes Skovsang
dog først at blive ret uddannet ved Øvelse og Efter-
ligning.

§. 68.

[Seite 119]

Fuglene have i Almindelighed en meget stærk
Avledrift, hvorfor man og meget lettere kan faae Bast-
arter af dem end af andre Dyr. De fleste parre sig
om Foraaret; men mange, som Korsnæbbet, i den
koldeste Aarets Tid efter Juul. Det tamme Fiær-
kræe er slet ikke bunden til nogen vis Tid, men la-
der sig alle Tider finde villig til denne Forretning.
Mange holde sig kun i Parringstiden, men andre,
som Duerne, bestandigen parviis sammen: endnu
andre, som Hønsene, leve i Polygamie.

§. 69.

Naar Hunnen har undfanget, drives den af
Instinctet til at sørge for Fremtiden, og bygge
Rede, hvorfra Giøgen maaskee er den eneste Und-
tagelse. Hos polygamiske Fugle, som hos Hønsene,
tager Hannen aldeles ingen Deel i denne Forret-
ning; men hos dem, som holde sig parviis sam-
men, især imellem Sangfuglene, bærer den Byg-
ningsmaterialierne sammen, og pleier sin Hun un-
der Arbeidet.

§. 70.

Enhver Art af Fugle vælger Stedet, hvor den
vil bygge sin Rede, i den nøieste Overeensstemmelse
med dens hele Levemaade. Og ligesaa omhygge-
ligen vælger ogsaa enhver Art Bygningsmateria-
lierne til dens Rede. De Hede Jordstrøgs Fugle
f. Ex. eller de, som desuden bygge Rede i Lye, tage
kuns lette Materialier til deres Bygning, s. Straae,
Siv, o. desl. Da derimod andre, for at beskytte
[Seite 120] deres Unger imod Kulden, og for at lette sig selv
Udklækningen, anvende Uld, Moos, Fnok, Fiær
o. a. sl. varmende Materialier til deres Reder. De
fleste udfoere dem endnu derforuden indvendig med
et Lag af ganske blød Fnug, Uld o. s. v. til Beqvem-
melighed og Varme.

Redernes Form er snart mere, snart mindre
konstig. Mange Fugle, som Snepperne, Trappe-
giæssene o. s. v. giøre sig blot et tørt Leye af Qviste og
Steen paa den bare Jord; andre sammenbære sig
kun et blødt kunstløs Leie i Huller paa Mure, Klip-
perevner og hule Træer; saaledes Skaderne, Nød-
deknækkerne, Kaaerne, Herfuglene, Spurrerne o.
s. v. Særdeles mange, især af Høns, Duer og
Sangfugle give deres Reder Form af en halv Kugle
eller af en Skaal: andre, som Gierdesmutten, af
en Bagerovn: endnu andre, som Pandulinerne,
Jupujabaen o. s. v., af en Pung o. s. v.*).

§. 71.

Naar endeligen Arbeidet med Redebygningen
er færdigt, saa lægger Moderen hendes Æg deri;
hvis Antal er forskielligt hos de forskiellige Arter af
Fuglene. Mange Vandfugle f. Ex. lægge kuns eet
Æg hvergang; Dykkerne og de fleste Duer to;
Maagerne tre; Ravnene fire; Finkerne fem; Sva-
lerne syv til otte; Agerhønsene og Vagtelerne fior-
ten; men Huushønsene, især naar man efterhaan-
[Seite 121] den tager Æggene fra dem*), indtil halvtredsinds-
tyve og derover. Undertiden lægge ogsaa mange
Fugle Æg, uden foregaaende Befrugtning, men
som ere uduelige til Udklækning og derfor kaldes
Vindæg (Windeyer) (oua subuentanea, zephyria,
hypenemia
**).

§. 72.

Det unge Dyrs Uddannelse, som hos Patte-
dyrene fuldbyrdes i Moderens Liv, maae derimod
hos Fuglene først udvirkes ved Udklækningen (Ud-
rugningen) af Æg, som Moderen allerede har
lagt. Kuns Giøgen udklækker aldrig sine Æg selv,
men overlader det til Giøgemoderen eller Erlen o.
s. v., i hvis Reder den lægger sit Æg. Derimod
veed man, at selv Kapuner, og Hunde, ja endog
Mennesker have udruget Fugleæg***). Man kan
ogsaa let faae Kyllinger udklækkede ved blot konstig
Varme, ved heed Giødning****) og ved Lampeild i
[Seite 122] saa kaldede Udrugnings-Maskiner*) og i dertil ind-
rettede Ovne. Dette sidste lykkes, især i varme
Klimater, saa vel, at man regner Antallet af de
paa denne Maade aarligen i de Ægyptiske Ovne**)
udklækkede Høns, indtil. 92,000,000. Fuglene blive
udmattede ved den vedvarende Udrugning, og Han-
nen tager ingen Deel deri, uden hos saadanne
Fugle, som altid holde sig parviis sammen, saa-
som: Duer, Svaler, o. s. v. Hannerne iblandt
Kanariefuglene, Spurverne, Stillidferne o. s. v.
overlade vel Udrugningen til Hunnerne allene, dog
forsyine de dem imidlertid med Foder, og tildeels
give de dem Æde af deres Kroe.

§. 73.

Under Udrugningen foregaaer der da nu den
store Forandring i Ægget selv, at Kyllingen lidt
efter lidt dannes deri, og bringes Dag fra Dag
nærmere til Modenhed. For denne Sags Skyld
er ikke allene Blommen oderhovedet specifisk lettere
end Æggehviden, men paa dens Overflade er igien
det Sted, hvor den tilkommende Kylling skal ligge,
selv endnu lettere end den modsatte Side; saa at
følgeligen hiint Sted, under alle Æggets Stillinger,
er nærmest ved den rugende Fugls Krop. Det
første Spor til den ny Kylling viser sig, som ovenfor
er sagt (§. 8.) altid først en temmelig Tid efter at
[Seite 123] Udrugningen har taget sin Begyndelse. Ved Hønse-
ægget f. Ex. neppe før den første Dags Ende: lige-
som det berømte Skuespil af den første Bevægelse hos
det da endnu meget ufuldkomne Hierte (punctum
saliens
) tager sin Begyndelse ved Enden af den an-
den Dag. Ved Enden af den femte Dag seer man
allerede den hele lille geleeagtige Skabning bevæge
sig. Paa den fiortende Dag udbryde Fiærene.
Ved Begyndelsen af den femtende Dag snapper
Kyllingen allerede efter Luft, og er paa den nittende
Dag i Stand til at kunne give en Lyd fra sig.

Anm. Den første Form, hvori Fuglen i Ægget viser sig,
er uendeligen mere forskiellig fra dens følgende Dan-
nelse, naar den er moden til at krybe ud, end det
nyeundfangne Pattedyrs tidligste Dannelse fra dets
følgende Figur. Man kan sige, at Kyllingen, i Æg-
get naaer først ved en Art af Metamorphose til sin
fuldkomme Skikkelse, og det saavel i Henseende til
enkelte Indvoldes, (f. Ex. Hiertets), som i Henseende
til Totaldannelsen.

§. 74.

Enhver Art af Fugle har vel sin bestemte Ud-
rugningstid af forskiellig Længde, men som dog bli-
ver forlænget eller forkortet efter Klimatets Forskiel-
lighed og det varmere eller koldere Veirligt. Gaard-
hønens Kylling er gierne moden til at krybe ud af
Ægget ved Enden af den een og tyvende Dag; i
hvilke tre Uger den har næret sig af Æggeblommen,
som lidt efter lidt er bleven fortyndet ved den sig
iblandende Æggehvide.

§. 75.

De unge Fugle blive i nogen Tid pleiede med
megen Ømhed af deres Moder, og, hos dem, som
[Seite 124] leve i Monogamie, ogsaa af Faderen, og især hos
de kornædende madede af Kroen, indtil de blive
voxne, og ere i Stand til at sørge for deres egen
Underholding.

§. 76.

Fuglene opnaae, i Forhold til deres legemlige
Størrelse, og i Sammenligning med Pattedyrene,
en meget høi Alder, og man veed, at Ørne og
Pappegøier have, endog i Fangenskab, kundet leve
over hundrede Aar, Stillidser over fire og tyve o. s. v.
Da deres Opholdssted er ulige mere udstrakt end
Pattedyrenes, og de ogsaa i Forhold behøve meget
mindre til deres Underhølding, end Pattedyrene,
saa begriber man af sig selv, hvorfor de kunne leve
længere, ei saasnart-maae giøre Plads for de følgen-
de Generationer o. s. v.

§. 77.

Fuglene ere særdeles vigtige Skabninger for
Naturens Huusholdning i det Hele, omendskiønt
deres umiddelbare Brugbarhed for Mennesket ei
er saa mangfoldig, som Pattedyrenes. For det
første er det visi ikke et af deres mindste Fortrin, at
de udbrede allermeest af alle Dyr Liv og Munter-
hed over hele Skabningen. Fremdeles udrydde de
utallige Insekter, og man har i mange Egne ved at
ødelægge mange formeentligen skadelige Fugle, som
Spurrer, Krager o. s. v. aldeles paadraget sig en
ulige skadeligere Formerelse af alle Slags Utøi, og
andre lignende slemme Følger. Andre fortære
større Dyr, Markmuus, Slanger, Frøer, Fiir-
[Seite 125] been o. s. v. eller Aadseler, og forebygge derved
saavel Misvext, som Luftens Fordærvelse. Ligele-
des have mange Fugle den store Bestemmelse, at
udrydde saa mange Slags Ukrud, og forhindre
dets Udbredelse. Paa den anden Side bliver saavel
Dyrenes som Planternes Forplantelse befordret
ved Fuglene. Saaledes veed man f. Ex. at Vild-
giæsene overføre paa deres Tog befrugtet Fiskerogn i
fraliggende Damme, og giøre dem undertiden fiske-
rige derved. Mangfoldige Fugle nedsvælge Sæd-
frøe, som de siden give ganske hele fra sig igien, og
befordre derved deres Udbredelse: saaledes f. Ex.
Duerne, som paa denne Maade forplante Muskat-
nødderne paa Kryderøerne o. s. v. Søefuglenes
Møg giøder nøgne Fielde og Kyster, saa at nyttige
Vexter, Kokleare o. s. v. kunne siden slaae an der.
Falkene og forskiellige Vandfugle lade sig afrette til at
jage efter andre Dyr o. s. v. Mangfoldige Fugle,
deres Æg, deres Fide, og Tunkinsrederne kunne
spises. Mange af de nordligste Folkeslag klæde fig
i Søefuglenes Skind. Fiærene tiene til Fylding i
Dyner, til at skrive med, til at befiære musicalske
Instrumenter, til Muffer og især til mangehaande
Pynt, hvorfor de ogsaa udgiøre een af de vigtigste
Handelsartikler hos mange af de vilde Folkeslag,
fornemmeligen i Amerika og paa Øerne i det stille
Hav. For Lægekonstén derimod kan man ei drage
nogen betydelig Nytte af denne Dyrclasse.

§. 78.

Næsten al den Skade, som Fuglene anrette,
lader sig henføre til Ødelæggelsen af nyttige Dyr
[Seite 126] og Planter. Condoren, Lammegribben o. a. Rov-
fugle dræbe Steenbukke, Reendyr, Gieder, Faar
o. s. v. Fiskeørnen og saa mange Vandfugle ere
Fiskene og deres Rogn, ligesom Falkene, Høgene,
Spurrehøgene, Tornskaderne, Skaderne o. s. v.
ere det tamme Fiærkræe farlige. Spurrerne og
andre smaa Sangfugle giøre Skade paa Sæden,
Viindruerne, Frugttræerne o. s. v. Og endeligen
bliver heller ei blot nyttige Vexter, men ogsaa lige-
saavel Ukrud forplantet ved Fuglene. Giftige Dyr
finder man derimod ligesaalidet i denne, som i den
forrige Dyrklasse.

§. 79.

Fuglenes Classification er underkastet færre
Besværligheder, end Pattedyrenes. Deres Dan-
nelse er, i det Hele, ei saa forskiellig, men har
mere indbyrdes Liighed, og visse Dele af deres Lege-
me, saasom Næbbet og Fødderne, der ere indrettede
efter deres hele Levemaade, Føde o. s. v., bestem-
me allerede for sig selv betragtede saa meget af Fug-
lenes hele Habitus, at man kan, det naturlige Sy-
stem ubeskadiget, allerede deraf laane Skielnemær-
kerne for Ordnerne og Arterne (ordines et genera).
De fleste Ornithologer have derfor ogsaa grundet
deres Classification paa den ene eller anden af disse
omtalte Deles Forskiellighed; Klein f. Ex. paa
Tærnes Dannelse, Möhring paa Føddernes Be-
dækning, Brisson paa begge Dele i Forbindelse
med Næbbets Beskaffenhed o. s. v. Linné har i
Planen til sit System over Fuglene havt Hensyn
[Seite 127] paa flere Deles Dannelse tillige, og nogenlunde
paa den hele Habitus; kuns synes han undertiden
at have forglemt sig i Udførelsen; i det mindste kan
man ei begribe, hvorledes Papegøier, Colibrier og
Krager kunne være blevne forbundne hos ham i een
Orden, og derimod Dronten og Casuaren revne fra
hinanden i to Ordener, og flere slige Forbindelser
eller Adskillelser turde tillades.

§. 80.

Jeg har altsaa tilladt mig her nogle Afvigelser
fra det Linnæiske System, og forsøgt at inddele hele
Classen i følgende ni Ordener:

A) Landfugle.

I. Accipitres. Rovfuglene med stærke, krumme
Næb, for det meste med korte, stærke, knortede
Been, og store, bøiede, skarpe Kløer. Griffe,
Ørne, Falke, Ugler, Tornskader o. s. v.

II. Leuirostres. De hedeste Jordstrøgs Fugle,
med korte Fødder, og med for største Delen
meget store, tykke, dog som oftest hule og der-
for meget lette Næbbe. Papegøier, Tucaner-
ne, Næshornsfuglene.

III. Pici. Fugle med korte Fødder, middelmaa-
digen lange og smalle Næbbe, og tildeels or-
medannede, tildeels traaddannede Tunger.
Dreyhalsen, Spætterne, Træepikken, Coli-
bri'erne o. s. v.

[Seite 128]

IV. Coraccs. Fugle med korte Fødder, middel-
maadigt langt, temmelig tykt, oventil con-
vext Næb. Ravne, Krager o. s. v.

V. Passeres. Sangfugle tilligemed Svalerne o.
s. v. De have korte Fødder, og et meer eller
mindre tilspidset Næb, af forskiellig Længde
og Tykkelse.

VI. Gallinæ. Fugle med korte Fødder, oventil
noget ophævet Næb, som ved Roden er bevoxet
med en kiødagtig Hud. Trappegaasen, Paa-
fuglen, Huushanen; Urhanen, Vagtelen o.
s. v. Ogsaa Duerne har jeg givet Plads i
denne Classe, da de have ulige mere Liighed
med Hønsene, end med Sangfuglene, hvortil
Linneus har regnet dem.

VII. Struthiones. De store til Flyven ubeqvem-
me Landfugle. Strudsen, Casuaren, og
Dronten.

B) Vandfugle.

VIII. Grallæ. Sumpfugle, med lange Fødder,
langt valteformigt Næb, og for det meste lang
Hals. Heyrer, Storke, Snepper, Blis-
høns o. s. v.

IX. Anseres. Svømmefugle med Svømmefød-
der, et afstumped, med Hud overtrukken Næb,
der som oftest har smaa Tænder paa Kanten
af Næbbet, som ender sig ved Spidsen af
Overkiæven med en lille Hage.


Til Fuglenes Nat. Hist.

[Seite 129]
  1. Conr. Gesneri historiae animalium. L. III. qui est de
    auium natura
    . Tiguri
    . 1555. fol.
  2. Ulyss. Aldrovandi ornithologia. Bonon. 1599, sq.
    Vol. III. fol.
  3. F. Willughby ornithologiae. L. III. ex ed. Raji.
    Lond. 1676. fol.
  4. Jo. Raji synopsis methodica auium. ib. 1713. 8.
  5. J. Edwards's natural history of birds. Lond. 1743. sq.
    Vol. IV. 4.
  6. Ej. gleanings of. natural history. ib. 1758. sq. Vol. III. 4.
  7. Brisson ornithologie. Par. 1760. Vol. VI 4.
  8. Buffon.
  9. Daubenton planches des oiseaux. Par. 1775. sq. fol.
    (984 Bl.)
  10. Th. Pennant's genera of birds. Lond. 1781. 4.
  11. Ej. arctic zoology II. B. ib. 1784. 4.
  12. (Jo. Latham's) general synopsis of birds. ib. 1781. Vol.
    VI. 4.
* * *

  1. Joh. Leonh. Frisch Vorstellung der Vögel in Deutsch-
    land. Berlin, 1733. bis 1763. Fol. (242 Taf.)
  2. Corn. Nozemann Nederlandsche Vogelen, door Chr.
    Sepp et Zoon. Amst. 1770. sq. fol.
  3. Marc. Catesby natural history of Carolina. Lond. 1731
    Vol. II. fol.
* * *

  1. Joh. H. Zorn Petinotheologie. Pappenh. 1741. Vol. II. 8.

Først altsaa Landfuglene i VII. Ordener. I. ACCIPITRES.

[Seite 130]

Næsten alle med korte stærke Fødder, store
skarpe Kløer og et stærkt bøiet Næb, som i Alminde-
lighed oventil løber ud paa Siden i to skiærende
Spidser, og ved Roden for det meste er beklædt
med en kiødagtig Hud (cera). De nære sig deels
af Aadseler, deels af levende Dyr, og ligne i deres
Oeconomie meest feris i den forrige Classe. De
leve i Monogamie, bygge Reder paa høie Steder,
og have et vildt ubehageligt Kiød.

1. Vultur. Griffen. Rostrum rectum, apice
aduncum. Plerisque caput et collum impenne
.
Lingua bifida.

1. Gryphus. (Tdsk. der Condor, Cuntur, Greifgeyer.)
Condoren. V. caruncula verticali longitudine ca-
pitis
.

Fornemmelig i det vestlige Sydamerika. Er den
største af alle flyvende Fugle; dens udspendte Vinger
holde 15 Fod i Breden, og dens Svingesiær ere vel
fingertykke ved Roden. Den er fort og hvid af Farve,
næsten som Skaden. Bygger Rede i Biergene og ved
Fieldkysterne, flyver overmaade høit, lever meest af
Rov iblandt Fæehiordene og af døde Fiske, som Søen
udkaster.

2. Papa. (Tdsk. der Geyerkönig, Kuttengeyer, Son-
nengeyer.) Munkegrif. V. naribus carunculatis,
vertice colloque denudato
. *

Buffon, oiseaux. Vol. I. tab. VI.

I Vestindien og Sydamerika. Kun omtrent saa
stor, som en kalkunsk Hane; har smukke guulrøde
Fiær især paa Hovedet, og lange kiødagtige Lapper over
Næbbet. Den kan ganske indtrække sin nøgne Hals i
[Seite 131] den tykbefiærede Skulderkrave. Lever helst af Slan-
ger og andre Amphibier, og bliver hyppig bragt til
Europa.

3. Barbatus. (Tdsk. der Lämmergeyer, Bartgeyer,
Goldgeyer) Lammegriffen. V. rostri dorso versus
apicem gibboso, mento barbato
. *

Conr. Gesner l. c. pag. 748.

(Andreä) Briefe aus der Schweiz, Taf. XII.

I Tyroler- og Schweizer-Alperne; ogsaa i Sibe-
rien. Er den største europæiske Fugl, hvis udstrakte
Vinger nok holde henved 10 Fod, og som især udmær-
ker sig fra andre Griffe ved sit tykhaarige Skiæg, og
ved sit fiærede Hoved, men allermest ved Overnæbbets
hvælvede Ryg*). Den hygger blot sin Rede i de aller-
utilgiængeligste Ørkener, hvorsor man ei heller endnu
nogensinde har kundet opdage dens Æg eller Rede.
Den lever meest af Rov, saasom: Steenbukke, Gieder,
Vildkatte o. s. v.

4. Percnopterus. Aadselgribben. V. remigibus nigris
margine exteriore, praeter extimas, canis
.

I det sydlige Europa, men mere i Palæstina, Ara-
bien og Egypten. I det forjættede Land fortærer den
utallige Markmuus, og i Egypten de mange Amphi-
bier, som bedække Jorden efter Nilens Oversvømmelse.
De gamle Egyptier have holdet denne Fugl, ligesom
adskillige andre dem fortrinligen nyttige Dyr, for
hellig, og afbildet den hyppigen i deres Billedskrivt
paa Obelisker, Mumiebeklædninger o. s. v.

2. Falco. Rostrum aduncum, basi cera instruc-
tum, caput pennis tectum. Lingua bifida
.

1. Serpentarius. (Tdsk. der Secretär. Sagittarius.)
Skriveren. F. cera alba, cruribus longissimis,
[Seite 132] crista ceruicali pendula, rectricibus intermediis
elongatis
.

Jo. Fr. Miller. Fasc. V. tab. XXVIII.

Inde i Landet ved Cap, ogsaa paa de Philippinske
Øer. Med lange Fodder som en Sumpfugl. Lever
meest af Slanger og Fiirbeen.

2. Melanaëtus. (Buffons aigle commun, Engl. the
black eagle
, Tdsk. der schwarzbraune Adler) den
sorte Ørn. F. cera lutea, pedibusque semilanatis,
corpore ferrugineo-nigricante, striis flauis
. *

Frisch tab. LXIX.

I Europa. Meget mindre end den følgende.

3. †. Chrysaëtos. (Buffons grand aigle, Engl. the
golden eagle
, Tdsk. der Goldadler, Steinadler.)
Landørnen. F. cera lutea, pedibusque lanatis lu-
teo-ferrugineis, corpore fusco ferrugineo vario, cau-
da nigra, basi cinereo undulata
. *

Buffon. vol. I. tab. I.

I den biergrige Deel af Europa. Denne Rov-
fugl lever af smaa Pattedyr og Fugle, dog anfalder
den endog Hiorte, og forstaaer at blive Mester over
dem. Har en stærk frygtelig Stemme, bygger Rede
paa høie Fieldspidser, og forsyner sine Unger med
det lækkreste Vildt, som Harer, unge Raadyr o. s. v.

4. †. Ossifragus. (Fr. l'orfraie, Engl. the sea-eagle,
the osprey
, Tdsk. der Fischadler, der Beinbrecher,
Nsk. Fieldørn.) Gaaseørn, Kongeørn. F. cera
lutea pedibusque semilanatis, corpore ferrugineo,
rectricibus latere interiore albis
.

Buffon vol. I. tab. III.

Ved de Europæiske Kyster, ogsaa i Nordamerika
og deels paa Sydsøen. Opnaaer vel Landørnens
Størrelse. Lever blot af Fiske, saa at den hellere
sulter en heel Uge igiennem, end at den skulde røre
ved andet Kiød. Den har ingenlunde, som dog
mange Naturforskere have foregivet, en Svømme-
[Seite 133] fod paa den venstre Side, men frie Tæer paa begge
Fødder ligesom andre Dyr af samme Art.

5. †. Haliaëtus. (Fr. le balbuzard, Engl. the osprey,
Tdsk. der Entenstößer, Moosweih, Nsk. Blaasot,
Fiskejou.) Fiskegiøn. F. cera pedibusque cæruleis,
corpore supra fusco, subtus albo, capite albido
.

Buffon vol. I. tab. II.

Mere ved Flodernes Bredder end ved Søekysterne.
Er ofte bleven forvexlet med Gaaseørnen; Linné
har ogsaa tilskrevet dette Dyr ganske urigtigen en
Svømmefod paa den venstre Side.

6. †. Milvus. (Fr. le milan, Engl. the kite, Tdsk.
die Weyhe, der Gabelgeyer, Milan, Scherschwän-
zel, Taubenfalke.) Glænte. F. cera flaua, cauda
forsicata, corpore ferrugineo, capite albidiore
. *

Frisch tab. LXXII.

Næsten i den hele gamle Verden. Giør vel det tam-
me Fiærkræe Skade, men bliver igien nyttig derved,
at den fortærer en Mængde Aadseler og Amphibier;
hvorfor den og, ligesom Aadselgribben i Egypten, paa
mange Steder bliver fredet, og maae ei skydes.

7. †. Gentilis. (Fr. le faucon, Engl. the falcon, Tdsk.
der Edelfalke.) Hønsehøgen. F. cera pedibusque
flauis, corpore cinereo maculis fuscis, cauda fasciis
quatuor nigricantibus
. *

Frisch tab. LXXIV.

Buffon vol. I. tab. XV. XVI.

I den nordlige Jords Biergegne; har talrige Ud-
artninger, hvoraf nogle ere af mange blevne antagne
for egne Særslag. Bliver især (som dog ogsaa det
følgende og andre beslægtede Særslag af denne Art)
afrettet til at fange smaa Pattedyr og Fugle. I
Orienten har man allerede drevet denne Jagt i de æld-
ste Tider, især efter Gazeller), men i Europa er den
først kommen i Brug siden Enden af det tolvte Aar-
hundrede.

[Seite 134]

8. †. Palumbarius. (Accipiter. Fr. l' autour. Engl. the
goos hawk
. Tdsk. der Habicht, Taubenfalke, Nsk.
Duefalk, Storhøg.) Sletfalk, Graafalk, Hvid-
falk, Blaafugl, Guulbek. F. cera nigra, mar-
gine pedibusque flauis, corpore fusco, rectricibus
fasciis pallidis, supesciliis albis
. *

Frisch tab. LXXXI. LXXXII.

9. †. Nisus. (Fr. l' epervier. Engl. the sparrow
hawk
. Tdsk. der Sperber, Vogelfalke.) Spurre-
høgen. F. cera viridi, pedibus flauis, abdomine
albo griseo undulato, cauda fasciis nigricantibus
. *

Frisch tab. XC. XCI. XCII.

I Europa. Et skadeligt Dyr for det tamme Fiær-
kræe, især for Duerne; ogsaa for Agerhøns, Vag-
teler o. s. v.

3. Strix. Ugle. Rostrum breve, aduncum, nu-
dum absque cera. nares barbatæ. caput grande
.
lingua bifida. pedes digito versatili. remiges
aliquot ferratæ
.

1. †. Bubo. (Fr. le grand duc. Engl. the great horn-
owl, the eagle-owl. Tdsk. der Uhu, Schubut, die
Ohreule. Nsk. Biergugle.) Steenugle. S. auribus
pennatis, iridibus croceis, corpore rufo
. *

Frisch tab. XCIII.

Det største Dyr af sin Art, af en ualmindelig
Styrke, saa at endog Ørne undertiden maae bukke
under for det. Har, ligesom det følgende Særslag
hiemme i det tempererede Europa og det vestlige
Asien.

2. †. Ulula. Ugle (Fr. la chouette. Engl. the brown
owl
. Tdsk. Steineule.) S. capite laeui, iridibus cro-
ceis, corpore ferrugineo, remige tertio longiore
. *

Frisch. tab. XCVIII.

[Seite 135]

3. †. Passerina. (Fr. la chevêche. Engl. the little owl.
Tdsk. das Käutzlein.) Katugle. S. capite laeui,
remigibus maculis albis quinque ordinum
. *

Frisch tab. C.

I Europa og Nordamerika.

4. Lanius. Rostrum rectiusculum, dente utrin-
que versus apicem, basi nudum. lingua la-
cera
.

1. †. Excubitor. (Fr. la pie-grieche grise. Engl. the
great shrike
. Tdsk. der Würger, Bergälster. Nsk.
Klavrt.) Tornskade, Harpax. L. cauda cuneifor-
mi, lateribus alba, dorso cano, alis nigris macula
alba
. *

Frisch tab. LIX.

I Europa og Nordamerika. Den skal kunne efter-
abe andre Fugles Stemme og derved lokke dem til sig
for at dræbe dem.

2. †. Collurio. (Fr. l' ecorcheur. Engl. the red-backed
shrike
. Tdsk. Neuntödter. Nsk. Hentvork.) Torn-
skade. L. cauda subcuneiformi, dorso griseo, rec-
tricibus quatuor intermediis unicoloribus, rostro
plumbeo
. *

Frisch tab. LX.

I Europa. Den samler Insekter, især de med
haarde Vingedækker, Spyefluer o. s. v. til sine Un-
ger, og spidder dem til Forraad paa Slaaentorn og
andre Torne-Buske.

II. LEVIROSTRES.

Fuglene af denne Orden ere blot de varmeste
Jordstrøg egne, og ere kiendelige ved deres tildeels
meget store, tykke, men i Forhold for det meste me-
[Seite 136] get lette Næb, hvorom ovenfor (§. 61.) er talt, i
Anledning af Luftrummene.

5. Psittacus. (Fr. perroquet. Engl. parrot.
Tdsk. Pagagey, Sittig.) Papegøye. Man-
dibula superior adunca, cera instructa. lingua
carnosa, integra. Pedes scansorii
.

Den hele Art har, overhovedet taget, for det meste
Fædreneland tilfælleds med pithecis iblandt Patte-
dyrene. Derimod er det mærkværdigt, at endeel en-
kelte Særslag af Papegøyerne have er saa overmaade
indstrænket Hiem, at adskillige af dem f. Ex. i det
ostindiske Archipelagus omkring ved Lüson opholde sig
ene og allene paa den ene eller anden Øe, og derimod
aldrig findes paa Naboe Øen, om den end ligger al-
drig saa nær. Disse Dyr have meget udmærkende,
dem Egent i deres Opførsel. De kan f. Ex. betiene sig
af deres Fødder som Hænder, føre deres Æde til
Munden med dem, kradse sig dermed bag Ørerne,
og naar de gaae paa Jorden, træde de ikke som andre
Fugle blot paa Kløerne, men som Menneskene og
Aberne paa hele Hælen etc. Deres krogdannede Over-
næb er articuleret og meget bevægelig, og tiener dem
næsten i Stedet for en tredie Fod til at klattre og holde
sig fast med; men især ogsaa til at udpikke o. s. v.
De kan nyse, rømme sig, gabe etc., og begge Kiøn
lære meget let at sige Ord efter ved Hielp af deres tykke,
kiødrige Tunge og ved deres store Lærvillighed. Jeg
vil kun anmærke nogle saadanne Særslag af denne
talrige Art, som enten formedelst deres fortrinlige
Fiær, eller fordi de bedst lære at tale, hyppigst brin-
ges til Europa.

1. Macao. (Tdsk. der Aras, Indianische Rabe) Ma-
kao. P. macrourus ruber, remigibus supra cæruleis,
subtus rufis, genis nudis rugosis
. *

Edwards's birds tab. CLVIII.

I Sydamerika. Et stort, prægtigt Dyr.

[Seite 137]

2. Alexandri. P. macrourus viridis, collari pectoreque
rubro, gula nigra
. *

Edwards l. c. tab. CCLXXXXII.

I Ostindien. Den første der, ved Alexander den
Stores Indiske Teg, blev bragt til Europa.

3. Cristatus. Cacadu. P. brachyurus, crista plicatili
flaua
. *

Frisch tab. L.

I Ostindien, især paa de Molukkiske Øer.

4. Erithacus. (Tdsk. der Jaco.) den askegraae Pape-
gøye. P. brachyurus canus, temporibus nudis al-
bis, cauda coccinea
. *

Frisch tab. LI.

Paa Guinea, Congo og Angola.

5. Amazonicus. Amazonpapegøyen. (Ajurucuraii.) P.
brachyurus viridis, fronte cærulea, temporibus ful-
uis
. *

Frisch tab. XLVII.

I Brasilien.

6. Pullarius. (Fr. l' inseparable.) Den uadskillelige.
P. brachyurus viridis, fronte rubra, cauda fulua fa-
scia nigra, orbitis cinereis
. *

Frisch tab. LIV. fig. 1.

I Guinea og Ostindien. Ikke meget støree end
en Dompape. Den har sit franske Navn af den
Kierlighed, Hannen og Hunnen bære for hinanden.

6. Ramphastos. Peberfuglen. Rostrum maxi-
mum, inane, extrorsum ferratum, apice in-
curuatum. Pedes scansorii plerisque
.

Det uhyre Næb, der udmærker alle Særslag af
denne besynderlige Sydamerikanske Fugleart, er over-
maade læt, af særdeles blødt Horn og Randen meget
irregulært besat med Tænder (d. e. Overnæbet ofte
anderledes end Undernæbet, den høire Side anderledes
[Seite 138] end den venstre o. s. v.) Tungen paa dette mærkvær-
dige Kreatur er et halv Spand lang, som af Fiskebeen,
ved Roden neppe en Linie bred, og foran paa Siderne
traadet. Fiærene ere ofte forskiellige hos begge Kiøn
og variere ogsaa efter Alderen etc. og saadanne natur-
lige Forskielligheder har mange Systematiker antaget
for særskilte.

1. Tucanus. Tucanen. R. nigricans, rostro flauescente,
versus basin fascia nigra, fascia abdominali flaua
. *

7. Buceros. Næshornfuglen. (hydrocorax.)
Rostrum maximum, inane, ad basin versus
frontem recuruatum, pedes gressorii
.

1. Rhinoceros. B. processu rostri frontali recuruato.

Opholder sig, ligesom de øvrige Næshornfugle i Ost-
indien; lever af Aadseler; har en ubehagelig Lugt.

III. PICI.

Fuglene af denne Orden have korte Fødder,
og for det meste et lige, ikke tykt Næb af middel-
maadig Længde.

8. Picus. (Fr. pic. Engl. woodpecker. Tdsk.
Specht.) Rostrum polyedrum, apice cunea-
to. lingua teres lumbriciformis, longissima,
mucronata, apice retrorsum aculeato, pedes
scansorii
.

Denne Arts Tunge har fornemmelig den besynder-
lige Bygning, at Tungebenet ender sig i to lange fiær-
dannede Bruske Stykker, der løbe bagfra under Huden
indtil foran over hele Hierneskallen og særte sig fast paa
Panden tæt ved Næbbets Rødder. Disse Bruske-
Stykker ere altsaa ligesom elastiske Fiedre, ved Hielp
[Seite 139] af hvilke disse Fugle kan udskyde deres traadagtige
Tunge og fange Insekter. Dens pedes scansorii
tiene den til at klattre med, dens robuste Rumpe
til at staae imod med og til at støtte sig ved, men
dens skarpe spidsløbende kegledannede Næb til at hakke
Træernes Bark op med, for at kunne lede Insekterne
etc. op derunder.

1. †. Martius. (Tdsk. der Schwarzspecht, gemeine
Specht, die Hohlkrähe. Nsk. Lie Hest, sort Spæt,
sort Træekloppe.) Træepikke. P. niger, vertice coc-
cineo
. *

Frisch tab. XXXIV. fig. 1.

Tilligemed de følgende Særslag i det tempererte
Europa.

2. †. Viridis. (Tdsk. Grünspecht) Grønspette,
Guulspette P. viridis, vertice coccineo. *

Frisch tab. XXXV.

Giør Biekuberne stor Skade.

3. †. Major. (Tdsk. der große Bunt- oder Rothspecht.)
Træspætte. P. albo nigroque varius, occipite ru-
bro
. *

Frisch tab. XXXVI.

4. †. Minor. (Tdsk. der kleine Bunt- oder Roth-
specht.) lille Træpikke. P. albo nigroque varius
vertice rubro
. *

Frisch tab. XXXVII.

9. Iynx. Rostrum teretiusculum, acuminatum.
lingua lumbriciformis, longissima mucronata.
pedes scansorii.

1. †. Torqvilla. (Fr. le torcol. Engl. the wryneck.
Tdsk. der Drehhals, Wendehals. Nsk. Saogouk.)
Vendehals, Dreihals. J. cauda explanata, fa-
sciis fuscis quatuor
. *

Frisch tab. XXXVIII.

[Seite 140]

Har sit Navn af den særdeles Bøielighed i Halsen,
og har hiemme overalt i Europa.

10. Sitta. Rostrum subulatum, teretiusculum,
apice compresso, mandibula superiore paullo
longiore; pedes ambulatorii
.

1. †. Europæa. (Fr. la sitelle, le torchepot. Engl.
the nuthatch, the woodcracker. Tdsk. der Blau-
specht. Nsk. Natrakke, Ead, Eremit.) Spæt-
meisse. S. rectricibus nigris: lateralibus quatuor
infra apicem albis
. *

Frisch tab. XXXIX.

I Europa og Nordamerika.

11. Todus. Rostrum subulatum, depressiuscu-
lum, obtusum, rectum, basi setis patulis. pe-
des gressorii
.

1. Viridis. (Fr. le todier. Engl. the green sparrow.)
T. viridis, pectore rubro.

12. Alcedo. Rostrum trigonum, crassum, rec-
tum, longum, digitus versatilis
.

1. †. Ispida. Jisfuglen. (Alcyon. Fr. le martin pé-
cheur. Engl. the kingsfisher. Tdsk. Eisvogel.) A.
supra cyanea, fascia temporali flaua, cauda breui. *

Frisch tab. CCXXIII.

Findes næsten i den hele gamle Verden. Opholder
sig saavel ved Søen, som ogsaa ved Damme og Flo-
der; nærer sig af Fiske, og brækker Benene efter Maal-
tidet igien af sig i en Klump, ligesom Uglerne Muse-
benene etc.

13. Merops. Rostrum curuatum compressum,
carinatum; pedes gressorii
.

[Seite 141]

1. Apiaster. (Fr. le guépier. Engl. the bee-eater. Tdsk.
der Immenwolf, Bienenfresser.) Søedrossel. M.
dorso ferrugineo, abdomine caudaque viridi coeru-
lescente, gula lutea, fascia temporali nigra
. *

Frisch tab. CCXXII.

Et smukt Dyr, der har hiemme i det sydlige Eu-
ropa, og kun sielden farer vild til Tydskland. Det
lever af Græshopper og andre Insekter, men især af
Bier, som det fanger i stor Mængde.

14. Upupa. Rostrum arcuatum, convexum,
subcompressum obtusiusculum; pedes ambula-
torii
.

1. †. Epops. (Fr. la bupe. Engl. the hoopoe. Tdsk.
Wiedehopf, Kothhahn, Dreckkrämer. Nsk. Ærfugl)
Herfuglen. V. crista variegata. *

Frisch. tab. XLIII.

I Europa og Ostindien, nærer sig af Skarnbasser,
Aadselgravere og andre Insekter, som den sanker op
af Dyrenes Ureenlighed. Dcn bygger Rede i hule
Træer, ofte paa et Grundlag af Menneskeskarn.*)

15. Certhia. Rostrum arcuatum, tenue sub-
trigonum, acutum; pedes ambulatorii
.

1. †. Familiaris. (Fr. le grimpereau. Engl. the cree-
per. Tdsk. die Baumklette, der Grüper, Grau-
specht, Baumkleber.) Træpikke. C. grisea, sub-
tus alba, remigibus fuscis; rectricibus decem
. *

Frisch tab. XXXIX. fig. 1.

I Europa. Klattrer ligesom Spætterne omkring
paa Træestammerne, for at søge Insekter og Pupper
o. s. v.

2. †. Muraria. (Tdsk. der Mauerspecht.) Muur-
spætte. C. cinerea, macula alarum fulua. *

[Seite 142]

I det varmere Europa. I gamle Mure, paa
Taarne o. s. v.

3. Coccinea. C. rectricibus remigibusque nigris, reli-
quo corpore coccineo
. *

Et lille Dyr af den skiønneste Carmosinrøde Farve,
paa den for Capt. Cook ulykkelige Øe Ovaihi, hvis
konstige Indvaanere overtrække mange Slags virkelig
overmaade pragtfuld Pynt, og anden Klædemon, Hiel-
me o. s. v. endog hele Kapper o. s. v. med dens Fiær.

16. Trochilus. (Fr. oiseaux mouche. Engl. hum-
ming bird. Tsk. Honigsauger, Blumenspecht.)
Colibri. Rostrum subulato filiforme longum.
Mandibula inferiore tubulata, superiore vagi-
nante inferiorem. Lingua filis duobus coa-
litis tubulosa. pedes ambulatorii
.

Overmaade smaa Fugle, men af en Skiønhed,
som hverken Pensel eller Beskrivelse er istand til at
udtrykke. Det Grønne, Røde og Blaa i deres
Fiære ligner det farvede Guld, og giør, især i Soel-
skin, en ubeskrivelig Virkning. Disse Smaaedyr ere
saa fine, at de let blive et Rov for de store Edder-
kopper, og kunne ikke sanges paa anden Maade end
ved at besprøites med Vand, da de endog med det
fineste Skraae eller Sand vilde blive skudte istykker.
De nære sig for størstedelen af Blomsternes Hon-
ningsaft, som de svævende og under bestandig Flak-
ken vide at udsue med deres tynde rørdannede Næb,
hvis Dannelse dissererer hos de forskiellige Særslag.
Det er enten lige, eller bøiet opad, eller nedad.
Disse Dyr har dog ikke allene hiemme i det varmere
Amerika men tildeels ogsaa i Californien og et Sær-
slag endogsaa i Nootka-Sund.

1. Minimus. T. rectirostris, corpore viridi nitente,
subtus albido; rectricibus lateralibus margine ex-
teriore albis
. *

[Seite 143]

Edwards tab. CV.

Den allermindste bekiendte Fugl, der veier kun
omtrent tredive Gran. Dens Rede er af Bomuld,
af en Valnøds Størrelse; og dens Æg omtrent
saa store som Sukkerærter.

2. Mosquitus. (Fr. le Rubis-topase. Tdsk. der Juwe-
len-Colibri.) T. viridescens vertice purpureo aurato,
gutture auroreo rutilo
. *

Seba thes. tab. XXXVII. fig. 1.

Et ubeskrivelig pragtsuldt lille Dyr, hvis Pande
og Isse glindse som en Rubin, og Struben som glø-
dende Guld.

IV. CORACES.

Fuglene af denne Orden have et stærkt, oven-
til ophøiet Næb af middelmaadig Størrelse, og korte
Fødder. De leve deels af Korn og andre Planter,
Sædfrøe o. s. v. deels af Insekter og Aadsler; og
have for det meste vildtagtigt Kiød af en ubehagelig
Smag.

17. Buphaga. Rostrum rectum, subquadrangu-
lare: mandibulis gibbis, integris, extrorsum
gibbosioribus. Pedes ambulatorii
.

1. Africana. (Fr. le pic boeuf. Engl. the beef eater.)
Latham vol. I. P. I. tab. XII.

Paa Senegal etc.

18. Crotophaga. Rostrum compressum, semi-
ouatum, arcuatum, dorsato-carinatum. Man-
dibula superiore margine utrinque angulata
.
Nares peruiæ.

1. Ani. (Fr. le bout de petun. Engl. the razorbilled
blackbird
.) C. pedibus scansoriis.

[Seite 144]

Latham. l. c. tab. XIII.

I Vestindien. De leve i selskabelig Forbindelse,
saa at Hunnerne, imod alle andre Fugles Maade,
holde sig sammen og bygge sig er fælleds Rede, ruge
med hinanden, soere Ungerne tilsammen o. s. v.

19. Corvus. Rostrum conuexum cultratum,
nares mystace tectæ. pedes ambulatorii
.

1. †. Corax. (Fr. le corbeau. Engl. the raven. Tdsk.
Kolkrabe.) Ravn. C. ater dorso atro cærulescente,
cauda subrotunda
. *

Frisch tab. LXIII.

Næsten overalt baade i den gamle og nye Verden.
Har en overmaade skarp Lugt, da den i en lang
Frastand udsporer det Aadsel, der ligger skiult i tyk
Krat. Det er et skadeligt Dyr, røver Fiske, Krebs,
unge Ænder, ja endog unge Harer etc. stiæler ogsaa
Ting, som den ikke kan æde.

2. †. Corone. (Fr. la corneille. Engl. the carrion
crow
. Tdsk. die Rabenkrähe.) Blaaeraage. C.
atrocærulescens totus, cauda rotundata: rectrici-
bus acutis
. *

Buffon vol. III. tab. III.

Har et ligesaa udskrakt Fædreneland, som Ravnen.

3. Frugilegus. (Fr. le freux, la frayonne. Engl. the
rook
. Tdsk. die Saarkrähe, der Karechel.) Raage.
C. ater, fronte cinerascente, cauda subrotundata. *

Frisch tab. LXIV.

I Europa. Et overmaade nyttigt Dyr, der for-
tærer utallige Markmuus, Vaarorme, Græslarver etc.

4. †. Cornix. (Fr. la corneille manteleé. Engl. the
royston crow
. Tdsk. die Krähe, Nebelkrähe. Nsk.
Krage.) Krøgen. C. cinerascens, capite jugulo
alis caudaque nigris
. *

Frisch tab. LXV.

[Seite 145]

I den gamle Verden. Er ogsaa meget nyttig, da
den øvelægger meget Utøi.

5. †. Monedula. (Fr. le choucas. Engl. the jackdaw.
Tdsk. die Dohle. Nsk. Kaa, Kaie, Ravnkaate.)
Allike. C. fuscus, occipite incano, fronte alis cau-
daque nigris
. *

Frisch tab. LXVII.

I det nordvestligere Europa.

6. †. Glandarius. (Fr. le jeay. Engl. the jay. Tdsk.
der Holzheher, Nußbeisser, Marcolph, Hetzle,
Herrenvogel.) Skovskaden. C. rectricibus alarum
cæruleis, lineis transversis albis nigrisque, corpore
ferrugineo variegato
. *

Frisch tab. LV.

I det tempererede Europa. Et smukt Dyr, der
meget let kan giøres tamt.

7. †. Caryocatactes. (Fr. le caffe noix. Engl. the
nut cracker
. Tdsk. der Nußheher. Nsk. Nøtkraake,
Nøddeskriger.) Nøddekrige. C. fuscus alboque
punctatus, alis caudaque nigris; rectricibus apice
albis: intermediis apice detritis
. *

Frisch tab. LVI.

Hist og her i den nordlige Deel af Jordkloden.

8. †. Pica. (Fr. la pie. Engl. the magpye. Tdsk. die
Elster, Atzel, Aegerste, Heister. Nsk. Skiør,
Skiære, Skate, Tunsugl.) Skade, Huusskade.
C. albo nigroque varius, cauda cuneiformi. *

Frisch tab. LVIII.

I Europa og Nordamerika. Et meget skadeligt
Dyr for ungt Fiærkræe.

9. Graculus. (Engl. the cornish chough. Tdsk.
der Waldrabe, Alparbe.) Biergravnen. C. vio-
laceo nigricans, rostro pedibusque luteis
. *

Gesner pag. 503.

Paa Biergene (især paa Alperne) i det mildere Eu-
ropa og Orienten.

[Seite 146]

Formodentlig er det den samme, som den uvisse
coruus eremita Linn.*) hvilken, saa vidt jeg veed,
endnu ingen kyndig Ornitholog med Vished har seet.

20. Coracias. Rostrum cultratum, apice in-
curuato, basi pennis denudatum. pedes am-
bulatorii
.

1. †. Garrula. (Fr. le rollier. Engl. the roller. Tdsk.
die Mandelkrähe, Racke, Blauracke, der Birkhe-
her. Nsk. Blaakraake.) Ellekrage. C. cærulea,
dorso rubro, remigibus higris
. *

Frisch tab. LVII.

I det tempererede Europa og i det nordlige Afrika.
Lader sig see i Hobetal paa Marken i Høstens Tid.

21. Gracula. Rostrum conuexo-cultratum, basi
nudiusculum. Lingua integra, acutiuscula,
carnosa. Pedes ambulatorii
.

1. Religiosa. (Fr. le mainate. Engl. the minor grakle.)
G. nigro violacea, macula alarum alba, fascia oc-
cipitis nuda, flaua
. *

Buffon vol. III. tab. XXV.

I Ostindien. Synger skiønt, og lærer at udtale
Ord meget tydeligt.

2. Quiscula. (Tdsk. der Maisdieb.) Maisfuglen.
G. nigro-violacea, cauda rotundata. *

Catesby vol. I. tab. XII.

I Nordamerika, hvor den rigelig erstatter den
Skade, den rigtig nok tilføier Maisen, ved at øde-
lægge utallige skadelige Insekter. Derfor var det uover-
lagt, at man for 40 Aar siden i Pensylvanien saa
længe satte Præmier ud paa de indleverte Hoveder af
denne Fugl, indtil den næsten var udryddet. Thi fra
[Seite 147] den Tid tog Utøiet saa frygtelig Overhaand, at man
var glad ved, Fuglen igien lidt efter lidt formerede sig.

22. Paradisea. Paradisfugl. (manucodiatta.)
Rostrum basi plumis tomentosis rectum, pen-
næ hypochondriorum longiores. Rectrices
duæ superiores singulares denudatæ
.

Den hele Art af talrige Særslag har et overmaade
indskrænket Fædreneland, da den uden Tvivl kun har
hiemme paa Nye-Guinea, hvorfra disse Dyr streife
som Trækfugle til Molukkerne o. a. Naboeøer. End-
nu skære Papuerne Fødderne af disse Dyr, der forme-
delst deres prægtige Fiære bæres som Pynt i Indien,
naar de sælge dem i den Hensigt, hvorfor de lettroende
Gamle overhovedet have vovet at nægte dem Fødder,
hvis Dannelse dog allerede Magalhaens Stalbroder
Ant. Pigafetta*) har beskrevet.

1. Apoda. P. brunnea pennis hypochondriis luteis,
corpore longioribus, rectricibus duabus interme-
diis longis setaceis
. *

Edwards tab. CX.

23. Trogon. Curucuru. Rostrum capite bre-
uius, cultratum, aduncum, margine mandi-
bularum serratum. Pedes scansorii
.

1. Viridis. T. viridi aureus, subtus luteus, gula
nigra
.

Edwards tab. CCCXXXI.

I Guiana.

24. Bucco. (Fr. barbu. Engl. barbet.) Ro-
strum cultratum, lateraliter compressum apice
utrinque emarginato, incuruato, rictu infra
oculos protenso
.

[Seite 148]

1. Capensis. B. rufus, fascia humerali fulua, pecto-
rali nigra
.

Buffon vol. VII. tab. IV.

Har samme Fædreneland som den forrige, og altsaa
er det ovenfor anførte Linnéiske Trivialnavn ikke
rigtigt.

25. Cuculus. Rostrum teritiusculum, pedes scan-
sorii
.

1. †. Canorus. (Fr. le coucou. Engl. the cuckow. Tdsk.
der Kuckuck. Nsk. Gouk.) Giøgen. C. cauda ro-
tundata nigricante albo-punctata
. *

Frisch tab. XI. o. f.

I den nordlige Deel af den gamle Verden; hvor
den dog kun lader sig see fra midt i April til først i
Julii. Den udruger ikke selv den Mængde Æg, som
den lægger hvert Foraar, men lægger dem enkelte i
Græssmutternes og Vipstierternes o. s. v. Reder,
iblandt disses egne Æg, da disse smaa Fugle i dens
Sted paatage sig Udrugningen. Mærkværdigt er
det, at dens Æg ikke ere større end disse, saa kiendeli-
gen mindre Fugles, og at de heller ikke behøve at ud-
ruges længere. Den unge Giøg voxer derimod meget
hastig, og kaster de unge Græssmutter, der ere udru-
gede tilligemed den, ud af deres Moders Rede. Dens
Opholdssted om Vinteren er endnu ikke med fuldkom-
men Vished bekiendt.

2. Indicator. (Tdsk. der Honigkuckuck, Sengo, Mook.)
Honninggiøgen, Honningviseren. C. cauda cu-
neiformi fusco et albido-maculata, alis fuscis macu-
lis flauis, pedibus nigris
.

Jo. Fr. Miller fasc. IV. tab. XXIV.

I det sydligere Afrika, fra Kap af og indad Landet.
Den har sit Navn af den Færdighed, hvormed den lige-
som Honningæderen (s. ovenfor S. 71.) veed at opsøge
sin kiereste Føde, de vilde Biekuber. Den giør dette
især om Morgenen og henimod Aftenen; og Hotten-
[Seite 149] totterne, saavelsom de der værende Hollændere, betie-
ne sig af denne Leilighed, for selv at indsamle den vilde
Honning. De give Agt paa Fuglens Kalden, besvare
den ved Fløiten, og saaledes holder dette Dyr sig stedse
op omkring dem, flagrer foran dem og leder dem til
det bestemte Sted.

26. Oriolus. Rostrum conicum, conuexum,
acutissimum, rectum: mandibula superiore
paulo longiore, obsolete emarginata. Pedes
ambulatorii
.

1. †. (Fr. le loriot. Tdsk. die Golddrossel, Goldam-
sel, der Kirschvogel, Bülow, Wiedewall, Pyrol,
Pfingstvogel, Weihrauch, Bieresel.) Svenske. O.
luteus, pedibus nigris, rectricibus exterioribus
postice flauis
. *

Frisch tab. XXXI.

Hist og her i den gamle Verden. Et overmaade
skiønt Dyr, hvoraf Hannen er guldguul og sort, Hun-
nen olivengrøn. Den bygger sig en kunstig, fkaalfor-
mig og meget varig Rede, som den befæster imellem
so Grene.

2. Persieus. Jupujaba. O. niger, dorso postico ma-
culaque tectricum alaram basique rectricum luteis
. *

Brisson vol. II. tab. IX. fig. 1.

I Brasilien etc. Den bygger sig, som flere Særslag
af denne Art, der har hiemme i det varmeste Jord-
strøg af den gamle og ny Verden, en lang pungformig
Rede af Rør og Siv*) med en snæver Aabning paa,
hvilken den hænger op ved Enden af en Green, og
derved beskytter sine Unger mod Markattens og Slan-
gernes Overfald.

V. PASSERES.

[Seite 150]

Smaa Fugle med korte smalle Been, og kegle-
dannede skarpt tilspidsede Næb, af forskiellig Stør-
relse og Dannelse. De leve i Monogamie, nære
sig af Insekter og Frøe, have fiint, velsmagende
Kiød, og synge for største Delen.

27. Alauda. Rostrum cylindrico subulatum, rec-
tum, mandibulis æqualibus, basi deorsum de-
hiscentibus. Unguis posticus rectior digito
longior
.

1. †. Aruensis. (Fr. l' alouette. Engl. the field-lark,
the sky-lark
. Tdsk. die Feldlerche, Himmelslerche,
Bardale.) Sanglærke. A. rectricibus extimis dua-
bus extrorsum longitudinaliter albis: intermediis
inferiori latere ferrugineis
. *

Frisch tab. XV. fig. 1.

Næsten i den hele gamle Verden. Bader sig i Sand,
ligesom Hønsene og endeel andre saa kaldte skrabende
Fugle. (Aues pulueratrices.)

2. †. Cristata. (Fr. le cochevis. Tdsk. die Haubenler-
che, Kobellerche, Heidelerche, der Kothmönch.) Top-
lærke, Veilærke. A. rectricibus nigris: extimis du-
abus margine exteriori albis, capite cristato
. *

Frisch tab. XV. fig. 2.

I Tydskland og omliggende Lande.

28. Sturnus. Rostrum subulatum, angulato-de-
pressum, obtusiusculum: mandibula superiore
integerrima, marginibus patentiusculis
.

1. †. Vulgaris. (Fr. l'etourneau. Engl. the stare, the
sterling
. Tdsk. der Staar, die Sprehe. Nsk. Star.)
Stær. S. rostro flauescente, corpore nigro punc-
tis sagittatis albis
. *

[Seite 151]

Frisch tab. CCXVII.

For det meste overalt i den gamle Verden. Et nyt-
tigt Dyr, der ødelægger en utallig Mængde skadelige
Insekter, og tillige er overmaade lærvillig, lærer let
at udtale Ord etc.

29. Turdus. Rostrum tereti-cultratum: mandi-
bula superiore apice deflexo, emarginato. faux
ciliata
.

1. †. Visciuorus. (Fr. la draine. Engl. the missel bird,
the shrite
. Tdsk. die Schnarre, Misteldrossel, der
Ziemer, Mistler, Brachvogel, Zaritzer. Nsk. Biork-
trost.) dobbelt Kramsfugl. T. dorso fusco,
collo maculis albis, rostro flauescente
. *

Frisch tab. XXV.

Hist og her i den gamle Verden. Den nærer sig af
Fugleliimbær, der ogsaa hyppig forplantes ved den.

2. †. Pilaris. (Fr. la litorne, la tourdelle. Engl.
the fieldfare. Tdsk. der Krammetsvogel. Nsk.
Graatrost, Fieldtrost, Nordenvinds-Pibe, Sim-
meren.) dobbelt Kramsfugl. T. rectricibus ni-
gris: extimis margine interiore apice albicantibus,
capite vropygioque cano
. *

Frisch tab. XXVI.

I det nordlige Europa; men streifer dog og i det
sydlige. Den nærer sig fornemmelig af Enebær.

3. †. Iliacus. (Fr. le mauvis. Engl. the redwing.
Tdsk. Zpdrossel, Rothdrossel, Zippe). Natveke.
T. alis subtus ferrugineis, superciliis flauescen-
tibus
. *

Frisch tab. XXVIII.

I det tempererede Europa. Glatter sin Rede ud
med Leer og raadent Træe; og da det sidste for en Deel
skinner i Mørke, kunde maaskee saadan et qui pro quo
have givet Anledning til de Gamles Fortælling om en
Aue hercynica noctu lucente.

[Seite 152]

4. †. Musicus. (Fr. la grive. Engl. the throstle, the
song thrush
. Tdsk. die Sangdrossel, Weindrossel
Weißdrossel. Nsk. Sang-Tale, Maal-trost.) Vinter-
assel. T. remigibus basi interiore ferrugineis. *

Frisch tab. XXVII.

Har omtrent fælleds Fædreneland med den forrige.
Undertiden finder man en hvidgraae Varietet af den.

5. Polyglottus. (Fr. le moqueur. Engl. the mock bird.
Tdsk. die Americanische Nachtigall, Sinsonte.)
Echoet. T. fusco-cinereus, subtus albidus, macu-
lis verticis, alarum et caudæ candidis
.

Catesby vol. I. tab. XXVII.

I Lovisiana, Carolina, ogsaa paa Jamaika etc.
Den skal ikke have nogen egen Sang, efterabe alle
andre Fugles Stemmer, ogsaa Menneskets Latter og
Graad paa det nøieste; og derhos være i uophørlig
Bevægelse og Munterhed.

6. †. Merula. (Fr. le merle. Engl. the blackbird,
amzell
. Tdsk. die Amsel, Schwarzdrossel. Nsk
Sort-Trost, Solsort.) Soelsorten. T. ater, ro-
stro palpebrisque flauis
. *

Frisch tab. XXIX.

I det tempererede Europa. Lever eensom, nærer
sig af Eenebær, har en troe Hukommelse, og erindrer
sig sin Livstid, hvad den eengang har lært.

30. Ampelis. Rostrum rectum, conuexum: man-
dibula superiore longiore, subincuruata, utrin-
que emarginata
.

1. †. Garrulus. (Fr. le jaseur de Boheme. Engl. the
bohemian chatterer
. Tdsk. der Seidenschwanz, Pfef-
fervogel, Sterbevogel, Böhmer.) Sidensvands.
A. occipite cristato: racheos s. costæ remigum se-
cundariorum apice coccineo complanato. *

Frisch tab. XXXII.

[Seite 153]

I det nordligste Europa, men kommer mange
Aaringer til Tydskland i Høstens Tid (formodentlig
naar der bliver stræng Vinter i dens Hiem), især fin-
der man den ogsaa ofte paa Biergstrækningen Harz.

31. Loxia. Rostrum conico-gibbum; frontis basi
rotundatum. mandibula inferior margine late-
rali inflexa
.

1. †. Curuirostris. (Fr. le bec croisé. Engl. the
cross-bill, the sheld-apple
. Tdsk. der Kreuzschnabel
Krummschnabel, Krüniz, Tannenpapagey.) Kors-
næb. L. rostro forsicato. *

Frisch tab. XI. fig. 3. 4.

I den nordligere Jordklodes Gran- og Fyrreskove.
Den har megen Lighed med Papegøyerne, saavel i
Henseende til sine skiønne Fiær, som i Brugen af
sit Næb, og overhovedet i al sin Adfær. Hannen er
rød, men med Tiden bliver den grøn ligesom Hun-
nen, især naar den er i Buur. Den kan lære at fløite
ret artigt. Hunnen ligger paa Æg midt om Vinteren
mod Enden af Januar, og kalfatrer Reden med Har-
pix, for at giøre den varig mod Fugtighed og Snee.

2. †. Coccothraustes. (Fr. le gros bec. Engl. the baw-
finch. Tdsk. der Kernbeißer, Kirschfink, Kirsch-
fnäpper.) Kierneknækkeren. L. linea alarum alba,
remigibus mediis apice rhombeis, rectricibus latere
tenuiore baseos nigris
. *

Frisch tab. IV. fig. 2. 3.

Hist og her i Europa. Er istand til at knække Kirse-
bærstene og Valnødder med sit stærke Næb, og at værge
sig mod Hunde og Katte.

3. †. Pyrrhula. (rubicilla. Fr. le bouvreuil. Engl.
the bulfinch. Tdsk. der Dompfaff, Blutfink, Liebig,
Gimpel, Rothfink, Nsk. Blodfinke) Dompap.
L. artubus nigris, rectricibus caudæ remigumque
posticarum albis
. *

[Seite 154]

Frisch tab. II. fig. 1. 2.

I den nordligere Deel af den gamle Verden. Et
overmaade fortroeligt og venligt Dyr, hvoraf begge
Kiøn, foruden deres egne behagelige Tone, ogsaa me-
get let lære at fløite hele Stykker, selv at accompag-
nere hverandre, ja endog at udtale Ord.

4. Carainalis. (Engl. the red bird. Tdsk. der India-
nische Haubenfink, die Virginische Nachtigall.)
Virginisk Nattergal. L. cristata rubra, capistro
nigro, rostro pedibusque sanguineis
. *

Frisch tab. IV. fig. 1.

I Nordamerika. Den agtes høit for sine skiønne
røde Fiær og for sin fortræffelige Sang.

5. Oryzivora. (Tdsk. der Reisdieb, Padda.) Riis-
tyven. L. fusca, temporibus albis, rostro rubro. *

Edwards tab. XLI o. f.

I Ostindien, China etc. paa Riismarkerne.

6. †. Chloris. (anthus, florus. Fr. le verdier. Engl.
the greenfinch. Tdsk. der Grünfink, Grünling,
Grünschwanz, die Zwuntsche.) Svensk Irrisk,
Svenske. L. flauicanti-virens, remigibus primori-
bus antice luteis, rectricibus lateralibus quatuor
basi luteis
. *

Frisch tab. II. fig. 3. 4.

Hist og her i Europa.

32. Emberiza. Verlingerne. Rostrum conicum,
mandibula basi deorsum, a se inuicem disceden-
tes: inferiore lateribus inflexo coarctata, supe-
riore angustiore
.

1. †. Niualis. (Fr. l'ortolan de neige. Engl. the snow
bunting
. Tdsk. die Schneeammer, der Schneevogel.
Nsk. Fiælster, Sneespurre, Sneetiting, Soelskri-
ger.) Sneekok, Vinterfugl. E. remigibus albis,
primoribus extrorsum nigris: rectricibus nigris,
lateralibus tribus albis
. *

[Seite 155]

Frisch tab. VI. fig. 1. 2.

I den nordlige Deel af Jordkloden. Den lader sig
undertiden see paa engang i overmaade store Flokke:
saaledes som i Febr. 1766 omkring ved Gøttingen.

2. †. Miliaria. (Fr. le proyer. Engl. the bunting.
Tdsk. die graue Ammer. Nsk. Knötter.) Korn-
lærke. E. grisea, subtus nigro maculata, orbitis
rufis
. *

Frisch tab. VI. fig. 4.

For det meste hele Europa igiennem.

3. †. Hortulana. (Tdsk. der Ortolan, Kornfink, die
Fettammer, Windsche Goldammer.) Hortulen. E.
remigibus nigris, primis tribus margine albidis: rec-
tricibus nigris, lateralibus duabus extrorsum nigris
. *

Frisch tab. V. fig. 3. 4.

I de varmeste Egne af Europa og det hosliggende
Asien.

4. †. Citrinella. (Fr. le bruant. Engl. the yellow
hammer
. Tdsk. die Goldammer, Gelbgans, der
Emmerling. Nsk. Skur.) Guulspurre, Guulve-
slug. E. rectricibus nigricantibus: extimis duabus
latere interiore macula alba acuta
. *

Frisch tab. V. fig. 1. 2.

For det meste overalt i Europa.

5. Paradisæa. (Fr. la veuve à collier d'or. Tdsk. die
Witwe.) Enken. E. fusca, pectore rubro, rectri-
cibus intermediis quatuor elongatis acuminatis
:
duabus longissimis, rostro rubro. *

Edwards tab. LXXXVI.

Paa Angola etc. En munter Fugl, der godt for-
drager vores Klima, og derfor bringes hyppig herover.

33. Tanagra. Rostrum conicum, acuminatum,
emarginatum, basi subtrigonum, apice decliue
.

[Seite 156]

1. Jacapa. (Fr. le cardinal pourpré, le bec d'argent.
Engl. the red breasted blackbird.) Cardinal. T.
atra, fronte iugulo pectoreque coccineis. *

Edwards tab. CCLXVII.

I Vestindien og det hosliggende Amerika.

34. Fringilla. Finke. Rostrum conicum rec-
tum acuminatum.

1. †. Cælebs. (Fr. le pinçon. Engl. the chaffinch.
Tdsk. der Buchfink, Gartenfink, Rothfink, Wald-
fink.) Bogfinke. F. artubus nigris, remigibus
utrinque albis, tribus primis immaculatis: rectri-
cibus duabus oblique albis
. *

Frisch tab. I. fig. 1. 2.

Finkernes Sang er særdeles mangeartig, saa at man
vel endog tæller tyve forskiellige Særslag, der belæg-
ges med egne Navne af Fuglesængerne, og holdes i
forskiellig Priis. Som oftest slaaer Finkerne eens i
enhver Strækning af sex eller flere Mile rundtomkring,
og igien anderledes i Naboe-Egnene. Ofte har ogsaa
een Finke tre til fire Slags Sang, hvormed den af-
vexler.

2. †. Montifringilla. (Fr. le pinçon d' Ardennes.
Engl. the bramble. Tdsk. der Bergfink, Tannen-
fink, Rothfink, Rowert, Schneefink, Mistfink,
Winterfink, Quäkfink, Nikawitz, Zetscher, Gegler.)
Qvaker, Bogfinkens Hoerunge, Akerlan. F.
alarum basi subtus flauissima. *

Frisch tab. III. fig. 1. 2.

Linné fauna suec. tab. II. fig. 198.

I det nordlige Europa.

3. Nivalis. (Fr. la niverolle. Tdsk. der Schneefink.)
Biergfinken. F. fusca, subtus niuea, remigibus
secundariis rectricibusque albis
. *

Brisson vol. III. tab. XV. fig. 1.

[Seite 157]

Paa Caucasus, og de Europæiske Alper. Især paa
St. Gothard og det store St. Bernhard, hvor den
bygger Rede i Klostergangene paa Hospitiummet.

4. †. Carduelis. (Fr. le chardonneret. Engl. the gold-
finch, the thistlefinch. Tdsk. der Stieglitz, Distel-
fink.) Stillits. F. fronte et gula coccineis, remi-
gibus antrorsum flauis: rectricibus duabus extimis
medio, reliquisque apice albis
. *

Frisch tab. I. fig. 3. 4.

Næsten hele Europa igiennem og i Naboelandene i
den øvrige gamle Verden. Giver fortrinlig skiønne
Bastarder med Canarie-Hunnen.*)

5. Amandaua. (Fr. le Bengali piqueté. Tdsk. der Finke
von Bengalen.) Bengalsk Finke. F. fusca rufe-
scensque albo punctata
. *

Buffon vol. IV. tab. II. fig. 1.

I Ostindien. En overmaade nydelig lille Fugl,
som man paastaaer har gule Been, hvilket jeg dog
ikke har sundet bekræstet hos dem, jeg har havt Leilig-
hed til at undersøge.

6. Canaria. (Fr. le serin de Canarie. Tdsk. der Ca-
narienvogel, fordum Zuckervöglein.) Canariefugl.
F. rostro corporeque albo flanescente, rectricibus
remigibusque virescentibus
. *

Frisch tab. XII. fig. 1. 4.

Synes først at være bragt til Europa fra de Cana-
riske Øer i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede;
men er allerede imod Enden deraf bleven almindeligere
i Tydskland, og siden udartet til mange Varieteter.
Stamme-Racen synes at være den bruun-grønne, der
har sin Rede paa de kanariske Øer i kolde biergagtige
Egne ved Vandet. Iblandt de øvrige kan man for-
nemmelig lægge Mærke til dem med Toppen eller Fiæ-
derbusken paa Hovedet og Kakkerlakkerne med røde
Øine.

[Seite 158]

7. †. Spinus. (ligurinus, acanthis. Fr. le tarin. Engl.
the siskin. Tdsk. der Zeisig, Erlenfink.) Sisgen.
F. remigibus medio luteis: primis quatuor imma-
culatis, rectricibus basi flauis, apice nigris
. *

Frisch tab. XI. fig. 1. 2.

Har udentvivl fra første Færd af hiemme i det yderste
Norden: og kommer derfor kun til det tempererede Eu-
ropa for at overvintre, hvorfor ogsaa dens Rede findes
saa sielden her til Lands*). Den er meget lærnem;
kan lære at fløite Stykker og udtale Ord.

8. †. Cannabina. (Fr. la linotte. Engl. the greater
linner
. Tdsk. der Hänfling, Leinfink, die Artsche.)
Tornirisk, Sidserønnike. F. remigibus primo-
ribus rectricibusque nigris, utroque margine albis
. *

Frisch tab. IX. fig. 1. 2.

I Europa og Nordamerika. De Bastarder, man
faaer af dem og Canarie-Hunnen, ere undertiden frugt-
bare imod andre Bastarders Sædvane.

9. †. Linaria. (Fr. le zizerin. Engl. the lesser linnet.
Tdsk. das Citrinchen, Gräslein, Steinschößlein,
der Bergzeisig, Meerzeisig, Flachsfink, Carmin-
hänfling.) Graaesisken, Moririsk. F. remigibus
rectricibusque fuscis, margine obsolete pallido,
litura alarum albida
. *

Frisch tab. X. fig. 3. 4.

I den hele nordlige Deel af Jordkloden. Den har
en blid behagelig Sang, og bliver meget tam.

10. †. Domestica. (Fr. le moineau. Engl. the spar-
row. Tdsk. der Sperling, Spatz, Lüning. Nsk.
Huusspurv, Huuskald.) Graaspurv. F. remigi-
bus rectricibusque fuscis, gula nigra, temporibus
ferrugineis
. *

I hele Europa og Naboelandene i den øvrige gamle
Verden. Men opholder sig ikke i tykke Skove. Over-
[Seite 159] alt er Spurven ligesom et Huusdyr, der som Musen
af sig selv har søgt hen til Menneskene. Den bliver
overmaade tam, er meget vellystig, og ruger fire
Gange om Aaret. Rigtig nok et meget skadeligt Dyr
for Have og Mark, men som dog ogsaa ødelægger en
utallig Mængde Utøi. Undertiden finder man gandske
hvide Spurve.

35. Muscicapa. (Fr. gobe mouche. Engl. flycat-
cher.) Rostrum subtrigonum utrinque emargi-
natum, apice incuruo
; vibrissæ patentes versus
fauces
.

1. †. Atricapilla. (Tdsk. der Fliegenschnäpper.) Flue-
snapper. M. nigra, subtus frontisque macula ala-
rumque speculo albis, rectricibus lateralibus extus
albis
. *

Frisch tab. XXIV. fig. 1.

Linné fauna suecica tab. I. fig. 229.

Hist og her i Europa.

36. Motacilla. Rostrum subulatum rectum:
mandibulis subæqualibus.

1. †. Luscinia. (Fr. le rossignol. Engl. the Nigh-
tingale. Tdsk. die Nachtigall, Philomele.) Nat-
tergal. M. rufo-cinerea, armillis cinereis. *

Frisch tab. XXI. fig. 1. 2.

Dette henrykkende Dyr er et Fortrin, som de kiøli-
gere og mere tempererede Jordstrøg i Europa og Asien
ere begavede med. Det kommer til vore Egne i April,
og Hannen gemeenlig fiorten Dage tidligere end Hun-
nen. Denne bygger en let Rede af tørt Eegeløv,
Bast*) etc. i skyggefulde Buske og lægger fire oliven-
grønne Æg, men ruger forskiellige Gange. Mod
Enden af August drage de igien fra os, man veed
[Seite 160] endnu ikke med Vished hvorhen; i det mindste ikke,
saa vidt det er bekiendt, til Afrika.

2. †. Curruca. (Fr. la fauvette. Engl. the bedge
sparrow
. Tdsk. die Grasmücke, der Heckenschmat-
zer, Weidenzeisig.) Græssmutte. M. supra fusca,
subtus albida, rectricibus fuscis: extima margine
tenuiore alba
. *

Frisch tab. XXI. fig. 3.

I det tempererede Europa. De fleste Giøgeæg
klækkes ud af dem.

3. Alpina. (Fr. la fauvette des alpes. Tdsk. die Flüe-
(d. e. Felsen-) Lerche.) Alpelærken. M. griseo-
ferruginea, gula alba maculis lunatis fuscis, rec-
tricibus alarum nigricantibus versus apicem linea
punctatis alba
.

Andreä Br. aus der Schweiz tab. XIII.

Dette artige Dyr, der saa ofte er miskiendt af Or-
nithologerne*)) har hiemme i de biergagtige Egne af
det tempererede Europa, og findes fornemmelig i største
Mængde paa de sede Græsgange ved Alperne. Den
har en behagelig Sang og meget velsmagende Kiød.

4. †. Ficedula. (Tdsk. die Beccafige.) Spidslærke.
M. subfusca, subtus alba, pectore cinereo macu-
lato
. *

Frisch tab. XXII. fig. 3. 4.

I det mildere og varmere Europa, især paa Øen
Cypern, hvorfra de føres i stor Mængde vidt om-
kring for deres velsmagende Kiøds Skyld.

5. †. Alba. (Fr. la lavandiere. Engl. the white wa-
terwagtail. Tdsk. das Ackermännchen, die weiße
oder graue Bachstelze. Nsk. Erle, Linerle, Elle-
kongens Datter.) Vipstiert, Havrefugl, Steen-
[Seite 161] pikker, Rendesteenssnager. M. pectore nigro,
rectricibus duabus lateralibus dimidiato oblique al-
bis
. *

Frisch tab. XXIII. fig. 4.

For det meste overalt i den gamle Verden.

6. †. Atricapilla. (Fr. la fauvette à tête noire. Engl.
the black-cap. Tdsk. der Klosterwenzel, Mönch.)
Havskade, Spikke. M. testacea, subtus cinerea,
pileo obscuro
. *

Frisch tab. XXIII. fig. 1.

Linné fauna suecica tab. I. fig. 256.

I det tempererede Europa. Dens Slag ligner
næsten Nattergalens.

7. †. Phoenicurus. (Fr. le rossignol de muraille. Engl.
the redstart. Tdsk. das Schwarzkehlchen.) Blod-
fugl, Blodstiert, Rødstiert. M. gula nigra,
abdomine caudaque rufis, capite dorsoque cano
. *

Frisch tab. XIX. fig. 1.

Har Fædreneland tilsælleds med Nattergalen; kom-
mer og gaaer ogsaa paa samme Tid som den; har og-
saa en særdeles behagelig Stemme.

8. †. Rubecula. (erithacus. Fr. le rougegorge. Engl.
the red breast. Tdsk. das Rothkehlchen, Rothbrüst-
chen, der Rothbart.) Rødhals, Rødkielke, Rød-
finke. M. grisea, gula pectoreque ferrugineis.

Frisch tab. XIX. fig. 2.

Mestendeels overalt i Europa. Den bliver ogsaa
Vinteren over hos os. Den er slet ikke skye men tam
og dristig. Derimod er den bidsk, saa at ikke to Par
efter det lat. Ordsprog kan forliges i en Busk. Den
dræber ogsaa let andre Fugle.

9. †. Troglodytes. (Engl. the wren. Tdsk. der Zaun-
schlupfer, Schneekönig, Winterkönig. Nsk. Peter-
mandsmad, Musebroder.) Thomas i Gierdet,
Nellekonge, Tommeliden, Gierdesmutte. M.
grisea, alis nigro cinereoque undulatis. *

[Seite 162]

Frisch tab. XXIV. fig. 3.

I den nordligere Deel af Jordkloden. En munter
lille Fugl, der endog i Blæst og Uveir og stræng Frost
lader sin Stemme høre, og om Vinteren søger sin Føde
omkring ved Gierderne og leder Pupper op. Den
giør sig en varm, blød, bedækt Rede, af Dannelse
næsten som en Bagerovn*) og lægger en talrig Mæng-
de Æg.

10. †. Regulus. (Fr. le roitelet. Tdsk. das Goldhähn-
chen.) Fuglekonge. M. remigibus secundariis ex-
teriori margine flauis, medio albis, crista verticali
crocea
. *

Frisch tab. XXIV. fig. 4.

I mange Egne af begge Verdener. Den allermindste
europæiske Fugl.

11. Sartoria. Skræderfuglen. M. tota pallide lutea.

Pennant's Indian Zoology. tab. VIII.

I Indien. Mindre end Gierdesmutten. Den har
sit Navn af den mærkværdige Maade, paa hvilken den
forfærdiger sin Rede af to Blade, i det den ligesom
syer et tørt Blad til et grønt paa den yderste Ende af
en Green, saa at begge danne en tragtformig Huul-
ning, som den udforer med sit Duun.

37. Pipra. Manakin. Rostrum capite breuius,
basi subtrigonum integerrimum, apice incur-
uum. Pedes gressorii
.

1. Rupicola. (Fr. le coq de roche.) P. crista erecta mar-
gine purpurea, corpore croceo, tectricibus rectri-
cum truncatis
.

Edwards tab. CCLXIV.

I Guiana etc.

[Seite 163]

38. Parus. (Fr. mesange. Engl. titmouse. Tdsk.
Meise.) Meise. Rostrum integerrimum, basi
setis tectum
.

1. †. Major. (Fr. le charbonniere. Engl. the great
titmouse
. Tdsk. die Kohlmeise, Brandmeise, Spie-
gelmeise, Pickmeise, Finkmeise. Nsk. Talgoxe, Kiød-
meise.) Musvit. P. capite nigro, temporibus al-
bis, nucha lutea
. *

Frisch tab. XIII fig. 1. 2.

For det meste overalt i den gamle Verden. Et mo-
digt Dyr, der anfalder langt større Fugle, ophakker
Hovederne paa andre smaa Sangfugle, og hakker vel
endog efter Øinene paa sovende Børn. Man har an-
mærket hos dette og andre Særslag af denne Art, der
blive hos os Vinteren over, at Hornet i deres Næb
paa den Tid er meget haardere end om Sommeren,
hvilket kommer dem tilpas, naar de skal pikke deres
Æde ud af den haardfrosne Jord.

2. †. Cæruleus. (Fr. la mesange bleue. Engl. the nun.
Tdsk. die Blaumeise, Pimpelmeise, Jungfernmeise,
der Blaumüller.) Blaameise. P. remigibus cæru-
lescentibus: primoribus margine esteriore albis,
fronte alba, vertice cæruleo
. *

Frisch tab. XIV. fig. 1.

Findes hyppig i Europa. Et skiønt og overmaade
nyttigt lille Dyr, der Aar ud og Aar ind ødelægger en
utallig Mængde Insekter og deres Æg.

3. Caudatus. (Fr. la mesauge à longue queue. Engl.
the longtailed titmouse. Tdsk. die Schwanzmeise,
Moormeise, Schneemeise, Zagelmeise, der Backo-
fendrescher. Pfannenstiel.) Meisen med den lange
Rumpe. P. vertice albo, cauda corpore longiore. *

Frisch tab. XIV. fig. 3.

I Europa og Vestindien. Den er meget tykt be-
fiæret, lægger tyve Æg, og bygger sig en kunstig
[Seite 164] Rede, dannet som en Sæk*), af Moos, Uld, etc.
For at skiule den, beklæder den samme udenpaa med
det selvsamme Slags Moos, hvormed det Træe er be-
voxet, ved hvis Stamme Reden anlægges.

4. Biarmicus. (Fr. le moustache. Engl. the bearded
titmouse
. Tdsk. das Bartmännchen, der Indiani-
sche Sperling.) Skiægmeisen. P. vertice cano,
cauda corpore longiore, capite barbato
. *

Frisch tab. VIII. fig. 3.

I det nordvestlige Europa, Engelland etc.

5. Pendulinus. (Fr. la mesange de Pologne. Tdsk. die
Beutelmeise, Pendulinmeise, der Remiß, Cotton-
vogel.) Pendulinmeisen. P. capite subferrugineo,
fascia oculari nigra, remigibus rectricibusque fuscis
margine utroque ferrugineo
.

Buffon vol. III. tab. XXIX. fig. 2.

J. D. Titii parus minimus remiz descriptus.
Lips. 1755. 4. tab. I. II.

Hist og her i Øvre-Italien, Polen, Siberien etc.
Den bygger sig en særdeles kunstig Rede, som en Pung,
af Poppeluld etc. hvilken den hænger op i en tynd Green.

39. Hirundo. (Tdsk. Schwalbe.) Svale. Ro-
strum minimum incurum, subulatum, basi
depressum
.

Svalerne udmærke sig ikke allene ved deres Skab-
ning, men ogsaa ved deres Levemaade etc. særdeles
meget fra de øvrige Dyr af denne Orden. De gaae
næsten aldrig, men forrette for det meste alt, hvad de
have at giøre, enten flyvende eller siddende. De have
et vidt Svælg, og vide meget behændig at bortsnappe
Insekterne af Luften eller over Vandet dermed. Den
bekiendte Tvistighed om vores indenlandske Svalers,
især begge de første Særslags Opholdssted om Vinte-
[Seite 165] ren, er, efter alt det, der er skreven derom, dog
endnu ikke afgiort. Skade er det, at ved de Erfarin-
ger, der ere anførte enten for den ene*) eller den an-
den**) Mening har man ikke bestemt nok angivet de
Særslag, om hvilke man har samlet dem. Men in
dubio
synes dog stedse deres Bortgang til varmere
Egne at have en kiendelig større Grad af Sandsynlig-
hed for sig.

1. †. Domestica. (hirundo rustica Linn. Fr. l' hiron-
delle de cheminée. Engl. the house-swallow, the
chimney swallow
. Tdsk. die Rauchschwalbe, Feuer-
schwalbe. Nsk. Ladesvale.) Forstuesvalen, Mark-
svalen. H. rectricibus, exceptis duabus interme-
diis, macula alba notatis
. *

Frisch tab. XVIII. fig. 1.

I den hele nordlige Deel af Jordkloden. Benæv-
nelserne af denne og følgende Særslag ere paa det sæl-
somste sammenblandede og forvexlede hos Systemati-
kerne. Denne her med de nøgne ubefiædrede Been og
hvidplættede Rumpefiære, burde med Rette hedde Bye-
svalen, da man oftere finder den i Byer, end den
følgende. Den bygger sin aabne Rede ved Huusgavler,
Stalde, Skure o. s. v.

2. †. Agrestis. (hirundo urbica Linn. Fr. l' hiron-
delle de muraille, le martinet à cul blanc. Engl. the
martin
. Tdsk. die Hausschwalbe, Fensterschwalbe,
Mehlschwalbe, Spyrschwalbe. Nsk. Huussvale.)
Byesvalen, Tagskiægssvalen, Hvidsvalen,
Riven, Skorsteenssvalen. H. pedibus hirsutis,
rectricibus immaculatis, dorso nigro cærulescente,
tota subtus alba
. *

[Seite 166]

Frisch tab. XVII. fig. 2.

Har tilligemed den følgende samme Fædreneland som
den forrige. Bygger for det meste Reder i Lands-
byerne udenpaa Husene under Taget, ved Kirkevin-
duer etc. Reden er som en Bagerovn hvælvet for oven
og de smaa Leerklumper, hvoraf den bestaaer, ere tem-
melig regelmæssigt lagte over hinanden som Qvader-
stykker.

3. †. Riparia. (Fr. l' hirondelle de ripage. Engl. the
sand martin, the share bird
. Tdsk. die Uferschwalbe,
Erdschwalbe. Nsk. Sandrønne, Strandsvale, Dig-
sulu, Sandsulu. Dig-Jord-Blint-Svale, Soel-
bakke. H. cinerea, gula aldomineque albis. *

Frisch tab. XVIII. fig. 2.

Bygger ved Bredden af Floder, i Leergruber,
Sandbanker etc.

4. Esculenta. Salanganen. H. rectricibus omnibus
macula alba notatis
. *

Af Størrelse som en Gierdsmutte. Findes paa de
Sundaiske o. a. Øer i det Indianske Archipelagus ind-
til Nye-Guinea etc. Bygger der i Hullerne ved Strand-
bredden og i Bierghuler de bekiendte Indianske eller
Tunkinsreder, hvis Stof ligner Huusblas, men som
endnu ikke er videre tilfulde bekiendt. Man samler
aarlig vel fire Millioner af disse Smaareder, der for
størstedelen bortsælges til China.

5. †. Apus. (Fr. le martinet. Engl. the black mar-
tin, the swift. Tdsk. die Mauerschwalbe, Stein-
schwalbe, Thurmschwalbe. Nsk. Ringsvale, Svart-
Field-Sulu.) Steen-Kirke-Søe-Muursvale.
H. nigricans, gula alba, digitis omnibus quatuor
anticis
. *

Frisch tab. XVII. fig. 1.

I alle tre Verdens Dele af den nordlige Jordklode,
flyver som oftest kun ud om Morgenen og om Afte-
nen. Bygger sædvanligviis Rede i Taarne, paa
Kornlofter etc.

[Seite 167]

40. Caprimulgus. Rostrum modice incuruum,
minimum, subulatum, basi depressum. ui-
brissæ ciliares. Rictus amplissimus. unguis
intermedius introrsum ciliatus
.

1. †. Europæus. (nycticorax. Fr. l' engoulewent. Engl.
the goat sucker, night-raven. Tdsk. die Nachtschwalbe,
Hexe, der Ziegenmelker, Ziegensauger, Nachtrabe,
Taaschläfer. Nsk. Qvælknarren, Gedemalker) Af-
tenbakke, Natravn, Natskade. C. narium tu-
bis obsoletis
. *

Frisch tab. CI.

I den gamle Verden. Et smukt marmoreret Dyr,
der blot om Natten forretter sin Gierning, og bestan-
dig snurrer i Flugten. Den lever af Natsommerfugle
etc. og det gamle Sagn, at den suger Melken ud af
Gederne, er ugrundet.

VI. GALLINAE.

Fuglene af denne Orden have korte Been og
et convex Næb, der ved Roden er overtrukket med
en kiødagtig Hud, og hvoraf den øverste halve Deel
til begge Sider falder over den underste. De nære
sig meest af Plantefrøe, som de udbløde i deres Kroe
(§. 65.); leve i Polygamie, lægge en stor Mængde
Æg; og udgiøre det meste tamme Fiæderkræe.

41. Columba. (Fr. og Engl. pigeon. Tdsk.
Taube.) Due. Rostrum rectum versus api-
cem descendens
.

a) Cauda æquali modica.

1. †. Oenas. (vinago, linia. Fr. le biset. Engl. the
stock dove
. Tdsk. die Haustaube, Feldtaube, Holz-
taube.) Kirkedue, Vilddue, Skovdne. C. coeru-
[Seite 168] lescens, ceruice viridi nitente, dorso postico albo,
fascia alarum apiceque caudæ nigricante
. *

Skovduen har hiemme næsten overalt i den gamle
Verden. De i Norden drage i Høsten bort til noget
sydligere Egne. De derimod i mildere Jordstrøg over-
vintre i Hobeviis i Klipperifter, hule Træer etc. Den
vilde Hun ruger to Gange om Aaret, Huusduen der-
imod vel ni til ti Gange, saa at man af eet eneste
Par i en Tid af fire Aar kan lægge 14762 Duer til.
De fortrinligste Varieteter (hvoraf dog mange ansees
for egne Særslag) ere følgende:

a) dasypus. (Fr. le pigeon pattu. Engl. the rough-
footed dove. Tdsk. die Trommeltaube.) Trom-
meldue, med lange Fiær paa Benene og en
Krølle eller Fiærbusk paa Hovedet. Frisch tab.
CXLV.

b) gutturosa. (Fr. le pigeon à grosse gorge, le
grand gosier
. Engl. the cropper pigeon. Tdsk.
die Kropftaube, der Kröpfer.) Kropdue, med
en uhyre Kroe. Frisch tab. CXLVI.

c) turbita. (Fr. le pigeon cravate, à gorge frisée.
Engl. the turbit. Tdsk. das Möwchen.) Mæ-
fekken, med krusede Brystfiære og ganske kort
Næb. Frisch tab. CXLVII.

d) gyratrix. (Fr. le pigeon culbutant. Engl. the
tumbler
. Tdsk. der Tümler.) Tumling, med
glat Hoved og en skaldet rød Ring om Øinene:
tumle sig omkring i Luften, naar de flyve
hastig. Frisch tab. CXLVIII.

e) cucullata. (Fr. le pigeon romain. Engl. the ja-
cobine. Tdsk. die Schleiertaube, Zopftaube.)
Parykduen, med fremad staaende Top paa Ho-
vedet. Frisch tab. CL.

f) laticauda. (Fr. le pigeon paon. Engl. the shaker.
Tdsk. die Pfauentaube, der Hühnerschwanz.)
Paafuglsduen, Hugstiert, med opreist udbredt
Rumpe. Frisch tab. CLI.

g) tabellaria. (Fr. le pigeon messager. Engl. the
carrier pigeon
. Tdsk. die Posttaube, Brieftaube,
[Seite 169] türkische Taube.) Pavedette, Postduen, med
røde Kiødvorter omkring Næbbet og Øinene. Den
har sit Navn deraf, at man i Levanten betiener
sig af den, til at bringe Breve bort; man med-
tager nemlig saadanne Duer af deres Slag lang-
veis fra deres Hiem, og binder dem derpaa en
Billet under Vingerne, med hvilken de ile til
deres gamle Rede, og der efter Aftale opfanges,
og skilles ved deres Budskab.

2. Coronata. (Tdsk. der Kronvogel.) C. cærulescens,
supra cinerea, orbitis nigris, crista erecta, humeris
ferrugineis
. *

Jo. Fr. Miller fasc. III. tab. XVI.

Paa Nye-Guinea og Naboeøerne. Næsten saa
stor som en kalkunsk Hane.

3. †. Palumbus. (Fr. le pigeon ramier. Engl. the
ring-dove
. Tdsk. die Ringtaube, große Holztaube,
Schlagtaube, Plochtaube, Kohltaube, Holztaube.
Bornholmsk: Skude.) Ringelduen, Skade.
C. rectricibus postice atris, remigibus primoribus
margine exteriore albidis collo utrinque albo
. *

Frisch tab. CXXXVIII.

Næsten i hele Europa.

4. †. Turtur. (Fr. le tourterelle. Engl. the turtle-
dove. Tdsk. die Turteltaube, Wegetaube.) Turtel-
due. C. rectricibus apice albis, dorso griseo pectore
incarnato, macula laterali colli lineolis albis
. *

Frisch tab. CXL.

I de varme og tempererede Dele af den gamle Ver-
den. Deres anpriste Kydskhed og Ægteskabs-Troeskab
maae man just ikke tage alt for nøie efter Bogstaven.

5. †. Risoria. (Fr. la tourterelle à collier. Engl. the
indian turtle
. Tdsk. die Lachtaube.) Turtelduen
med Halsbaandet. C. supra lutescens lunula cer-
uicali nigra
. *

Frisch tab. CXLI.

I det mildere Europa og Ostindien.

b) Cauda longiore cuneata.
[Seite 170]

6. Migratoria. C. orbitis denudatis sanguineis, pec-
tore rufo
. *

Frisch tab. CXLII.

I den nordostlige Deel af Amerika. En Trækfugl,
hvis umaadelige Skarer i egentligste Forstand under-
tiden førmørke Dagen. De falde da i saa tykke Hobe
paa Træerne, at ofte meget stærke Grene brækkes der-
ved; men Indianerne fange da ogsaa mange tusinde
af dem og spise dem enten friske eller røgede og tørrede.

42. Tetrao. Macula prope oculos nuda, pa-
pillosa
.

1. †. Coturnix. (Fr. la caille. Engl. the quail. Tdsk.
die Wachtel) Vagtel. T. pedibus nudis, corpore
griseo maculato, superciliis albis, rectricibus mar-
gine lunulaque ferruginea
. *

Frisch tab. CXVII.

Overalt i den gamle Verden; fra Lapland indtil
Cap. En Træksugl. der i Trækket undertiden lader
sig see i umaadelige Skarer, især pan Øerne i Mid-
delhavet og det hosliggende faste Land*). Hannerne
elskes, især i Italien, for deres Slag, hvor man og-
saa ligesom i China lader dem fægte parviis, som
Stridshaner.

2. †. Perdix. (Fr. la perdrix grise. Engl. the par-
tridge. Tdsk. das Rebhuhn. Feldhuhn. Nsk. Rep-
høne.) Agerhøne. T. pedibus nudis calcaratis,
macula nuda coccinea sub oculis, cauda ferruginea,
pectore brunneo
. *

Frisch tab. CXIV.

I det mellemste Europa, og i de tempererede Egne
af det asiatiske Rusland.

[Seite 171]

3. †. Rufus. (Fr. la perdrix rouge, la bartavelle.)
rød Agerhøne. T. pedibus nudis calcaratis rostro-
que sanguineis, gula alba cincta fascia nigra albo
punctata
. *

Daubenton planch. enlum. CCXXXI.

I det sydlige Europa og Orienten. Holdes paa
Øerne i Archipelagus som tamt Fiærkræe.

4. †. Bonasia. (Fr. la gelinote. Tdsk. das Haselhuhn.
Nsk. Hierpe.) T. pedibus hirsutis, rectricibus ci-
nereis punctis nigris fascia nigra: exceptis interme-
diis duabus
. *

Buffon vol. II. tab. VII.

Lever eensom i Hasselbuskene i den mellemste Deel
af Europa.

5. †. Lagopus. (Fr. la gelinote blanche. Engl. the
white game
. Tdsk. das Schneehuhn, Rypen. Nsk.
Field-Skov-Snee-Lie-Rype, Harefod.) Rype.
T. pedibus lanatis, remigibus albis, rectricibus
nigris, apice albis: intermediis albis
. *

Frisch tab. CX. CXI.

Findes paa de Savoyiske og Sweizer-Alperne, og
tillige i de nordligste Jordstrøg, har om Sommeren
en graae, men om Vinteren en hvid Farve.

6. †. Tetrix. (Fr. le petit tetras. Engl. the black
cock
. Tdsk. der Birkhahn, deutsche Fasan. Nsk.
Aarfugl, Ærefugl, Orhane, Orhøne.) Urhøne.
T. pedibus hirsutis, cauda bifurcata, remigibus
secundariis basin versus albis
. *

Frisch tab. CIX.

I den nordlige gamle Verden.

7. †. Vrogallus. (Fr. le coq de bruyere, le tetras.
Engl. the cock of the wood. Tdsk. der Auerhahn.
Nsk. Tiur, Tødder, Teer, Hunnen: Roy.) Tiu-
ren*). T. pedibus hirsutis, cauda rotundata, ax-
illis albis
. *

[Seite 172]

Frisch tab. CVII. CVIII.

I det nordlige Europa, har overmaade skarp Syn
og Hørelse. Dens Tunge og øverste Strube ligge
dybt nede i Gabet.

43. Numida. Caput collo compresso colorato cor-
nutum. palearia carunculacea ad latera maxillæ
utriusque
.

1. Meleagris. (Fr. la peintade. Engl. the guiney hen.
Tdsk. das Perlhuhn.) Pentaden, Perlehønen.
N. rostro cera instructo nares recipiente. *

Frisch tab. CXXVI.

Har hiemme i Africa, men nu er den næsten for-
plantet i hele Europa og mange Egne af America.

44. Phasianus. Genæ cute nuda læuigata.

1. †. Gallus. (Fr. le coq. Engl. the cock. Tdsk. der
Haushahn) Hanen. P. caruncula compressa verti-
cis geminaque gulæ, auribus nudis, cauda com-
pressa ascendente
. *

Den vilde Stammehane*) har hiemme i Indien,
hvor Dampier først opdagede den paa Pulo-Condor.
Den er rødbruun af Farve, og udmærker sig ved flade
hornagtige Smaaeblade ved Spidsen af Hals- og Vinge-
fiærene (der ligne de zinnoberrøde Vingeblade hos
Sidensvandsen). Huushanen derimod er adspredet
næsten over hele Jorden. Dog er den først ved Spa-
nierne bragt over til den nye Verden: derimod er den
allerede funden hyppig paa Øster-Øen, paa Tonga-
tabu, Owaihi og andre Øer i Sydhavet ved deres
Opdagelse Hønen er ved den Mængde Æg, den læg-
ger og ved det den saa ofte ruger, et af de nyttigste
Dyr i denne hele Classe. Og Hanernes Stridbarhed
har man fra lang Tid af underholdet sig med, og gi-
vet Hanefægtninger som Skuespil.

[Seite 173]

Hønsene ere, som mange andre Huusdyr, udartede
paa mangfoldige Maader. Hvorfor man især kan
lægge Mærke til følgende:

a) Den Engelske Hane, med en tyk Fiærbusk
paa Hovedet. Frisch tab. CXXIX. CXXX.

b) (Tdsk. der Kluthahn.) Stumprumpede Høns,
uden Rumpe. Frisch tab. CXXXI. CXXXII.

c) Purhanen, den Frislandske Hane med pur-
rede lokkede Fiær. Frisch tab. CXXXV.

d) Uldhønen, fra Japan, China etc. Dens
Fiær ere glatte, næsten som Haar, hvoraf den
Fabel er kommen om Bastarder, der skulde være
avlede af Kaniner og Høns.

e) Negerhønen, Guineisk Høne, der som
Moren og canis ægyptius har erfaret den indi-
viduelle Indflydelse af Klimatet i Guinea og
har faaet sort Hud. Især paa St. Jago ved
det grønne Forbierg, hvor overhovedet endnu
andre Fugle have den Besynderlighed.

2. Colchicus. (Fr. le faisan Engl. the pheasant. Tdsk.
der Fasan.) Phasanen. P. rufus, veriegatus, ca-
pite viridi cærulescente, cauda cuneata genis pa-
pillosis
. *

Frisch tab. CXXIII.

Har sit Navn af Floden Phasis i Mingrelien, hvor-
fra Argonauterne først bragte den til Europa. Hos
Phasanhønerne har man undertiden, som og adskillige
Gange hos Paahønerne, mærket den sælsomme For-
andring, at de har faaet Hanefiære.

3. Pictus. (Tdsk. der Schinesische Goldfasan.) Chi-
nesisk Guldphasan. P. crista flaua, pectore coc-
cineo, remigibus secundariis cæruleis, cauda cu-
neata
. *

Edwards tab. LXVIII. LXIX.

4. Nycthemerus. (Tdsk. der Schinesische Silberfasan.)
Chinesisk Sølvphasan. P. albus, crista abdomi-
neque nigris, cauda cuneata
. *

Edwards tab. LXVI.

[Seite 174]

45. Crax. Rostrum basi cera obductum in utra-
que mandibula. Pennæ caput tegentes reuolutæ
.

1. Alector. Curasso. C. cera flaua, corpore nigro,
ventre albo
.

Buffon vol. II. tab. XIII.

I Guinea etc.

46. Meleagris. Caput carunculis spongiosis tec-
tum, gula caruncula membranacea longitudinali
.

1. Gallopauo. (Fr. le dindon. Engl. the turkey. Tdsk.
der Kalekuter, Truthahn, Puder, Wälsche Hahn,
Kuhnhahn.) Kalkunen. M. maris pectore bar-
bato
. *

I det mellemste og nordligere Amerika, hvor den
lever i store Hiorde i hundrede Tal, især i de høieste
Træer, blev 1530 først bragt til Tydskland, hvor den
nu for sit fortræffelige Kiøds Skyld holdes som tamt
Fiærkræe, og er udartet i talrige Varieteter af hvide
og andre Farver.

47. Pavo. Caput pennis reuolutis tectum, pen-
næ caudales elongatæ, ocellatæ
.

1. †. Cristatus. (Fr. le paon. Engl. the peacock. Tdsk.
der Pfau, Pageluhn.) Paafuglen. P. capite crista
compressa, calcaribus solitariis
. *

Har nok udentvivl fra første Færd hiemme i Ostin-
dien, og er efter Alexander den Stores Tider forplan-
tet til Europa. I Særdeleshed er Hannen i Hen-
seende til dens Rumpe eller rettere Ryg-Fiæres ube-
skrivelige Pragt en af de skiønneste Skabninger i Na-
turen: dog bliver denne Deel ikke uddannet hos det
unge Dyr før det tredie Aar; ligesom ogsaa Fiær-
busken paa Hovedet først paa den Tid bryder frem.
Undertiden (rigtig nok meget sielden) finder man ogsaa
Paahøner med deflige Han-Fiære*).

[Seite 175]

Der gives ogsaa, som bekiendt, en hvid Udartning
blandt Paafuglene*).

48. Otis. Rostrum mandibula superiore forni-
cata. pedes cursorii
.

1. †. Tarda. (Fr. l' outarde. Engl. the bustard. Tdsk.
der Trappe.) Trappegaas. O. maris capite jugu-
loque utrinque cristato
. *

Frisch tab. CVI. o. f.

Den er een af de største herværende Fugle og har
hiemme i den midvarme Deel af den gamle Verden.
Hannen bliver vel henimod 30 Pund tung, og har
foran ved Halsen en viid forborgen Sæk, der aabner
sig under Tungen.

VII. STRUTHIONES.

Store Landfugle, med frie usammenhængende
Tæer, og korte til Flyven uskikkede Vinger uden
Svingfiær.

49. Struthio. Rostrum subconicum, pedes cur-
sorii
.

1. Camelus. (Fr. l' autruche. Engl. the ostrich. Tdsk.
der Straus.) Struds. S. pedibus didactylis, di-
gito exteriore paruo mutico, spinis alarum binis
. *

Latham vol. III. p. I. tab. LXXI.

Den allerstørste Fugl, der naaer en Høide af otte
til ti Fod, og veier vel tre Centner. Den har hiem-
me i Afrika, og har i mange Dele som f. Ex.: i Hen-
seende til dens haarde Hud paa Brystet og en anden
ved Bagkroppen, der tiene den til Støtte, naar den
ligger, sidder eller sover, nogen Lighed med Kamelen.
Dens Uformuenhed til at flyve erstattes hos den ved
en utroelig Hurtighed til at løbe, hvori den næsten
overgaaer alle andre løbende Dyr. Den lader sig saa-
[Seite 176] ledes afrette, at to voxne Mennesker kan ride paa den.
Men især bliver den nyttig ved sine Fiær. Den syn-
ker vel undertiden Penge og andre Ting af Metal,
men dette Forsøg kan ei ofte gientages uden at skade
Dyrets Sundhed.

2. Casuarius. (Tdsk. der Casuar, Emen.) Casua-
ren. S. pedibus tridactylis, galea palearibusque
nudis, remigibus spinosis
. *

Latham l. c. tab. LXXII.

I Ostindien. Kan ogsaa ligesom Strudsen ned-
synke Metalstykker, gloende Kul o. s. v.: har stor
Styrke i sin mellemste Kloe, hvormed den kan gien-
nemtræde fingertykke Bræder. Dens Fiær ere horn-
agtige og ligne Hestehaar, og der fremkomme altid to
Fanestilke af en fælleds Pennepose.

Den saa kaldte Americanske Struds, (Suri,
Tuju, struthio rhea) der har hiemme i Chili, har
megen Lighed med den.

50. Didus. Rostrum medio coarctatum rugis du-
abus transversis: utraque mandibula inflexo
apice. facies ultra oculos nuda
.

1. Ineptus. (Cygnus cucullatus. Tdsk. der Dudu,
Dronte, Walghvogel.) Dronten. D. pedibus am-
bulatoriis, cauda brevissima, pennis incurvis
.

Latham l. c. tab. LXX.

Fordum paa Isle de France og Bourbon, men efter
Hr. Morels Forsikkring, der paa Stedet selv har
anstiller Undersøgelser derom, existerer denne Fugl ei
mere. Og dette er ei usandsynligt, da den var den
langsomste, meest klodsede Fugl i denne hele Orden,
og altsaa let at fange, endskiønt den formedelst sit ube-
hagelige Kiød var af liden Nytte*).

Saavidt om Landfuglene. Nu om Vand-
fuglene i II. Ordener. VIII. GRALLAE.

[Seite 177]

Disse Sumpfugle have et valtseformigt Næb
af ulige Længde, lange Fødder, og for det meste
ogsaa en lang Hals, men kort Rumpe. De opholde
sig paa sumpig mosed Grund, leve for det meste af
Amphibier, Fiske, Insekter og Vandplanter; de
fleste bygge Rede paa Jorden eller imellem Sivet,
og blive meest nyttige ved deres særdeles velsmagende
Kiød, og ved deres Æg.

51. Phoenicopterus. Rostrum denudatum, in-
fracto-incurvatum, denticulatum, pedes tetra-
dactyli
.

1. Ruher. (Tdsk. der Flamingo, Flamant, Scharten-
schnäbler, Korkorre.) Flamingo. P. ruber, remi-
gibus nigris
. *

Catesby vol. I. tab. LXXIII. sq.

Saavel i den gamle som nye Verdens varmere Jord-
strøgs Søeegne. Naaer med sit maadeligen store
Legeme men udmærket lange Hals og Been vel Mands
Høide, og dens hele Legeme har den skiønneste Car-
mosinfarve.

52. Platalea. Rostrum planiusculum; apice
dilatato, orbiculato, plano. Pedes tetradactyli,
semipalmati
.

1. †. Leucorodia. (Fr. la spatule. Engl. the spoon-
bill. Tdsk. die Löffelgans, der Löffelreiher. Nsk.
Skaalnæb, Brednæb.) Skuffelen. P. corpore albo,
gula nigra, occipite subcristato
. *

[Seite 178]

Frisch tab. CC. o. f.

Hist og her i den vestlige Deel af den gamle Verdeu.

53. Palamedea. Rostrum conicum, mandibula
superiore adunca. Pedes tetradactyli, fissi
.

1. Cornuta. (kamichy, camoucle.) P. alulis bispinosis,
fronteqve cornuta
.

Latham vol. III. P. I. tab. LXXIV.

I det østlige Sydamerika.

54. Mycteria. Rostrum subadscendens, acutum:
mandibula superiore triqvetra rectissima, in-
feriore trigona acuminata adscendente: frons
calva: nares lineares: pedes tetradactyli
.

1. Americana. (Jabiru. Fr. la cicogne du Bresil.)

Latham l. c. tab. XXV.

Har eens Fødeland med den forrige Fugl.

55. Cancroma. Rostrum gibbosum: mandibula
superiore cymbæ resupinatæ forma
.

1. Cochlearia. (Fr. la cuilliere. Engl. the boat-bill.)
C. ventre rufescente.

Latham l. c. tab. XXVI.

Ligeledes i Brasilien o. s. v.

56. Ardea. Rostrum rectum, acutum, longum,
subcompressum. Pedes tetradactyli
.

1. †. Grus. (Fr. la grue. Engl. the crane. Tdsk.
der Kranich.) Tranen. A. occipite nudo papil-
loso, corpore cinereo, alis extus testaceis
. *

Frisch tab. CXCIV.

I den nordlige Deel af den gamle Verden, men
trækker om Høsten i store Skarer til varmere Egne.

[Seite 179]

2. †. Ciconia. (Fr. la cicogne. Engl. the stork. Tdsk.
der Storch, Hennotter, Aehbähr.) Storken. A
alba, orbitis nudis remigibusqve nigris; rostro,
pedibus cuteqve sangvineis
.

Næsten i den hele gamle Verdens mildere Egne.
Lever ei blot allene af Amphibier, men æder ogsaa
nyttige Dyr, hele Flokke af unge Agerhøns o. s. v.
slæber heller ikke sielden Linned, Garn o. s. v. i sin
Rede, for at udfoere den blødt.

3. †. Cinerea. (Fr. og Engl. heron. Tdsk. der graue
Reiher, Fischreiher.) Fiskeheyre, Skidheyre,
Skredheyre. A. occipite nigro lævi, dorso cæ-
rulescente, subtus albido, pectore maculis oblon-
gis nigris
. *

Frisch tab. CXCVIII.

Næsten overalt i begge Verdener. De ere skadelige
Dyr, som giøre Fiskeparkerne og især Fiskenes Yngel
megen Skade. De bygge Rede i de høieste Egetræer.
Fornemmelig efter denne, dog ogsaa efter andre dem
beslægtede Arter jager man med Falke.

4. Garzetta. (Fr. l'aigrette.) A. occipiti cristato, cor-
pore albo, rostro nigro, loris pedibusqve virescen-
tibus
.

Buffon T. VII. tab. XX.

I Persien o. s. v. Har de berømte lange, sølv-
hvide, silkeagtige Fiær paa Ryggen, som i Østerlan-
dene blive saa dyrt betalte for at bæres paa Turba-
nerne o. s. v.

5. †. Stellaris. (Fr. le butor. Engl. the bittern. Tdsk.
die Rohrdommel, der Iprump) Rørdrum. A.
capite læviusculo, supra testacea maculis transversis,
subtus pallidior, maculis oblongis fuscis
. *

Frisch tab. CCV.

I den nordlige Jords mildere Egne. Den er et
langsomt, dovent Dyr, som har en stærk skurrende
Stemme, hvilken den især lader høre i Regnveir.

[Seite 180]

57. Tantalus. Rostrum longum subulatum tere-
tiusculum subarcuatum, faccus jugularis nu-
dus, pedes tetradactyli, basi palmati
.

1. Ibis. T. facie rubra, rostro luteo, pedibus griseis,
remigibus nigris, corpore rufescente albido
.

Bruce's R. nach den Qvellen des Nils, i An-
hanget tab. XXXV.

Det berømte, fordum i Egypten guddommeligen
dyrkede, paa de gamle Monumentes forevigede*) og
ligesom den Tids Menneske-Liig kostbart indbalsomeer-
te**) og i største Mængde bisatte, men nu, i det
mindste i Neder-Egypten, temmelig sieldne Dyr.

Om den sorte noget mindre Ibis er et eget Sær-
slag, eller maaskee er blot forskiellig i Alder fra den
hvide Ibis (der omtrent er saa stor som en Stork) er
endnu ubestemt.

58. Scolopax. Sneppe. Rostrum teretiuscu-
lum obtusum, capite longius, facies tecta, pe-
des tetradactyli, postico pluribus articulis in-
sistente
.

1. †. Rusticula. (Fr. la becasse. Engl. the woodcock.
Tdsk. die Waldschnepfe. Nsk. Rutte, Blomrokke.)
Træesneppe. S. rostro basi rufescente, pedibus
cinereis, femoribus tectis, fascia capitis nigra
. *

Frisch tab. CCXXVI. o. f.

I de varmere Egne af den gamle Verdens nordlige
Deel.

2. †. Gallinago. (Fr. la becassine. Engl. the snipe.
Tdsk. die Heerschnepfe, Himmelsziege, der Haber-
bock, das Haberlämmchen. Nsk. Troldrukke, Mæ-
kergouk, Myreheft, Myrebok, Myrsneppe, Myr-
[Seite 181] snipe.) Steensneppe, dobbelt Sneppe, Hoffe-
giøg. S. rostro recto tuberculato, pedibus fuscis,
frontis lineis fuscis qvaternis
. *

Frisch tab. CCXXIX.

Har et meget mere udstrakt Fødeland end det for-
rige Særslag og findes næsten overalt saavel i den gamle
som nye Verden.

59. Tringa. Rostrum teretiusculum longitudine
capitis, digito postico uniarticulato, a terra
elevato
.

1. †. Pugnax. (Fr. le combattant, le paon de mer.
Engl. the ruff. Tdsk. der Kampfhahn, Renomist,
Hausteufel. Nsk. Bruuskop, Bruushane.) Staal-
sneppe, Bruuskopsneppe. T. rostro pedibus-
qve rubris, rectricibus tribus lateralibus immacula-
tis, facie papillis granulatis carneis
. *

Frisch tab. CCXXXII o. f.

I den nordlige Deel af den gamle Verden. Den
er bekiendt for sin haardnakkede Stridbarhed, med hvil-
ken især Hannerne fægte mod hverandre i Brunsttiden.

2. †. Vanellus. (Gauia. Fr. le vanneau. Engl. the
lapwing
. Tdsk. der Kybitz. Nsk. Kybits.) Viben.
T. pedibus rubris, crista dependente, pectore
nigro
. *

Frisch tab. CCXIII.

Ligeledes i den nordlige Deel af den gamle Verden.
Man kan tæmme den og med Fordeel holde den i Ha-
ver, hvor den ødelægger Regnormene og andet saa-
dant Utøi.

60. Charadrius. (Fr. pluvier. Tdsk. Regenpfei-
fer.) Loefuglen. Rostrum teretiusculum, ob-
tusum. Nares lineares. Pedes cursorii tridac-
tyli
.

[Seite 182]

1. †. Hiaticula. (Fr. le pluvier à collier. Engl. the
sea-lark
. Tdsk. die Seelerche. Nsk. Strandpiper,
Strandelg, Sandrønne, Sandmuling, Sand-
sneppe.) Præstekrave, Sandvrifter. C. pectore
nigro, fronte nigricante fasciola alba, vertice fusco,
pedibus luteis
. *

Frisch tab. CCXIV.

Dette meget nydelige Dyr findes hist og her ved
Bredderne af den nordlige Jords Floder, ogsaa paa
Sandvig-Øerne i det stille Hav.

61. Recurvirostra. (Tdsk. Säbelschnäbler.) Ro-
strum depresso-planum subulatum, recuruatum,
acuminatum apice flexili. Pedes palmati, tri-
dactyli
.

1. †. Auosetta. Klyde, Landfugl, Forkeert Regn-
spove. R. albo nigroqve varia. *

Buffon vol. VIII. tab. XXXVIII.

I den gamle Verdens mildere Egne o. s. v. nærer
sig især af Vand-Insekter, som den veed meget næt
at fange med sit besynderlige opad bøiede Næb.

62. Haematopus. Rostrum compressum: apice
cuneo æqvali, pedes cursorii tridactyli
.

1. †. Ostralegus. (Fr. l' butrier. Engl. the sea pie,
the pied oister-catcher
. Tdsk. der Austerdieb, Au-
stermann. Nsk. Kield, Strandskur, Ronekalv, Sa-
gan, Tiaadur, Glib, Tield.) Strandskade. H.
rostro pedibusqve rubris. *

Latham vol. III. P. I. tab. LXXXIV.

Hist og her ved Strandbredderne i alle Verdens
Dele; lever især af Conchylier.

63. Fulica. (Tdsk. Wasserhuhn). Rostrum con-
vexum, mandibula superiore margine supra
[Seite 183] inferiorem fornicata
; frons calva, pedes tetra-
dactyli, subpinnati
.

1. †. Atra. (Fr. la foulque, la morelle. Engl. the
coot
. Tdsk. das schwarze Blaßhuhn.) Blishøne,
Vardhøne, Rørhøne, Blasand, Bondeløber.
F. fronte incarnata, armilis luteis, corpore nigri-
cante
. *

Frisch tab. CCIX.

I Norden.

64. Parra. Rostrum teretiusculum, obtusiuscu-
lum. Nares ovatæ in medio rostri. Frons ca-
runculata, carunculis lobatis. Alulæ spinosæ
.

1. Jacana. (Fr. le chirurgien, le chevalier.) P. ungvi-
bus posticis longissimis, pedibus viridescentibus
.

Buffon vol. VIII. tab. XVI.

I Vestindien, Brasilien o. s. v.

65. Rallus. Rostrum basi crassius, compressum,
dorso attenuatum apicem versus, æqvale, acu-
tum, pedes tetradactyli, fissi
.

1. †. Crex. (ortygometra. Fr. le râle de genet. Engl.
the rail, the daker hen. Tdsk. der Wachtelköning,
Schnerz, Wiesenschnarcher, Schars. Nsk. Agerrixe,
Agerhøne.) Skovsnarre. R. alis rufo-ferrugineis. *

Frisch tab. CCX.

I den gamle Verdens mildere Egne. Navnet Crex
har den efter sin Stemme, som og de tydske Navne
Schnerz og Schars, det norske Rixe, og det danske
Snorre. Men Vagtelkonge er den vel enten kaldet,
fordi den i Farve ligner Vagtelerne, eller efter det
gamle urigtige Sagn, at den skulde anføre disse Fugle,
naar de trække om.

66. Psophia. Rostrum cylindrico conicum, con-
vexum, acutiusculum, mandibula superiore
[Seite 184] longiore. Nares ovatæ, patulæ. Pedes tetra-
dactyli fissi
.

1. Crepitans. (Fr. l'oiseau trompette. Tdsk. die Trom-
pete, der Agami, Mackukawa.) Trompeteren.
P. nigra pectore columbino.

Latham vol. II. P. II. tab. LXVIII.

Den findes i Sydamerika, og især hyppigen ved
Amazonfloden.

IX. ANSERES.

Fuglene af denne Orden udmærke sig ved deres
Svømmefødder, som sidde mere bag til hos dem
end hos andre, og derved ere meget beqvemme for
dem til at roe med, men desto ubeqemmere til at
gaae med. Heri saavel, som i deres Levemaade
have de megen Liighed med palmatis i den forrige
Classe. Deres Overnæb ender sig gierne i en kort
Krog, og er ligesom Undernæbbet hos de fleste over-
trukken med en sei Hud. De have en kiøddet Tunge,
en skrubbed pigged Gane, og hos mange af dem
have Hannerne forpaa Luftrøret en brusked eller
bened Capsel*). De have lætte fittede Fiær, som
Vandet ei kan giennemtræge, og hvorfra endog
hos mange Arter afskudt Skraa springer tilbage.
De opholde sig ved Bredderne af Havet, Søer, Flo-
der, paa Øer, Klipper, imellem Sivet o. s. v. og
leve for det meste i Polygamie. De lægge i Almin-
delighed kun eet, eller dog kun faa Æg; men ere
til mangfoldigt Gavn med deres Kiød, Fit, Fiær
o. s. v.

[Seite 185]

67. Rhincops. Rostrum rectum mandibula supe-
riore multo breviore; inferiore apice truncata
.

1. Nigra. (Fr. le bec en ciseaux. Engl. the seacrow,
the cut-water
.) Saxnæbbet. R. nigricans, sub-
tus alba, rostro basi rubro
.

Brisson T. VI. tab. XXI. fig. 2.

I Nordamerika. Overnæbbet er kortere end Under-
næbber, og dette ligger i hiint som en sammenlagt
Lommekniv.

68. Sterna. Rostrum edentulum, subulatum,
subrectum, acutum, compressiusculum. Nares
lineares, ad basin rostri
.

1. Stolida. (Fr. le fou. Tdsk. die Noddy.) S. corpore
nigro, fronte albicante, superciliis atris
.

Brisson T. VI. tab. XVIII. fig. 2.

I alle Have mellem Vendekredsene. Den har sit
Navn af den Roelighed, med hvilken den lader sig
gribe med Hænderne.

2. †. Hirundo. (Tdsk. die Seeschwalbe.*) Nsk.
Hættingterne, Sandterne, Tendeløber, Tenne,
Tende, Sandtal.) Tærne, Kropkirre. S. cauda
forficata: rectricibus duabus extimis albo nigroqve
dimidiatis
. *

Frisch tab. CCXIX.

I den hele nordligste Jord.

69. Colymbus. Rostrum edentulum, subulatum,
rectum acuminatum, pedes compedes
.

1. †. Grylle. (Engl. the sea turtle. Tdsk. die Grön-
ländische Taube. Nsk. Teiste Pullus, Sildeperris.)
Søeduen. C. pedibus palmatis tridactylis, cor-
pore atro, rectricibus alarum albis
. *

[Seite 186]

Frisch tab. CLXXXV.

Ligeledes i hele den nordligste Jord.

2. †. Troile. (Fr. le Guillemot. Tdsk. die Lumer.
Nsk. Lomvie, Lomgivie, Langvire, Lumbe.) Aalge.
C. pedibus palmatis tridactylis, corpore fusco, pec-
tore abdomineqve niveo, remigibus secundariis ex-
tremo apice albis
.

Frisch tab. CLXXXV.

3. Urinator. (Fr. la grèbe.) C. capite lævi, palpe-
bra inferiore lutea, macula alarum alba
. *

Edward's gleanings tab. CCCLX. fig. 2.

I det varmere Europa, især hyppig ved Genfersøen.
Dens Skind bliver forarbeidet til de smukke Fiær-
muffer.

Den toppede Havskære (colymbus cristatus) kaldes
og grebe, dens Skind bruges ligeledes til Muffer o. a.
og den findes ligeledes hyppig ved Genfersøen.

70. Larus. (Fr. mouette. Engl. gull. Tdsk.
Möve.) Maage. Rostrum edentulum rectum
cultratum, apice subadunco. Mandibula infe-
rior infra apicem gibba
.

Leve for det meste ved de nordlige Kyster, dog fin-
des nogle af dem ogsaa i Sydsøen, og det i saa uhyre
Skarer, at de ligesom formørke Dagens Lys, naar de
blive opjagede, og besprøite derved deres Forfølgere
med Skarn.

1. †. Tridactylus. (Engl. the tarrock. Nsk. Krykie.)
L. albicans, dorso canescente, rectricum apicibus,
excepto extremo, nigris, pedibus tridactylis
. *

Brisson T. VI. tab. XVII. fig. 2.

Ved det nordlige Ocean, hvor de flagre ved fore-
staaende Storm eller Regn med høit Skrig, lavt nede
ved Vandet.

[Seite 187]

71. Plotus. Rostrum rectum, acuminatum, den-
ticulatum. Facies tecta, pedes palmati omni-
bus digitis connexis.

1. Anbinga. P. ventre albo.

Willoughby tab. LXXII.

I Brasilien o. s. v. Dens Krop er omtrent saa
stor som en Ands, men den har en meget lang Hals,
som den skal kunne rulle spiralformig sammen, og saa-
ledes slynge Hovedet ud imod de Fiske, den vil snappe.

72. Phaëton. Rostrum cultratum, rectum, acu-
minatum, fauce pone rostrum hiante. Digitus
posticus antrorsum versus.

1. Aethereus. (Fr. la paille en cul. Engl. the tropic
bird.
Tdsk. der Tropikvogel.) Straarumpe, Tro-
pik. P. rectricibus duabus longissimis, rostro ser-
rato, pedibus æqvilibribus: digito postico connexo.

Brisson T. VI. tab. XLII. fig. 1.

Lever ved det aabne Hav, og det blot imellem begge
Vendekredsene, hvorfor Søefolkene gierne sluttte, naar
de see den, ar de ere indenfor dem. Den lever meest
af flyvende Fiske.

73. Procellaria. Rostrum edentulum, subcom-
pressum: mandibulis æqvalibus; superiore api-
ce adunco; inferiore apice compresso-canalicu-
lato. Pedes ungve posticosessili absqve digito.

1. †. Pelagica. (Fr. le petrel. Engl. the storm-finch.
Tdsk. der Sturmvogel, Ungewittervogel. Nsk.
Søren Peder, St. Peders Fugl, Vestenvinds Are,
Søndenvinds-Fugl. Uveirs-Fugl, Søren Peder.
P. nigra, uropygio albo.

Linné fauna suecica. tab. II. fig. 143.

[Seite 188]

Saavel i det nordlige som sydlige Ocean. Ophol-
der sig meest i frie aaben Søe langt fra Landet paa
Klipper, og Søefolkene ansee det for et Tegn paa
kommende Storm, naar den forlader disse, og flygter
til Skibene. Den har færdeles meget Fit, og Fær-
øernes Beboere o. a. betiene sig derfor af den som
Lampe, i det de blot trække en Tane igiennem den,
hvilken de tænde, og som saa trækker Fittet lidt efter
lidt i sig, og kan brænde længe.

74. Diomedea. Rostrum rectum; maxilla supe-
riore apice adunca; inferiore truncata
.

1. †. Exulans. Albatrossen. D. alis pennatis lon-
gissimis, pedibus æqvilibribus tridactylis.

Edwards tab. LXXXVIII.

Dens egentlige Hiem synes at være i Syden eller
Norden udensor Vendekredsene. Den er saa stor som
en Svane, men dens udstrakte Vinger holde vel II
Fod i Breden; den flyver fuldkommen 500 tydske
Mile fra Landet, men sielden mere end 10 til 20 Fod
over Vandets Overflade. Paa sine vidtloftige Tog
indensor Vendekredsene nærer den sig for det meste af
flyvende Fiske*)

75. Pelecanus. Rostrum edentulum, rectum:
apice adunco, ungviculato: pedes æqvilibres:
digitis omnibus qvatuor simul palmatis.

1. Onocrotalus. (Fr. og Engl. pelican. Tdsk. die
Kropfgans, der Pelican.) Pelikan. P. gula sac-
cata.*

Frisch tab. CLXXXVI.

Et Blad af I. E. Ridinger. 1740.

I den gamle Verdens varmere Dele, men ogsaa paa
Nye-Holland: har sit Græske Navn af sin Eselstem-
[Seite 189] me; men det Tydske har den af den uhyre store pung-
formige Kroe, som hænger ved dens Undernæb, og lader
sig saaledes udvide, at den vel kan rumme 30 Pund
Vand. Det fabelagtige Sagn om Pelicanen, at den
skulde made sine Unger med sit eget Blod, er vel op-
kommet derved, at dette Dyr bringer Vand i denne
tildeels blodrøde Pungkroe til sine Unger, og saa tøm-
mer den ved ar trykke den mod Brystet.

Den amerikanske Pelican synes at være specifijk
forskiellig fra denne.

2. Aquilus. (Fr. le tailleur. Engl. the man of war
bird
. Tdsk. die Fregatte.) Fregatten. P. alis am-
plissimis, cauda forficata, corpore nigro, rostro
rubro, orbitis nigris
.

Edwards tab. CCCIX.

Har i Dannelse og Levemaade meget tilfælleds med
Albatrossen: kun har den endnu længere Vinger, som
udspændte ere indtil 14 Fod brede, og give dette Dyr
en artig Anseelse, naar det flyver.

3. †. Carbo. (Fr. og Engl. cormoran. Tdsk. die
Scharbe. Nsk. Skarv, Skrieskarv, Strandravn.)
Aalekrage. P. cauda rotundata, corpore nigro,
rostro edentulo, capite subcristato.*

Frisch tab. CLXXXVII.

Næsten i alle fem Verdens Dele. Lever af Fiske,
dem den nedsluger hele; hvorfor den (ligesom nogle
nærpaarørende Særslag af denne Art) i China o. a.
Steder afrettes til Fiskefangst, i det man lægger den
en Ring saaledes om Halsen, at de nedsvælgede Fiske
blive siddende ovensor Kroen, og fratages den igien.

4. †. Bassanus. (Fr. le fou de bassan. Engl. the gan-
net, the soland goose
.
Nsk. Sule, Havsule, Jan
van Gent, Tossefugl.) P. cauda cuneiformi, cor-
pore albo, rostro serrato, remigibusqve primoribus
nigris, facie cærulea.*

[Seite 190]

Brisson T. VI. tab. XLIV.

I Norden af Europa og Amerika, især paa de skot-
ske Øer, og egentlig paa Øen Baß*), hvoraf denne
Gaas har sit Navn. Her lurer den om Sommeren
paa Gildenes Vandringer, ligesom derimod om Vin-
teren ved Portugal og Barbariet o. s. v. paa Sardel-
lerne. Paa hine skotske Øer blive de unge Fugle og
deres Æg spiste i utallig Mængde, og derfor med
skrækkelig Livsfare nedhentede fra Nederne i de bratte
Fieldklipper**).

76. Anas. Rostrum lamelloso-dentatum, con-
vexum, obtusum. lingva ciliata, obtusa.

1. †. Cygnas. (Fr. le cygne. Engl. the swan, the elk.
Tdsk. der Schwan, Elbsch.) Svane, Snabel-
svane. A. rostro semicylindrico atro, cera flava,
corpore albo.*

Frisch tab. CLII.

I den hele nordlige Deel af Jorden: nærer sig af
Frøer, Vandplanter o. s. v. Man adskiller to Varie-
teter iblandt Svanerne (hvilke ogsaa ere af mange
Naturforskere blevne ansecte for forskiellige Særslag)
nemlig de saa kaldte vilde (med guul) og de saa kaldte
tamme (med sort Voxhud). Hiin giver en klar langt
lydende ikke ubehagelig Tone fra sig, som maaskee
har givet Anledning til Fabelen om de døende Sva-
ners melodiske Sang.

2. Cygnoides. (Fr. l'oye de guinée. Engl. the swan-
goose, chinese goose
. Tdsk. die Spanische oder Chi-
nesische Gans.) Den guineiske Gaas, Svane-
gaasen. A. rostro semicylindrico: cera gibbosa,
palpebris tumidis.*

[Seite 191]

Frisch tab. CLIII. CLIV.

I Størrelse er den imellem Gaasen og Svanen.
Den findes i Guinea, paa Cap, i Siberien og China,
og som det synes ogsaa paa Sandvigoerne i det stille
Hav. Man har adskillige Afarter af den.

3. †. Anser. (Fr. l'oye. Engl. the goose. Tdsk. die
Gans.) Klingergaas, Graagaas, Gaas. A.
rostro semicylindrico, corpore supra cinereo, sub-
tus pallidiore, collo striato.*

Findes vilde næsten i alle Verdens Dele. Imellem
de tamme skal der vel hyppigen gives fuldkommen snee-
hvide Gasser, men kuns meget sielden en ganske hvid
Hungaas.

4. †. Bernicla. (Tdsk. die Baumgans, Rothgans,
Schottische Gans. Nsk. Naatgaas, Goul, Gogl.)
Raygaas, Radgaas. A. fusca, capite collo pec-
toreqve nigris, collari albo
.

Frisch tab. CLVI.

I det koldere Norden, (f. Er. paa Nye-Zembla,
hvor Bärents fandt dem rugende), og kommer blot
til Skotland o. a. varmere Egne for at overvintre,
hvor den nærer sig iblandt ander af Dyret i den næsten
hierteformige Andemusling (Lepas anatifera, Stokand),
hvoraf den gamle Fabel er opkommen, at denne And
ei skulle fremkomme af noget Æg, men af denne Mu-
sling o. s. v.*)

5. †. Mollissima. (Fr. l'oye à duvet. Engl. the ey-
derduck, cuthbert duck.
Tdsk. der Eidervogel. Nsk.
Ærsugl.) Edderfugl, Eddergaas. A. rostro
cylindrico, cera postice bifida, rugosa
.

[Seite 192]

Edwards tab. XCVIII.

Brünnichs Edderfuglens Beskrivelse tab. i. o. f.

I den nordlige Verden især hyppig i Island og
Grønland. Dens Kiød og dens Æg smage meget
vel; men det, der giør den endnu vigtigere, er dens
Skind, hvormed man foerer Klæder, og dens Duun,
der er saa almindelig bekiendt under Navn af Edder-
duun.

6. †. Boschas. (Fr. le canard. Engl. the duck. Tdsk.
die Ente. Nsk. Blaahals, Blaanakke, Blaakall,
Græsrud, Stokand.) And. A. rectricibus inter-
mediis
(maris) recurvatis, rostro recto.*

Frisch tab. CLVIII. o. f.

Den vilde And findes næsten i hele den gamle Ver-
den, og det tildeels i meget smukke Varieteter. De
tamme Ænder synes at have Tildøielighed til unatur-
lig Parring, saa at f. Er. Andrikerne ere forpikkede
paa Hønerne, og v. v. Ænderne løbe ester de kalkunske
Haner og søge at opvække dem.

7. †. Clypeata. (Fr. le souchet. Engl. the shoveler.
Tdsk. die Löffelente.) Kropand, Stokand, Lef-
feland. A. rostri extremo dilatato rotundato; un-
gve incurvo.*

Frisch tab. CLXI. o. f.

Har næsten samme Fødeland, som den forrige.

77. Mergus. (Tdsk. Taucher, Wasserhuhn.)
Skrækken. Rostrum denticulatum, subulato-
cylindricum, apice adunco.

1. †. Merganser. (Fr. l'harle. Engl. the goos-ander.
Tdsk. der Kneifer. Nsk. Fiskand, Mortand) M.
crista longitudinali-erectiuscula: pectore albido im-
maculato, rectricibus cinereis, scapo nigricante
. *

[Seite 193]

Frisch tab. CXC.

I den hele nordlige Deel af Jorden. Er ligesom
andre af denne Arts Særslag et skadeligt Dyr sor Fiske-
parkene især i Legetiden.

78. Alca. (Engl. auk.) Rostrum edentulum,
breve, compressum, convexum, transverse
sulcatum: mandibula inferior ante basin gib-
bosa.

1. †. Arctica. (Fr. le macareux. Engl. the puffin.
Tdsk. der Papageyentaucher. Nsk. Lunde.) Søe-
papegøye. A. rostro compresso-ancipiti sulcato,
sulcis
4, oculorum orbita temporibusqve albis,
palpebra superiore mucronata. *

Ved de nordlige Søekyster. Bygger Rede i Kanin-
huler, eller graver sig vel ogsaa selv et saadant under-
jordiskt Leie.

79. Aptenodytes. (Tdsk Fettgans, Pinguin.)
Rostrum compressiusculum, subcultratum, lon-
gitudinaliter obliqve sulcatum: mandibula in-
ferior apice truncato: alæ impennes, pinni-
formes
.

Hr. Dr. Forster har meget passende bragt de forhen
under andre Arter, (Diomedea, Phaëton etc.) for-
deelte Pingvins-Særslag sammen under dette Navn*).

Deres glatte glindsende Fiær, deres stumpede nøgne
smaa Vinger og deres lige, næsten opreiste Gang give
disse Dyr et besynderligt Udseende, der findes især i
Rugningstiden i store Skarer, paa Sydsøens eensom-
me Øer, især omkring ved Ildlandet o. s. v.

[Seite 194]

1. Patagonica. A. rostro pedibusqve nigris, macula
parotica aurea.

J. R. Forster in Comment. soc. sc. Gotting. l. c.
tab.
II.

Ved det Magalhaenske Stræde, Sydgeorgien o. s. v.
ogsaa paa Nye-Guinea. Den største Sort; over tre
Fod høi.

2. Magellanica. A. rostro nigro, pedibus rubicun-
dis, fasciis duabus albis, una includente oculos,
altera pectorali.

Forster l. c. tab. V.

Paa Ildlandet, paa Falklandet o. s. v.


Siette Afdeling. Om Amphibierne.

[Seite 195]

§. 81.

Pattedyrene og Fuglene adskille sig begge ved deres
Blods Varme (§. 25. og 40.) og Mængde fra Am-
phibierne og Fiskene, hvilke sidste gierne have den
samme Temperatur, som det Medium, hvori de be-
finde sig, og som derforuden langt fra ei have saa
meget Blod, som hine varmblodige Dyr.

§. 82.

Men Amphibierne ligne dog endnu deri de
varmblodige Dyr, og udmærke sig især derved fra
Fiskene, at de ligesom hine endnu trække Veiret ved
Lunger; omendskiønt disse ere af en meget løsere
Textur, og deres Aandedræt meget mindre bestemt,
og saa at sige mindre ordentligt end hos de to varm-
blodige Dyreclasser. De kunne ogsaa meget længere
undvære Aandedrættet end hine, leve meget længere
i det saa kaldte lufttomme Rum eller i indspærret
Luft, (som f. Ex. Tudser i en snæver Hule midt inde
i Træestammer og Steenblokke, ja de kunne endog
udholde det en temmelig Tid i en Atmosphære af fix
og phlogistisk Luft, og kunne taale særdeles Grader
[Seite 196] af Varme og Kulde, saa at man f. Ex. har upaatvivle-
lige Exempler paa Froer og smaa Vandfiirbeen, der
saavel have levet i Menneskets Mave og Tarmkanal,
som ogsaa have været indfrosne i tætte Iisstykker,
deres Liv ubeskadiget.

§. 83.

Og just fordi de have Lunger, ere Amphibierne
ogsaa i Stand til at lade en Røst høre: dog synes
nogle, (som f. Ex. iblandt de indenlandske, den
grønne Fiirbeen, Staalormen og fl.) at være ganske
stumme.

§. 84.

I Henseende til Dannelsen overhovedet her-
sker især den dobbelte Forskiel imellem Amphibierne,
at de enten ere forsynede med fire Been som Skild-
padderne, Frøerne, Fiirbenene o. s. v.; eller og
at de have, som Slangerne, et langstrakt, smalt,
cylindriskt Legeme uden udvendige Bevægelses-Red-
skaber.

§. 85.

De udvortes Bedækninger ere af flere for-
skiellige Sorter hos Amphibierne, end hos de varm-
blodige Dyr. Nogle ere overtrukne med en bened
Skal, andre ere bedækkede med hornagtige Ringe,
eller med talrige smaa Skiolde, eller med Skiæl;
og endnu andre have en nøgen, blot med Sliim
overtrukken Hud. De flesie skyde Ham Tid efter
anden. Mange f. Ex. Løvfrøen og forskiellige Sor-
ter Fiirbeen især Chamæleonen, forandre ogsaa un-
[Seite 197] dertiden pludselig deres Farve. Men overhovedet
findes der i denne Classe, imod den almindelige
Fordom, dog Dyr af de skiønneste Farver, og sær-
deles muntre og fuldkommen uskadelige. Især imel-
lem Fiirbenene og Slangerne.

§. 86.

De fleste Amphibier opholde sig, som allerede
deres Navn tilkiendegiver, saavel i Vandet som
paa Landet. Mange gaae vilkaarligen i deres For-
retninger, eller efter deres Føde i begge Elementer.
Andre derimod af dem tilbringe blot en vis Periode
af deres Liv, eller visse Aarstider i et af dem. En-
deligen er der ogsaa nogle, som blot ere bestemte
enten for Landet eller for Vandet, og ei for begge
tillige.

Af denne Classes Landdyr leve mange i tæt
bevoxne Moradser: men andre blot i muntre Egne,
der ere udsatte for Solens Varme: mange endog paa
Træerne o. s. v.

§. 87.

Mange Amphibier, især imellem Skildpad-
derne og Slangerne, leve af meget blandet Næ-
ring: andre derimod, som Løvfrøen, Chamæleonen
o. a. ere meget kræsne i Valget af deres Føde, an-
falde f. Ex. allene levende Insekter af visse Arter.
For en stor Deel kunne de hungre forunderligen
længe: jeg selv har f. Ex. havt en Salamander le-
vende i otte Maaneder uden at den fik nogen Føde,
og det endog uden at den hentæredes noget mærke-
[Seite 198] ligt derved: og om Skildpadder veed man, at de
kunne udholde at hungre henimod halvandet Aar.

§. 88.

Overhovedet synes Amphibiernes Nutrition
at være mere indskrænket, end de varmblodige Dyrs.
Jeg har f. Ex. aldrig kündet bringe det saavidt med
dem som med Pattedyrene og Fuglene, at faae deres
Been farvede, ved at foere dem med Krap.

§. 89.

Desto frappantere er derimod ogsaa Repro-
ductionskraftens (§. 18.) Lethed og Magt hos dem,
et Fortrin, der, hvis jeg ei tager Feil, har sin Aar-
sag i den omtalte Størrelse af deres Nerver og rela-
tive Lidenhed af deres Hierne (§. 28.); da altsaa
hine ere mindre afhængige af denne; og overhovedet
hele Maskinen vel viser en svagere Mobilitet, min-
dre Consensus, og Amphibiernes Liv i det hele
synes simplere, og mere blot vegetativ end de varm-
blodige Dyrs, men Lemmerne derhos ere mere for-
synede med egen uafhængig Livskraft. Og da følge-
ligen ved denne de enkelte Deles mere egne Livskraft,
ei enhver Stimulus, der virker paa een Deel eller
paa eet System, saa strax drager de andre med i
Consensus saaledes som hos de varmblodige Dyr,
saa kan man heraf ogsaa begribe deres saa overmaa-
de seie Liv, saa at Frøer, som man har udrevet Hier-
tet af Livet paa, bog endnu kunne hoppe omkring,
og Skildpadder, som man har taget Hiernen udaf
Hovedet paa, kunne endda leve hele Maaneder:
deraf kommer vel ogsaa den ved holdende Selvbevæge-
[Seite 199] lighed, man finder hos Dele, der ere skaarne af
Amphibierne f. Ex. nogle Fiirbeens, Staalormens
o. fl. Haler*).

§. 90.

Mange Amphibier, især Slanger, have de-
res Gift til Vaaben og Forsvarsmidler; Sala-
manderen, Klokkefrøen o. s. v. have deres melkeag-
tige Hudskum, som de give fra sig i Nøden; mange
have vel og hertil den specifike Lugt, de udbrede;
saaledes f. Ex. mange Slanger, Tudser, Vand-
fiirbeen, Crocodiler o. s. v.

§. 91.

De udvortes Sandser synes ei at have nogen
synderlig Skarphed hos de fleste Amphibier.

Iblandt de indvortes udmærker Hukommelsen
sig hos mange, da man har endog havt Exempler
paa, at Crocodiler og Tudser have lært at kiende
deres Velgiørere og ere blevne tamme; og frem-
deles lade mange Slanger sig, som er bekiendt nok,
afrette til alle Slags Giøglerier.

Derimod er der, saavidt jeg veed, ikke noget
eneste Dyr af denne Classe forsynet med nogen sand
Kunstdrivt (§. 35.)

§. 92.

Ogsaa synes Amphibierne, nogle Særslag af
Skildpadderne maaskee undtagne, ei at have nogen
daglig Vederqvægelses-Søvn.

[Seite 200]

Men derimod tilbringe de nok alle uden Und-
tagelse Vintermaanederne i følesløs Stivhed. Og
dette tildeels eensomme, tildeels i store Hobe som
vore indenlandske Frøer. Dog ogsaa disse undvære
let Vintersøvnen, og holdes vaagne i Værelser Aar
ud og Aar ind.

§. 93.

Amphibiernes Forplantelses-Forretning har
særdeles meget Besynderligt ved sig. Has mange
af dem er Parrings-Drivten saa hæftig, at man f.
Ex. har seet Frøer, der i Mangel af en Hun have
besprungen andre Hanfrøer eller Tudser eller endog
døde Hunner. Hos de fleste Frøer og Søeskildpad-
der varer Parringen flere Dage, ja endog Uger.
Viperne slynge sig ved denne Forretning inderligen
tæt om hinanden med Baglivet, og næbbes ligesom
derved med bøied Hals. Vandfiirbenene derimod
omarme hinanden aldeles ei, men i deres Parrings-
tid svømmer Hannen blot omkring sin Hun og besprøi-
ter noget fra de Æg, hun lægger.

§. 94.

Amphibierne ere saavidt jeg veed allesammen
æglæggende Dyr. Men rigtig nok gives der mange,
især blandt Slangerne, der ei give deres Æg fra
sig, før Ungen, der findes i det, har næsten naaet
sin fuldkomne Uddannelse. Pipaltudsen udklækker
sine Unger paa Ryggen.

1. Anm. En Salamander, som jeg har holdet fuldkom-
men isoleert i et Glas fra Enden af Sommeren i det
mindste i fire Maaneder, har herpaa ved Nyaars-Tid
[Seite 201] i faa Dage ganske uforventet udklækket 34 Unger, saa
at følgeligen en forudaagende Befrugtning her maac
have virket paa endnu meget længere Tid end hos Høn-
sene.

2. Anm. Vel kiender jeg intet tilforladeligt Exempel paa
Bastarders Avling iblandt Amphibierne; dog er jeg næ-
sten tilbøielig; til at antage en Varietet af en Sort
Vandfiirbeen derfor, som jeg har truffen i et staaende
Vand her i Nærheden, hvori lacerta lacustris og palustris
levede sammen, og som i Størrelse og Dannelse holder
fuldkommen Midten imellem disse to Særslag.

§. 95.

Frøer og Fiirbeen, som tilbringe deres Ungdom
i Vandet, komme ei strax i deres fuldkomne Skik-
kelse til Verden, men maae forst underkaste sig en Art
af Forvandling, inden de nage deres fuldkomne
Uddannelse og den fuldkomne Brug af alle deres
Lemnier. De smaa Frøer f. Ex. (de saa kaldte Rum-
petudser, gyrini) have endnu i Begyndelsen ingen
Fødder, men i deres Sted en lang Hale at roe med;
og, saavelsom de nyfødte Salamandere en Art af
Fiskegieller (branchiæ eller Swammerdams appen-
dices fimbriatæ
) bagved Ørerne; fremdeles have
de tildeels et lille Suerør paa Underlæben og deslige;
alle tilsammen Dele, der blot ere bestemte for det
endnu ganske unge fine Dyr, og der ved Dyrets
tiltagende Modenhed forsvinde lidt efter lidt.

§. 96.

Amphibierne voxe langtsomt; saa at f. Ex.
vore indenlandske Frøer sielden blive mandbare for
i deres fierde Aar: og dog opnaae de kuns en i For-
hold til deres sildige Mandbarhed ringe Alder af
12 til 16 Aar. Derimod veed man, at Skildpadder,
[Seite 202] endog i Fangenskab, have naget en Alder af over
125 Aar, saa at, hvis man skal slutte derefter, Cro-
codilerne, og store Slanger o. s. v. maae opnaae en
endnu meget høiere Alder.

§. 97.

Amphibiernes Gavn for det menneskelige
Kiøn er temmelig enkelt; men tildeels meget betyde-
lig for mange Egne. Især Nydelsen af Skildpad-
derne og deres Æg, og af forskiellige Frøer og Fiir-
been o. s. v. Skildpadder til Kunstarbeider o. s.
v.; spraglede Slanger tiene de nordamerikanske
Vilde til Pynt; Fiirbeen, Slanger o. s. v. til
Medicin.

§. 98.

Skadelige blive mange uhyre store Dyr af
denne Classe, Crocodiler, Vandslanger o. s. v. ved
deres Størrelse, og andre især iblandt Slangerne
ved deres Gift, som ikke findes af saa farlig en Hef-
tighed i nogen anden Dyreclasse.

Denne Classe har ikke flere end to Ordener:

I. Reptiles. Amphibier med fire Fødder. (De
ældre Naturforskeres qvadrupeda ovipara.)
Skildpadder, Frøer, Fiirbeen; og

II. Serpentes. Slangerne, uden udvortes
Bevægelses-Redskaber. (§. 84.)


Nogle faa Kilder til denne Classes Natur-
Historie.

[Seite 203]
  1. Alb. Seba rerum naturalium thesaurus. Amst. 1734-65.
    IV. vol. Fol. imper. (hertil høre blot de to første
    Bind.)
  2. Joh. Nic. Laurenti synopsis reptilium emenduta. Vindo-
    bon.
    1768. 8.
  3. C. de la Cepede. histoire naturelle des qvadrupedes ovipa-
    res et des serpens.
    Par
    . 1788. II. vol. 4.

I. REPTILES.

[Seite 204]

Alle Dyr i denne Orden ere (i det mindste
naar de have naaet deres fuldkomne Skikkelse), for-
synede med fire Fødder, der efter disse Dyrs for-
skiellige Opholdssteder enten have frie (pedes digi-
tati
) eller ved en Svømmehud forenede, (pedes pal-
mati
) eller endog ligesom i en Finne sammenvoxne
Tæer (pedes pinnati.)

1. Testudo. (Fr. tortue. Engl. tortoise, men
Søeskildpadderne turtle. Tdsk. Schildkröte.)
Skildpadder*). Corpus testa obiectum,
cauda
(plerisqve) brevis, os mandibulis nudis
edentulis.

De fleste Skildpadder ere bedækkede med en bred
benig meget fast Skal, hvis Overdeel er sammenvoxet
med Dyrets Nygrade og Ribbeen, og er belagt med
brede hornagtige Skiæl, der hos mange ere saa stærke,
og af saa smuk en Farve, at de blive forarbeidede til
Kunstsager. I Almindelighed ligge der 13 slige Skiæl
i Midten og 24 omkring ved Kanten. Underdelen
eller Bugskiolden, er noget mindre end den øverste,
og udskaaren for Hoved, Hale og Fødder.

1. Membranacea. T. pedibus palmatis ungviculis tri-
bus, testa dorsali membranacea ovata grisea striata.
*

Schneider l. c. tab. I.

I Guiana.

2. Imbricata. (Engl. the hawks-bill turtle. Tdsk. die
Carette.) Caretten T. pedibus pinniformibus,
testa cordata subcarinata, margine serrato: scutellis
imbricatis latiusculis, cauda sqvamata. *

[Seite 205]

Bruce's N. nach den Qvellen des Nils i Anhan-
get tab. XLII.

I begge Indierne; ogsaa i det røde Hav. Giver
den bedste Skildpadde.

3. Mydas. (viridis. Schneid. Fr. la tortue franche.
Engl. the green turtle. Tdsk. die grüne oder Riesen-
Schildkröte.) Den store grønne Skildpadde. T.
pedibus pinniformibus, marginibus maxillarum
dentatis, testa ovata
. *

Catesby l. c. tab. XXXVIII.

Den største og stærkeste Skildpadde, som endog
undertiden veier otte Centner*), og kan krybe afsted
med Byrder af sex og flere Centner, som man lægger
paa dens flade Nyg. Den haver sit sædvanlige
Navn as dens bleg-olivengrønlige Skal og den frap-
pante dunkelgrønne Farve, som dens velsmagende Fit
har; opholder sig i Søen, men kommer især i Junius
etc. hyppigst paa ubeboede Øer som f. Ex. i Vestindien,
det stille Ocean etc. (som tildeels have erholdet deres
Navne deraf) sor at lægae sine Æg, hvis Antal
udgior flere hundrede. Da dette Særslag lever blot
af Søetang og deslige Vegetabilier, saa have de et
overmaade velsmagende stet ikke trannet Kiød, der,
ligesom dens Æg, er as største Vigtighed især for
Kystbeboerne, Øeboerne og de Søefarende.

4. Orbicularis. (europæn Schneid. Tdsk. die gemeine
Flußschildkröte). Den almindelige Flodskildpad-
de. T. pedibus palmatis, testa orbiculata planiu-
scula
. *

I det mildere Europa.

5. Carolina. (Engl. the turapin.) T. pedibus digita-
tis, testa gibba, cauda nulla. *

Edwards tab. CCV.

[Seite 206]

Denne Landskildpadde har hiemme i Carolina etc.
I Almindelighed leve Landskildpadderne i Selfkab, og
mange Særslag iblandt dem (som f. Ex. de paa Isle
de France) holde sig sammen om Natten i hele Skarer,
saa at Jorden seer ud som den var broelagt med dem,
og man er istand til at gaae vel hundrede Skridt om-
kring paa dem, uden at behøve at sætte Foden til
Jorden.

6. Geometrica. Den geometriske Skildpadde. T.
pedibus posticis palmatis, testæ scutellis elevatis
truncatis
. *

I Ostindien. Omtrent saa stor som en flad Haand:
den har et artigt Udseende formedelst sit regelmæssigen
sort og guult tegnede, høithvælvede Rygskiold.

2. Rana. (Fr. grenouille. Engl. frog. Tdsk.
Frosch.) Frøe, og (Fr. crapaud. Engl. toad.
Tsk. Kröte) Tudse. Corpus nudum pedibus
qvatuor, posticis longioribus.

Dyrene af denne Art have en kort Krop og bredere
tykkere Hoved end Fiirbenene. Et eneste Særslag
undtagen, ere de øvrige uden Hale. De fleste have
frie Tæer paa Forbenene, men bagtil Svømmesødder.*)

1. Pipal. (Tdsk. die Pipa, Tedo.) Pipal-Tudsen.
R. corpore plano, rostro spathiformi, digitis anti-
cis muticis qvadridentatis, posticis ungviculatis.*

Seba vol. I. tab. LXXVII.

I Vandene i Guiana. Den er merkværdig ved
den overmaade besonderlige og ganske anomaliske Maa-
de, paa hvilken Moderen klækker sine Unger ud. Han-
nen stryger nemlig Legen, som Hunnen paa den sæd-
vanlige Maade har givet fra sig i Forveien, paa Ryg-
[Seite 207] gen af hende, og befrugter den derpaa med sin Sæd.
Æggene vore siden ligesom i et med Moderens Hud,
indtil de deri værende med Hale forsynede Rumpetud-
ser*) efter en Tids Foriøb af omtrent tre Maaneder,
ere modue til at komme ud, og esterat deres Hale lidt
efter lidt er forsvunden og de derimod have faaet deres
fire Been, kunde sorlade deres Moders Nyg.

2. Cornuta. R. palpebris conicis.

Seba vol. I. tab. LXXII. fig. 1. 2.

I Virginien; formedelst sine store stivstaaende Øine,
og de uhyre komisk dannede øverste Øienlaage har den
et eventyrligt Udseende.

3. Ocellata. (Engl. the bull-frog.) R. auribus ocella-
latis, pedibus muticis
. *

Catesby vol. II. tab. LXXII.

I Nord-Amerika. Næsten saa stor som en Kanin.
Den har der engelske Navn af sin stærke Stemme.

4. Paradoxa. (Rana piscis qvorundam) R. caudata,
femoribus postice obliqve striatis. *

Seba vol. I. tab. LXXVIII.

I det sydlige Amerika. Den udmærker sig fra de
øvrige Særslag af denne Art ved en stærk, kiødrig,
paa Siderne fladtrykt Hale. Dette Dyr bliver dog
tvertimod andre Frøers Sædvane, sørend det endnu
fuldkommen bliver uddannet, næsten et Spand langt,
skister forskiellige Gange Hud i den Tid, og har i den-
ne Tilstand givet Anledning til et gammelt Sagn om
Frøer, der forvandle sig til Fiske.

5. †. Bufo. (Tdsk, die Kröte, Ueze, Quadüze, Padde,
der Lork. Nsk. Groe.) Padde, Tudse, Buske-
tudse. R. corpore ventricoso verrucoso lurido fu-
scoqve
. *

Rösel tab. XX. XXI.

[Seite 208]

Er uden Tvivl ganske uskyldigen mistænkt for heftig
Gift. Derimod er der unægteligt, at man adskillige
Gange har truffen levende Tudser midt i giennemsau-
gede Træestammer, eller i Steenblokke etc.*).

6. †. Bombina. (Tdsk die Feuerkröte.) Peder Oxes
Frøe. Klokkefrøe. R. corpore verrucoso, abdo-
mine aurantio-cæsio maculato, pupilla triqvetra.*

Rösel tab. XXII.

Har smukke blaae og gule Spætter paa Vugen, hop-
per næsten som en Frøe.

7. Portentosa. (Bufo calamita Laurent. Tdsk. die
Haus-Unke) R. verrucosa, linea dorsali flava,
lateralibus rufefcentibus
. *

Rösel tab. XXIV.

I fugtige Kiældere, Huller ved Strandbredden etc.
Kommer sielden tilsyne; men giver en egen huul Lyd
fra sig, der har givet Anledning til allehaande over-
troiske Rygter.

8. †. Temporaria. (Tdsk. der braune Grasfrosch,
Pogge. Nsk. Lopfrosk, Lapp.) Frøe, Boe. R.
dorso planiusculo subangulato. *

Rösel tab. I-VIII.

I Græsset og Buske etc. hvorfra Ungerne ester en
varm Sommerregn krybe frem i Hobetal, da saa
deres pludselige Tilsyneladelse nok udentvivl har givet
Anledning til der gamle Sagn om Frøeregn. De for-
mere sig overmaade stærkt, saa at de kunde blive en
Landeplage, og nødte virkelig ogsaa engang i Cassan-
ders Tid Abderiterne til at emigrete. De ere nyrtige
Creaturer for Haven, da de sortære endeel Snegle,
men ogsaa Insekter, der have noget giftigt ved sig,
[Seite 209] f. Ex. Spanske Fluer, og derfor er det usikkert at spise
dem.

9. †. Esculenta. (Tdsk. der grüne Wasserfrosch, Rö-
ling, Marxgöker.) Kildefrøen. R. corpore an-
gulato, dorso transverse gibbo, abdomine mar-
ginato. *

Rösel tab. XIII-XVI.

I Damme og Sumpe. Hannerne qvække høit,
især om Aftenen, naar det er smukt Veir, og puste der-
ved to store Blærer op bag ved Mundkrogene. De
have megen Snedighed og Mod, fortære Muus, Spur-
ve, og selv unge Ænder, Foreller etc. og kunne end-
ogsaa blive Herrer over store Giedder: man kan spise
dem uden Fare. I Parringstiden saae Hannerne af
dette og det vorrige Særslag sorte vorteagtige Knuder
paa Tommeltæerne af de forreste Fødder, ved Hielp af
hvilke de kan klemme sig overmaade fast om deres Hun-
ners Bryst.

10. †. Arborea. (Calamites. Fr. la raine, la gre-
nouille de St. Martin, le graisset.
Tdsk. der Laub-
frosch.) Træefrøe Løvfrøe. S. corpore laevi,
subtus granulato, pedibus fissis, apicibus digito-
rum lenticulatis.
*

Røsel tab. IX. ad XII.

Næsten overalt i Europa (dog ikke i Engelland men
desto hyppigere i Italien) ogsaa i Amerika etc. Den
klæbende Sliim, hvormed den er overtrukken, ligesom
Sneglene, tiener den til at hænge sig fast ved, da den
opholder sig paa Træernes Løv. De avledygtige Han-
ner, der ere kiendelige paa deres brune Struber, have
en høi Stemme, hvilken de lade høre, naar Veiret
vil forandre sig, men dersoruden ogsaa i Legetiden.
De blæse Struben op derved til en stor Kugle, næsten
saa stor som deres hele Krop.

3. Draco. Corpus tetrapodum caudatum, ala-
tum.

[Seite 210]

1. Volans. flyvende Fiirbeen. D. brachiis ab ala
distinctis.

Seba. vol. II. tab. LXXXVI. fig. 3.

I Ostindien og Afrika. De saa kaldte Vinger,
den har paa begge Sider af Kroppen, tiene den vel
til at vove et Spring, men ikke til ordentlig at flyve
med. I den øvrige Legemsbygning ligner den den al-
mindelige grønne Fiirbeen.

4. Lacerta. (Fr. lezard. Engl. lizard. Tdsk.
Eidexe.) Fiirbeen. Corpus elongatum, pedi-
bus qvatuor æqvalibus
.

1. Crocodilus. Crocodilen. L. capite cataphracto,
nucha carinata, cauda superne cristis binis laterali-
bus horrida
. *

Gesner de quadruped. ouiparis. pag. 8.

Denne Crocodil er det største af de Dyr, der leve i
sødt Vand. Den opnaaer en Længde af vel endog halv-
tredsindstyve Fod*), og har fornemmelig hiemme i
Nilfloden. Den dræber Mennesker og endnu større
Dyr, men de Crocodiler, der fanges som Unger, lade
sig dog tæmme og afrette. Hunnen ligger paa Ryggen
under Parringen, lægger herpaa henved 100 Æg,
og nedgraver dem i Sandet. De ere neppe saa store
som Gaaseæg, og blive for det meste opsøgte og uddruk-
ne af Ichneumonen.

2. Alligator (Tdsk. der Kaiman, Americanische Cro-
codil.) Kaimanen, Alligatoren. L. capite im-
bricato plano, nucha nuda, cauda superne lineis
binis lateralibus aspera. *

Catesby vol. II. tab. LXIII.

I det mellemste Amerika. Den er skye, frygtsom,
og overhovedet saavel i Skabning som Naturel og Leve-
maade meget forskiellig fra Nil-Crocodilen: lægger
kun omtrent 30 Æg etc.

[Seite 211]

3. Monitor. (Fr. la sauve-garde.) Varsleren. L.
cauda carinata, corpore mutico maculis ocellatis. *

Seba vol. I. tab. XCIV. fig. 1. 2. 3.

I begge Indierne. Et Dyr med overmaade ziirlige
og regelmæssige sorte og hvide Plætter, der omtrent
bliver halvanden Alen lang, og da det som oftest op-
holder sig i Crocodilens Selskab, skal det forraade
denne sin frygtelige Staldbroder ved den pibende Lyd,
det giver fra sig.

4. Iguana. Leguanen. L. cauda tereti langa, su-
tura dorsali dentata, crista gulæ denticulata.
*

Seba vol. I. tab. XCV. sqq. tab. XCVIII. fig. 1.

I Vestindien. Et hurtigt Dyr. Det har et over-
maade velsmagende Kiød og Æg, men skal, som
Hieron. Benzo allerede har anmærket, være farlig at
spise for veneriske Personer.

5. Chamæleon. L. cauda prehensili, digitis duobus
tribusqve coadunatis
. *

Jo. Fr. Miller fascic. II. tab. XI.

I Ostindien, det nordlige Afrika, og nu ogsaa til-
deels i Spanien. Et langsomt, dovent Dyr, der op-
holder sig paa Træer og i Hækker, og lever af Insekter,
som den lister sig bag paa og derpaa meget behændig
forstaaer at fange med sin lange klæbrige Tunge. Dens
Lunger have en uhyre Størrelse, udsylde den største
Deel af Kroppen, og Dyret kan ved Hielp af dem vil-
kaarlig opblæse sig eller giøre sig tyndere, hvoraf sor-
modentlig de Gamles Sigende har havt sin Oprindelse,
at Chamæleonen lever blot af Luften. Dyrets Øyne
have den ganske egne Indretning, at ethvert kan bevæges
for sig eller ogsaa begge tillige i forskiellig Direktion,
det ene f. Ex. opad, det andet tilbage o. s. v. og det
meget hastigt. Chamæleonens naturlige Farve er staal-
graa, men undertiden bliver den guul, sort, ogsaa
spættet etc. og det uden noget Hensyn til de omkring-
værende Gienstænders Farve, men tildeels frivillig af
sig selv, dog tillige ogsaa, og det kiendeligst, naar
den drilles eller giøres vred.

[Seite 212]

6. Gecko. (formodentlig de Gamles virkelige stellio
eller saurus) L. cauda tereti mediocri, digitis mu-
ticis subtus lamellatis, corpore verrucoso, auribus
concavis. *

Seba vol. 1. tab. CVIII.

I Ostindien, ogsaa paa Øerne i Sydhavet og selv
hist og her i det sydlige Europa, for Ex. i det Neapo-
litanske. Men hyppigst i Egypten, hvor den gierne
holder sig til Husene, og ofte bliver farlig Den har
nemlig en giftig Saft imellem sine bladige Tæer, der
meddeler sig de Spisevare, over hvilke Dyret løber, hvis
Nydelse siden drager en meget farlig og næsten dødelig
Colik efter sig.

7. Stincus. (crocodilus terrester). L. cauda tereti me-
diocri, apice compressa, digitis muticis lobato-sqva-
mosis marginatis. *

Seba vol. II. tab. CV. fig. 3.

I det stenede Arabien, Egypten etc. Den var til-
sorn berømt som et besynderligt Styrkningsmiddel,
bruges ogsaa endnu for nærværende Tid, i det mindste
hvor den har hiemme, i denne Hensigt.

8. †. Agilis. (Tdsk. die grüne Eidexe, Kupfer Eidexe.)
Fiirbeen. L. cauda verticillata longiuscula, sqva-
mis acutis, collari subtus sqvamis constricto. *

Rösels Gesch. der Frösche, Titelkobb.

I det varmere Europa, og som det synes, ogsaa i
begge Indierne og paa Øerne i Sydhavet. Den er
ligesaa uskadelig som alle de øvrige indenlandske Fiir-
been. Dens Æg lyse en Tidlang i Mørke. Formo-
dentlig er det samme Særslag som det, der nylig kom
i Udraab i det Spanske Amerika, som et saa kraftigt
specifisk Lægemiddel.

9. †. Palustris. (Tdsk. die Sumpfeidexe.) Moseøgle,
den store Vandfiirbeen. L. cauda lanceolata me-
diocri, corpore lævi, capite depresso.
*

Laurenti tab. IV. fig. 2.

[Seite 213]

10. †. Lacustris (Tdsk. der Wasser-Molch, Wasser-
Salamander.) Vand-Salamanderen. L. dorso
lateribusqve verrucosis, capite crassiore, mutico,
genis pendulis. *

Laurenti tab. II. fig. 4.

Meget større og lykkere end den forrige: sortgrøn
as Farve: Hannen har om Foraaret en opstaaende tak-
ker Hud, der løber fra Hovedet til Halen langs hen ad
Nyggen. Den særdeles merkværdige Reproductions-
kraft, hvorved begge Særslagene af vore Vand-Fiir-
been, men især denne, udmærke sig, er allerede om-
talt ovenfor (§. 18.) Tyrkerne bruge dette ubehage-
lige Creatur, som de kalde Skinkôre, i samme Hen-
sigt, som Stinkus, og betaler det derfor i dyre Dom-
me*).

11. Salamandra. (Fr. le sourd, le mouron. Tdsk.
der Molch, Salamander, die Molle, Ulme) Sa-
lamanderen. L. cauda tereti brevi, pedibus mu-
ticis, corpore flavo nigroqve vario nudo, poroso
. *

Rösels Gesch. der Frösche, Titelkobb.

Et smukt Dyr med sorte og orangegule Spætter, et
Spand langt og en Tomme tykt, hvorom man tilforn
havde opdigtet, at det var gistigt, kunde leve i Ild etc.
Hvad der i Henseende til den sidste Omstændighed er
landt, kommer ud derpaa, at Salamandren kan holde
nogen Tid ud i en svag Kulild uden Skade, da den deels
fra Munden, men fornemmelig igiennem smaa Aab-
ninger, der findes hist og her paa Kroppen, sprøiter
en Saft fra sig, hvorved den fra Tid til Tid slukker
en Deel af Ilden og formindsker Heden.

II. SERPENTES.

Slangerne have aldeles ingen udvortes Lede-
mod, men blot et cylindriskt langstrakt Legeme, som
de bevæge i Bølger; og der er beklædt med Skiæl,
[Seite 214] Skiolde eller Ringe. Mange leve i Vandet, (da
de let kunne svømme formedelst deres særdeles lange
og tildeels blæredannede Lunge) andre paa Jorden,
andre meest paa Træer. De lægge for det meste
sammenkiædede Æg, og deres Kiævebeen have ikke
noget fast Leed, som hos andre Dyr, men ere ustik-
kede til at tygge, og lade sig strække saa vidt ud fra
Hinanden, at de ere istand til at opfluge Dyr hele,
der ofte ere meget tykkere end de selv*). Mange
ere forsynede med heftig Gift i besynderlige Blærer
i Overkiæven, der tiener dem til Digestivmiddel,
men ogsaa til at fange deres Rov og til at forsvare
sig med**).

5. Crotalus. (Fr. serpent á sonnettes. Engl.
rattle-snake. Tdsk. Klapperschlange.) Klapper-
slange. Scuta abdominalia. Scuta sqvamæqve
subcaudales
. Crepitaculum terminale caudæ.

1. Horridus. ♂ C. scutis 167. scutellis 23. *

Seba vol. II. tab. XCV. fig. 1.

Især i det varmere Nordamerika: bliver henved sex
Fod lang og en Arm tyk. Den Lyd, Klapperne give
[Seite 215] fra sig, skal ligne store Græshoppers Hvislen*). An-
tallet af Leddene paa denne Deel overstiger hos mange
40 og skal voxe med Dyrets Alder. At Eegerner, smaa
Fugle etc. falde ligesom af sig selv fra Træerne ned i
Gabet paa derunder liggende Klapperslanger, er udensor
al Tvivl, og er saa meget mindre forunderligt, som
man ogsaa har bemærket lignende Phænomener hos
andre Slanger og ligesaa hos Tudser, Falke, og Katte,
der alle, som det synes, under visse Omstændigheder
kunne lokke andre smaa Dyr til sig blot ved al stirre
stivt paa dem. Denne Slange kommer her dens
Klapper tilpas. da Eegerner etc. (enten det nu er af
en Slags Nysgierrighed, eller Misforstaaelse, eller
forsagt Angest etc.) synes as sig selv at søge deres hvis-
lende Lyd. I det mindste veed jeg fra nøie underret-
tede Øievidner, at det er de derværende Vildes sædvan-
lige Kunstgreeb, at skiule sig i Buske, efterligne
Klapperslangens Hvislen og derved at lokke Eegerne
og fange dem. – Klapperslangerne selv opsøges af
Svinene, der æde dem uden Skade. Ogsaa lade de
sig giøre meget kielne og tamme.

6. Boa. Scuta abdominalia et subcaudalia.

1. Constrictor. (Tdsk. die Abgottsschlange, Anaconda.)
Qvæleren. B. scutis 240, scutellis 60. *

Seba vol. II. tab. XCVIII. sqq.

I Ostindien og Afrika. Bliver efter H. Adansons
Forsikkring henved 40 til 50 Fod lang. Den er istand
til at bryde Ribbenene og andre Been itu paa en leven-
de Tiger, og efter at den har overgydet den med en
geleeagtig Edder, ganske at nedsluge den. Dog er den
let at giøre tam og afrettes ligesom Brilleslangen af de
ostindiske Gøglere til allehaande Kunststykker.

Amaru-Slangen i Syd-Amerika, der blev til-
bedet af Folket Antis i Peru, og som ogsaa bliver
[Seite 216] henimod 30 Fod lang, synes kun at være lidet for
skiellig fra denne.

Derimod er den paa Guinea saa hellig dyrkede saa
kaldte Iuda-Slange af et andet Særslag. Den
bliver ogsaa kun sex Fod lang.

7. Coluber. (Fr. Couleuvre.) Scuta abdominalia,
sqvamæ subcaudales.

1. Vipera. ♂ C. scutis 118. sqvamis 22. *

Adskillige Slanger belægges med Navn af Viper.
Nærværende, som Linné har kaldet saaledes, har hiem-
me i Egypten.

2. Cerastes. (Tdsk. die gehörnte Schlange.) Horn-
slange*). ♂ C. scutis 145. sqvamis 44.

Bruce's R. nach den Qvellen des Nils, im An-
hang. tab. XL.

Har Fædreneland tilfælleds med den forrige, og skal
rigtig nok ogsaa være giftig**).

3. †. Berus. (Engl. the adder. Tdsk. die Italiäni-
sche Viper.) Hugorm, Huggebasse. ♂ C. scutis
146 sqvamis 39. *

Meyer (s. ovenfor S. 31.) vol. II. tab. XV-XVIII.

Laurenti tab. II. fig. 1.

Denne egentlige Viper, der tilforn saa hyppigen blev
anordnet til Supper og andre Lægemidler, er af bruun-
agtig Farve og har hiemme i de varmere Egne af den
gamle Verden, ogsaa allerede i det sydlige Tydskland,
Schweitz, endog i Dannemark. Dens Bid foraar-
sager vel heftig Betændelse etc. men bliver dog kun siel-
den dødeligt. Rovfuglene æde den ogsaa uden Skade.
Det er det samme Særslag, med hvilket Redi tilforn
og Fontana nylig har anstileet saa mange mærkværdige
Forsøg.

[Seite 217]

4. †. Natrix. (Tdsk. die Natter, Schnacke. Nsk.
Bucorm.) Snog. C. scutis 170. sqvamis 60. *

Meyer l. c. vol. I. tab. LXXXIX. sqq.

Staalgraa med hvide Pletter paa Siderne, især
paa begge Siderne af Halsen. Man har endoa i Eu-
ropa fundet nogle paa 10 og flere Fod, der da vel til-
forn have givet Anledning til de forunderlige Eventyr
om Lindorme etc.

5. Coccineus. (Tdsk. die Carmoisin-Schlange.) C. scu-
tis
175. sqvamis 35. *

Voigt's Magaz. V. B. 1stes St. tab. I.

Denne overmaade skiønfarvede og uskadelige Slange
har hiemme i Florida og Ny-Spanien. Den er en
Finger tyk og omtrent to Fod lang. Langs med Ryg-
gen løbe nogle og tyve store og meget regelmæssige car-
mosinrøde Pletter, der ere indfattede med sorte Ran-
der, og disse igien adskilte fra hinanden ved citrongule
Tverstriber. Pigerne i Florida bære dette smukke Dyr
til Pynt enten som Halsbaand eller flettet i Haaret etc.

6. Naja. (Cobra de Cabelo. Tdsk. die Brillenschlange.)
Brilleslangen. ♂ C. scutis 193. sqvamis 60. *

Seba vol. II. tab. LXXXV. XC. o. a.

I Orienten. Huden paa Halsen lader sig udstrække
til en betydelig Vidde, og er bagtil betegnet med en Fi-
gur, der ligner en Brille. Der er en af de giftigste
Slanger, men fortæres dog af Ichneumon uden Skade,
og kan tillige lettelig og uden Fare asrettes til alleslags
Taskenspillerkunster.

8. Anguis. Sqvamæ abdominales et subcaudales.

1. †. Fragilis. (Engl. the blind-worm, the slow-worm.
Tdsk. die Blindschleiche, der Haselwurm, Hart-
wurm. Nsk. Hvidorm, Blindorm, Kobberslange.)
Staalorm. ♂? A. sqv. abd. 135. totidemqve sub-
caud
. *

[Seite 218]

Laurenti tab. V. fig. 2.

Paa fugtige Steder i gamle Mure etc. Gaaer let
istykker, naar man tager fat paa den, og Stykkerne
bevæge sig dog endnu heleTimer derefter. Man sinder
mange Slags tildeels meget ziirligen tegnede Afarter.

9. Amphisbæna. Annuli trunci caudæqve.

1. Fuliginosa. A. ann. tr. 200, caudæ 30. *

Seba vol. I. tab. LXXXVIII. fig. 3. o. a.

I Amerika. Sort- og hvidplettet.

10. Caecilia. Rugæ trunci caudæqve. Labium
superius tentaculis
2.

1. Tentaculata. C. rugis 135. *

Seba vol. II. tab. XXV. fig. 2.

Ogsaa i Amerika. Har slet ingen Skiæl, men
rynkede Ringe i den glatte Hud, næsten som en Regn-
orm.


Syvende Afdeling. Om Fiskene.

[Seite 219]

§. 99.

Fiskene ere Dyr, der ere forsynede med rødt koldt
Blod, som bevæge sig ved Hielp af virkelige Svøm-
mefinner og drage Aande ved Hielp af virkelige
Giæller.

Anm. Virkelige Giæller og virkelige Svømmesinner – for
at odskille dem fra de gauske unge Frøers, Salaman-
drers etc. (§. 95.) paa en vis Maade analoge Organer.

§. 100.

Disse Giæller eller Togtner (branchiæ) tiene
Fiskene næsten fuldkommen istedet for Lunger. De
ligge paa begge Sider bagved Hovedet for det meste
under eet eller flere store Skiæl, dannede som Halv-
maaner, hvilke derfor kaldes Giællelaagene (oper-
cula branchialia
) og hos de fleste ere forbundne med
Giællehuden (membrana branchiostega). Giæl-
lerne selv ere giennemvævede med utallige af de
fineste Blodkar, og paa hver Side inddeelte i fire
Blade, der omtrent ligne Fiærene paa en Pen og
som paa deres Basis understøttes af ligesaa mange
buedannede Beenstraaler.

§. 101.

[Seite 220]

Aandedraget, hvilket Fiskene ligesaa lidet
kunne undvære længe som de Dyr, der ere forsynede
med Lunger, skeer hos dem i det de lede den i Van-
det opløste Luft igiennem Munden ind i Giællerne,
og derpaa igien give den sra sig igiennem Giælle-
gabet (apertura branchialis); følgelig aande de ikke
ind og ud igiennem samme Vei, som de Dyr giøre,
der ere forsynede med Lunger.

§. 102.

Da de ingen Lunger have, saa forstaaer det
fig følgelig af sig selv, at man ikke kan tillægge dem
nogen virkelig Stemme, endskiøndt nogle af dem,
som f. Ex. Knurhanen, Veirfisken etc. kunne give
en Lyd fra sig.

§. 103.

Legemets Dannelse i det hele taget, har ulige
mere Forskiellighed hos Fiskene, end hos begge de
forrige Dyreklasser. Hos de fleste har dog Kroppen
en vertical Stilling, d. e., den er sammentrykt til
begge Siderne (corpus compressum s. cathetopla-
teum
); hos nogle andre derimod, som hos Rokkerne,
ligger den horizontal, er fladtrykt paa Breden (cor-
pus depressum s. plagioplateum
); hos andre, som
hos Aalen etc. er den mere rundagtig: hos andre,
som hos Kuffertfisken prismatisk eller fiirkantet etc.

Men hos alle støde Hoved og Krop umiddelbar
tilsammen uden at være adskildte ved en egentlig
Hals.

§. 104.

[Seite 221]

Alle Fiske ere uden Undtagelse beklædte med
Skiæl, der bestaae af en ganske særegen Substants,
og hos de forskiellige Særslag have indbyrdes den
forskielligste, tildeels eleganteste Dannelse og Teg-
ning, og farvet Guld- og Sølvglands.

De overdrages udenfra endnu med en særegen
Sliim, der for størsiedelen synes at afsondres af
smaa Sliimhuller, der ligge hos de fleste Fiske paa
begge Sider af Kroppen i den saa kaldte Side-
Linie.

De fleste af de saa kaldte bruskfinnede Fiske ere
bepandsrede med skiolddannede Skiæl eller endog
med en fast benet Skal.

§. 105.

Fiskenes Bevægelses-Redskaber, Svømfinnerne
(hos hvilke man nylig har tagttaget en mærkværdig
Reproduktionskraft) bestaae af tynde Brusk- eller
Been-Straaler, der ved en særegen Hud ere forbund-
ne med hinanden, befæstede til egne Been og bevæ-
ges ved bestemte Muskler. Efter deres bestemte Be-
liggenhed kaldes de overste, Rygfinner (pinnæ dor-
sales
); de mod Siden bagved Giællerne, Brystfin-
ner (pinnæ pectorales); de paa Bugen foran Rumpe-
hullet staaende, Bugfinner (pinnæ ventrales); den
der sidder bagved denne Aabning, Gumpfinnen (pin-
na analis
); endelig, den paa Halen, Rumpefinnen,
Spolen (pinna caudalis). Den sidste har stedse en
vertical Beliggenhed, og tiener fuldkommen til et
Roer, hvorved Fisken vender sig etc. Ligesom der-
[Seite 222] imod Brystfinnerne tiene den egentlig til at roe sig
frem ved o. s. v.

De saa kaldte flyvende Fiske have meget lange
og stive Brystfinner, saa at de derved selv kunne
hæve sig over Vandets Overflade og flyve smaa
Stykker.

§. 106.

Et andet Hielpemiddel til Fiskenes Bevægelse,
især til deres Stigen og Synken, er Svømme-
blæren, hvormed Ferskvands-Fiskene fornemmelig
ere forsynede; den er fylot med phlogistisk Luft,
og staaer som oftest formedelst en egen Kanal (duc-
tus pneumaticus
) i Forbindelse med Maven eller
Svælget.

§. 107.

I Henseende til deres Opholdssted inddeler
man Fiskene overhovedet i Salt og Ferskvands Fiske.
Nogle kunne dog ogsaa leve en Tidlang paa det Tørre,
som Aalen, Murænen etc. Andre tildeels i varme
mineralske Kilder*).

§. 108.

De fleste Fiske, især de der leve i Havet, ere
animalia nocturna, som nemlig om Natten besørge
deres Forretninger, men derimod om Dagen holde
sig mere rolige i Dybet. Hvorfor ogsaa de Øeboere
og Kystbedoere, der leve af Fisterie, for det meste
gaae ud paa Fangst om Natten.

§. 109.

[Seite 223]

Mange Slags Fiske foretage sig til visse Aarets
Tider store Reiser: endeel Fiske i Havet stige f. Ex.
for at lege op i Bugterne og Flodernes Mundinger;
andre, som Sildene, drage til bestemte Tider fra
Nordpolen til de mildere sydligere Have etc.

§. 110.

Fiskene ere for størstedelen kiødædende Dyr,
og da de ingen egentlige Fødder have til at gribe
deres Bytte med, ere de forsynede med mange andre
Midler til at blive Herrer derover.

Tildeels nemlig med lange Trevler (cirri) ved
Munden, for at lokke andre smaa Vanddyr dermed
som med en Madding og ligesom at angle. (Saa-
ledes Stiernekikkeren o. fl.)

Andre som Chætodon rostratus med et Sprøi-
terør, for dermed ligesom at skyde de over Vandet
flyvende Insekter ned.

Andre som Krampefisken, Krampeaalen etc. med
en særegen rystende og bedøvende Kraft.

Mange, som Haifiskene o. a. f. med frygtelige
Tænder.

Mange, som Saugfisken, Sværdfisken etc. med
andre Vaaben.

§. 111.

Fiskenes udvortes Sandser have særdeles me-
get Besynderligt og Udmærkende.

Lugten f. Ex. maae hos endeel være overmaade
skarp, da de opspore de skiulte Maddinger i en lang
Frastand.

[Seite 224]

Angaaende deres Hørelse er man nu temmelig
kommen i Rigtighed, da man veed, at de ikke alle-
ne have denne Sands, og det i en meget stor Grad,
men selv endog Organer, der ligne dem, der findes
i det Inderste af Øret paa andre Dyr med rødt Blod.

Men den forunderligste Besynderlighed viser
sig i Fiskeøiets Bygning*), der udmærker sig f. Ex.
ved aldeles at mangle corpus ciliare; – og paa den
anden Side ved et besynderligt kiødagtigt for det
meste ringformet Legeme, der ligger indenfor Øiekug-
len bagved den sorte Hud, og deslige mere.

§. 112.

Hvad Fiskenes Sielekræfter angaaer, da
mangler det endnu meget paa rigtige Jagttagelser
derover. Dog veed man, at endeel f. Ex. Forel-
lerne blive meget tamme**): andre, f. Ex. Kar-
perne ere meget listige og snedige o. s. v.

§. 113.

Om deres Søvn gielder næsten den samme
Anmærkning, der er giort ved Amphibierne (§. 92.),
nemlig at de formodentligen alle ere udsatte for en
Vintersøvn: men at vel kun meget faa have nogen
bestemt daglig periodisk Forfriskelsessøvn: som der
siges om f. Ex. Sparus aurata.

§. 114.

Det lidet Antal Fiske undtagen, der føder
levende Unger, hvorhen Aalen og den saa kaldte
[Seite 225] Aaleqvabbe henhøre, ere der nok kun faa Fiske, der
virkelig parre sig med hinanden; men hos de fleste
giver Hunnen Rognen endnu ubefrugtet fra sig, og
Hannen kommer derpaa og overgyder den med sin
Melk.

Man har lært at nytte denne Indretning i
Landhuusholdningen, da man ogsaa kan udklække
unge Fiske, ved en kunstig Sammenblanding af
Forellernes etc. Æg og Sæd*).

Anm. Til andre Mærkværdigheder i Fiskenes Avlings-For-
retning hører ogsaa endnu dette, at man vil have fun-
det enkelte Misfostere iblandt dem, der skulde være vir-
kelige Tvetuller**); og paa den anden Side ogsaa
nogle, der suldkommen skulle henhøre til Hverkenkiøn-
net***).

§. 115.

De fleste Fiskes Formerelse er saa stærk, at
man næsten maae ansee den for et Under, saa at,
uagtet de flestes Æg i Forhold til deres Størrelse
ere ulige mindre, end i nogen anden Dyreklasse;
dog alligevel Æggestokkene hos endeel ere større end
den hele øvrige Deel af Kroppen. Derfor tæller
man f. Ex. hos Silden imellem 20 og 37000, hos
Karpen oder 200000, hos Suderen 383000, hos
Flynderen over en Million Æg etc.****).

§. 116.

Tildeels have de unge Fiske endnu ikke deres
fuldkomne Dannelse, naar de krybe ud af Ægget;
[Seite 226] men maae først, ligesom mange Amphibier (§. 95.),
underkaste sig en Slags Metamorphose, hvorved
først lidt efter lidt deres Finner og deslige efterhaan-
den uddannes.

§. 117.

Fiskene naae i Forhold til deres Legems Stør-
relse en høi Alder. Man veed om Karper, Gied-
der o. s. v. at de kunne blive henimod halvandet
hundrede Aar gamle. Dog blive nogle smaa Fiske
f. Ex. Hundesteilen o. fl. kuns faa Aar gamle.

§. 118.

Fiskenes Nytte er temmelig eens; de tiene for
det meste blot til Føde; men just fra denne Side er
den særdeles vigtig for en stor Deel af det menneske-
lige Kiøn, der tildeels lever næsten ene af disse Dyr.
Endog vilde Folk f. Ex. Kamtskadalerne, Brasilia-
nerne o. fl. vide paa mangsoldige Maader at tilbe-
rede Fiskene, endog til en Art af Meel, til Kager
o. s. v., og hos mange, f. Ex. hos Insulanerne i Syd-
søen, udgiør Fiskefangsten deres Hovedforretning,
og i Henseende til de overmaade sindrige og passelige
Redskaber, de dertil have opfundet, virkelig en Art
af tankekrævende Studium. Men ogsaa for en stor
Deel af den cultiveerte Jord ere visse Arter af Fiske-
fangst af megen Vigtighed, saaledes: Silde-Ca-
blian-Tanteie Fangsten o. s. v. Ikke at tale om den
ubeskrivelige Luxus, som man især hos de gamle
Romere har dreven med særdeles store Stykker af
velsmagende Fiske, især af Større, Muræner o. fl.
[Seite 227] Deres berømte garum*) blev bereedt af mange
Slags Fiskes Indvolde (i visse Maader ligesom Ca-
viaren af Størrenes Rogn).

Mange Dele af visse Fiske blive og brugte til
Kunstsager; saaledes f. Ex. Skiællene af Skallerne
til Glasperler; Fiskehud af Rokker og Hayer o. s. v.,
Huusblas; Saugfiskens Hud til Saalelæder. Silde-
nes og andre Fiskes Tran til at brænde o. s. v.

§. 119.

Den meste Skade giøre Rovfiskene; især Hay-
erne i Oceanet, og Giedderne i ferste Vande. –
Nogle Fiske ere og forsynede med heftig Gift, som
kan giøre det farligt, ja endog dødeligt, at nyde
dem. Saaledes især nogle Særslag af Tetrodon.

§. 120.

Ved Anordningen af Arterne i denne Klasse
har jeg, som Naturen fordrer det, igien bragt de
af Linné uden Grund til Amphibierne regnede Fiske
under deres behørige Klasse, hvor de nu udgiøre de
to første Ordener.

I de øvrige fire har jeg derimod ganske fulgt
det Linnéiske System.

* * *

I. Chondropterygii. De egentlige ***Bruskfiske,
hos hvilke Benene
ere bruskagtige.

[Seite 228]

II. Branchiostegi. Som Giællelaaget og Giælle-
huden eller dog en af Delene mangler paa.

De følgende har Linné ordnet efter Bugfinner-
nes Beskaffenhed og Sted, nemlig:

III. Apodes. Som slet ingen Bugfinner have.

IV. Jugulares. Hvis Bugfinner sidde foran for
Brystfinnerne.

V. Thoracici. De, som have Bugfinnerne lige
under Brystfinnerne, og

VI. Abdominales. Hvor de sidde bagved disse.


Til Fiskenes Natur-Historie.

  1. Guil. Rondelet de piscibus. Lugd. 1554. P II. 1555. fol.
  2. Conr. Gesner de piscium et aquatilium animantium natura.
    Tig. 1558. fol.
  3. Steph. a Schonevelde ichthyologia. etc. Hamb. 1624. 4.
  4. F. Willoughbeii historia piscium. ex ed. Raii. Oxon. 1686.
    fol.
  5. Jo. Raii synopsis methodica piscium. Lond. 1713. 8.
  6. Petr. Artedi ichthyologia. ex ed. Linnaei LB. 1738. 8.
  7. Laur. Theod. Gronovii Zoophylacium Gronovianum. LB.
    1781. P. I-III. fol.
  8. Ant. Gouan historia piscium. Argent. 1770. 4.
  9. Du Hamel et de Marre histoire des poissons, (traité des pê-
    ches etc.) Par.
    1770. sqq. III. vol. fol.
  10. M. El. Bloch öconomische N. G. der Fische Deutschlands-
    Berl. 1782. III. B. 4.
  11. Dess. N. G. ausländischer Fische i 6. seit 1785. 4.
* * *
  1. Al. Monro Vergleichung des Baues und der Physiologie
    der Fische mit dem Bau des Menschen und der übrigen
    Thiere. – Mit vielen Zusätzen von P. Camper und
    I. G. Schneider. Leipz. 1787. 4.

I. CHONDROPTERYGII.

[Seite 229]

Fiskene af denne Orden har bruskede Been især
ogsaa i Finnerne, og hos de fleste sidder Munden
paa Hovedets nederste Side.

1. Petromyzon. Spiracula 7. ad latera colli. Fi-
stula in vertice. Pinnæ pectorales aut ventrales
nullæ
.

1. Marinus. (Fr. la lamproye. Engl. the lamprey.
Tdsk. die Lamprete.) Lampreten. P. ore intus
papilloso, pinna dorsali posteriori a cauda distincta. *

Bloch tab. LXXVII.

I Nordsøen, som og i det middellandske og andre
Have. Stiger vel og undertiden otre og flere Mile
ind i Floderne. Bliver henved 3 Fod lang.

2. †. Fluviatilis. (Tdsk. die Pricke, Neunauge. Nsk.
Steensue.) Negenøien. P. pinna dorsali poste-
riore angulata
. *

Bloch tab. LXXVIII.

I større Floder. Bliver kun halv saa stor som det
fortige Særslag. Begge kunne (næsten som Blod-
iglerne) sue sig fast paa Klipper, Skibe o. s. v.

2. Raia. (Fr. raie. Engl. ray. Tdsk. Roche.)
Rokkeslægten. Spiracula 5. subtus ad collum.
Corpus depressum. Os sub capite.

En anseelig Slægt, men hvis Særslag ei endnu
synes at være bestemte nok. De blive mærkværdige,
deels ved deres Størrelse, deels ved deres besynderlige
Udseende, deels ved andre udmærkende Egenskaber.
Uagtet de kuns lægge eet Æg af Gangen, saa formere
de sig bog saa stærkt, at Havet paa mange Steder vrim-
ler af dem. Æggene have en hornagtig Skal med fire
Spidser, og kaldes Søemuus.

[Seite 230]

1. Torpedo. (Fr. la torpille, Engl. the crampfish.
Tdsk. der Zitterroche, Krampffisch.) Krampe-
fisken. R. tota lævis maculis dorsalibus 5 orbi-
culatis.

Bloch tab. CXXII.

Philos. Transact vol. LXIII. tab. XIX. sqq.

Især i det middellandske Hav. Den bedøver de
Dyr, som nærme sig til den. Men kan og meddele et
rystende Slag, der ligner det Stød, man faaer af en
Leidener Flaske. Fattige Folk spise den dog paa mange
Steder.

2. †. Batis. (Fr. la race lisse. Engl. the skate, the
flair
. Tdsk der Glattroche, Baumroche. Flete,
Tepel. Nsk. Pletrokken.) Koehale. R. varia, dorso
medio glabro, cauda unico aculeorum ordine. *

Bloch tab. LXXIX.

I de europæiske Have Bliver indtil to Centner
tung. Har et meget velsmagende Kiød.

3. †. Pastinaca. (Fr. la pastenaque, la tareronde.
Engl the sting-ray. Tdsk. der Stachelroche, Pfeil-
schwanz.) Rokkel. R. corpore glabro, aculeo longo
anterius serrato in cauda, et dorso apterygio. *

Bloch tab. LXXXII.

I mange af Verdens Have. Dens Rumpebraad
er vel ei giftig, men tiener dog Dyret (som og nogle
vilde Folkeslag) til Vaaben.

3. Squalus. (Fr. chien de mer. Engl. shark.
Tdsk. Hay.) Hay. Spiracula 5. ad latera
colli. Corpus oblongum teretiusculum. Os
in anteriore capitis parte.

1. †. Acanthias. (Fr. l'aguillat. Tdsk. der Dornhay.
Nsk Pighaae.) Haafisk. S. pinna anali nulla,
dorsalibus spinosis, corpore teretiusculo
. *

Bloch tab. LXXXV.

I de europæiske Have. Har tre Rader Tænder i
hver Kiæve.

[Seite 231]

2. Zygaena. (Tdsk. der Hammerfisch, Jochfisch.) S.
capite latissimo transverso malleiformi. *

Bloch tab. CXVII.

3. †. Carcharias (lamia, tiburo. Fr. le requin. Engl.
the white shark. Nsk. Haaskiærding, Haakiæring,
Haakal.) Haakal, Haifisk. S. dorso plano, den-
tibus serratis.
*

Bloch tab. CXIX.

Et uhyre blodtørstigt umætteligt Dyr, der under-
tiden kan veie indtil 10000 Pund, og i hvis Mave
man skal have funden hele Heste. Trækker i hele Ska-
rer efter Transportskibene med Negerslaverne fra Gui-
nea til Antillerne o. s. v. for strax at opsnappe den
Mængde af disse Uspkkelige, der enten døer paa Beien
as Sygdom, eller drukner sig selv. Den har sex Na-
der af Tænder i Gabet, der (som overhovedet hos de
fleste Hayer) ikke ere indkilede i Kiæverne, men blot
forbundne med dem ved en Art as Ledemod, følgeligen
bevægelige, og kunne slaaes tilbage.

4. †. Pristis. (Fr la scie de mer. Engl. the saw fish.
Tdsk. der Sägefisch, Schwertfisch.) Sværdfisk,
Saugfisk. S pinna ani nulla, rostro ensiformi
osseo plano utrinqve dentato
. *

Bloch tab. CXX.

Der brede sværdformige oste flere Alen lange Vaaben,
som dette Dyr har sorpaa Hovedet, er besat paa begge
Siderne med 24 stærke indkilede Tænder.

4. Chimaera. Spiracula solitaria, qvadripartita,
sub collo. Oris labium superius qvinqvepar-
titum. Dentes primores incisores bini supra
infraqve.

1. † Monstrosa. (Nsk Haaemuus, Guulhaae, Iis-
galte, Søeræv, Søerotte, Søemuus, Haakonge.)
Havkat. C. rostro subtus plicis pertusis.

Bloch tab. CXXIV.

I det nordlige atlantiske Hav.

[Seite 232]

5. Acipenser. Spiracula lateralia solitaria, linea-
aria. Os sub capite, retractile, edentulum.
Cirri qvatuor sub rostro ante os.

1. †. Sturio. (Fr. l'esturgeon Engl. the sturgeon.
Tdsk. der Stör. Nsk. Haastørie.) Stør. A.
sqvamis dorsalibus 11. *

Bloch tab. LXXXVIII.

I alle europæiske Have, dog ogsaa i det kaspiske
o. s. v. i Wolga, i Nilen o. s. v. Udgiør tilligemed
de øvrige Særslag af denne Art en meget vigtig Fangst
for mange Folkeslag, saavel for Kiødets, som for
den af Rognen tilberedte Caviars Skyld, og kan blive
henimod 1000 Pund tung.

2. Ruthenus. (Tdsk. der Sterlet.) A. sqvamis dor-
salibus
15. *

Bloch tab. LXXXIX.

Denne særdeles velsmagende Fisk findes hyppigst i
det kaspiske Hav og Wolga, men veier sielden over 30
Pund.

3. Huso. (Tdsk. der Hausen.) Beluga. A. sqva-
mis dorsalibus
13. caudalibus 43. *

Har samme Fødeland, som den forrige. Er især
mærkværdig sor Fiskelimets eller Huusblasens Skyld,
som man for det meste faaer af den indvendige Hud i
dens Svømmeblære, dog ogsaa af Støren og endnu et
andet Særslag af denne Art, nemlig Acipenser stella-
tus, der ogsaa giver det bedste Caviar; man faaer
Huusblasen ogsaa af Mallens Svømmeblære.

II. BRANCHIOSTEGI.

I Henseende til Finne- og andre Been nærme
denne Ordens Dyr sig allerede mere til de følgende
Ordener, som Linné kuns egentligen gav Navn af
[Seite 233] Fiske. Men de mangle dog enten Giællelaaget,
eller Giællehuden, eller begge Dele*).

6. Lophius. (Fr. diable de mer. Engl. sea-devil.
Tdsk. Seeteufel.) Søedievel. Pinnæ pecto-
rales branchiis insidentes. Spiracula solitaria
pone brachia.

1. †. Piscatorius. (rana piscatrix. Fr. la grenouille
pecheuse
. Engl. the frog-fish. Tdsk. der Froschfisch.
Nsk. Straaulk, Havsoe, Hivtaske.) Ulk, Bred-
flab. L. depressus capite rotundato. *

Bloch tab. LXXXVII.

Der uhyre Hoved, som udgiør den største Halvpart
af hele Dyret, som og dens kiødagtige Angletrevler
ved Munden (§. 110.) give den et besynderligt Ud-
seende.

7. Balistes. (Tdsk. Hornfisch.) Caput compres-
sum. Apertura supra pinnas pectorales. Cor-
pus compressum, sqvamis corio coadunatis
.
Abdomen carinatum.

1. Tomentosus. (Engl. the little old wife.) B. pinna
capitis biradiata, corpore posterius subvilloso. *

Bloch tab. CXLVIII. fig. 1.

I begge Indierne.

8. Ostracion. (Fr. poisson coffre. Tdsk. Panzer-
fisch.) Kuffertfisken. Corpus osse integro
loricatum. Pinnæ ventrales nullæ.

1. Triqueter. O. trigonus muticus. *

[Seite 234]

Seba vol. III. tab. XXIV. fig. 6. 12.

Ligesom den følgende i Ostindien.

2. Cornutus. O. tetragonus, spinis frontalibus sub-
caudalibusqve binis.
*

Et overmaade deiligt lille Dyr, hvis Pantzer er teg-
net særdeles regelmæssigen, for det meste med Sexkan-
ter ligesom Bieceller.

9. Tetrodon. Corpus subtus muricatum. Pinnæ
ventrales nullæ.

1. Lagocephalus. (Fr. le poisson souffleur.). T. abdo-
mine aculeato, corpore lævi, humeris prominen-
tibus.

Seba vol. III. tab. XXIII. fig. 5.

Især hyppig i Senegal. Og (besynderligt nok) ere
de, man finder i denne Flod, længere inde i Landet, en
sund og god Fode. Derimod ere de, man finder nær
nede ved Søen, i Mundingen af Floden, meget giftige.

2. Hispidus. (orbis. Engl. the moon fish. Tdsk. der
Kugelfisch.) Kuglefisken. T. totus hispidus papil-
lis setaceis. *

Gesner pag. 744.

I det røde Hav o. s. v. Men og i de tilgrændsende
Landes serske Vande.

3. Mola. (Engl. the sun fish. Tdsk. der Klumpfisch.)
T. lævis compressus, cauda truncata: pinna brevis-
sima dorsali analiqve annexa
.

Gesner pag. 754.

Hamburg. Magaz. XVIII. B. tab. I.

10. Diodon. Corpus spinis acutis mobilibus un-
diqve adspersum. Pinnæ ventrales nullæ
.

1. Hystrix. (Engl. the porcupine-fish. Tdsk. der
Stachelfisch, Guara) Pindsvinsfisk. D. ob-
longus, aculeis teretibus.
*

[Seite 235]

Bloch tab. CXXVI.

I det atlantiske Hav, ogsaa ved Kysterne af Nord-
amerika.

11. Cyclopterus. (Tdsk. Bauch-Sanger.) Caput
obtusum. Pinnæ ventrales in orbiculum con-
natæ.

1. †. Lumpus. (Fr. le lievre de mer. Engl. the lump
sucker
. Tdsk. der See-Hase, Klebpfost, Hofpadde.)
Rognkexe. C. corpore sqvamis osseis angulato. *

Bloch tab. XC.

I den gamle Verdens nordlige Have. Hænger sig
meget fast paa Klipper, Skibe, o. s. v. med sit flade
ribbenede Brystskiold.

12. Centriscus. (Tdsk. Messer-Fisch.) Caput
productum in rostrum angustissimum. Abdo-
men carinatum. Pinnæ ventrales unitæ.

1. Scolopax (Tdsk. die Meer Schnepse.) Søesnep-
pen. C. corpore sqvamoso scabro, cauda recta
extensa. *

Bloch tab. CXXIII. fig. 1.

I det middellandske Hav o. s. v.

13. Syngnathus. Rostrum subcylindricum, ore
operculato maxilla inferiore. Corpus cata-
phractum. Pinnæ ventrales nullæ
.

1. †. Acus. (Engl. the pipe. Tdsk. die Meer-Nadel,
Sack-Nadel. Nsk. Kantnaal.) Stork, Havnaal.
S. pinnis caudæ ani pectoralibusqve radiatis, cor-
pore septemangulato tuberculato. *

Bloch tab. XCI. fig. 2.

I Nord- og Øster-Søen o. s. v. bliver vel over to
Fod lang, men ei over to Tommer tyk.

[Seite 236]

2. †. Hippocampus. (Fr. le cheval marin. Engl. the
sea horse
. Tdsk. das See-Pferdchen, die See-
Raupe.) Søchest, Søebæver, Havbæver, Heste-
orm. S. pinna caudæ qvadrangulæ nulla, cor-
pore septemangulato tuberculato. *

Bloch tab. CIX. fig. 3.

I det middellandske og andre Have. Har sit Navn
deraf, at dens Fordeel skal ligne et Hestehoved og
Hals, men dens Vagdeel skal ligne en Larve (Orm,
Raupe). Naar den døer, krummer den sig sammen
som et S, og ligner saaledes Springeren i Skak.

14. Pegasus. Os proboscide retractili. Rostrum
ensiforme, lineare. Corpus articulatum osseis
incisuris, cataphractum. Pinn
æ ventrales ab-
dominales.

1. Draconis. (Tdsk. der Seedrache.) Søedragen.
P. rostro conico. *

Bloch tab. CIX. fig. 1. 2.

I Ostindien. De store brede Brystfinner ligne ud-
spændte Vinger, og have vel givet Anledning til dens
Benævnelse.

III. APODES.

Denne og de folgende tre Ordener indbefatte
nu de af Linné egentligen saa kaldte Fiske. Denne
Orden indeholder dem, som slet ingen Bugsinner
have.

15. Muraena. Caput læve. Nares tubulosæ.
Membr. branch. radiis
10, corpus teretiuscu-
lum, lubricum. Pinna caudalis coadunata dor-
sali aniqve. Spiracula pone caput vel pinnas
pectorales.

[Seite 237]

1. Helena. (Tdsk. die Muräne.) Murænen. M.
pinnis pectoralibus nullis. *

Bloch tab. CLIII.

En meget slugen Novfisk, i begge Verdeners var-
mere Have.

2. †. Anguilla. (Fr. l'anguille. Engl. the eel Tdsk.
der Aal.) Aal. M. maxilla inferiore longiore,
corpore unicolore
. *

Bloch tab. LXXIII.

I begge Verdeners Floder. Gaaer undertiden paa
Land i Enge, Kornagre o. s. v. Er seilivet, og naar
man stærer den Hiertet ud af Livet, saa beholder det
sin Irritabilitet vel endnu 40 Timer derefter. Efter
de nyeste Jagttagelser er det nok vist, at den føder le-
vende Unger.

3. Siren. M. pinnis pectoralibus tetradactylis, mem-
branæ branchiostegæ ossiculis tribus pinnatifidis
.

Philos. Transact. vol. LVI. tab. IX.

Dette er Linné's siren lacertina, hvoraf han giorde
en egen Orden iblandt Amphibierne.

16. Gymnotus. Caput operculis lateralibus. Ten-
tacula duo ad labium superius. Membr. branch
.
radiis 5, corpus compressum, subtus pinna ca-
rinatum
.

1. Electricus. (Tdsk. der Zitteraal, Zitterfisch, Drill-
fisch) G. nudus, dorso apterygio, pinna caudali
obtusissima anali annexa
.

Bloch tab. CLVI.

Især ved Surinam og Cayenne, hvorfra von Ber-
kel*) først har giort den bekiendt. Den har omtrent
en Mands Længde, og er især mærkværdig for sin be-
synderlige electriske Krafts Skyld, formedelst hvilken
den ligesom Krampefisken meddeler Mennesker og
[Seite 238] Dyr, som nærme sig til den, et bedøvende Slag.
At det ogsaa hos denne Fisk er ganske uimodsigeligen
sand Electricitet, er allerede beviist fuldkommen der-
ved, at man har seet den give Gnister o. s. v.

17. Trichiurus. Caput porrectum, operculis la-
teralibus. Dentes ensiformes, apice semisagit-
tati: primores maiores. Membr. branchiostega
radiis
7. Corpus compresso-ensiforme. Cauda
subulata, aptera
.

1. Lepturus. Trichiurus.

Bloch tab. CLVIII.

I begge Indierne.

18. Anarrhichas. Caput obtusiusculum. Dentes
primores supra infraqve conici, divergentes,
sex pluresve, molares inferiores palatiqve ro-
tundati. Membr. branch. rad
. 6. Corpus tere-
tiusculum, pinna caudæ distincta
.

1. †. Lupus. (Engl. the ravenous. Tdsk. der Klipp-
fisch, Seewolf. Nsk. Havkat.) Søeulv, Steen-
bider. A. pinnis pectoralibus amplis subrotundis. *

Bloch tab. LXXIV.

Ved det nordlige Europas Kyster.

19. Ammodytes. Caput compressum. Labium
superius duplicatum, dentes acerosi. Membr
.
branch. rad. 7. Corpus teretiusculum, cauda
distincta
.

1. †. Tobianus. (Engl. the sand launce. Tdsk. der
Sandfisch, Sandaal, Tobiasfisch. Nsk. Siil, Sølv-
fisch, Sandsild.) Sandgrævling, Tobiis. A.
maxilla inferiore longiore. *

Bloch tab. LXXV. fig. 2.

Ligeledes i det norelige Europa.

[Seite 239]

20. Ophidium. Caput nudiusculum, dentes maxil-
lis, palato, faucibus. Membr. branch. rad
. 7.
patula. Corpus ensiforme.

1. Barbatum. (Fr. la donzelle.) O. maxilla inferiore
cirris
4. *

Bloch tab. CLIX. fig. 1.

I det sydlige Europa.

21. Stromateus. Caput compressum. Dentes in
maxillis, palato. Membr. branchiostega
....
Corpus ovatum, lubricum. Cauda bifida.

1. Paru. S. unicolor.

Bloch tab. CLX.

I Amerika.

22. Xiphias. Caput maxilla superiore termina-
tum rostro ensiformi. Os edentulum. Membr
.
branch. rad. 8. Corpus teretiusculum.

1. †. Gladius. (Fr. l'épee de mer, l'empereur, l'espa-
don. Engl. the sword-fish, whale-killer. Tdsk. der
Schwertfisch, Hornfisch.) Svæerdfisk. X. mandi-
bula inferiore acuta, triangulari
. *

Bloch tab. LXXVI.

Et frygteligt stærkt Dyr, som findes saavel i de
nordlige som sydlige Have, som vel kan blive henimod
18 Fod lang med sit Sværd, og veier henved fem
Centner.

IV. JUGULARES.

Fisk, hvis Bugfinner sidde foran for Bryst-
finnerne.

23. Callyonymus. Caput labio superiore dupli-
cato; oculi approximati. Membr. branchio
-
[Seite 240] stega rad. 6. apertura nuchæ foraminibus respi-
rante. Opercula clausa. Corpus nudum. Pin-
næ ventrales remotissima
.

1. †. Lyra. (Fr. le lacert. Engl. the piper. Nsk.
Fiæsing.) Fløifisk. C. dorsalis prioris radiis lon-
gitudine corporis
. *

Bloch tab. CLXI.

I det atlantiske Ocean.

24. Vranoscopus. Caput depressum, scabrum,
maius. Os simum, maxilla superior brevior
.
Membr. branch. rad. 5. anus in medio.

1. Scaber. (Fr. le boeuf. Engl. the star gazer. Tdsk.
der Steinfeher.) Stiernekikkeren. V. cirris mul-
tis in maxilla inferiore
. *

Bloch tab. CLXIII.

Fortrinlig hyppigen i Middelhavet.

25. Trachinus. Caput scabriusculum, compres-
sum. Membr. branch. rad
. 6. anus prope
pectus
.

1. †. Draco. (Fr. la vive. Engl. the wever. Tdsk.
das Petermännchen. Nsk. Petermand, Søedrage.)
Fiærsing, Sværdfisk, Steenpikker, Muller.
Trachinus.

Bloch tab. LXI.

I Middelhavet og Nordsøen o. s. v.

26. Gadus. Corpus læve. Membr. branch. rad.
7. teretibus, pinnæ cute communi vestitæ,
pectorales acuminatæ
.

1. †. Aeglefinus. (Engl. the hadock. Tdsk. ber Schell-
fisch. Nsk. Kollie, Hyse.) Ruller. G. triptery-
[Seite 241] gius cirratus albicans, cauda biloba, maxilla supe-
riore longiore
. *

Bloch tab. LXII.

I det hele nordlige Europæiske Ocean, men især paa
de engelske og skotske Kyster.

2. †. Callarias. (Tdsk. der Dorsch) Torsk. G.
tripterygius cirratus varius, cauda integra, maxilla
superiore longiore
. *

Bloch tab. LXIII.

Har samme Opholdssted som den forrige.

3. †. Morrhua. (Asellus. Fr. la morue. Engl. the
cod-fish
. Tdsk. der Kabliau, Stockfisch, Stein-
fisch) Cabliau. G. tripterygius cirratus, cauda
subæqvali, radio primo anali spinoso
. *

Bloch tab. LXIV.

Under dette sælleds Navn har man indbefattet flere
beslægtede Særslag af denne Art, der ere af største
Vigtighed for Menneskekiønnet, for deres undsigelige
store Mængdes, for deres saa forskiellige Tilberednings-
Maaders (til Stokfisk, til Laberdan, og til Klipfisk)
og for deres langvarige Conservations Skyld. De
opholde sig i de nordlige Egne saavel af det stille, som
af det atlantiske Ocean, men blive især fundne omkring
Nye-Fundland, Nye Engelland, Nye-Skotland, ogsaa
omkring Island og ved Storbrittanniens nordlige
Kyster*).

4. †. Merlangus. (Fr. le merlan. Engl. the whiting.
Tdsk. der Witling, Gadde. Nsk. Blege, Vitting,
Bleiker, Hvitling.) Hvidling. G. tripterygius
imberbis albus, maxilla superiore longiore
. *

Bloch tab. LXV.

I de europæiske Have.

5. †. Lota. (Fr. la lote. Engl. the burbot. Tdsk.
die Qvappe, Drusche, Rutte, Aalraupe, Aalputte.
[Seite 242] Nsk. Lake.) Qvabbe, Aaleqvabbe. G. diptery-
gius cirratus, maxillis æqvalibus
. *

Bloch tab. LXX.

Især i Sveitser-Søerne. En af de behageligste
europæiske Fiske i Smagen.

27. Blennius. (Tdsk. Schleimfisch.) Caput declive,
tectum. Membr. branch. rad
. 6. Corpus lan-
ceolatum, pinna ani distincta
.

1. †. Viviparus. (Tdsk. die Aalmutter. Nsk. brun- og
mørkplettet Tangbrosme, Steenbrosme.) Aale-
qvabbe, Aalekone, Aalemoder. B. ore ten-
taculis duobus
. *

I det middellandske Hav, i Nordsøen o. s. v. Fø-
der levende Unger.

V. THORACICI.

Fiske, hvis Bugfinner sidde lige under Bryst-
finnerne.

28. Cepola. Caput subrotundum compressum,
Os simum, dentes curvati, simplici ordine
.
Membr. branch. radiis 6. Corpus ensiforme,
nudum, abdomins vix capitis longitudine
.

1. Taenia. (Fr. le ruban. Tdsk. der Bandfisch.)
Baandfisken. C. pinna caudæ attenuata, capite
obtusissimo
.

Bloch tab. CLXX.

29. Echeneis. Caput depressum, supra planum
marginatum, transverse sulcatum. Membr
.
branch. rad. 10.

[Seite 243]

1. Remora. (Fr. le sucet. Engl. the sucking fish.
Tdsk. der Saugefisch.) Remora. E. cauda bifur-
ca, striis capitis
[...]. *

Bloch tab. CLXXII.

Et besynderligt Dyr, som ved Hielp af sit tværstri-
bede Baghoved kan holde sig særdeles fast paa Skibe og
Strandbredder. Deraf har den gamle Fabel sin Op-
rindelse, at eet eneste af disse Dyr skulde formaae at
standse et Skib i fuld Fart.

30. Coryphaena. Caput truncato declive. Membr.
branch. rad. 5. Pinna dorsalis longitudine dorsi.

1. Hippurus. (Fr. la dorade. Engl. the delphin. Tdsk.
der Gøldkarpfe) Guldfisk. C. cauda bifida, ra-
diis dorsalibus
60. *

Bloch tab. CLXXIV.

Et prægtigt Dyr, som findes i det atlantiske Hav.

31. Gobius. Caput poris 2 inter oculos approxi-
matos: altero anteriore. Membr. branch. rad
.
4. Pinnæ ventrales unitæ in ovatarn.

1. †. Niger. (Tdsk. die Meergrundel. Nsk. Aat.)
Kutling, Smørbuting. G. pinna dorsali secun-
da radiis
14.

Bloch tab. XXXVIII. fig. 1. 3. 5.

32. Cottus. Caput corpore latius, spinosum.
Membr. branch. rad. 6.

1. Cataphractus. (Engl. the pogge. Tdsk. der Knurr-
hahn, Steinpicker.) C. loricatus rostro verrucis
bifidis, capite subtus cirroso
. *

Bloch tab. XXXVIII. fig. 3. 4.

Ved Europas og Amerikas nordlige Kyster.

2. †. Gobio. (Engl. the bull-head, the miller's thumb.
Tdsk. der Kaulkopf, Rotzkolpe, Gropp, Kruppe.)
[Seite 244] Slesre, Steenpikker, Tursbull. C. lævis, ca-
pite spinis duabus
.

Bloch tab. XXXVIII. fig. 1. 2.

En meget almindelig Flodfisk. Hunnen nedgraver
sin Rogn i en Hule i Grunden, og bevogter den nøie,
indtil Ungerne ere udkrøbne.

33. Scorpaena. Caput magnum, aculeatum. Oculi
vicini. Dentes maxillis, palato, faucibusqve
.
Membr. branch. rad. 7.

1. Horrida. S. tuberculis callosis adspersa. *

I Ostindien.

34. Zeus. Caput compressum. Declive. Labium
superius membrana transversa fornicatum. Lin
-
gua subulata. Membr. branch. rad. 7. perpen-
dicularibus: infimo transverso. Corpus com-
pressum
.

1. Vomer. Z. cauda bifurca, spina ante pinnam ana-
lem dorsalemqve recumbente
. *

Et Særslag, som ligner dette, findes i Norge under
Navn af sølvplerter Guldfisk.

2. Faber. (Engl. the doree, dory.) Z. cauda rotun-
data lateribus mediis ocello fusco, pinnis analibus
duabus
. *

Gesner p. 439.

Begge i det atlantiske Hav.

35. Pleuronectes. (Fr. sole. Engl. flounder.
Tdsk. Butte, Scholle, Halbfisch.) Flynder.
Oculis utrisqve in codem latere frontis. Membr.
branch. rad. 4-7. Corpus compressum, latere
altero dorsum, altero abdomen referente
.

Flynnderne ere de eneste Dyr i Naturen, som have
begge Øinene paa den Side af Hovedet; mange Sær-
slag af dem have dem nemlig begge paa høire, andre
[Seite 245] paa venstre Side: meget sielden finder man Vandskab-
ninger iblandt dem, som have deres Øine anomalisk
paa den urette Side. Ogsaa begge Næseborene sidde
saaledes skiævt hen til den ene Side. De svømme i
en skraa Stilling saaledes, at de vende Øiensiden
opad.

1. †. Platessa. (passer. Fr. la plie. Engl. the plaise.
Tdsk. die Scholle, Plateis, Goldbutte. Nsk. Hel-
lebut, Søndmør-Konge-Vaar-Guld-Flynder,
Slætter.) Rødspætte, Skuller. P. oculis dextris,
corpore glabro, tuberculis
6. capitis. *

Bloch tab XLII.

Ligesom de følgende især i de nordiske Have.

2. †. Flesus. (Engl. the flounder. Tdsk. der Flün-
der. Nsk. Skoy, Sandskraa.) Butte, Sandskreble.
P. oculis dextris, linea laterali aspera, spinulis ad
pinnas
. *

Bloch tab. XLIV.

3. †. Limanda. (Engl. the dab. Tdsk. die Glahrke,
Kliesche.) Skrubbe. P. oculis dextris, sqvamis
ciliatis, spinulis ad radicem pinnatum dorsi aniqve,
dentibus obtusis
. *

Bloch tab. XLVI.

4. †. Hippoglossus. (Fr. le fletang. Engl. the holibut.
Tdsk. die Heilbutte. Nsk. Qveite, Sandskieppe,
Skrobbeflynder.) Helleflynder. P. oculis dextris,
corpore toto glabro
. *

Bloch tab. XLVII.

Kan veie indtil fire Centner.

5. †. Maximus. (Fr. og Engl. turbot. Tdsk. die
Steinbutte. Nsk. Vrangflynder.) Pigvar, Tøn-
ne, Steenbut. P. oculis sinistris, corpore aspero. *

Bloch tab XLIX.

Dog meget mindre end den forrige.

[Seite 246]

36. Chaetodon. Dentes setacei, flexiles conser-
tissimi, numerosissimi. Membr. branch. rad
.
6. Corpus pictum, pinna dorsi aniqve carnosa
sqvamosa
.

1. Rostratus. C. cauda integra, spinis pinnæ dorsalis
9, maculaqve ocellari, rostro cylindrico. *

Philos. Transact. 1765. tab. IX.

I Ostindien. Overkiæven ender sig i et Rør, hvor-
igiennem dette Dyr besprøiter Insekter, som sidde paa
alle Slags Vandplanter, saa de falde ned og blive
dens Bytte.

2. Macrolepidatus. C. cauda integra, spinis dorsali-
bus
11, radio dorsali qvarta filiformi longissimo. *

Seba vol. III. tab. XXV. fig. 8.

I Ostindien.

37. Sparus. Dentes primores robusti, molares
obtusi, conferti. Labia duplicata. Membr
.
branch. rad. 5. Corpus compressum. Pinnæ
pectorales rotundatæ
.

1. Aurata. (Tdsk. der Goldbrachsen.) S. lunula aurea
inter oculos
. *

Rondelet pag. 115.

Har næsten i alle Sprog faaet Navn af sin guld-
farvede Halvmaane forved Øinene.

2. Sargus. (Tdsk. der Geißbrachsen.) S. ocello sub-
caudali, corpore fasciis nigris
. *

Rondelet pag. 122.

Ligner sidstnævnte Fisk i Dannelse og Levemaade.
Hannerne skulle i Parringstiden slaaes meget hidsigen
om Hunnerne ligesom Pattedyrene og Fuglene.

38. Labrus. Dentes acuti, labia simplicia. Membr.
branch. rad. 6. Pinnæ dorsalis radii postice ra-
mento filiformi aucti. Pectorales acuminatæ
.

[Seite 247]

1. Julis. (Tdsk. der Meerjunkfer.) Junkergylten
L. lateribus cærulescentibus, vitta longitudinali
fulva utrinqve dentata
. *

Gesner pag. 549.

I Middelhavet. Ei længere end en Finger, men
af meget smukke Farver. Er de Vadende besværlig
med sit Bid, der smerter som Myggestik.

39. Sciaena. Caput..... Membr. branch. rad.
6. Opercula sqvamosa et totum caput. Corpus:
fossula dorsi pro pinna dorsali recondenda.

1. Umbra. S. nigro varia, pinnis ventralibus integer-
rimis
.

Ligeledes i Middelhavet.

40. Perca. Opercula sqvamosa, serrata. Membr.
branch. rad. 7. Corpus pinnis spinosis.

1. †. Fluviatilis. (Fr. la perche. Engl. the perch.
Tdsk. der Baarsch.) Ferskvands Aborre. P.
pinnis dorsalibus distinctis, secunda radiis 16. *

Bloch tab. LII.

2. †. Lucioperca. (Tdsk. der Zander, Sandbarsch,
Schiel. Nsk. Giørs.) Sandart. P. pinnis dor-
salibus distinctis, secunda radiis
32. *

Bloch tab LI.

En meget velsmagende Rovfisk, der har hiemme i
det nordlige Europa.

3. †. Cernua. (Engl. the ruffe. Tdsk. der Kaul-
barsch. Nsk. Kulbars, Aborre uden Flos.) Horke,
Farrike, Stibling. P. pinnis dorsalibus unitis
radiis
27. spinis 15. cauda bifida. *

Bloch tab. LIII. fig. 2.

41. Gasterosteus. Membr. branch. rad. 3. Cor-
pus ad caudam utrinqve carinatum. Pinnæ ven-
trales pone pectorales, sed supra sternum
.

[Seite 248]

1. †. Aculeatus. (spinarella. Engl. the stickleback.
Tdsk. der Stichling. Nsk. Stikling, Hornsille,
lille Tindourne.) Hundesteile, Gundstikel, Tind-
øret. G. spinis dorsalibus tribus. *

Bloch tab. LIII. fig. 3.

2. Volitans. G. spinis dorsalibus 13, cirris 6, pinnis
pectoralibus corpore longioribus
. *

Seba vol. III. tab. XXVIII. fig. 1.

Omkring ved Amboina. Er en af de flyvende Fiske.

42. Scomber. Caput compressum; læve. Membr.
branch. rad. 7. Corpus læve, linea laterali po-
stice carinatum. Pinnæ spuriæ sæpe versus
caudam
.

1. †. Scomber. (Fr. le maqvereau. Engl. the mackrel.
Tdsk. die Makrele.) Makreel. S. pinnulis 5. *

Bloch tab. LIV.

I det nørdiske og i det atlantiske Hav o. s. v. Ligesom
den følgende en slugen, men velsmagende Rovfisk. Af
begge, disse giorde de Gamle et fortrinligt Garum.
(§. 118.) Det er egentligen kun naar den er af mid-
delmaadig Størrelse, at den kaldes Makreel; er den
større, kaldes den Stokaal, mindre, kaldes den
Geier.

2. †. Thynnus. (Fr. le thon. Engl. the tunny. Tdsk.
der Thunnfisch. Nsk. Makreelstørie.) Tanteie.
S. pinnulis utrinqve 8. *

Bloch tab. LV.

I Nordsøen, Middelhavet, Ost- og Vestindien
o. s. v. Bliver længere end en Mand, ogsaa vel hen-
imod fem Centner tung*).

[Seite 249]

43. Mullus. Caput compressum, declive, sqva-
mis tectum. Membr. branch. rad
. 3. Corpus
sqvamis magnis facile deciduis
.

1. †. Barbatus. (Tdsk. der Rothbart, die Meerbarbe.)
Mulle, Barbe. M. cirris geminis, corpore rubro.

Gesner pag. 667.

En meget smuk og særdeles velsmagende Fisk i det
middellandske Hav, dog ogsaa i de nordlige Have.
Bliver omtrent en Fod lang.

44. Trigla. Caput loricatum lineis scabris.
Membr. branch. rad
. 7. Digiti liberi ad
pinnas pectorales
.

1. †. Hirundo. (Fr. la cabote. Engl. the tub fish. Tdsk.
die Seeschwalbe. Nsk. Riot, Ouskarriot, Knorr.)
Søehane, Knurrhane. T. digitis ternis, linea
laterali aculeata
. *

Bloch tab. LX.

2. Volitans. T. digitis vicinis membrana palmatis. *

Gesner pag. 514.

Begge ere de flyvende Flske.

VI. ABDOMINALES.

Fiske, hvis Bugfinner sidde bagved deres
Brystfinner. De lede for det meste i ferskt Vand.

45. Cobitis. Oculi in suprema capitis parte.
Membr. branch. rad. 4-6. Cauda versus
pinnam minus angustata
.

1. Anableps. C. cirris 2. capite depresso, oculis pro-
minulis
.

Seba vol. III. tab. XXXIV. fig. 7.

[Seite 250]

Ved Surinam. Føder levende Unger, og bliver
især mærkværdig ved den ganske særegne Bygning af
Hornhinden i Øiet, der ligesom er deelt midt over i to
Afdelinger; saavelsom ved den hele øvrige Indretning
af dens Øienkugle*).

2. †. Barbatula. (Fr. la loche. Tdsk. der Schmerling,
Grundel, Bartgrundel.) Smerling. C. cirris 6,
capite inermi compresso. *

Bloch tab. XXXI. fig. 3.

En bekiendt velsmagende lille Fisk, hvoraf der gives
flere Varieteter, med og uden Skiægtrevler. De
største findes i Aaren i Schweitz.

3. Fossilis. (Tdsk. der Wetterfisch, Peizker, Schlamm-
beisker, die Pipe, Steinpietsche, Kurrpietsche.)
Veirpropheten. C. cirris 8, spina super oculos. *

Bloch tab. XXXI. fig. 1.

Kan ligesom Knurrhanen give en Lyd fra sig. Naar
man har den i Glas, med Sand paa Bunden, saa
bliver den uroelig ved enhver forestaaende Veirforan-
dring.

46. Amia. Caput osseum, nudum, scabrum, su-
turis conspicuum. Dentes in mandibulis palato-
qve acuti, conferti. Cirri nasales
2. Membr.
branch. rad. 12. Corpus sqvamosum.

1. Calua. A. cauda macula nigra.

I Carolina.

47. Silurus. Caput nudum. Os cirris filiformi-
bus tentaculatum. Membr. branch. rad
. 4-14.
Radius pinnarum pectoralium aut dorsalis pri-
mus spinosus, retrodentatus
.

1. †. Glanis. (Tdsk. der Wels, Schaidfisch.) Malle.
S. pinna dorsali unica scapulari mutica, cirris 6.

[Seite 251]

Bloch tab. XXXIV.

Den største Ferskvandsfisk, som holder 300 Pund
i Vægt, og har et besynderligt Udseende formedelst sit
uformelige, store og brede Hoved, og de lange Skiæg-
trevler. Den skal have opædt endog Mennesker og
Heste o. s. v.

2. Cataphractus. S. pinna dorsali postica uniradiata,
sqvamis ordine simplici, cirris
6 cauda integra. *

Catesby vol. III. tab. XIX.

I Nordamerika.

3. Electricus. (Tdsk. der Zitter-wels, Raasch.) Den
electriske Malle. S. pinna dorsali unica lumbari,
remota absqve radiis, cirris
6.

Broussonet i Mém. de l'ac. des sc. de Paris,
1782. tab. XX.

Er ogsaa i Stand til at meddele et electriskt Slag.
Findes i Nilen og andre afrikanske Floder. Bliver
omtrent 20 Tommer lang. Er dog spiselig.

48. Teuthis. Caput antice subtruncatum. Membr.
branch. rad. 5. Dentes simplici serie æqvales,
rigidi, approximati
.

1. Hepatus. T. spina utrinqve caudali recumbente
mobili
.

Seba vol. III. tab. XXXIII. fig. 3.

I begge Indierne.

49. Loricaria. (Fr. cuirassier.) Caput læve de-
pressum. Os edentulum retractile. Membr
.
branch. rad. 6. Corpus cataphractum.

1. Cataphracta. L.pinna dorsi unica, cirris duobus. *

Seba vol. III. tab. XXIX. fig. 14.

I Sydamerika.

[Seite 252]

50. Salmo. Caput læve. Dentes in maxillis, lin-
gua. Membr. branch. rad
. 4-10. Pinna dor-
salis postica adiposa; pinnæ ventrales multira-
diatæ
.

1. †. Salar. (Fr. le saumon. Engl. the salmon. Tdsk.
der Lachs, Salm. Nsk. Hakelax, Læxing) Hap-
lax, Lax. S. rostro ultra inferiorem maxillam
prominente
. *

Bloch tab. XX. XCVIII.

I de nordlige Have og Floder. Opholder sig om
Sommeren i Floderne, men om Vinteren i Havet.
Kuns Hannerne have en bøiet Underkiæve.

2. †. Trutta. (Fr. la truite saumonée. Engl. the sea
trout
. Tdsk. die Lachs-Forelle. Nsk. Søebørting,
Aurride.) Lax-Ørt, Maskrogørt. S. ocellis
nigris iridibus brunneis, pinna pectorali punc-
tis
6. *

Bloch tab. XXI.

Veier 8 til 10 Pund.

3. †. Fario. (Fr. la truite. Engl. the trout. Tdsk.
die Forelle. Nsk. Muldkræe, Ørkioie.) Forelle.
S. maculis rubris, maxilla inferiore sublongiore. *

Bloch tab. XXII. XXIII.

I skyggefulde kølige Skovbække, paa kieset Bund.
Bliver sielden meer end 2 Pund tung. Varierer saare
meget i Farve og Smag.

4. †. Alpinus. (Tdsk. die Alpenforelle, der Roth-
fisch. Nsk. Rør, Røie.) S. dorso nigro lateribus
cæruleis, ventre fulvo. *

Bloch tab. CIV.

I det alpinske og nordlige Europa. Er især et
meget vigtigt Dyr for de Svenske Lapper, hvis næsten
eneste Næring den udgiør til visse Tider; lever næsten
blot af Myg (culex pipiens.)

[Seite 253]

5. †. Eperlanus. (Engl. the smelt. Tdsk. der Stint,
Alander. Nsk. Lodde.) Smelt. S. capite diapha-
no, radiis pinnæ ani
17. *

Bloch tab. XXVIII. fig. 2.

I det nordlige Europa.

6. †. Lavaretus. (Tdsk. der Schnepel, Weißfisch. Nsk.
Siik, Storsiik) Helt. S. maxilla superiore lon-
giore, radiis pinnæ dorsi
14. *

Bloch tab. XXV.

I Nord- og Østersøen.

Nogle beslægtede og for deres særdeles velsmagende
Kiøds Skyld berømte Fiske ere endnu ikke bestemte nok
for at kunne afgiøre, om de ere blotte Afarter af denne,
eller de bør ansees for egne Særslag.

Derhen høre f. Ex. die Felchen og der Aalbock i
Genfersøen. Den sidste synes at være den samme som
den berømte*) Ferra i Genfersøen.

7. †. Thymallus. (Fr. l'ombre. Tdsk. die Aesche. Nsk.
Harr.) Spelt, Stalling. S. maxilla superiore
longiore, pinna dorsi radiis
23. *

Bloch tab. XXIV.

I det midvarme Europa og Siberien.

51. Fistularia. Caput: rostrum cylindricum,
apice maxillosum. Membr. branch. radiis
7.
Corpus.....

1. Tabacaria. F. cauda bifida setifera.

Catesby vol. II. tab. XVII. fig. 2.

I Nordamerika.

52. Esox. Caput supra planiusculum; mandibula
superiore plana breviore, inferiore punctata
:
dentes in maxillis, lingua. Membr. branch.
rad. 7-12.

[Seite 254]

1. †. Lucius. (Fr. le brochet. Engl. the pike. Tdsk.
der Hecht.) Giedde. E. rostro depresso subæ-
qvali
. *

Bloch tab. XXXII.

En af de farligste Rovfiske, der ei allene opsluger
andre Fiske, men ogsaa alle Slags Amphibier, endog
Tudser, mange Vandfugle og Pattedyr, ja undertiden
endog Krebs.

2. †. Belone. (Fr. l'orphie. Engl. the garpike. Tdsk.
der Hornfisch. Nsk. Horngive, Hornigel, Nebbe-
sild.) Hornfisk. L. rostro utraqve maxilla subu-
lato
. *

Bloch tab. XXXIII.

Dens Been ere grønne.

53. Elops. Caput læve. Dentium scabrities in
maxillarum margine, palato. Membr. branch
.
rad. 30; præterea exterius in medio armata
dentibus
5.

1. Saurus. E. cauda supra infraqve armata.

Paa Jamaika.

54. Argentina. Caput: dentes in maxillis, lin-
gua. Membr. branch. rad
. 8. Corpus ano
caudæ vicino. Pinnæ ventrales multiradiatæ
.

1. Carolina. A. pinna anali radiis 15.

Catesby vol. II. tab. XXIV.

Har Navn efter sit Fødeland.

55. Atherina. Caput maxilla superiore planiu-
scula. Membr. branch. rad
. 6. Corpus fascia
laterali argentea
.

1. Hepsetus. A. pinna ani radiis fere 12.

I Middelhavet.

[Seite 255]

56. Mugil. Caput: Labia membranacea: infe-
rius introrsum carinatum. Dentes nulii. Denti-
culus inflexus supra sinus oris. Membr. branch
.
rad. 7. curvis. Opercula lævia rotundata. Cor-
pus albicans
.

1. Cephalus. M. pinna dorsali anteriore qvinqvera-
diata
. *

Gesner pag. 649.

I det middellandske og andre Have.

57. Exocoetus. Caput sqvamosum. Os edentu-
lum, maxillis utroqve latere connexis Membr
.
branch. rad. 10. Corpus albicans, abdomen
angulatum, pinnæ pectorales maxime volatiles,
radiis antice carinatis
.

1. Volitans. (Tdsk. der fliegende Häring.) Fløisild.
E. abdomine utrinqve carinato. *

Gesner pag. 653.

Den hyppigste af alle flyvende Fiske. Findes næsten
i alle varmere Oceaner; tildeels i utroelig Mængde.

58. Polynemus. Caput compressum, undiqve
sqvamosum: rostro obtusissimo prominente
.
Membr. branch. rad. 7. s. 5. Corpus digitis
liberis ad pinnas pectorales
.

1. Qvinqvarius. P. digitis qvinqve corpore longiori-
bus
. *

Seba vol. III. tab. XXVII. fig. 2.

I Vestindien.

59. Mormyrus. Caput læve. Dentes plures,
emarginati. Apertura branchiarum linearis
absqve operculo. Membr. branch. radio
1.
Corpus sqvamosum.

[Seite 256]

1. Cyperinoides. M. cauda bifida acuta.

I Nilen.

60. Clupea. Caput maxillarum superiorum my-
stacibus serratis. Membr. branchiarum rad
. 8.
Branchiæ interne setaceæ. Abdominis carina
ferrata. Pinnæ ventrales sæpe novemradiatæ
.

1. †. Harengus. (Fr. l'hareng. Engl. the herring.
Tdsk. der Häring, Strömling.) Sild. C. im-
maculata, maxilla inferiore longiore
. *

Bloch tab. XXIX.

Een af de vigtigste Fiske for den nordlige Jord, der
vel bliver forfulgt af Mennesker og af mange Dyr
(f. Ex. af Nordkaperen, af mange Maagearter o.
s. v.) men som ogsaa derimod formerer sig utroeligen.
Især ere nu, fra det 12te Aarhundrede af, nogle tu-
sinde Europæer beskiæftigede med deres Fangst, i An-
ledning af deres store, bestemte, regelmæssige Som-
merreiser til de europæiske Kyster, især til Orcaderne,
Norge o. s. v. Wilhelm Beukelszoon fra Bierfliet i
Flandern har først opfunden at salte Sild i Aaret
1416. De mindre Sild kaldes undertiden Strøm-
ling, og den større: Qvalesild, Graabeensild.

2. †. Sprattus. (Fr. la sardine. Engl. the sprat. Tdsk.
die Sprotte, der Breitling. Nsk. Smaasild, Blod-
sild, Brisling, Christiania Anchoise.) Hvassild.
C. pinna dorsali radiis 13. *

Bloch tab. XXIX. fig. 2.

Ligeledes i de nordlige Have. Er af mange Natur-
forskere falskeligen holdet for Sildeyngel.

3. †. Alosa. (Fr. l'alose. Engl. the shad. Tdsk.
die Alse, der Mutterhäring, Mayfisch. Brisling,
Sardelle. C. lateribus nigro maculatis, rostro
bifido
. *

Bloch tab. XXX fig. 1.

Hyppigst i Middelhavet.

[Seite 257]

4. †. Encrasicolus. (Fr. l'anchois. Tdsk. die Sardelle,
der Anschovis.) Bykling, Moderløse. C. max-
illa superiore longiore
. *

Bloch tab. XXX. fig. 2.

En meget elsket lille Fisk. Har omtrent samme Føde-
land som den forrige. Bliver især fangen hyppigen
ved Gorgona ei langt fra Livorno.

61. Cyprinus. Caput ore edentulo. Os nasale
bisulcum. Membr. branch. rad
. 3. Corpus
læve albens. Pinnæ ventrales sæpe novemra-
diatæ
.

1. Barbus. (Tdsk. die Barbe.) C. pinna ani radiis 7,
cirris 7, pinnæ dorsi radio secundo utrinqve fer-
rato
. *

Bloch tab. XVIII.

2. †. Carpio. (Fr. la carpe. Engl. the carp. Tdsk.
der Karpfe.) Karpe. C. pinna ani radiis 9, cir-
ris
4, pinnæ dorsalis radio postice ferrato. *

Bloch tab. XVI.

Nu næsten i hele Europa. Den skal give Bastar-
der med beslægtede Fiske, især med Karudsen. Man
finder ogsaa hyppigen Misfostre imellem Karperne,
end imellem nogen anden bekiendt Sort Fiske.

Speilkarperne*), som især udmærke sig derved,
at de have mange Dele af deres Legeme altid blottede for
Skiæl, maae dog ikke ansees blot for en Varietet,
men for et egent Særslag af denne Art (genus).

3. †. Tinca. (Fr. la tanche. Engl. the thench. Tdsk.
die Schleihe.) Suder, Slie. C. pinna ani radiis
25, cauda integra, corpore mucoso cirris 2. *

Bloch tab. XIX.

[Seite 258]

I sagte flydende Vande paa lered Grund; sieldnere
i store Floder, som i Rhinen, Tiberen o. s. v. Og-
saa den giver en Lyd fra sig med Giællelaagene. Guld-
slien, (Tdsk. die Goldschleihe, Bloch tab. XV.)
findes i Schlesien, og er een af Tydsklands prægtigste
Fiske.

4. †. Carassus. (Fr. le carassin. Engl. the crucian.
Tdsk. die Karausche.) Karudse. C. pinna ani radiis
10, cauda integra, linea laterali recta. *

Bloch tab. XI.

5. Auratus. (Fr. la dorée. Engl. the goldfish. Tdsk.
das chinesische Goldfischen, der Goldkarpfe, Kin ju.)
C. pinna ani gemina, caudæ transversa bifurca. *

Bloch tab. XLIII. XCIV. fig. 1-3.

Job. Baster i Haarlem. Verhandl. VII. D. I. St.
med illum. Fig.

Et overmaade smukt tegnet Dyr, som har hiemme
i China's og Japans Floder. Man holder dem der
for deres skiønne Aurorafarves og deres Munterheds
Skyld i Porcellainkar; de befinde sig og ret vel i Eu-
ropa, hvor de først bleve bragte til Engelland i Aaret
1691.

6. †. Phoxinus. (Fr. le vairon. Engl. the minow.
Tdsk. die Elritze. Nsk. Elveritze.) Elritze, Ell-
bute. C. pinna ani radiis 8, macula fusca ad cau-
dam, corpore pellucido
. *

Bloch tab. VIII. fig. 5.

En smuk og meget velsmagende lille Fisk.

7. Orfus. (Tdsk. der Orf, Urf, Würfling, Elft.)
C. pinnæ ani radiis 13. *

Bloch tab. XCVI.

Især i det sydlige Tydskland. Af en meget smuk
Orangefarve.

[Seite 259]

8. †. Alburnus. (Fr. l'ablette. Engl. the bleak. Tdsk.
Uklei, Weißfisch. Nsk. Mort. Skalle, Lujer,
Blikke. C. pinna ani radiis 20. *

Bloch tab. VIII. fig. 4.

En meget almindelig Fisk, hvis Skiæl man bruger
til Glasperlernes Forfærdigelse*).

9. †. Brama. (Tdsk. der Blei, Brachsen.) Brasen.
C. pinna ani radiis 27, pinnis fuscis. *

Bloch tab. XIII.

En meget vigtig Fisk, for sin stærke Formerelse og
velsmagende Kiød.


Ottende Afdeling. Om Insekterne.

[Seite 260]

§. 121.

De to sidste Classer af Dyreriget, Insekterne og
Ormene adskille sig allerede derved fra de andre, at
de ikke have rødt Blod, men i dets Sted en hvid-
agtig Saft i Legemet: hvorfor de Gamle ogsaa have
kaldet dem blodløse Dyr (animalia exsangvia).

§. 122.

Insekterne have deres Navn deraf, at deres
Hoved, Bryst og Bagkrop ere, i det mindste i deres
fuldkomne Tilstand, adskilt fra hinanden ved Ind-
skaar, ja de synes endog hos de fleste kuns at hænge
sammen med hinanden ved en Traad. Derforuden
udmærke de sig ogsaa ved særdeles Traade, som de
bære paa Panden i deres fuldkomne Tilstand, (An-
tennæ
, Famlestænger) og som alle have eet Leed ved
Roden, men som dog for det meste og have andre
Leed derforuden; og endeligen ved det store Antal
Fødder, da de fuldkomne Insekter have i det aller-
mindste sex af dem, men mange have indtil halv-
andet Hundrede o. s. v.

§. 123.

[Seite 261]

Foruden de anførte Kiendemærker, have In-
sekterne faa Egenskaber, som de skulle alle have til-
fælleds med hverandre. Det ganske umaadelige An-
tal af Arter, disses saa uendeligen forskiellige Be-
stemmelser, og dertil hensigtende ligesaa forskiellige
Levemaade, Fornødenheder o. s. v. udfordre en
høist forskiellig Legemsbygning, hvori de ogsaa
saavelsom i deres Legems Størrelse afvige faare
meget fra hinanden.

§. 124.

Endogsaa deres Legemers udvortes Beklæd-
ning er meget forskielligere, end de øvrige Dyrs.
Mange af dem ere ligesom overtrukne med et horn-
agtigt Pantser, som bestaaer af flere Stykker, der
lade sig skyde over hinanden ligesom Skinnerne paa
en Jern-Handske; og hvorved disse Dyr blive beskyt-
tede imod mange Vanheld, og som holder dem skades-
løse for Mangelen af Been, der maae tiene andre
Dyr til at befæste Musklerne og andre bløde Dele
paa. Mange ere besatte med fine Haar, og hos
Sommerfuglene ere Vingerne bedækkede med smaa
Fiær, eller rettere Skiæl, der tildeels ere af de
skiønneste Farver: som man og overhovedet finder
mange Dyr iblandt Insekterne af en ubeskrivelig
Skiønhed.

§. 125.

Ogsaa i Sandseredskabernes Indretning, alt-
saa ogsaa i Fornemmelsens Maade (§. 29.) afvige
Insekterne meget fra de øvrige Dyr. Saa at endog
[Seite 262] mange berømte Mænd have uden Grund vildet næate
dem adskillige af vore fem udvortes Sandser, især
Hørelsen og Lugten; da man dog umiskiendeligen
iagttager hiin hos mange af dem, som i Parrings-
tiden lokke hverandre til sig ved en særegen Lyd,
og denne hos endnu mange flere, der kunne udspore
blot ved Lugten deres skiulte Føde.

§. 126.

Insekternes Øine ere fortrinligen mærkvær-
dige, og ere i Henseende til deres Bygning af en
dobbelt Forskiellighed. Den ene Sort Øine ere
(i Forhold til Legemets øvrige Størrelse) uhyre
Halvkugler, men som for det meste bestaae af mange
tusinde Facetter, hos nogle ogsaa af talrige koniske
Spidser, og i begge Tilfælde egentligen af ligesaa
mange egne smaa Lindser, som paa den indvendige
Side ere overtrukne med en tildeels spraglet eller
glindsende Fernis. De fleste bevingede Insekter,
men ogsaa mange ubevingede, som Hummeren o. s. v.
have dem saadanne. Øinene af den anden Art
(ocelli, stemmata) ere enkelte, smaa, og forskiel-
lige saavel i Henseende til deres Antal, som til
deres Leie. De første synes mere at være bestemte
for de fiærnere, og de sidste for de nærmere Gien-
stænder; i det mindste passer dette sig vel dermed,
at Sommerfuglene i deres bevingede fuldkomne Til-
stand faae saadanne store sammensatte teleskopiske,
da de forhen i deres Larvetilstand ikkun havde smaa
myopiske Øine. Ikkun faa Insekter, som for Ex.
Krebsene kunne bevæge deres Øine.

§. 127.

[Seite 263]

Famlestængerne (§. 122.) som Linné og andre
berømte Mænd have anseet for Redskaber, henhøren-
de til en Insekterne egen Sands, synes dog ei at
vare andet, end det deres Navn betegner – Følel-
ses-Redskaber, Sonder, som blive dem dobbelt
vigtige ved deres haarde uføelsomme Skal, og ved
deres Øines Ubevægelighed. Insekterne synes at
have den fineste Følelse i deres Antenner, ligesom
vi i Fingerenderne; og, ligesom de Blinde, ved en
fiin Følelse at erstatte Mangelen paa Lys, da de for
en stor Deel leve i Mørket.

§. 128.

I den indvendige Legemsbygning*) afvige
Insekterne meget fra de rødblodige Dyr. Det,
som man f. Ex. kalder Insekternes Hierte, er en
lang Kanal af ulige Vidde, der ligger langs med
Ryggen, men hvorfra ei een eneste Aare har sit Ud-
spring, til hvilke man heller ikke – i det mindste
hos Larverne – finder noget Spor, saa at Ernæ-
relsen følgeligen hos disse Insekter ogsaa maae gaae
for sig paa en ganske anden Maade end hos de rød-
blodige Dyr.

Derimod ere de forsynede med utallige Luftrør
af den beundringsværdigste fine Bygning, og med
særdeles talrige Muskler (§. 26.) men som ogsaa
saavel i Dannelse, som i Farve afvige fra de rød-
blodige Dyrs Muskler.

§. 129.

[Seite 264]

Saa uundværlig Luften end synes dem til
Musklernes Bevægelse og andre Forretninger, saa
bemærker man dog intet egentligt Aandedræt hos
dem; den mephitiske Luft, hvori animalske og vege-
tabilske Substantser raadne, og som dræber de rød-
blodige Dyr, er ligesom Insekternes sande Element,
hvori de befinde sig fortreffeligt.

§. 130.

Insekternes Opholdssted er meget mindre
indskrænket end nogen anden Dyreclasses. De ere
saa at sige udbredte i alle Elementer: man vil, helst
om Sommeren, ei let kunne undersøge en Haand-
fuld Jord, uden at finde Spor af Insekter; næsten
paa alle Dyr uden Undtagelse kan man antreffe
nogle af dem, saa at endog større Insekter som for
Ex. Torbister, Bier o. s. v. selv igien have deres
særegne Mider og Luus. Ligesaa gives der vel ogsaa
kuns faa Planter (maaskee Taxus, Seventræet o. s. v.)
som ikke tiene nogle bekiendte Insekter til Opholds-
sted. Da derimod mange som f. Ex. Eegen blive
beboede og besøgte af over hundrede forskiellige Sor-
ter Insekter. Kort, disse smaa Dyr udgiøre ligesom
en usynlig Verden for sig selv, der er indskudt imel-
lem den hele øvrige organiske Skabning.

Men saa almindeligen som Insekterne i det hele
ere udbredte over hele Jorden, saa nøie har dog et-
hvert enkelt Særslag faaet sit Opholdssted anviist
paa bestemte Dyr og Planter, og paa disses enkelte
Dele: ligesom ogsaa mange ikkun paa en vis Aars-
tid eller Dagstid opholde sig paa lige Steder o. s. v.

§. 131.

[Seite 265]

Kun faa Insekter leve i selskabelig Forbindelse,
og hielpe hverandre indbyrdes i disse Selskaber. De
allerfleste gaae enkelte og isoleerte efter deres bestemte
Forretninger, og mange, der som Edderkopperne
have tilbragt deres Ungdom i talrigt Selskab, ad-
sprede sig kort derefter, og leve som Enebyggere,
saa at mange udenfor Parringstiden ikke mere faae
nogen Skabning af deres Art at see.

§. 132.

Om de saa særdeles mærkværdige Bygninger,
Vaaninger o. s. v. som saa mange Insekter vide
at forfærdige, er der allerede talt ovenfor (§. 35.) i
Anledning af Kunstdrivterne. Der ere kuns faa
Dyr i denne Classe, som ei i det mindste eengang,
i en vis Periode af deres Liv aflægge Prøver paa
denne naturlige Kunstfærdighed, i det de enten som
Møllene og Vaarfluerne i deres ufuldkomne Til-
stand som Larver forfærdige sig et Huus til Opholds-
sted og Beskyttelse; eller berede sig et Leie og ind-
spinde sig o. s. v. for at udholde deres Forvandling
eller den lange Dødssøvn; eller de forfærdige sig
Fælder som Myreløven og Garn som Edderkopperne
for deres Rov; eller de tilberede sig som mange
Vand-Insekter og Edderkopper, til Sikkerhed for
deres Yngel, Sække og Reder, dem de kunne betroe
deres Æg til. Mange af dem, som leve i selskabe-
lig Forbindelse med hverandre, bygge sig fælleds
Boliger med forenede Kræfter, og efter en overmaade
regelmæssig, dem medfødt Maalekunstes Regler o. s. v.

§. 133.

[Seite 266]

Ved Insekternes Næringsmaade seer man
tydeligen, at de er blot stulle æde for at mættes, men
tillige for at fortære Aadseler, for selv igien at øde-
lægge andre levende Insekter, for at udrydde
Ukrud o. s. v. – en stor Bestemmelse, til hvis Op-
fyldelse disse smaa Dyr passe meget vel, deels for
deres stærke Formerelses, og deels for deres umæt-
telige Ædelysts Skyld. Man veed, at en Larve kan
i 24 Timer fortære dobbelt saa meget, som den selv
veier.

§. 134.

For deres Fienders Efterstræbelser ere nogle
Insekter bevarede paa forskiellige Maader, saaledes
f. Ex. Spanormene ved deres bedragende Dan-
nelse; andre derved, at de have eens Farve med
de Vexter, hvorpaa de findes, og følgelig ei saa let
blive bemærkede; andre ved det selskabelige Livs
Magt; og endnu audre ved deres overordentlige
Styrke o. s. v. Og mange ere endog forsynede
med Vaaben f. Ex. med Horn som Knibtænger,
eller med Braad og Gift.

§. 135.

Ogsaa ved Insekternes Formerelse vise sig
særdeles mange egne Særheder. Saaledes f. Ex.
at Kiønnene i eet og samme Særslag ere hverandre
saa aldeles ulige, at man før skulde holde dem for
ganske forskiellige Dyrearter, end for Mager, der
hørte sammen: eller at imellem Bierne og andre
[Seite 267] med dem beslægtede Insekter alle Tider det største
Antal slet ikke høre til noget Kiøn; det er at sige,
at de avles og fødes, uden dog seld enten at være
bestemte eller dygtige til Undfangelse eller Avling.

§. 136.

Ogsaa den egentlige Parring har meget Be-
synderligt ved sig hos forskiellige Insekter. De
fleste af dem leve for saavidt i et aldeles nødvendigt
Monogamie, som de ei kunne parre sig mere end
een eneste Gang i deres hele Liv: Døden er hos dem
en saa nundgaaelig Følge af den første Parring, at
man endog kan forlænge deres Liv ved at opsætte
deres Parring.

§. 137.

Til andre Særheder ved Insekternes Formerel-
ses Forretning hører ogsaa, at hos mange f. Ex. hos
Cochenillekræet, hos Sandloppen o. s. v. den frugt-
sommelige Hun opvoxer til en ganske uhyre Stør-
relse: saa at man f. Ex. hos den hvide Myre reg-
ner, at den til at føde moedne Moder bliver 2000
Gange tykkere og større end den var før Befrugt-
ningen.

§. 138.

De fleste Insekter lægge Æg, der ved en be-
undringsværdig Instinct alle Tider lægges af Mø-
drene paa det bestemte, den fremkommende Yngel
passeligste Sted. Mange lægge f. Ex. deres Æg
allene i andre levende Insekter, i Larver, i Pupper;
eller endog i andre Insekters Æg! thi virkeligen
[Seite 268] seer man ofte et eget lille Særslag af Myg fremkom-
me i Stedet for Larven af visse Æg.

Insekternes Æg have ogsaa tildeels, især Som-
merfuglenes, mange besynderlige Sorter Dannelse
og Tegning, og ere, naar de komme fra deres Mo-
der i den frie Luft, overtrukne med en Art af Fernis,
paa det de hverken skulle bortskylles af Regnen eller
letteligen odelægges ved andre Tilfælde. Nogle faa
Insekter føde levende Unger, og mange, som Blad-
lusene, formere sig paa begge Maader.

§. 139.

Et overmaade mærkværdigt Phænomen, der
næsten allene tilkommer denne Classe, eller dog i det
mindste langt fra ikke er saa tydeligt at see hos de
andre (§. 95. 116.) er deres Metamorphose, eller
Forvandling. De færreste Insekter beholde nemlig
den Skikkelse bestandig, under hvilken de først ere
komne for Lyset, men de forvandle sig for størstedelen
forskiellige Gange i bestemte Epoker af deres Liv, og
lade sig under disse Optrin ofte see i ganske forskiellige
Skikkelser, hvorved tillige deres hele indvendige
Legemsbygning (imod den almindelige Mening) bliver
paa en vis Maade omdannet*) der ikke vel lader
sig rime med de formeentlige præexisterende Kiime
(§. 7. o. f.)

§. 140.

I den Skikkelse, som de Insekter, der maae
udholde en Forvandling, først lade sig see, naar de
komme af Ægget, hede de Larver. For det meste
[Seite 269] ere de overmaade smaa det første de komme til Ver-
den, saa at f. Ex. en fuldvoxen Pilelarve er 72000
Gange tungere, end da den kom af Ægget. Der-
imod voxe de og saa meget desto hurtigere, saa at for
Ex. Maddikerne af den blaa Spyeflue 24 Timer efter-
at de ere udkrøbne allerede ere 155 Gange tungere
end da de fremkom af Ægget.

Deels have disse Larver Fødder, som Kaal-
ormene: deels ingen som Maddikerne. Vinger
have de aldeles ikke endnu. De ere ogsaa, saa
længe de endnu ere i denne Tilstand, ganske uduelige
til Forplantelse. Deres Bestemmelse er blot at nære
sig, voxe, og et Par Gange at skyde Hud.

§. 141.

I den Skikkelse, hvortil Larven omdannes, kal-
des den Nymphe. Mange kunne i denne Tilstand
bevæge sig omkring, ja endog tage Næringsmidler
til sig. Andre derimod indelukke sig som Puppe,
(chrysalis, aurelia) og tilbringe denne Deel af deres
Liv i en bedøvende Dødssøvn uden Næringsmidler,
og uden at røre sig af Stedet.

§. 142.

Men just i denne Tid, da Dyret synes ned-
gravet saa ganske følesløst og stivt i sin Bælg, saa
foregaaer der den store Forandring med det, at det
bliver omdannet fra sin Larvetilstand til et fuldkom-
ment Insekt (Insectum declaratum), og til den
bestemte Tid kan frembryde af sit Fængsel. Mange
Insekter absolvere den sidste Rolle af deres Liv i
[Seite 270] meaet kort Tid. Adskillige af dem bringe, naar de
komme frem af deres Bælg, ei engang nogen Mund
med sig til Verden, de æde ei mere, vore ei mere;
hine to af det organiske Livs Bestemmelser have de
allerede opfyldt som Larver; nu er kun den tredie
tilbage for dem: de skulle forplante deres Art, og
saa giøre Plads for deres Efterkommere og døe.

§. 143.

Insekternes umiddelbare Brugbarhed er tem-
melig indstrænket; men derimod er den Andeel, disse
smaa ubemærkede Dyr have i Naturens store Huus-
holding, saa meget desto større og umaadelig. In-
sekterne ere det, som tildeels maae qvæle Ukruddet
endnu i Spiren, tildeels ødelægge det, naar det
allerede er fremvoxet, og derved forhindre dets
videre Aager. En anden ligeledes overmaade
vigtig Nytte har man af de mange Insekter, der
leve af Aadsler, i Møg o. s. v. og ved det at de for-
tære, adsprede og giennemrode disse modbydelige
animalske Substantser, paa den ene Side forebygge
Luftens Infection, og paa den anden befordre
Jordens almindelige Giødning. I hiin Henseende
er det, at Spyefluerne ere saa særdeles nyttige for de
hede Jordstrøg. Paa den anden Side hielpe ogsaa
utallige Insekter til Vexternes Forplantning og
Befrugtelse, i det de overbringe Blomsterstøvet fra
den ene til den anden*). Mange Dyr af denne
Classe, saasom Krebsene, de store orientalske Græs-
hopper o. fl. ere spiselige. Saaledes ogsaa Biernes
[Seite 271] Honning. Silken nytter til Klædning og meget
andet. Adskillige Insekter give fortreffelige Farver,
saasom af Cochenillekræet faae vi Skarlagen, af Ker-
meskræet Carmoisin. Galæblerne bruges til Blæk,
og Vox til Lys og mange andre Ting. Saaledes
er Lakket, som man bruger til Segllak, til Fer-
nis o. s. v., et Produkt af visse oftindiske Skiold-
luus. I Medicinen har man især anvendt de spanske
Fluer, Skrukketroldene og Myrerne; nyeligen ere
og Oldenborrerne og Oliebillerne paa nye blevne
bekiendte som Hielpemidler imod gale Hundes Bid.

§. 144.

De forskiellige Dyreklassers Gavn og Skade
staae for det meste i Forhold til hverandre: og saa-
ledes er ogsaa her den Skade, som Insekterne an-
rette, i det Hele betydeligere end hos andre Dyr.
Mange Insekter ere skadelige for Markfrugterne i
Almindelighed, foraarsage Misvext, og ødelægge
som Trækgræshopperne den unge Sæd og Alting,
hvor de nedlade sig. Mange ere især farlige for
Kornet; andre, som saa mange Larver, Jordlop-
per, Oldendorrelarver o. s. v. for Havevexterne;
andre Larver for Frugttræerne; Skioldlusene især
for Orangerierne: Larverne af adskillige Dermestes-
Arter og Træelarverne for Skovene: Myrerne for
Engene: Kakkelakkerne, de hvide Myrer o. s. v.
for Boeskabet: Møllene for Uld, Pælsværk, o. s. v.
Larverne af mange smaa Insekter med haarde Vinge-
dækker for Bog- og Naturaliesamlingerne. Ende-
ligen blive ogsaa nogle Slags af saa kaldet Utøi paa
en meget umiddelbar Maade besværlige for Menne-
[Seite 272] sket selv, som og for Hestene, Faarene, Hønsene
og andre Huusdyr, ja endog for adskillige nyttige
Insekter, Bierne, Silkeormene o. s. v.; og andre,
som Skorpionerne o. s. v. ere frygtelige ved deres
Gift.

§. 145.

I denne Classes systematiske Indeling følger
jeg ganske Linné's Plan. Det forstaaer sig at, Cha-
raktererne altid ere tagne af det fuldkomne Insekt, der
har overstaaet sin Forvandling.

I. Orden. Coleoptera. Skedevingede, med
Vingedækker. Naar de ere rolige, folde de
Vingerne sammen, som ere beklædde med to
hornagtige Dækker eller Skeder, der i Mid-
ten slutte til hinanden i en ret Linie.

II. Hemiptera. Halvdækkede. Tildeels med
en hornagtig spids Snabel, der hænger fortil
langs ned med Brystet: tildeels med fire for
det meste paa Kors sammenlagte halvveis
haarde, pergamentlignende Vinger.

III. Lepidoptera. Sommerfugle, Skiælvin-
gede. Med et blødt, haarrigt Legeme og fire
udspændte Vinger, som ere bedækkede med
spraglede Skiæl.

IV. Neuroptera. Nætvingede. Med fire gien-
nemsigtige nætrudede Vinger.

V. Hymenoptera. Klarvingede. Med fire
giennemsigtige aarede Vinger.

[Seite 273]

VI. Diptera. Tovingede. Insekterne med to
(ubedækkede) Vinger.

VII. Aptera. Uvingede. De Insekter, som
flet ingen Vinger have.

Til Insekternes Naturhistorie.

  1. Th. Mouffet theatrum insectorum. Lond. 1634. fol.
  2. Jo. Raii historia insectorum. Lond. 1710. 4.
  3. Jo. Swammerdam algemeene Verhandeling van de bloede-
    loose Dierkens. Utr. 1669. 4.
  4. Ej. bliblia naturae. LB. 1737. fol.
  5. Mar. Sib. Merian metamorphosis insectorum Surinamensium.
    Amst. 1705. fol. max.
  6. Jac. l'Admiral jun. gestaltverwisselende gekorvene Diert-
    jes. Amst. 1740. fol.
  7. Chr. Sepp Nederlandsche Insecten. Amst. fra 1762. 4.
  8. Joh. Leonh. Frisch Beschreibung von allerhand Insecten
    in Deutschland. Berl. 1720–38. XIII. Th. 4.
  9. Aug. Joh. Rösel monathliche Insecten-Belustigungen.
    Nürnb. 1746–61. IV. B. 4.
  10. Chr. Fr. C. Kleemann Beyträge dertil. Sammesteds fra
    1761. 4.
  11. v. Linne' fundamenta entomologiæ. Upf. 1767. 4. it. i VII.
    B. af Linne's amoenitatib. academic.
  12. Ej. entomologia speciebus nuper detectis locupletata, curante
    C. de Villers. Lugd
    . 1789. IV. vol. 8.
  13. I. H. Sulzers Kennzeichen der Insecten. Zürich 1761. 4.
  14. Sammes abgekürzte Geschichte der Insecten. Winterthur
    1776. 4.
  15. Jac. Chr. Schaeffer elementa entomologica. Ratisb. 1766. 4.
  16. Ej. icones insectorum Ratisbonensium. ib. 1767. 4.
  17. Jo. Ant. Scopoli entomologia Carniolica. Vindob. 1763. 8.
  18. Jo. Chr. Fabricii philosophia entomologica. Hamb. 1778. 8.
  19. Ej. systema entomologiæ. Flensb. 1775. 8.
  20. Ej. genera insectorum. Kilon. 1776. 8.
  21. Ej. species insectorum. Hamb. 1781. II. vol. 8.
  22. de Reaumur histoire des insectes. Par. 1734–42. VI.
    vol. 4.
  23. de Geer histoire des insectes. Stockh. 1752–77. VI.
    vol. 4.
  24. Ej. genera et species insectorum. extraxit A. I. Retzius.
    Lips. 1783. 8.
  25. Geoffroy histoire des insectes des environs de Paris. Paris
    1762. II. vol. 4.
  26. Jo. Bapt. Schluga primæ lineæ cognitionis insectorum.
    Vienn. 1767. 8.
* * *
  1. Lesser theologie des insectes (trad. de l'allemand) avec des
    remarqves de
    P. Lyonet. à la Haye
    . 1742. II. vol. 8.

I. COLEOPTERA (s. Vaginipennia.)

[Seite 275]

Dyrene af denne Orden*), kaldes overhove-
det Skedevingede eller Torbister, uagtet man hac
tillagt den første Art af denne Orden det sidste Navn.
Larven, der altid har sin Oprindelse fra et Æg,
har Ædetænger, og hos de fleste Arter 6 Fødder,
som sidde ved Brystet; hos nogle, som hos Træe-
bukkene, er den uden Fødder (en Maddike). Den
forpupper sig under Jorden i en udhulet leret Jord-
klump: eller ogsaa, som hos de omtalte Træebukke,
i Træe. Det fuldkomne Insekt kryber vel blød ud
af Puppen; men dets Hud hærdes inden kort Tid
i den frie Luft: det har ligesom Larven Kiæver paa
Hovedet, og er forsynet med haarde hornagtige
Vingedækker (Elytra).

1. Scarabaeus. (Fr. hanneton. Engl. beetle.
Tdsk. Käfer.) Torbist. Antennæ clavatæ
capitulo fissili. Tibiæ anticæ sæpius dentatæ
.

1. Hercules. S. scutellatus, thoracis cornu incurvo
maximo: subtus barbato unidentato, capitis recur-
vato: supra multidentato
. *

Rösel vol. IV. tab. V. fig. 3.

I Brasilien. Larven er en god Tomme tyk, og
næsten et Qvarteer lang. Torbisten varierer i Farve,
skiden grøn o. s. v.

2. Actæon. (rhinoceros.) S. scutellatus thorace bicorni,
capitis cornu unidentato, apice bifido
. *

Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. A. fig. 2.

Har samme Fødeland som den forrige.

[Seite 276]

3. †. Lunaris. S. exscutellatus, thorace bicorni: in-
termedio obtuso bifido, capitis cornu erecto clypeo
emarginato
. *

Frisch P. IV. tab. VII.

Er omtrent saa stor som den almindelige Skallebasse;
er ganske sort, glindsende, og meget smukt dannet;
især Hannen, hvis Brystskiold er meget regelmæssigen
udkrummet. Den lever paa Enge og saadanne Ste-
der, hvor Qvæget græsser, især i Koemøg, hvoraf den,
ligesom andre beslægtede Torbistarter, danner hule
Kugler, som den nedgraver enkelte under Jorden, be-
fæster ved Græsrødder, og lægger et enkelt Æg i hver.

4. †. Nasicornis. (Tdsk. der Nashornkäfer.) Næs-
hornet. S. scutellatus, thorace prominentia tri-
plici, capitis cornu incuruato, antennis heptaphyl-
lis
. *

Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. VII. fig. 8. 10.

Den største indenlandske Torbist: findes meest i Gar-
verbarken især af Egetræer og i hule Træer: flyver me-
get sielden.

5. Sacer. S. exscutellatus, clypeo sexdentato, tho-
race inermi crenulato, tibiis posticis ciliatis, vertice
subbidentato
. *

Sulzers Gesch. tab. I. fig. 3.

Ikke fuldt saa stor som Næshornet, lægger ogsaa
sine Æg i Møgkugler. Findes i det sydlige Europa,
endog i Tyrol, ogsaa i Krimm, men især hyppig i
Egypten, hvor den blev dyrket af de gamle Egypter,
og forestillet af dem paa deres Kunstarbeider. Især
har man udskaaren den bag paa de egyptiske og hetru-
riske skaarne Stene, som derfor og kaldes Torbistrygge
eller Scarabæer.

6. †. Fimetarius. S. scutellatus, thorace inermi ca-
pite tuberculato, elytris rubris, corpore nigro
. *

Frisch P. IV. tab. XIX. fig. 3.

I Koemøg.

[Seite 277]

7. †. Stercorarius. (Engl. the dung-beetle. Tdsk.
der Roßkäfer, Scharneweber, Schnurrkäfer, Schas-
fink. Nsk. Tordival.) Torbist, Skarnbasse,
Skarnbøddel. S. scutellatus muticus ater glaber,
elytris sulcatis: capite rhombeo: vertice prominulo
antennis rubris
. *

Frisch P. IV. tab. VI. fig. 3.

Især i Hestemøg: derfor hyppigen paa alfare Veie.
Naar den i klare Sommerdage styver omkring, saa
kan man ogsaa vente godt Veir for den følgende Dag.
Dens Larve heder Muldoxe.

8. †. Vernalis. (Tdsk. der Mistkäfer.) Skallebasse.
S. scutellatus muticus, elytris glabris lævissimis,
capitis clypeo rhombeo, vertice prominulo, anten-
nis nigris
. *

Sulzer Gesch. tab. I. fig. 6.

Især i Faaremøg. Mange Afarter af den skeele i
det violette, grønne o. s. v.

9. †. Horticola. (Tdsk. der Gartenkäfer.) Gaase-
flue, Gaasebille. S. scutellatus muticus, capite
thoraceqve cæruleo subpiloso, elytris griseis, pe-
dibus nigris
. *

Frisch P. IV. tab. XIV.

Især paa Frugttræer o. s. v.

10. †. Melolontha. (Tdsk. der Maykäfer, Kreuz-
käfer.) Oldenborre, Oldentorne. S. scutella-
tus muticus testaceus, thorace villoso, cauda in-
flexa, incisuris abdominis albis
. *

Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. I.

Et af de almindeligste Insekter, der lever fire Aar
under Jorden som Larve (Tdsk. Engerling) nærer sig
af Kornrødderne, og undertiden foraarsager almindelig
Misvext*). I det siette Aar fremkommer den ende-
[Seite 278] lig som Oldenborre, og giør i denne Skikkelse Skade
paa det unge Løv, især paa Frugttræerne.

11. †. Solstitialis. (Tdsk. der Brachkäfer, Junius-
käfer, Johanniskäfer.) S. scutellatus muticus testa-
ceus, thorace villoso, elytris luteo pallidis pelluci-
dis: lineis tribus albis parallelis
. *

Frisch P. IX. tab. XV. fig. 3.

Har som den forrige sit tydske Navn af Tiden, da
den lader sig sie allerførst som Torbist. Ligner den og
i Dannelse, men er kuns halv saa stør.

12. †. Auratus. (Tdsk. der Goldkäfer, Rosenkäfer.
Nsk. Guldbasse.) Spanske Flue. S. scutellatus
muticus auratus, segmento abdominis primo late-
ribus unidentato, clypeo planiusculo
. *

Frisch P. XII. tab. III. fig. 1.

Larven og Puppen findes hyppigen i Myrehobe, og
hule Træestammer. Men den skiønne Torbist selv i
Haver o. s. v. Man har Exempler paa, at den har
ladet sig holde levende over i 8 Aar, øg næret sig af fug-
tige Brødskorper.

2. Lucanus. Antennæ clavatæ: clava compressa
latere latiore pectinato-fissili. Maxillæ por-
rectæ, exsertæ, dentatæ
.

1. †. Cervus. (Fr. le cerf volant. Engl. the stag flie.
Tdsk. der Hornschröter, Weinschröter, Feuerschrö-
ter, fliegende Hirsch, Neuntødter, Börner, Don-
nerguge.) Eeghiort, Flyvehiort, Bibelhiort,
Træehiort, Skrubbe. L. scutellatus: maxillis
exsertis apice bifurcatis latere unidentatis
. *

Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. V.

[Seite 279]

Er et af de største indenlandske Insekter, lever især
i Egeskovene, varierer i Størrelse og Farve. Kuns
Hannen har de overmaade nætte smaa Hiortetakker,
lignende Knibetænger, paa Hovedet.

3. Dermestes. Antennæ clavatæ: capitulo per-
foliato: articulis tribus crassioribus. Thorax
convexus, vix marginatus. Caput sub thorace
inflexum latens
.

1. †. Lardarius. (Tdsk. der Speckkäfer.) Klanner.
D. niger, elytris antice cinereis, punctis nigris. *

Frisch P. V. tab. IX.

Larven og Torbisten nære sig begge af fede, bløde
Dele paa døde Dyr.

2. †. Pellio. D. niger coleoptris punctis albis binis. *

Opholder sig gierne i Pelsværk, udstoppede Dyr
o. s. v.

3. †. Typographus. (Tdsk. der Borkenkäfer, Fichten-
krebs, Holzwurm.) D. testaceus pilosus, elytris
striatis retusis præmorsodentatis. *

v. Trebra in den Schr. der Berl. Gef. Natur-
forsch. Freunde. IV. B. tab. IV.

Det Dyr, som nyeligen er bleven Fyrreskovene paa
Harzen og i flere tydske Egne saa frygteligt; det boer
i Basten af Fyrretræet (Pinus abies) og det tildeels
i saadan Mængde, at man vel har talt over 80000
af dets Larver i eet maadeligt Træe. Af den derved
foraarsagede Ormudtørrelse døer Træet nedad fra Top-
pen af, dets Naale blive røde, det mister sit Harpix,
og duer saa knapt nok til at brænde Kul af, mindre til
Bygnings Tømmer eller Brænde.

4. †. Piniperda. (Tdsk. der Tannenkäfer, schwarze
fliegende Wurm.) D. niger subvillosus, elytris pi-
ceis integris, plantis rufis
. *

[Seite 280]

Knap halv saa stor som den forrige.

4. Ptinus. (Fr. pannache, vrillette. Tdsk. Küm-
melkäfer.) Antennæ filiformes: articulis ulti-
mis maioribus. Thorax subrotundus, immar-
ginatus, caput excipiens
.

1. †. Pertinax. P. fuscus unicolor. *

Den har sit Navn deraf, at den trækker sine Fødder
til sig, naar man rører ved den, ligger saa som død,
og lader sig ei drive af Stedet ved nogen Pirring.

2. †. Fur. Bogmøl. P. testaceus, subapterus, tho-
race qvadridentato, elytris fasciis duabus albis
. *

Sulzers Gesch. tab. II. fig. 8.

Et af de frygteligste Dyr for Naturaliesamlinger;
Bibliotheker, Boeskab, og Pælsværk.

5. Hister. Antennæ capitatæ capitulo solidiuscu-
lo; infimo articulo compresso, decurvato. Ca-
put intra corpus retractile. Os forcipatum
.
Elytra corpore breviora. Tibiæ anticæ den-
tatæ
.

1. †. Unicolor. H. totus ater, elytris substriatis. *

Sulzers Kennzeichen tab. II. fig. 8. 9.

Paa sandig Grund og Qvægfælleder.

6. Gyrinus. Antennæ clavatæ, rigidæ, capite
breviores, oculi
4, duobus supra, duobus
infra
.

1. †. Natator. (Tdsk. der Schwimmkäfer.) Vand-
loppe, lille Vandtorbist. G. substriatus. *

Sulzers Gesch. tab. II. fig. 10.

[Seite 281]

Svømmer med en overmaade stor Hurtighed paa
Vandets Overflade. I det den dykker under, har den
en Luftblære bagved: giver en ubehagelig Lugt fra sig.

7. Byrrhus. Antennæ clavatæ subsolidæ, sub-
compressæ
.

1. †. Museorum. B. nebulosus, elytris subnebulo-
sis puncto albo
. *

I Pælsværk, udstoppede Dyr o. s. v.

8. Silpha. Antennæ extrorsum crassiores. Ely-
tra marginata. Caput prominens. Thorax
planiusculus, marginatus
.

1. †. Vespillo. (Fr. le fossoyeur. Tdsk. der Todten-
gräber.) Aadselgraveren. S. oblonga atra clypeo
orbiculato inæqvali, elytris fascia duplici aurantia
. *

Frisch P. XII. tab. III. fig. 2.

Noget mindre end en Oldenborre. Deres Navn
have de faaet af deres besynderlige Drivt til med for-
enede Kræfter at nedgrave under Jorden, for deri at
lægge deres Æg, Aadslerne af smaa Dyr saasom Muld-
varpe, Muus, Frøer, Tudser, Slanger o. s. v. som
de kunne udspore langt borte fra med Lugten. Ser af
dem ere vel i Stand til at nedgrave en Muldvarp
inden fire Timer en Fod dybt i feed Jord. De give
en stærk moskuslignende Lugt sra sig.

9. Cassida. (Tdsk. Schildkäfer.) Skioldbille.
Antennæ subfiliformes, extrorsum crassiores.
Elytra marginata. Caput sub thoracis clypeo
plano reconditum
.

1. †. Viridis. C. viridis, corpore nigro. *

Rösel vol. II. Erdkäf. III. tab. VI.

[Seite 282]

Paa Tidsler etc. Larven og Puppen ere ganske flade
og besynderligen udtakkede paa Siderne samt forsynede
med Spidser.

2. †. Murræa. C. nigra, clypeo-rubro, elytris sangvi-
neis, punctis nigris sparsis
. *

Har samme Størrelse som den forrige. Særdeles
hyppigen paa Aland.

10. Coccinella. (Fr. vache à Dieu, bête de la
vieges
. Engl. Lady-cow, Lady-bird. Tdsk.
Sonnenkäfer, Gotteskuh, Marienkuh, Som-
merkind, Gotteslämmchen.) Marihønen.
Antennæ subclavatæ, truncatæ. Palpi clava
semicordata. Corpus hemisphæricum, tho-
race elytrisqve marginatis, abdomine plano
.

1. †. Bipunctata. C. coleoptris rubris, punctis nigris
duobus
. *

Frisch P. IX. tab. XVI. fig. 4.

2. †. Bipustulata. C. coleoptris nigris punctis rubris
duobus, abdomine sangvineo
. *

Frisch P. IX. tab. XVI. fig. 6.

11. Chrysomela. (Tdsk. Blattkäfer.) Guldbille.
Antennæ moniliformes, extrorsum crassiores.
Thorax, nec elytra, marginatus.

1. †. Goettingensis. C. ovata atra pedibus violaceis. *

Rösel vol. II. Erdkäf. III. tab. V.

Hyppig paa Rølliken.

2. Minutissima. C. ovata nigra opaca. *

En af de mindste Torbister. Neppe en tredie Deel
saa stor som en Loppe.

[Seite 283]

3. †. Cerealis. C ovata avrata, thorace lineis tribus
coleoptrisqve qvinqve violaceis, abdomine viola-
ceo
. *

En af de skiønneste Guldbiller, paa hvis Brystskiold
og Vingedækker de violette Striber afvexle med andre
af rødt og grønt Guld.

4. †. Oleracea. C. saltatoria (s. femoribus posticis
crassissimis) virescenti-cærulea
. *

Et skadeligt lidet Dyr, der, ligesom flere beslægtede
Særslag, er bekiendt under Navn af Jordlopper og
Jordfluer.

5. †. Merdigera. (Crioceris rubra Geoffr.) (Tdsk.
der Lilienkäfer.) C. oblonga rubra, thorace cylin-
drico utrinqve impresso
. *

Sulzers Gesch. tab. III. fig. 14.

I Lilier, Lilieconvallier o. s. v. Larven bedækker
sig med sin egen Ureenlighed. Den lille røde Torbist,
hvortil den forvandler sig, giver en klar giennemtræn-
gende Lyd fra sig, med sine Vingedækker, naar man
tager paa den.

12. Hispa. (Tdsk. Stachelkäfer.) Antennæ fusi-
formes, basi approximatæ, inter oculos sitæ
.
Thorax elytraqve aculeata sæpius.

1. †. Atra. H. corpore toto atro. *

Lever under Jorden af Græsrødder, varierer i
Størrelsen.

13. Bruchus. Antennæ filiformes, sensim cras-
siores
.

1. †. Pisi. (Tdsk. der Erbsenkäfer.) B. elytris albo
punctatis, podice albo maculis binis nigris
. *

Især hyppig i Nordamerika, hvor den giør stor
Skade paa Bælgfrugterne.

[Seite 284]

14. Curculio. (Fr. charanson. Tdsk. Rüsselkä-
fer.) Snudebillen. Antennæ subclavatæ, ro-
stro infidentes. Rostrum corneum prominens
.

Snudebillerne have for det meste et kort rundagtigt
Legeme, der er forsynet med et særdeles haardt Pant-
ser: og en fast, mere eller mindre bøiet Snabel af for-
skiellig Længde. De ere skadelige Dyr, af hvilke de
med den meget lange Snabel især giøre Skade paa
Træerne, de andre paa Mark- og Havefrugterne.
Snudebillernes Larver kaldes paa tydsk Pfeifer.

1. Palmarum. (Tdsk. der Palmbohrer.) Sagopal-
mens Snudebille. C. longiroster ater, thorace
ovato planiusculo, elytris abbreviatis striatis
. *

Sulzers Kennz. tab. III. fig. 20.

I begge Indierne. Har næsten samme Størrelse
som Eeghiorten. Larven nærer sig af Sagomarven;
men bliver igien selv spiist af Indianerne.

2. †. Frumentarius. (Tdsk. der schwarze Kornwurm,
Reiter, Wippel.) Kornorm, Snudebille. C.
longiroster sangvineus. *

En stor Plage paa Koruloftene. Den suger Melet
ud af Kornet og lader Bælgen ligge. Derhos er den
saa varig, at den kan udholde kogende Vands Hede
uden Skade.

3. †. Granarius. Kornkræe, Glander. C. longi-
roster piceus oblongus thorace punctato longitu-
dine elytrorum
. *

Ogsaa paa Kornlofter, i Møller o. s. v.

4. †. Paraplecticus. C. longiroster cylindricus sub-
cinereus, elytris mucronatis
. *

Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 7.

Paa Vandplanter. Den Beskyldning, at den
skulde giøre Hestene lamme, er ugrundet, og kan vel
[Seite 285] passe paa de mistænkelige Planter, men ei paa dette
uskyldige Insekt, der boer paa dem.

5. Bacchus. (Tdsk. der Rebensticher.) C. longiroster
aureus, rostro plantisqve nigris
. *

Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 4.

6. Anchoraco. C. longiroster, femoribus dentatis, ely-
tris flavo striatis, thorace elongato
.

Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 6.

Det smalle Bryst og Snabelen ere hver for sig saa
lange som hele Bagkroppen: hvorved dette Dyr faaer
et besynderligt Udseende.

7. †. Nucum. C. longiroster, femoribus dentatis,
corpore griseo longitudine rostri
. *

Rösel vol. III. Erdkäf. IV. tab. LXVII.

Giør Haselnødderne ormstukne.

8. Imperialis. (Tdsk. der Juwelenkäfer.) Juveelbille.
C. breviroster niger, elytris dentatis, sulcatis punc-
tis excavatis, auro versicolore distinctis, abdomi-
ne æneo viridi
. *

Et af de prægtigste Dyr i Naturen. Det farvede
Guld i de utallige smaa Huulheder, der ere indgravne
i Rader i Vingedækkerne, giør holdet imod Lyset især
under Microscopet en ubeskrivelig Virkning. Dette
smukke Dyr har hiemme i Brasilien, og er omtrent
saa stort som en Oldenborre.

15. Attelabus. Caput postice attenuatum incli-
natum. Antennæ apicem versus crassiores
.

1. †. Coryli. A. niger, elytris rubris. *

Sulzers Kennz. tab. IV. fig. 25.

Lever tilligemed flere Særslag af denne Art paa
Haselbuske.

[Seite 286]

2. †. Apiarius. (Tdsk. der Immenwolf.) Biesluge-
ren. A. cærulescens, elytris rubris, fasciis tribus
nigris
. *

Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 4.

Findes hyppigen, hvor der er megen Bieavl, giør i
mange Aaringer Staderne stor Skade.

16. Cerambyx. (capricornus. Tdsk. Holzbock.)
Træebuk. Antennæ attenuatæ. Thorax spi-
nosus aut gibbus. Elytra linearia
.

Mange Særslag have uhyre lange Følehorn, et
særdeles haardt Brystskiold og Vingedækker, og et ud-
mærket seit Liv, saa at man endnu efter fire Uger har
fundet giennemstukne Træebukke levende. De leve for
det meste i Træe, og give formedelst Brystskioldet,
som de rive paa Vingedækkerne, en knirkende Lyd
fra sig.

1. Longimanus. C. thorace spinis mobilibus, elytris
basi unidentatis apiceqve bidentatis, antennis lon-
gis
. *

Rösel vol. II. Erdkäf. II. tab. I. fig. 2.

Som det følgende Særslag i Sydamerika.

2. Cervicornis. C. thorace marginato dentato, maxil-
lis porrectis coniformibus utrinqve spinosis, anten-
nis brevibus
. *

Endnu større end den forrige. Ligeledes smukt teg-
net, med Kiævetænger, næsten som Eeghiorten. De
Vilde spise dens Larve.

3. †. Moschatus. C. thorace spinoso, elytris obtusis
viridibus nitentibus femoribus muticis, antennis
mediocribus
. *

Frisch P. XIII. tab. XI.

Af Farve og Væxt næsten som en stor spansk Flue:
giver en moskuslignende Lugt fra sig.

[Seite 287]

4. †. Ædilis. Tømmermand. C. thorace spinoso:
punctis
4. luteis, elytris obtusis nebulosis, anten-
nis longissimis
. *

Frisch P. XIII. tab. XII.

Ei saa stor som den forrige. Folehornene ere vel
sexgange saa lange som hele Dyret.

17. Leptura. Antennæ setaceæ. Elytra apicem
versus attenuata. Thorax teretiusculus
.

1. †. Aqvatica. L. deaurata, antennis nigris, femo-
ribus posticis dentatis
. *

Paa allehaande Vandplanter. Varierer i Farven.

18. Necydales. (Tdsk. Afterholzbock.) Barvin-
gen. Antennæ setaceæ. Elytra alis minora.
Cauda simplex
.

1. †. Minor. N. elytris abbreviatis testaceis; apice
lineola alba; antennis longioribus
.

19. Lampyris. (cicindela, nitedula. Fr. ver lui-
sant
. Engl. glow. worm. Tdsk. Johannis-
würmchen.) St. Hansormen. Antennæ fili-
formes. Elytra flexilia. Thorax planus, se-
miorbiculatus, caput subtus occultans cingens-
qve. Abdominis latera plicato papillosa
.

St. Hansormene blive især mærkværdige ved det
blaalige Skin, som de give fra sig en kort Tid i de
varme Sommeraftener. Kuns Hannerne have Vin-
ger, og disse have to lyse Puncter paa Underlivet.
Deres ubevingede Hunner ligne snarere Larverne af
denne Art, og lyse langt stærkere end Hannerne, især
i Parringstiden, da deres Lys formodentligen tiener
Hannerne til at finde dem ester. Nogen Tid efter at
Hunnen har lagt sine Æg, (som selv endogsaa lyse i
Mørket) tabe begge Kiøn deres Lysning.

[Seite 288]

1. †. Noctiluca. Glandsflue. L. oblonga fusca,
clypeo cinereo
. *

Under Enebær-, Rosenbuske o. s. v. Naar man sæt-
ter et Par af dem i et Glas, saa lyse de stærkt nok til
at kunne, læse derved i Mørket; og de spanske Fruen-
timmer sætte dem som Pynt i Haarene ved deres Asten-
promenader*).

20. Cantharis. Antennæ setaceæ. Thorax mar-
ginatus capite brevior. Elytra flexilia. Abdo-
minis latera plicatopapillosa
.

1. †. Fusca. C. thorace marginato rubro macula ni-
gra, elytris fuscis
. *

Frisch P. XII. III. Pl. tab. VI. fig. 5.

Larven af dette Dyr opholder sig Vinteren igiennem
under Jorden, og kommer saa undertiden, naar det
har sneet, krybende frem i Tusindetal; og denne deres
pludselige Fremkomst paa den nyefaldne Snee har da
givet Anledning til adskillige Sagn.

2. †. Navalis. C. thorace teretiusculo, corpore luteo,
elytris margine apiceqve nigris
. *

Frisch P. XIII. tab. XX.

Et skadeligt Dyr, hvis Larve giennemboerer Ege-
trære og bliver tidt farlig for Skibene.

21. Elater. (Fr. taupin. Tdsk. Springkäfer,
Schmid) Springbasse, Smælder. Anten-
næ setaceæ. Thorax retrorsum angulatus.
Mucro pectoris e foramine abdominis resiliens
.

Disse Dyr ere mærkværdige ved den besynderlige
Færdighed, hvormed de, naar man lægger dem paa
Ryggen, kunne skyde sig i Veiret og igien komme paa
Benene. Især hielpes de dertil af en Braad, som er
befæsted forpaa Brystet, og passer i en Rende oventil
[Seite 289] ved Bugen, hvorndaf den, i det Insektet skyder sig i
Veiret, springer med Hæftighed; og dernæst af de
Spidser, som staae bag ud paa begge Sider af Bryst-
skioldet, og som ere articuleerte med Vingedækkerne
paa en lignende Maade.

1. Noctilucus. (Tdsk. der Cucuyo.) E. thoracis lateri-
bus macula flava glabra
. *

Hyppigst i det mellemste Amerika; vel to Tommer
lang. De to gule runde Plætter ved Sidespidserne af
Brystskioldet lyse stærkt i Mørke, og før Spaniernes
Ankomst betiente de Vilde sig ei af andre Lygter, end
Cucuyoerne og nogle andre Insekter.

2. †. Niger. E. thorace lævi, elytris, pedibus, cor-
poreqve nigris
. *

Hyppig paa Græsmarkerne.

22. Cicindela. (Tdsk. Sandlaufer.) Antennæ
setaceæ. Maxillæ prominentes denticulatæ.
Oculi prominuli. Thorax rotundato-margi-
natus
.

Smaa, men modige Dyr, som næsten allene leve af
andre Insekter. Som Larver nedgrave de sig i San-
det, næsten som Myreløven, for at lure paa deres
Bytte, og som Torbister vide de med udmærket Hur-
tighed i Løb og Flugt at opjage det.

1. †. Danica. C. nigra, supra fusco-ænea; elytro-
rum striis lateralibus remotis: dorso speculifero.
*

23. Buprestis. (Tdsk. Prachtkäfer.) Antennæ
setaceæ, longitudine thoracis. Caput dimidi-
um intra thoracem retractum
.

For det meste prægtige Dyr med de uforligneligste
Guldfarver.

[Seite 290]

1. Gigantea. B. elytris fastigiatis bidentatis rugosis,
thorace marginato lævi, corpore inaurato
. *

Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 38.

Naaer vel en Fingers Længde, og har hiemme i
begge Indierne.

2. †. Chrysostigma. B. elytris serratis longitudinaliter
sulcatis, maculis duabus aureis impresis, thorace
punctato
. *

Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 39.

24. Dytiscus. (Hydrocantharus. Tdsk. Wasser-
käfer, Fischkäfer.) Vandkalv. Antennæ seta-
ceæ aut clavato-perfoliatæ. Pedes postici vil-
losi, natatorii submutici
.

1. †. Piceus. D. antennis perfoliatis, corpore lævi,
sterno carinato, postice spinoso
. *

Frisch P. II. tab. VI. fig. 1.

Et af de største Særslag, som er meget almindeligt
i de europæiske Bande. Jeg har og faaet nogle fra
Tranqvebar. Naar den vil lægge sine Æg, saa bere-
der den sig en næt langagtig Bælg dertil, som den
overtrækker med en bruun Silke, og som svømmer
med de Æg, den indeholder, paa Vandet, ligesom et
lille Skib, indtil de smaa Larver ere udkrøbne og i
Stand til at springe over Borde i deres Element.

2. †. Semistriatus. D. fuscus, elytris sulcis dimidia-
tis decem villosis
. *

Frisch p. II. tab. VII. fig. 4.

Er (som formodentligen de fleste Særslag af denne
Art) farlig for Fiskeparkerne.

25. Carabus. (Tdsk. Laufkäfer.) Skovtigger,
Bobbe. Antennæ setaceæ. Thorax obcorda-
tus apice truncatus marginatus. Elytra mar-
ginata
.

[Seite 291]

Rovdyr i deres Art. Give, naar man tager paa
dem, en modbydelig Saft fra sig. De særreste kunne
flyve; men de løbe saa meget desto hurtigere.

1. †. Coriaceus. C. apterus ater opacus, elytris punc-
tis intricatis subrugosis
. *

Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 44.

2. †. Auratus. (Tdsk. der Goldhahn.) C. apterus,
elytris porcatis: striis sulcisqve lævibus inauratis
. *

Hyppig paa Marke, Enge o. s. v.

3. †. Sycophenta. C. aureo nitens, thorace cæruleo,
elytris aureo viridibus striatis, abdomine subatro
. *

Sulzers Gesch. tab. VII. fig. 1.

Den største indenlandske Bobbe.

4. †. Crepitans. (Tdsk. der Bombardirkäfer.) (C.
thorace capite pedibusqve ferrugineis, elytris viridi
nigricantibus
. *

Schwedische Abhandl. 1750. tab. VII. fig. 2.

En lille Torbist. Bliver især forfulgt af det forrige
Særslag, og er derhos bleven bekiendt ved den af D.
Rolander bemærkede ganske egne Maade, den har at
forsvare sig paa imod sine Fiender; da den med en be-
sonderlig stærk Lyd skyder dem en blaalig Damp i
Møde.

26. Tenebrio. Antennæ moniliformes articulo
ultimo subrotundo. Thorax planoconvexus,
marginatus. Caput exsertum. Elytra rigi-
diuscula
.

1. †. Molitor. T. alatus niger totus, femoribus an-
ticis crassioribus
. *

Frisch P. III. tab. I.

Larven opholder sig i Meel, hvorsor de findes hyp-
pig i Møller og Bagerhusene, og hedde Meelorme;
de ere en god Føde for Nattergalerne.

[Seite 292]

2. †. Mortifagus. (Tdsk. der Todtenkäfer.) T. apte-
rus thorace æqvali, coleoptris lævibus mucronatis
. *

Frisch P. XIII. tab. XXV.

Lever paa mudrige Steder, har en modbydelig Lugt,
og blev fordum af Overtroen holdt for ominøs.

27. Meloë. Antennæ monoliformes articulo ulti-
mo ovato. Thorax subrotundus. Elytra mol-
lia flexilia, caput inflexum, gibbum.

1. †. Proscarabæus. (Fr. le scarabé onctueux. Engl.
the oil beetle. Tdsk. der Maywurm.) Olie-Bille.
M. apterus, corpore violaceo. *

Frisch P. VI. tab. VI. fig. 5.

Et modbydeligt blødt Dyr, som ved hver Berørelse
lader en stinkende Saft udflyde af Brystet paa det Sted,
hvor Fødderne sidde fast.

2. †. Vesicatorius. (Cantharis offic. Tdsk. die spani-
sche Fliege.) Spansk Flue. M. alatus viridissimus
nitens, antennis nigris
. *

Det vigtige Lægemiddel, som bruges til at trække
Blærer med.

28. Mordella. Antennæ filiformes serratæ. Ca-
put deflexum sub collo in territo. Palpi com-
presso-clavati, obliqve truncati. Elytra deor-
sum curva apicem versus. Ante femora lamina
lata ad basin abdominis
.

Smaa Torbister. Hele Arten indeholder kun faa
Særslag, som der hos synes at formere sig meget lidet.

1. †. Aculeata. Jordloppe. M. atra, ano spina
terminato
. *

Sulzers Kennz. tab. VII. fig. 46.

[Seite 293]

29. Staphylinus. Antennæ moniliformes. Ely-
tra dimidiata. Alæ tectæ. Cauda simplex exse-
rens duas vesiculas oblongas
.

Ere især mærkværdige for de smaa Blærer, som de
uddrive af Bagkroppen, saa snart de mærke Fare,
men hvis Nytte endnu er ubestemt.

1. †. Maxillosus. S. pubescens niger, fasciis cinereis,
maxillis longitudine capitis
. *

30. Forficula. Antennæ setaceæ. Elytra dimi-
diata. Alæ tectæ. Cauda forcipata
.

1. †. Auricularia. (Fr. le perce-oreille. Engl. the
ear-wig
. Tdsk. der Ohrwurm, Oehrling, Ohr-
höhler.) Øretvist. F. elytris apice albis. *

Frisch P. VIII. tab. XV. fig. 1. 2.

Det bekiendte Dyr, hvorom man har opdigtet
det ugrundede Sagn, at det skulde pleie at krybe
Folk ind i Ørerne, hvorhen det dog sagtens undertiden,
ligesom ethvert andet Insekt, kan forvilde sig. Men
de ere skadelige Dyr for Haverne, hvor de æde ungt
Grønt, Øinene paa Orangerievexterne, Nellikeknop-
pene o. s. v.

II. HEMIPTERA.

Hos Insekterne af denne Orden er Hovedet
nedtrykt til Brystet, og forsynet hos nogle af dem
med Kiæver, men hos de fleste med en imod Underlivet
bøiet Suesnabel, hvorfor de og af nogle Naturforskere
ere blevne kalde Proboscidea. Vingernes Antal,
Dannelse og Stilling er forstiellig For det meste
have de fire Vinger, og af disse ere de øverste fastere
og hornagtigere ved Roden, men blive tyndere og
blødere ved den yderste Ende. Hos nogle ere de
[Seite 294] lige udstrakte, hos andre sammenfoldede over Kors.
Deels ere de ogsaa belagte med en Art af smaa
Vingedækker. Mange have kuns to Vinger, og
hos forskiellige af dem ere Hunnerne ganske uden
Vinger. Deres Forvandling falder ikke meget i
Øinene: men Larverne ligne det fuldkomne Insekt
i alt undtagen Vingerne, som først lidt efcer lidt
blive fuldkommen uddannede.

31. Blatta. (Tdsk. die Schabe.) Caput inflex-
um. Antennae setaceæ. Elytra alæqve planæ,
subcoriaceæ. Thorax planiusculus, orbicula-
tus, marginatus. Pedes cursorii. Cornicula
duo supra caudam
.

1. †. Orientalis. (Tdsk. der Kakerlake, Tarokan.) Ka-
kelak. B. ferrugineo-fusca elytris abbreviatis sulco
oblongo impresso
. *

Frisch P. V. tab. III.

I Ost- og Vestindien. Og nu ogsaa i en stor Deel
af Europa. Ligesom andre af denne Arts Saerslag,
et lysskye men ødelæggende Dyr, som fortærer Brød,
Læder, Boeskab, især sætte de sig gierne fast i Vager-
huse, og lade sig ei udrydde ved noget af de hidindtil
soreslagne Midler.

2. Heteroclita. B. fusca, elytris nigris, sinistro integro
4-pustulato; dextro ad marginem internum semi-
pellucido
, 3-pustulato. *

Pallas spicileg. zoologic. IX. tab. I. fig. 5.

I Tranqvebar o. s. v. Mærkværdig for den frap-
pante Ulighed imellem dens to Vingedækker.

3. Lapponica. B. flavescens, elytris nigro-macu-
latis
. *

Findes ogsaa i det mildere Europa, saavelsom i
Lapland.

[Seite 295]

32. Mantis. Caput nutans, maxillosum, palpis
instructum. Antennæ setaceæ. Alæ
4 mem-
branaceæ, convulatæ, inferiores plicatæ. Pe-
des antici compresi, subtus serrato denticulati,
armati ungve solitario et digito setaceo laterali
articulato: postici
4. læves, gressorii. Thorax
linearis elongatus angustatus
.

Alle af en usædvanlig langstrakt Dannelse. Ogsaa
deres Gang, deres hele Opførsel o. s. v. har noget
eget, ligesom høitideligt, som vel har givet Anledning
til den overtroiske Devotion, hvormed flere Særslag
af denne Art ere blevne dyrkede især i Orienten.

1. Gigas. M. thorace teretiusculo scabro, elytris bre-
vissimis, pedibus spinosis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XIX. fig. 9. 10.

Paa Amboina. Et Spænd lang, og dog knap
saa tyk som en Fiærpose, bliver spiist af Indianerne,
men holdes for at være dødeligen gistig for Køerne.
Er i det mindste nær beslægtet Særslag har hiemme i
Brasilien, og skal, naar den hændelseviis bliver tryk-
ket eller traadt, værge sig med et Bid, der foraarsager
en ganske egen Zittren igiennem hele Legemet (en Art
af Tetanus).

2. Gongylodes. M. thorace subciliato, femoribus anti-
cis spina terminatis, reliqvis lobo
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. VII. fig. 1. 2. 3.

I Guinea o. s. v.

3. Religiosa. (Tdsk. die Gottesanbeterinn, das wan-
delnde Blatt, der Weinhandel, Weinhasel.) Det
vandrende Blad. M. thorace lævi subcarinato
elytrisqve viridibus immaculatis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab I. II.

Gaaer for det meste blot paa de 4 Bagfødder, og hol-
der begge Forbenene i Veiret, sor at fange Myg der-
med. Man kalder det det vandrende Blad, fordi dets
[Seite 296] Overvinger ligne i Farve og Dannelse et Pileblad.
Det bliver vel 10 Aar gammelt.

33. Gryllus. (Fr. sauterelle. Engl. grashopper.
Tdsk. Heuschrecke. Nsk. Engtiding, Langtrold.)
Græshoppe. Caput inflexum, maxillosum,
palpis instructum. Antennæ setaceæ s. filifor-
mes. Alæ
4 deflexæ, convolutæ, inferiores
plicatæ. Pedes postici saltatorii. Ungves ubi-
qve bini
.

En stor Art, hvis fleste Særslag ere farlige for
Engene og Kornet. Hos mange af dem give Hannerne
enten i Parringstiden, eller ved indbrydende Nat,
eller naar Veiret vil forandre sig, en bekiendt hvis-
lende Lyd fra sig, som de tildeels frembringe med Spring-
fødderne, men dog meest med Vingerne.

1. †. Gryllotalpa. (Tdsk. die Werre, Maulwurfsgrille,
der Riehwurm, Reitwurm, Schrotwurm, Acker-
werbel, Erdkrebs.) Jordkrebs. G. thorace ro-
tundato, alis caudatis elytro longioribus, pedibus
anticis palmatis tomentosis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XIV. XV.

I Europa og Nordamerika: paa somme Steder, som
i Thüringen o. s. v. overmaade hyppig. Lever for det
meste under Jorden, og giør især Kiøkkenurterne og
Bygget megen Skade.

2. †. Domesticus. (Fr. le grillon. Engl. the cricket.
Tdsk. die Grille, Zirse, Heimchen Nsk. Siritze.)
Faarekylling. G. thorace rotundato, alis cauda-
tis elytro longioribus, pedibus simplicibus, cor-
pore glauco
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XII.

3. Campestris. (Tdsk. die Feldarille.) G. thorace ro-
tundato, cauda biseta stylo lineari, alis elytro bre-
vioribus, corpore nigro
. *

[Seite 297]

Frisch P. I. tab. I.

Lader sig høre paa de afhøstede Marker efter en rig
Høst. Tier derimod efter Misvæxt.

4. †. Viridissimus. (Tdsk. der Baumhüpfer.) G. tho-
race rotundato, alis viridibus immaculatis, anten-
nis setaceis longissimis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. X. XI.

Af en smuk grøn Farve. Lever meest imellem Buske,
kan springe meget langt; lader sig meest høre i Hunde-
dagene.

5. †. Verrucivorus. (Tdsk. das Heupserd.) G. tho-
race subqvadrato lævi, alis viridibus fusco macu-
latis, antennis setaceis longitudine corporis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. VIII.

6. Cristatus. G. thorace cristato, carina qvadrifida. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. V.

Østerlændernes store spiselige Græshoppe.

7. Migratorius. (Tdsk. die Zugheuschrecke, Strich-
heuschrecke, Heerheuschrecke.) Trækgræshoppen.
G. thorace subcarinato: segmento unico, capite
obtuso, maxillis atris
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXIV.

Langt fra ei saa stor som den forrige, men frygte-
lig, fordi den ofte i gyselige store Skarer er indsaldet
i Europa, og har foraarsaget almindelig Misvæxt,
Hungersnød o. s. v. Oprindeligen har den vel hiemme
i det store Tartarie, dog finder man den ogsaa enkelt
i Tydskland, som dog siden 1750 er bleven forskaanet
for store Invasioner af den. I Spanien derimod er
den meget hyppig, og skal ogsaa (øm det ellers er det
samme Særslag) undertiden indsinde sig i Peru, paa
Barbados o. s. v.

8. †. Stridulus. (Tdsk. die Holzheuschrecke.) G. tho-
race subcarinato, alis rubris extimo nigris nebu-
losis
. *

[Seite 298]

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXI. fig. I.

Leve før det meste i Skoven. Hannerne give i
Flugten en høi klapprende Lyd fra sig.

34. Fulgora*). Caput fronte producta, inani.
Antennæ infra oculos, articulis
2 exteriore glo-
boso. Rostrum inflexum, pedes gressorii
.

Denne Arts besynderlige Character er den store
hornagtige Blære so paa Panden, der hos levende eller
nyeligen døde Dyr udbreder et klart Lys.

1. Laternaria. (Fr. la portelanterne. Engl. the lant-
horn-fly
. Tdsk. der surinamische Laternträger, Lever-
mann.) Surinamik Lygtemand. F. fronte ovali
recta, alis lividis: posticis ocellatis
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXVIII. XXIX.

Der største Særslag; den lysende Blære er større
end det hele øvrige Legeme, og skinner saa klart, at
de Bilde betiene sig af dem paa deres Nattereiser i
Stedet for Lygter.

2. Candelaria. (Tdsk. der chinesische Laternträger.)
Chinesisk Lygtemand. F. fronte rostrata subu-
lata adscendente, elytris viridibus luteomaculatis,
alis flavis: apice nigris
. *

Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXX.

35. Cicada. (Fr. Cigale.) Rostrum inflexum.
Antennæ setaceæ. Alæ
4 membranaceæ, de-
flexæ. Pedes plerisqve saltatorii
.

Hancicaderne give ligesom Græshopperne en Lyd fra
sig, men den er behageligere, har mere Asvexling,
og bliver frembragt ved meget sammensatte Redskaber
paa Underlivet.

[Seite 299]

Mærkværdigt er det, at en vis Art af Kollesvamp
(clavaria) især pleier at voxe hyppig paa Aadslerne af
mange Særslag iblandt Cicaderne, ia endog paa deres
levende Larver*) (men rigtig nok ogsaa paa Pupperne
af andre Insekter).

1. †. Cornuta. C. thorace bicorni postice subulato
longitudine abdominis, alis nudis
. *

Sulzers Kennz. tab. X. fig. 63.

Paa Korn, Tidsler o. s. v.

2. Plebeja. C. scutelli apice bidentato, elytris anasto-
mosibus qvatuor, lineisqve sex ferrugineis
. *

I Grækenland, Italien og Nordafrika. Den af
de Gamle saa yndede Cicade.

3. Orni. C. elytris intra marginem tenuiorem punc-
tis sex concatenatis, anastamosibus interioribus
fuscis
. *

Sulzers Kennz. tab. X. fig. 65.

4. Sangvinolenta. C. atra, elytris maculis duabus
fasciaqve sangvineis
.

5. †. Spumaria. (Tdsk. der Schaumwurm, Gäscht-
wurm.) C. fusca, elytris maculis binis albis latera-
libus: fascia duplici interrupta albida
. *

Frisch P. VIII tab. XII.

Især hyppig paa Piletræer, af hvilke Larven ud-
suger Saften om Foraaret, giver den fra sig igien i
Skikkelse af en Skum (Tdsk. Kuckucksspeichel, Nsk.
Lopspyt, Dansk. Giøgespyt, Troldspyt) hvorunder
den ofte ligger skinlt.

36. Notonecta, (Tdsk. Wasserwanze.) Rostrum
inflexum. Antennæ thorace breviores. Alæ
4
[Seite 300] cruciato complicatæ, antice coriaceæ. Pedes
posteriores pilosi natatorii
.

1. †. Glauca. Rygsvømmeren. N. grisea elytris
griseis margine fusco punctatis apice bifidis
. *

Frisch P. VI. tab. XIII.

Svømmer for det meste paa Ryggen, og veed i denne
Stilling med megen Hurtighed at fange smaa Myg
o. s. v. hvoraf den lever.

37. Nepa. (Tdsk. Wasserscorpion.) Vandskor-
pion. Rostrum inflexum. Alæ 4 cruciato-
complicatæ antice coriaceæ. Pedes anteriores
cheliformes: reliqvi
4 ambulatorii.

Legemet er fladt, tægeagtigt. Forfødderne have
negen Lighed med Krebsesaxe. Den lange Braad paa
Bagkroppen nytter ikke som Vaaben men til at drage
Aande.

1. †. Cinerea. N. cinerea, thoraci inæqvali, corpore
oblongo-ovato
. *

Frisch P. VII. tab. XV.

Dette Dyrs Æg have en overmaade besynderlig
Dannelse, paa den ene Ende med Hager, næsten som
en sammenkrøben Armpolyp, eller som Sæd af Korn-
blomster.

2. †. Cimicoides. N. abdominis margine ferrato. *

Frisch P. VI. tab. XIV.

3. Plana. N. subfusca; oculis nigris, alis albidis,
dorso plano
. *

En vis Sort Vandmider lægge deres Æg paa Ryg-
gen af dette Dyr, som har hiemme i Tranqvebar*).

[Seite 301]

38. Cimex. (Fr. punaise. Engl. bug. Tdsk.
Wanze.) Tæge. Rostrum inflexum. Alæ 4
cruciato-complicatæ, superioribus antice coria-
ceis. Dorsum planum thorace marginato.
Pedes cursorii
.

1. †. Lectularius. (Tdsk. die Bettwanze, Wandblaus)
Sengetæge, Væggelus. C. flavescens, alis
nullis
. *

Sulzers Kennz. tab. X. fig. 69.

Af den virkelige Naturhistorie om dette ækle, lys-
skye, og hvor det engang har faaet Overhaand, saa
overmaade svært ødelæggelige Insekt, er endnu meget
lidet bekiendt. Man kan ikke engang sige med Vis-
hed, om det er oprindelingen hiemme i Europa, eller
naar og hvorfra det er forplantet derhen.

2. Corticalis. C. membranaceus, abdominis margine
imbricatim secto, corpore nigricante
. *

I Skove paa Træestammer. Er meget svær at finde
formedelst sin bedragelige barkagtige Skikkelse og Farve.

3. †. Baccarum. (Tdsk. Qvalster.) C. ovatus griseus;
abdominis margine nigro maculato
. *

I Haver, især paa Ribs, som undertiden saae en
ubehagelig Smag deraf. Ogsaa denne Tæge stinker
forsærdeligen: dog blot, naar man rører ved den; da
Stanken tiener denne, som saa mange andre Tægesor-
ter, til Forsvarsmiddel.

4. †. Personatus. Fluetægen. C. rostro arcuato,
antennis apice capillaceis, corpore oblongo subvil-
loso fusco
. *

Frisch P. X. tab. XX.

Opholder sig i Kroge. Især Larven seer overmaade
hæslig ud, og er altid ligesom bedækket med Støv og
Feieskarn.

[Seite 302]

39. Aphis. (Fr. puceron. Engl. plant louse.
Tdsk. Blattlaus, Neffe, Mehlthau.) Blad-
luus. Rostrum inflexum. Antennæ thorace
longiores, Alæ
4 erectæ aut nullae. Pedes am-
bulatorii. Abdomen postice sæpius bicorne
.

Der gives oste i eet Særslag, ja endog i een og den
selvsamme Familie, bevingede og ubevingede Bladluus,
og det uden mindste Hensyn paa Kiøns Forskielligheden.
Hannerne ere mindre end deres Hunner, og fødes og-
saa i meget mindre Antal. De fremkomme ei førend
i Esteraaret, da de befruate deres Hunner, som kort
derefter lægge Æg, eller meget mere Bælge, i hvilke de
unge Bladluus vel ligge heel uddannede, men dog uden
at bryde ud førend i det paafølgende Foraar, og saa
ere endda alle disse nu udkrøbne Bladluus af Hunkiøn-
net, saaledes at der om Foraaret og Sommeren ingen-
lunde er nogen Bladluus af Hankiønnet at see. Og
dette nagtet ere dog alle hine jomfruelige Bladluus i
Stand til at forplante deres Art, uden at behøve
nogen Mage derved; saa at hiin enkelte Parring om
Efteraaret yttrer sin befrugtende Virkning i det fol-
gende Foraar og Sommer til i det niende Leed. Alle
de Milli ner af Bladluus, som fodes i hele denne
Tid, ere frugtbare, og føde allesammen Unger, uden
nogensinde at have seet et mandligt Dyr af deres Art,
uden nogensinde at have parret sig o. s. v. Først imod
Efteraaret komme endeligen, som allerede er sagt,
Hanner igien for Dagen, som parre sig, og ligeledes
igien maae befrugte hele den følgende Sommers Afkom.

1. †. Ribis. A. ribis rubri. *

Frisch P. XI. tab. XIV.

2. †. Ulmi. A. ulmi campestris. *

3. †. Sambuci. A. sambuci nigræ. *

Frisch P. XI. tab. XVIII.

[Seite 303]

4. Rosæ. A. rosæ. *

Sulzers Kennz. tab. XII fig. 79.

5. †. Bursaria. A. populi nigræ. *

Swammerdam biblia nat. tab. XLV. fig. 22. o. f.

Paa det sorte Poppeltræe, hvor den foraarsager be-
sonderlige rosenagtige Udvæxter, som Tydskerne kalde
Pappelrosen, Alberknospen o. s. v. (Aphelen kalder
dem urigtigen Galæbler).

6. Pistaciæ. A nigra, alis albidis, tibiis longissimis,
thorace verrucoso
.

Paa Pistacier, Mastix, Terpentintræe o. s. v. hvar
Bladlusene opholde sig i en et Spænd lang ertebælglig-
nende Pose.

40. Chermes. (Tdsk. Blattsauger.) Rostrum
pectorale. Antennæ thorace longiores. Alæ

4 deflexæ. Thorax gibbus, pedes saltatorii.

Have i Dannelsen megen Lighed med de vingede
Bladluus. Som Larver see de næsten ud som Cicader,
hoppe ogsaa saaledes o. s. v.

1. Buxi. C. buxi. *

2. †. Alni. C. betulæ alni. *

Frisch P. VIII. tab. XIII.

41. Coccus. (Tdsk. Schildlaus.) Skioldluus,
Cochenillekræe. Rostrum pectorale. Abdo-
men postice setosum. Alæ
2 erectæ masculis.
Feminæ apteræ
.

Hos ingen andre Dyr er der en saa srappant Ulig-
hed imellem begge Slægterne, som hos Skioldlusene.
Manden lignet en liden Myg, Konen derimod har
ingen Vinger, og sidder, ester at den har skudt Hud,
næsten ubevægelig paa Vaxterne, og kunde paa mange
Arter snarere holdes sor et Ar paa Planten, end sor
[Seite 304] et levende Dyr. Manden sværmer imidlertid omkring,
indtil den, dreven af Avledrivt, opsøger og befrugter
en saadan enebyggersk Kone.

1. Hesperidum. C. hybernaculorum. *

Sulzers Kennz. tab. XII. fig. 81.

Hunnen opholder sig især paa Orangetræer, paa den
bagerste Side af Bladene.

2. Adonidom. C. rufa farinacea pilosa. *

Ligesom den sorrige i Drivhusene, især paa Kaffe-
træerne o. s. v.

3. Ilicis. (Tdsk. Kermes.) C. qvercus cocciferæ. *

I det sydlige Europa, især i Langvedoc og Provence,
paa Stikpalmer o. s. v. Disse Dyrs bærformige, gal-
æbleagtige Ægreder blive besprængte med Eddike, for
at faae en carmoisinrød Farve deraf.

4. †. Polonicus. (Tdsk. deutsche Cochenille, Johan-
nisblut.) Skarlagenkræe. C. radicis scleranthi
perennis
. *

Frisch P. V. tab. II.

Bygger ligeledes galæbleagtige Ægreder paa Rød-
derne af Veigræs og andre Planter. Især hyppig i
Pohlen og ved Don, hvor de blive samlede og an-
vendte til Farve.

5. Cacti. (Fr. la cochenille. Engl. the cochineal-fly.
(Tdsk. der Scharlachwurm) C. cacti coccinelliferi. *

Ellis i. philos. Transact. vol. LII. P. II.

Oprindelig i Mexiko; findes paa flere Sorter indi-
anske Figener, som derfor plantes i store Plantager,
og Cochenilleormene opdrages paa dem næsten som
Silkeormene, og assankes tre Gange om Aaret.

6. Lacca. Gummi-Lakorm. C. ficus indicæ et reli-
giosæ
.

Kerr i philos. Transact. vol. LXXI. P. II.

[Seite 305]

Især i Hindostans biergige Egne paa begge Sider
af Ganges. Af denne kommer det saa kaldte Gum-
milak*).

42. Thrips. Rostrum obscurum. Antennæ lon-
gitudine thoracis. Abdomen sursum reflexile.
Alæ
4 rectæ, dorso incumbentes, longitudina-
les, angustæ, subcruciatæ
.

Overmaade smaa Insekter, som opholde sig i Sel-
skab i Blomsterne paa mange Bæxter, og som for det
meste kuns kunne blive bemærkede ved deres store An-
tal, eller ved den Munterhed, hvormed de hoppe og
flyve omkring.

1. †. Physapus. T. elytris glavcis, corpore atro. *

De Geer i Schwed. Abh. f. A. 1744. tab. IV.
fig. 4.

Paa Korn, Bønneblomster o. s. v.

III. LEPIDOPTERA**).

Sommerfuglene eller de skiælvingede Insek-
ter, en vidtloftig Orden, som udmærker sig ved fire
[Seite 306] udspændte, med brogede Skiæl befiærede Vinger,
ved en haarriig Krop, og næsten stedse ved en i
Spiralform omsnoet Snabel. Disse komme alle
frem af Æg, af hvilke de bryde frem som Larver.
I denne Tilstand have de Kiæver, tolv Øine i Ho-
vedet, en langstrakt cylindrisk Krop med tolv Afsuit,
med ni Lufthuller paa hver Side, tre Par, som
Kroge dannede Kløer paa Brystet, og for det meste
fem Par runde kiødrige Fødder paa Bagdelen af
Kroppen. Larven skifter forskiellige Gange Hud,
bliver der paa til Puppe, som for det meste er ube-
vægelig, men dog hos Pilelarven og nogle andre
meget faa Særslag er i Stand til at bevæge sig fra
der Sted, den er paa. Heraf fremkommer endeli-
gen, efter en besiemt Tid, Sommerfuglen, som
har lange Famlestænger, kun tre Par Fødder, og
istedet for de tolv smaa Øine, to store, dannede
som Halvkugler og tre smaa (§. 126) Alle de tal-
rige Særslag kan med Føie bringes under folgende
tre Slægter.

43. Papilio. (Engl. butter-fly. Tdsk. Tagvo-
gel.) Dagfugl. Antennæ apicem versus cras-
siores, sæpius clavato capitatæ. Alæ erectæ
sursumqve conniventes
.

Larven er sor det meste som besat med Torne, og
skyder fire Gange Hud. Den bliver Puppe uden noget
udvendigt Spind: Puppen er takket, tildeels af en
skiøn Guldfarve (chrysalis, aurelia) og hænger sig op
[Seite 307] med den bageste Ende. Sommerfuglen flyver kun
omkring om Dagen, og naar den sidder holder den
sine fire brede udspændte Vinger i Veiret, med den
øverste Side vendte til hinanden. Linné har, for
større Fatteligheds Skyld, igien afdeelt hele Slægten
i fem Familier (Phalanges).

a) Equites. Alis primoribus ab angulo postico ad
apicem longioribus, qvam ad basin: his sæpe an-
tennæ filiformes
.

Tröes, ad pectus maculis sangvineis sæpius nigri.

Achivi, pectore incruento, ocello ad angulum ani.

b) Heliconii. Alis angustis intergerrimis, sæpe de-
nudatis: primoribus oblongis; posticis brevissimis
.

c) Danai. Alis integerrimis.

Candidi, alis albidis.

Festivi, alis variegatis.

d) Nymphales. Alis denticulatis.

Gemmati, alis ocellatis.

Phalerati, alis cæcis absqve ocellis.

e) Plebeji. Parvi. Larva sæpius contracta.

Rurales, alis maculis obscurioribus.

Urbicolæ, alis maculis pellucidis.

1. Priamus. P. E. T. alis denticulatis tomentosis su-
pra viridibus: institis atris, posticis maculis sex
nigris
. *

Clerk tab. XVII.

Findes paa Amboina. Som det følgende, et store
og prægtigt Dyr.

2. Ulysses. P. E. A. alis caudatis fuscis, disco cæ-
ruleo splendente dentato. Posticis subtus ocellis
septem
. *

Clerk tab. XXIII fig. 1.

Findes ogsaa paa Amboina.

[Seite 308]

3. †. Machaon. (Tdsk. der Schwalbenschwanz.) P.
E. A. alis caudatis concoloribus flavis limbo fusco
lunulis flavis, angulo ani fulvo
. *

Rösel vol. 1. Tagvögel II. tab. I.

Larven findes paa Dild, Fennikel, Roer. Som-
merfuglen kryber undertiden vel endogsaa først i det
andet Aar ud af Puppen.

4. Podalirius. (Tdsk. der Segelvogel) P. E. A.
alis caudatis subconcoloribus flavescentibus: fasciis
nigricantibus geminatis: posticis subtus linea san-
gvinea
. *

Rösel vol I. Tagvögel II. tab. II.

Larven er af forskiellig Farve, lever paa Kaal,
Slaaentorn, Æbletræer etc.

5. †. Apollo. (Tdsk. der rothe Augenspiegel.) P. H.
alis oblongis integerrimis albis: posticis ocellis su-
pra
4: subtus 6, basiqve rubris. *

Sulzers Kennz. tab. XIII. fig. 41.

I det varmere Europa finder man den paa Vinter-
grøn, St. Hans Urt o. s. v.

6. †. Cratægi. (Tdsk. der Lilienvogel, Baumweiß-
ling, Heckenweißling.) P. H. alis integerrimis ro-
tundatis albis: venis nigris
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II. tab III.

En af de skadeligste Larver for Frugstræer. De
Unge opholde sig selskabeligen tilsammen i et Spind.

7. †. Brassicæ. (Tdsk. die Kohl ule, der Kohlweiß-
ling, Buttervogel. P. D. C. alis integerrimis
rotundatis albis: primoribus maculis duabus apici-
busqve nigris, maior
. *

Rösel vol I. Tagvögel II. tab. IV.

Findes tilligemed begge de følgende paa Kaal, Urter
og Roer. Smørfugl kalde de Indske Sommerfuglen
(ligesom Smørblomst), af dens gule Farve paa Under-
vingerne: et Navn, som de ogsaa siden har givet Dag-
fuglene overhovedet.

[Seite 309]

8. †. Rapæ. (Tdsk. der Rübenweißling.) P. D. C.
alis integerrimis rotundatis: primoribus maculis
duabus apicibusqve nigris, minor
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II, tab. V.

9. †. Napi. P. D. C. alis integerrimis rotundatis al-
bis: subtus venis dilatato-virescentibus
. *

10. †. Cardamines. (Tdsk. der Auroravogel) P. D.
C. alis intgerrimis rotundatis albis, primoribus
medio-fulvis, posticis subtus viridi-nebulosis
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. VIII.

Opholder sig paa Engkarse, Kaal o. s. v.

11. †. Rhamni. (Tdsk. der Citronen-Papilion, das
fliegende Blatt.) P. D. C. alis integerrimis angu-
latis flavis: singulis puncto flavo, subtus ferrugi-
neo
. *

Rösel vol. III. tab. XLVI.

Paa Tørstetræe, Hvidtorn, o. s. v.

12. †. Hyperanthus. P. D. F. alis integerrimis fu-
scis, subtus primoribus ocellis tribus: posticis duo-
bus tribusqve
. *

I Græsset.

13. †. Io. Tdsk. das Pfanenauge, der Pfanenspie-
gel.) P. N. G. alis angulato dentatis fulvis nigro-
maculatis: singulis subtus ocello cæruleo
. *

Rösel vol. I Tagvögel I. tab. III.

Paa Brændenælder. Puppen seer ud som om den
var forgyldt.

14. Galathea. (Tdsk. das Bretspiel) P. N. G. alis
dentatis albo nigroqve variis, subtus primoribus
ocello unico, posticis qvinqve obsoletis
. *

Rösel vol. III. tab. XXXVII.

Paa Engekloveren.

15. †. Cardui. (Tdsk. der Distelvogel.) Smukke
Frue. P. N. G. alis dentatis fulvis albo nigroqve
[Seite 310] variegatis, posticis utrinqve ocellis qvatuor, sæpius
coecis
. *

Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. X.

Paa Tidsler, Cardobenedicter, Gaaseskræppe. Pup-
pen er ligeledes ganske guldglindsende. Mange Aar er
der en utroelig Mængde af dem.

16. Iris. (Tdsk. der Schillervogel, Changeant.) P.
N. G. alis subdentatis subtus griseis; fascia utrin-
qve alba interrupta, posticis supra uniocellatis
. *

Rösel vol. III. tab. XLII.

Paa Eeg, Esp o. s. v.

17. †. Antiopa. (Tdsk. der Trauermantel.) Morian.
P. N. P. alis angulatis nigris limbo albido. *

Rösel vol. I Tagvögel I. tab. I.

Paa Birk, Piil o. s. v.

18. †. Polychloros (Tdsk. der große Fuchs.) P. N.
P. alis angulatis fulvis, nigro maculatis: primori-
bus supra punctis qvatuor nigris
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. II.

Paa Kirsebær, Pære- og Piletræer. Larven giver
en Lugt fra sig, der ligner Moskus.

19. †. Urticæ. (Tdsk. der kleine Fuchs, Nesselvogel.)
P. N. P. alis angulatis fulvis nigro-maculatis: pri-
moribus supra punctis tribus nigris
. *

Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. IV.

Paa Brændenælder.

20. †. C. album. (Tdsk. der C. Vogel.) P. N. P.
alis angulatis fulvis nigro maculatis, posticis sub-
tus C. albo notatis
. *

Rösel vol. I. Togvögel I. tab. V.

Paa Nælder, Stikkelsbær, Ribs, Humle o. s. v.

21. †. Atalanta. (Tdsk. der Admiral, 980-Vogel,
Mars.) Admiralen. P. N. P. alis dentatis nigris
[Seite 311] albo-maculatis: fascia communi purpurea, primo-
ribus utrinqve, posticis marginali
. *

Rösel vol. I, Tagvögel I. tab. VI.

En af de skiønneste indenlandske Sommerfugle.

22. †. Paphia. (Tdsk. der Gilberstrich.) Keiseren.
P. N. P. alis dentatis luteis nigro maculatis, sub-
tus lineis argenteis transversis
. *

Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. VII.

Ogsaa et overmaade skiønt Dyr af middelmaadig
Størrelse. Larven findes i Skove paa Brændenælder etc.

23. †. Aglaja. (Tdsk. der große Perlenmuttervogel,
Violenvogel.) Rongen. P. N. P. alis dentatis
flavis nigro-maculatis: subtus maculis
21 argen-
teis
. *

Paa Stedmodersblomstret, Fiolen.

24. †. Pruni. P. P. R. alis subcaudatis supra fu-
scis: posticis subtus fascia marginali fulva nigro-
punctata
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. VII.

Paa Svedsketræer.

25. †. Maluæ. (Tdsk. der Pappelvogel.) P. P. V.
alis denticulatis diuaricatis nigris albo-maculatis
. *

Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. X.

Paa Malver.

44. Sphinx. (Tdsk. Mendvogel.) Tusmørke-
fugeln. Antennæ medio crasiores s. utraqve
extremitate attenvatæ subprismaticæ. Alæ de-
flexæ
.

Larverne i denne Slægt ere for det meste af en for-
træsselig Farve, med et krogdannet Horn paa Enden
af Ryggen, som man endog kan spore hos Puppen.
De blive Pupper under Jorden uden noget Spind.
Tusmørkefuglene have dette Navn, fordi de for det
[Seite 312] meste blot flyve omkring i Aftenskumringen. De fleste
have en langsam, tung Flugt. Linné har inddeelt hele
Slægten, som dog slet ikke er talrig, paa følgende
Maade.

a) Legitimae – alis angulatis.

Alis integris, ano simplici.

Alis integris, ano barbato.

b) Adscitae – habitu et larva diversæ.

1. †. Ocellata. (Tdsk. das Abendpfauenauge.) S. L.
alis repandis: posticis ocellatis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. I.

Paa Pile- og Frugttræer.

2. Nerii. (Tdsk. der Oleandervogel.) S. L. alis sub-
angulatis viridibus: fasciis variis pallidioribus satu-
ratioribus flavescentibusqve
. *

Rösel vol. III. tab. XVI.

Paa Oleander.

3. †. Conuoluuli. S. L. alis integris: posticis nigro
fasciatis margine postico albo-punctatis, abdomine
rubro cingulis atris
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. VII.

Paa Klokker, Snerrer.

4. †. Ligustri. S. L. alis integris: posticis incarna-
tis fasciis nigris, abdomine rubro cingulis nigris
. *

Paa spansk Hyld, Liguster.

5. Atropos. (Tdsk. der Todtenkopf.) S. L. alis inte-
gris: posticis luteis fasciis fuscis, abdomine luteo
cingulis nigris
. *

Rösel vol. III. tab. II.

Paa Jasmin, Kartofler o. s. v.

6. Celerio. (Tdsk. der Phönix.) S. L. alis integris
griseis lineola albo nigra; inferioribus basi rubris
maculis sex
. *

[Seite 313]

Rösel vol. IV. tab. VIII.

Paa Viinstokke.

7. †. Elpenor. (Tdsk. die Weinraupe, der große
Weinvogel.) S. L. alis integris virescentibus, fa-
sciis purpureis variis, posticis rubris, basi atris
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. IV.

Som den forrige paa Viinløv, Balsaminer o. s. v.

8. †. Porcellus. (Tdsk. die kleine Weinmotte.) S. L.
alis integris margine rubris; posticis basi fuscis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. V.

Ligner den sorrige i Skabning og Opholdssted.

9. †. Euphorhiæ. (Tdsk. die Wolfsmilchraupe.) S. L.
alis integris fuscis vitta superioribus pallida, infe-
rioribus rubra
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. III.

Paa Krap, Fandens Melk.

10. †. Stellatarum. (Tdsk. der Taubenschwanz, Karp-
fenkopf.) S. L. abdomine barbato lateribus albo ni-
groqve variis, alis posticis ferrugineis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. VIII.

Paa Krap o. s. v.

11. †. Filipendulæ. (Tdsk. die Cirkelmotte.) S. A.
alis superioribus cyaneis; punctis sex rubris; infe-
rioribus rubris immaculatis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. LVII.

Paa Hundegræs.

12. Phegea. (Tdsk. die Ringelmotte.) S. A. viridi-
atra, alis punctis fenestratis: superiorum sex, in-
feriorum duobus, abdomine cingulo luteo
. *

Ligner den forrige.

45. Phalaena. (Engl. Moth. Tdsk. Nachtvogel.)
Natfuglen. Antennæ setaceæ, a basi ad api-
[Seite 314] cem sensim attenvatæ. Alæ sedentis sæpius
deflexæ
.

Den vidtloftigste Slægt iblandt Insekterne. Lar-
verne ere for det meste bevorede med Haar: og blive
gemeenlig til Pupper indenfor et besynderligt silkeag-
tigt Spind (folliculus), hvortil de føre det klæbrige
Stof hos sig i to Sakke der see ud som Tarme, og ligge
langs ned ad Ryggen ved Maven; siden spinde de det,
ved Hielp af et eget Rør, der findes bagved Munden
paa disse Larver, til overmaade fine. Traade, der
ogsaa nytte dem i andre Henseender, til f. Er ligesom
Edderkopperne at kunne lade sig ned derved*). Disse
Boeliger ere mærkværdige hos nogle Særslag, som hos
Paasuglssiet formedelst deres særdeles kunstige Ind-
retning; men hos nogle Sorter af Siikeorme forme-
delst deres store Nytte. Phalænerne selv, der for
der meste besørge deres Forretninger om Natten, har
Linné afdeelt i følgende Familier:

a) Attaci – alis patulis inclinatis.

L'ectinicornes.

Seticornes.

b) Bombyces – alis incumbentibus; antennis pec-
tinatis
.

Elingues absqve lingva manifeste spirali.

Spirilingues lingva inuoluto-spirali.

c) Noctuae – alis incumbentibus. Antennis
setaceis, nec pectinatis
.

Elingues.

Spirilingues.

d) Geometrae – alis patentibus horizontalibus
qviescentes
.

Pectinicornes.

Seticornes.

[Seite 315]

e) Tortrices – alis obtusissimis, ut fere retusis,
margine exteriore curuo
.

f) Pyralides – alis conniventibus in figuram
deltoideam forficatam
.

g) Tineae – alis conuolutis fere in cylindrum
fronte prominula
.

h) Alucitae – alis digitatis fissis ad basin usqve.

1. Atlas. P. Att pectinicornis elinguis, alis falca-
tis concoloribus luteo-variis, macula fenestrata, su-
perioribus sesqvialtera
. *

Merianae Surinam. tab. LII.

I begge Indierne paa Orangetræerne. As Stør-
relse som vore Flaggermuus. Af dennes og andre store
Natsugles Spind giør man i China den saa kaldte
vilde Silke.

2. †. Pavonia. (Tdsk. der Pfaunvogel, das Nacht-
pfauenauge.) Paafuglsøiet, Paaøiet. P. Att.
pectinicornis elinguis, alis rotundatis griseonebulo-
sis subfasciatis: ocello nictitante subfenestrato
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II tab. IV. V.

Paa Frugttræer, Slaaen, Pile o. s. v. Puppens
Huus er dannet som en rund Flaske, med en, efter
Anseelse, aaben asstumpet Hals: men hvis Indgang
dog indvendig er forvaret paa en meget kunstig Maade,
ved Hielp af elastiske convergerende Braadde, der løbe
sammen i en fremstaaende Spids, og det saa godt, at
det fuldkomne Dyr til sin Tid lettelig kan komme ud,
derimod intet fiendtligt Insekt trænge ind i dets Vælg.

3. †. Qvercifolia. (Tdsk. das Eichblatt.) P. B. elin-
guis, alis reversis semitectis dentatis ferrugineis
margine postico nigris
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XLI.

I Græsset og paa Frugttræer. Naar den sidder,
har denne Phalæne en besynderlig krumrygget Stilling.

[Seite 316]

4. †. Vinula. (Tdsk. der Gabelschwanz, Hermelin-
vogel. Nsk. Lov-Name.) Hermelinsphalæne.
P. B. elinguis albida nigro-punctata, alis subrever-
sis fusco venosis striatisqve
. *

Rösel vol. I Nachtvögel II. tab. XIX.

Paa Pile-, Ege- og Poppeltræer. Larven faaer
et besynderligt Udseende ved dens tykke asstumpede Ho-
ved, og de tvende Halespidser, der ere givne den isteden
for det sidste Par Baafødder. Den kan sprøite en
suur men skarp Saft fra sig paa en Fods Distance,
og dermed forsvare sig i Nødsfald*).

5. Mori. (Tdsk. der Seidenwurm.) Silkeormen.
P. B. elinguis, alis reversis pallidis: striis tribus
obsoletis fuscis maculaqve lunari
. *

Rösel vol. III. tab. VII. VIII.

Jac L'Admiral tab. IX.

Den Assyriske bombyx hos Plinius etc. er nok upaa-
tvivlelig vores Silke; men den blev forsendt, efterat
den allerede var forarbeidet til Stoffer; og Ormen
selv er først siden Justinians Tider opklækket i Europa.
Den er Larve i 6 til 7 Uger, esterat den fire Gange
har skistet Hud, spinder den sig ind i en Coccon af hvid
eller guul Farve, der, naar den holder halvtredie
Gran i Vægt, bestaaer af en, 900 Fødder lang Traad;
(hvoraf 180 lagte tæt ved hinanden, først udgiøre
Breden af en Linie); og kryber endelig tre Uger der-
ester ud som Sommerfugl. Efter Parringen lægger
Hunnen, der er overmaade tyk, henved 500 Æg,
der i det følgende Foraar krybe ud paa den Tid, de hvide
Morbærtræer begynde at grønnes. Deres oprindelige
Hiem er udentvivl China**), dog vænne de sig ogsaa
ret godt til vores Klima, og man lægger nu ogsaa
Bind paa deres Avl i Nordamerika.

[Seite 317]

6. †. Neustria. (Tdsk. die Ringelraupe.) P. B. elin-
guis, alis reversis: fascia sesqvialtera; subtus unica
. *

Rösel vol I. Nachtvögel II. tab. VI.

Tilligemed den folgende en meget skadelig Larve.
Phalænen lægger sine Æg tæt ved hinanden i en Spi-
rallinie om en Green.

7. †. Caja. (Tdsk. die schwarze Bärenraupe.) Pile-
larven. P. B. elinguis, alis deflexis fuscis: rivu-
lis albis, inferioribus purpureis nigro punctatis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. I.

8. Dispar. P. B. elinguis, alis deflexis: masculis
griseo fuscoqve nebulosis: femineis albidis lituris
nigris
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. III.

Har sit Navn af begge Kiøns ulige Skabning og
Størrelse.

9. †. Chrysorhoea. (Tdsk. die schwarze Winterraupe.)
P. B. elinguis alis deflexis albidis, abdominis apice
barbato luteo
. *

Rösel vol. I, Nachtvögel II. tab. XXII.

En af de skadeligste Larver for Frugttræerne. Den
kryber i Hosten ud af Æggene og tilbringer Vinteren
i Selskab med andre paa Grenene i sammenspundet
visnet Løv, uden at endog den strængeste Kulde skader
den.

10. †. Antiqva. P. B. elinguis, alis planiusculis:
superioribus ferrugineis lunula alba anguli postici
. *

Rösel vol. I Nachtvögel II tab. XXXIX.

Hunnen har ingen Vinger.

11. †. Cæruleocephala. P. B. elinguis cristata, alis
deflexis griseis: stigmatibus albidis coadunatis
. *

[Seite 318]

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XVI.

Ligeledes en meget skadelig Larve for Frugttræerne.

12. †. Cossus. (Tdsk. die Weidenraupe.) P. B. elin-
guis, alis deflexis nebulosis, thorace postice fascia
atra, antennis lamellatis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XVIII.

Den Larve, hvoraf Lyonet har givet den ubeskrive-
lig møisommelige Anatomie. Den opholder sig paa
Ege, Eimetræer o. s. v. dog allerhyppigst paa Stam-
merne af Piletræer, der saaledes blive giennemædte af
den, at de enten lettelig gaae ud eller ved en maadelig
Storm falde ømkuld. Skaden, denne Larve forgar-
sager, forstørres derved, at den imod maaskee alle
øvrige Larvers Exempel bliver henimod tre Aar gam-
mel, inden den sorvandles til Puppe. Derhos er
den saa særdeles seilivet, at den kan udholde at være
nogle Timer i lufttomt Rum, og midt paa Somme-
ren næsten tre Uger igiennem under Vand uden at
faae nogen Skade deraf. Ligesaa besynderligt er det,
at Puppen kan bevæge sig af sit Sted, og naar Tiden,
den skal krybe ud i, nærmer sig, kan den bore sig frem
fra Midten af Stammen indtil foran ved Mundingen
i Barken.

13. Aesculi. P. N. elinguis lævis nivea antennis
thorace brevioribus, alis punctis numerosis cæru-
leo-nigris, thorace senis
. *

14. †. Humuli. P. N. elinguis fulva, antennis tho-
race brevioribus, maris alis niveis
. *

Paa Humlerødder.

15. †. Pacta. P. N. spirilinguis cristata, alis gri-
sescentibus, inferioribus rubris, fasciis duabus ni-
gris, abdomine supra rubro
. *

Rösel vol I. Nachtvögel II. tab. XV.

16. †. Meticulosa. P. N. spirilinguis cristata alis
erosis pallidis: superioribus basi incarnata, intra
triangulum fuscum
. *

[Seite 319]

Rösel vol. IV. tab. IX.

Paa alleslags Kiøkkenvæxter, ogsaa paa Jordbær.

17. †. Wavaria. P. G. pectinicornis, alis cinereis:
anticis fasciis 4 nigris abbreviatis inæqvalibus
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel III tab. IV.

Som de sø gende paa Ribs og Stikkelsbær.

18. †. Grossulariata. Snareorm. P. G. seticornis,
alis albidis, maculis rotundatis nigris: anticis stri-
gis luteis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel III. tab. II.

19. †. Viridana. P. To. alis rhombeis, superioribus
viridibus immaculatis
. *

Rösel vol. I. Nachtvögel IV. tab. III.

20. †. Farinalis. P. P. palpis recurvatis, alis politis
suscescentibus: strigis repandis albidis area inter-
iecta glauca
. *

Clerk phal. tab. II fig. 14.

I Meel.

21. †. Pellionella. (Tdsk. die Pelzmotte.) P. Ti.
alis canis medio puncto nigro, capite sub griseo
. *

Rösel vol. I NachtvögeI IV tab. XVII.

I Pælsværk, udstoppede Dyr etc.

22. †. Sarcitella. (Tdsk. die Kleidermotte.) P. Ti.
alis cinereis, thorace utrinqve puncto albo
. *

Meest i uldne Klæder.

23. †. Mellonella. P. Ti. alis canis postice purpu-
rascentibus, striga alba, scutello nigro apice can-
dido
. *

Rösel vol. III. tab. XLI.

En af Biernes farligste Fiender.

24. †. Granella. (Tdsk. der Wolf, weiße Kornwurm.)
P. Ti. alis albo nigroqve maculatis capite albo. *

[Seite 320]

Rösel vol. I. Nachtvögel IV. tab. XII.

Paa Kornloster i Sæden, som den begnaver, af-
skaller, og forskærer, og derfor let sorraader sig.

25. †. Goedartella. P. Ti. alis auratis: fasciis 2 ar-
gentei: priore antrorsum, posteriore retrorsum ar-
cuata
.*

Clerk phal. tab. XII. fig. 14.

26. Linnneella. P. Ti. alis fuscis, punctis tribus ar-
genteis elevatis
. *

Clerk phal. tab. XII. fig. 8.

27. Hexadactyla. P. Al. alis patentibus fissis: sin-
gulis sexpartitis cinereis
. *

Har som de øvrige Phalæner af denne Familie et
usædvanligt Udseende formedelst de besynderlige spal-
tede Vinger.

IV. NEUROPTERA.

En lille Orden, der udmærker sig ved fire tynde
netdannede eller rudede Vinger, der for det meste
give et Skiær af alleslags Farver. Larven har sex
Fødder.

46. Libellula. (Fr. Demoiselle. Engl. Dragon-
fly
. Tdsk. Wasserjungfer, Spinnejungfer, Teu-
selsnadel, Schillebolze, Schurschotte. Nsk.
Orm Styng.) Guldsmed. Os maxillosum,
maxillis pluribus. Antennæ thorace breviores.
Alæ extensæ. Cauda maris hamoso-forcipata
.

Som Larver leve disse Dyr i Vandet, og have en
besynderlig bevægelig Maske eller Kappe for Munden,
hvormed de gribe deres Bytte. De fuldkommen be-
vingede Guldsmeddes Parring, der overhovedet har
særdeles meget Besynderligt ved sig, bliver fuldført
i Flugten.

[Seite 321]

1. †. Depressa. L. alis omnibus basi nigricantibus,
thorace lineis duabus flavis, abdomine lanceolato
lateribus flavescente
. *

Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. VI. VII.
fig. 3.

2. †. Virgo. L. alis erectis coloratis. *

Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. IX.

3. †. Puella. L. alis erectis hyalinis. *

Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. X. XI.

47. Ephemera. (hemerobius, diaria. Tdsk. Uferaas,
Hafft, Geschwäder.) Døgnflue. Os edentu-
lum absqve palpis. Ocelli
2 maximi supra
oculos. Alæ erectæ posticis minimis. Cauda
setosa
.

Døgnfluen lever i nogle Aar som Larve i Bandet,
hvor den roder sig Huler og Gange til Opholdssteder
i Strandbredden, og af Fiskerne bliver opsøgt og brugt
til Madding, naar de angle. Ester to til tre Aar kom-
me midt om Sommeren i en Tid af nogle faa Dage
Millioner af disse Dyr flyvende frem med eet, som
fuldkommen bevingede Insekter, der ogsaa da, imod
andre Insekters Maade, først nok engang maae skifte
Hud, men overhoveder nyde denne deres fuldkomnere
Tilstand i en meget kort Tid, oste neppe en halv Dag.

1. †. Vulgata. E. cauda triseta, alis nebuloso-macu-
latis
. *

Sulzers Kennz. tab. XVII. fig. 103.

P. Collinson i philos. Trans. N. 48 [...]. tab. II.
fig. 2. 3. 4. pag. 329. sqq.

Hunnen lægger en ægdannet lille Klump, der er sam-
mensat af en stor Deel smaa Æg.

2. †. Horaria. E. cauda biseta, alis albis margine
crassiore nigricantibus
. *

Swammerdam bibl. nat. tab. XIII. fig. 15.

[Seite 322]

48. Phryganea. (Tdsk. Frühlingsfliege.) Os
edentulum palpis
4. Ocelli 3. Antennæ tho-
race longiores. Alæ incumbentes, inferiori-
bus plicatis
.

Larverne, der ligeledes opholde sig i Bandet, og kal-
des Ugger, ere fortrinligen mærkværdige formedelst de
overmaade nette, tildeels meget kunstige, for det meste
cylindriske Huse, hvilke de forfærdige sig, og som de
slæbe omkring med sig, ligesom Sneglene deres Huus.
Endeel giøre disse Huse af Sivstumper, andre af Græs,
af Sandkorn, af Smaasteen, andre allene af smaa
Flodsnækker o. s. v.

1. Bicaudata. P. cauda biseta, alis venosis reticula-
tis
. *

Sulzers Kennz. tab. XVII. fig. 6.

2. †. Striata. P. nigra, alis testaceis, nervoso-stria-
tis
. *

Frisch P. XIII. tab. III.

3. †. Rhombica. P. alis flavescentibus deflexo com-
presis macula rhombea laterali alba
. *

Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. XVI.

49. Hemerobius. (Tdsk. Florfliege, Landlibelle.)
Os dentibus 2: palpis 4. Ocelli nulli. Alæ
deflexæ (nec plicatæ). Antennæ thorace con-
vexo longiores, setaceæ porrectæ
.

Larven lever paa tørt Land. Det suldkomne Insekt
ligner de forrige.

1. †. Perla. H. luteo-viridis, alis hyalinis: vasis
viridibus
. *

Rösel vol. III. tab. XXI. fig. 4. 5.

50. Myrmeleon. (Tdsk. Afterjungfer.) Os max-
illosum: dentibus
2. Palpi 4 elongati. Ocelli
[Seite 323] nulli. Cauda maris forcipe e filamentis duobus
rectiusculis. Antennæ clavatæ longitudine tho-
racis. Alæ deflexæ
.

1. †. Formicarium. (Fr. le fourmilion. Tdsk. der
Ameisenlöwe.) Myreløve. M. alis macula alba
marginali postica
. *

Rösel vol. III. tab. XVII. o. f.

Det mærkværdige berygtede Dyr, der som Larve
roder en tragtdannet Faldgrube i Sandet, graver sig
selv ned indtil Halsen, og opsnapper da og fortærer
de Myrer og andre smaa Insekter, der uforvarende
komme til Randen af denne Grube, og trilde ned med
den løse Sand.

51. Panorpa. (Tdsk. Scorpionfliege.) Skorpi-
onstiert. Rostrum corneum cylindricum, pal-
pis
2. Ocelli 3. Antennæ thorace longiores.
Cauda maris chelata
.

1. †. Communis. P. alis æqvalibus nigro maculatis. *

Frisch P. IX. tab. XIV. fig. 1.

52. Raphidia. (Tdsk. Kamelhals.) Os dentibus
2 in capite depresso corneo. Palpi 4. Ocelli
3. Alæ deflexæ. Antennæ longitudine tho-
racis antice elongati cylindrici. Cauda feminæ
seta recurva laxa
.

1. †. Ophiopsis. R. thorace cylindrico.

Rösel vol. III. tab. XXl. fig. 6. 7.

V. HYMENOPTERA.

Insekter med fire membraneuse Vinger, der ere
giennemtrukne med faa men stærke Aarer, og over-
[Seite 324] hovedet ogsaa ere kortere og smallere end hos In-
sekterne af forrige Orden. Hunnerne og Dyrene af
Hverkenkiønnet i denne Orden ere bevæbnede med
en saarende Braad paa Bagdelen af Kroppen, deels
ogsaa med Gift, som de ved Stikket gyde ind i Saa-
ret; hvorfor ogsaa hele Ordenen af nogle Entomo-
loger er kaldet Aculeata. Larverne ere dannede paa
forskiellige Maader: deels som Larver med tyve
Been, deels som Maddiker uden Been etc.

53. Cynips (Tdsk. Gallwespe.) Gallhveps. Os
maxillis absqve proboscide. Aculeus spiralis,
særpius reconditus
.

Hunnen lægger sine Æg paa enkelte Dele af visse
Planter, som derved ophovne, og tildeels danne be-
synderlige Udvæxter, der da tiene Larven saa længe til
Opholdssted, indtil den har overstaaet sin Forvandling,
og nu som fuldkomment Insekt kan bryde frem af sit
Fængsel. Ganske besynderligt er det derhos, at hine
Æg selv, efterat de ere af Moderen lagte i denne Ud-
væxt, først endnu voxe, tildeels ogsaa blive endnu en
Gang saa store, førend den deri værende Larve kry-
ber ud.

1. †. Rosæ. C. nigra, abdomine ferrugineo postice
nigro, pedibus ferrugineis
. *

Frisch P. VI. tab. I.

Paa vilde Roser, hvor de foraarsage de moosagtige
krusede Udvæx er, som under Navn af Bedeguar,
(spongia cynosbati) forhen solgtes i Apothekerne.

2. †. Qvercus folii. C. nigra, thorace lineato, pedi-
bus griseis, femoribus subtus nigris
. *

Frisch P. II. tab. III. fig. 5.

Paa Egeløv, hvor de som bekiendt frembringe Gal-
æblerne, der ogsaa endnu ofte, efterat de ere forladte
[Seite 325] af deres Aarsagerindes Yngel, tiene smaa Hvepser af
forskiellige Særslag til Ophold.

3. Psenes. C. ficus caricæ.

Især paa Øerne i det middellandske Hav; paa de
vilde Figen, som derfor hænges til de tamme Figen,
at cynips kan gaae over fra hine til disse, hvorved
deres Modnen og Størrelse befordres.

54. Tenthredo. (Tdsk. Blattwespe) Os maxillis
absqve proboscide. Alæ planæ tumidæ. Acu-
leus laminis duabus serratis, vix prominentibus.
Scutellum granis duobus impositis distantibus
.

Larverne have Fødder, (hvorfor ogsaa Reaumür
kalder dem fausses chenilles) leve af Løv og findes for-
nemmelig paa Rosentræer og Pile. Men blive til
Pupper i Jorden.

1. †. Lutea. T. antennis clavatis luteis, abdominis
segmentis plerisqve flavis
. *

Frisch P. IV. tab. XXIV.

2. †. Capreæ. T. salicis. *

Frisch P. VI. tab. IV.

55. Sirex. (Tdsk. Holzwespe, Sägenfliege.) Os
maxillis
2 validis. Palpi 2 truncati: Antennæ
filiformes, articulis ultra
24. Aculeus exser-
tus rigens serratus. Abdomen sessile mucro-
natum. Alæ lanceolatæ, planæ omnibus.

Hunnen kan med sin saugdannede Æggebraad meget
færdigt bore i blødt Træe, for at lægge sine Æg deri.
Larven opholder sig nogle Aar igiennem i Træe.

1. †. Gigas. S. abdomine ferrugineo: segmentis ni-
gris, thorace villoso
. *

Rösel vol. II. Humm. og Wesp. tab. IX.

[Seite 326]

56. Ichneumon. Tdsk. Schlupfwespe, Spinnen-
stecher.) Os maxillis absqve lingva. Antennæ
articulis ultra
30. Abdomen petiolatum ple-
risqve. Aculeus exsertus vagina cylindrica,
bivalvi
.

Talrige Dyr, der bidrage meget til Larvernes, Ed-
derkoppernes og andre Insekters Ødelæggelse. De
lægge deres Æg i levende Larver, som blive syge deraf,
og døe før eller ester de ere blevne Pupper. Mange
have ogsaa saaet andre Særslag af deres egen Art an-
viiste, hvilke de lægge deres Æg i Livet paa som Lar-
ver, saa at, ester Rolanders Anmærkning, af forskiel-
lige Særslag synes den ene blot at være skabt til den
audens Ødelæggelse.

1. Persuasorius. I. scutello albo, thorace maculato,
abdomine atro, segmentis omnibus utrinqve punc-
tis duobus albis
. *

Sulzers Gesch. tab. XXVI. fig. 12. 13.

2. †. Comitator. I. ater totus, antennis fascia alba. *

Sulzers Gesch. tab. XXVI. fig. 14.

3. †. Luteus. I. luteus thorace striato, abdomine
falcato
. *

4. †. Aphidum. I. niger, abdomine basi pedibus-
qve anticis genubusqve posticis flavis
. *

Frisch P. XI. tab. XIX.

57. Sphex. (Tdsk. Raupentödter.) Os maxillis
absqve lingva. Antennæ articulis
10. Alæ
plano incumbentes (nec plicatæ) in omni sexu.
Aculeus punctorius reconditus
.

I Skabning ligner denne Art den sorrige, men
har dog in get Egent i dens Levemaade. For det meste
graver Hunnen sig, med overordentlig Møie, runde
[Seite 327] Huler i sandigt Jordmon, slæber derpaa en stor Edder-
kop eller Larve af en Phalæne derind, som den for
der meste kun bider lam, og lægger derpaa i hver Hule
et Æg, da derpaa den unge Larve siden efter udsuer
det store Dyrs Spindesaft, som Moderen har begravet
der, og bereder sig selv et Forvandlingshuus deraf.

1. †. Sabulosa. S. nigra hirta, abdomine fulvo,
postice nigro, petiolo longissimo
. *

Frisch P. II. tab. I. fig. 6. 7.

2. †. Cribraria. (Tdsk. die Sieb-Biene.) S. nigra,
abdomine fasciis flavis, tibiis anticis clypeis conca-
vis fenestratis
. *

Sulzers Gesch. tab. XXVII. fig. 6.

Goeze i der Naturforscher II. St. tab. II.

Man har længe holdet Pladerne paa Forbenene for
giennemboerede, og har Heller ikke ladet det mangle
paa at paadigte disse formeente Sigter en mærkværdig
Bestemmelse, og at sige en heel Hob skiønne Sager
om den vise Indretning af en Deel, der aldeles ikke er til.

58. Chrysis. (Fr. mouche dorée. Engl. golden-
fly
.) Os maxillis absqve proboscide. Anten-
næ fiIiformes: articulo
1 longiore, reliqvis 11
brevioribus. Abdomen subtus fornicatum,
utrinqve sqvama laterali. Anus dentatus aculeo
subexserto. Alæ planæ. Corpus auratum
.

1. †. Ignita. C. glabra nitida, thorace viridi: abdo-
mine aureo: apice qvadridentato
. *

Frisch P. IX. tab. X. fig. 1.

59. Vespa. (Fr. guépe. Engl. wasp. Tdsk.
Wespe.) Hveps, Gedehams. Os maxillis
[Seite 328] absqve proboscide. Alæ superiores plicatæ in
omni sexu. Aculeus punctorius reconditus.
Oculi lunares. Corpus glabrum
.

De fleste Særslag af denne og den folgende Art ere
mærkværdige ved den strænge selskabelige Forening,
hvori de leve, tildeels i Tusindetal, og ved de over-
maade kunstige Reder og fælleds Boeliger, som de med
forenede Kræster kan sorsærdige sig.

1. †. Crabro. (Tdsk. die Horniße.) Gieding. V.
thorace nigro antice rufo immaculato abdominis
incifuris puncto nigro duplici contiguo
. *

Frisch. P. IX. tab. XI. fig. 1.

2. †. Vulgaris. (Tdsk. die Wespe.) V. thorace utrin-
qve lineola interrupta, scutello qvadrimaculato, ab-
dominis incisuris punctis nigris distinctis
. *

Frisch. P. IX. tab. XII. fig. 1.

Leve som andre Særslag af denne Art i Særdeles-
hed af at rove Honningen fra Bierne, af modne Træe-
frugter etc. dog ogsaa af raat Kiød. De bygge deels
under Jorden, eller i ledige Biestader eller hænge deres
Reder op i Træerne. Disse Reder ere for det meste
kugledannede af forskiellig Størrelse, sammensatte af
enkelte Blader, der uden om ere overtrukne med en
løs, bladig Beklædning. Dens Substants, der egent-
lig bestaaer af fine Træefibrer, ligner Papir, og er meest
graaelig af Farve, men dog ogsaa tildeels skiøm mar-
moreret, bruun og hvid etc.

60. Apis. (Fr. abeille. Engl. bee. Tdsk. Biene.)
Bie. Os maxillis atqve proboscide inflexa
vaginis duabus bivaluibus. Alæ planæ in om-
ni sexu. Aculeus feminis et neutris punctorius
reconditus
.

[Seite 329]

1. †. Mellifica. (Tdsk. die Honigbiene, Imme.)
Honningbie. A. pubescens thorace subgriseo,
abdomine fusco, tibiis posticis ciliatis, intus trans-
verse striatis
. *

Det er bekiendt, at iblandt Bierne, Hvepserne,
Myrerne og Termitarterne henhøre de allertalrigste
Individuer aldeles til Hverkenkiønnet, det er, de avles
af en Fader og fødes af en derved befrugtet Moder,
uden dog selv at være enken af Han-elker Hunkiønnet.
Her hos Honningbien*) viser Forskielligheden sig
imellem disse tre Slags Skabninger, kiendeligere vel
ved Anatomien af deres indre Bygning, dog ogsaa
allerede i deres udvortes Dannelse.

Hunnen, den saa kaldte Dronning eller Viseren,
(Tdsk. Weißler) har en smækker, smal Krop, korte
Vinger, et med Haar bevoxet Hoved, et takket Gab,
brune Been o. s. v.

Hanbierne eller Vandbierne, (Tdsk. Dronen) har
en stor og stærk Krop, lange Vinger etc.

Bierne af Hverkenkiønnet, eller Arbeidsbierne,
(Tdsk. Arbeitsbienen) derimod ere meget mindre, end
begge hine, af middelmaadig Legemsbygning, forholds-
mæssig lange Vinger, glat Gab, sorte Been og en
egen Huulhed paa Baglaaret, som tiener til at komme
Blomsterstøvet i o. s. v.

Disse sidste, hvoraf der i et Stade er vel 20000,
have ene de mangfoldige store Forretninger med at op-
[Seite 330] bygge, indsamle og bære Omsorg for Yngelen. De
Yngre samle Blomsterstøv, hvilket de bære halve Mile
derfra som smaa Buxer til Stadet, hvor det bliver imod-
taget af de Ældre, og forarbeidet til Vox; end videre
suge de tildeels den søde Sved af mange Træers Blade,
men fornemmelig den saa kaldte Nektar, en sødagtig
Saft, der maaskee findes i alle Blomster, og som de
i en egen Indvold (viscus) omarbeide til Honning, og
igien give fra sig i Stadet.

De soere deres Bie-Larver, holde Stadet reent, og
slæbe Ligene ud deraf. De ere forsynede med Gift og
Braad som Vaaben, hvoraf de dog for det meste kun
engang i deres Liv kan giøre Brug, da de sædvanlig
stikke med deres Braads Forliis, og lade den sidde i
Saaret.

Hanbierne eller Vandbierne (omtrent 1500 i et
Stade) har ingen anden Bestemmelsee, end engang at
parre sig med deres eneste Dronning; og selv hertil
maae de dog først, mod Naturens almindelige Regel,
opmuntres ved den vellystige Dronnings gientagne
Karesser. Mange døe strax, ester at de have ladet sig
finde villige til Parring; de øvrige maae siden efter
sulte ihiel, eller myrdes af Arbeidsbierne.

Den saa rigelig befrugtede Dronning lægger sine
Æg i de bestemte Zeller, hvoraf allerde i Forveien de,
der ere bestemte for Vandbierne, ere bygte større end de
øvrige.

Naar denne Askom ester 20 Dage er kommen til
Modenhed, saa skiller den sig som Kolonie fra Stam-
folket, den sværmer.

Som vilde bygge Bierne i hule Træer, eller under
Jorden etc. Men Mennesket har lært at giøre dem til
Huusdyr, og ved mangfoldige skarpsindige Opfindelser
at befordre deres Formerelse og Nytten af dem. Bier-
ne blive omtrent syv Aar gammel, og omendskiønt
enkelte Bier have ligesaa lidt Varme som andre Dyr,
der have koldt Blod; saa opvarmes de dog undertiden
i Stadet til Varmen i det menneskelige Legeme.

[Seite 331]

2. †. Centuncularis. (Tdsk. die Rosenbiene.) A. ni-
gra, ventre lana fulva
. *

Frisch P. XI. tab. II.

Lever eensom under Jorden, og forfærdiger sig en
overmaade net Skal til Boepæl af Bladene paa Rosen-
buske.

3. Violacea. (Tdsk. die Holzbiene.) A. hirsuta atra,
alis cærulescentibus
. *

Reaumur vol. VI. tab. VI. fig. 1. 2.

I gamle Træestammer, hvor de udhule sig deres
Boelig ester Længden, og afsondre de enkelte Zeller ved
tynde smaa Træeskiver fra hinanden.

4. †. Terrestris. (bombylius. Tdsk. die Hummel.)
Jordhumle. A. hirsute nigra thoracis cingulo
flavo, ano albo
. *

Frisch P. IX. tab. XIII. fig. 1.

Bygger Rede dybt under Jorden.

5. †. Muscorum. (Tdsk. die Moosbiene.) Enghumle.
A. hirsuta fulva abdomine flavo. *

Reaumur vol. VI. tab. II. fig. 3. 4.

Beklæder sin Rede udvendig med Moos.

6. Cæmentaria. (Tdsk. die Maurerbiene.) A. fulva
abdomine nigro (femina nigro-violacea pedibus
fuscis
). *

Bygger sig med beundringsværdig Kunst og Færdia-
hed sin Rede af Sand og Muurgruus ved gamle
Mure, der have megen Soel. De ægdannede Zeller,
hvoraf der er omtrent ti i enhver saadan Bygning,
udtapetseres med Spind, og beboes undertiden ogsaa
af attelabus apiarius, ichneumones etc.

61. Formica. (Fr. fourmi. Engl. ant. Tdsk.
Ameise, Kremense.) Myre. Sqvamula erecta
thoraci abdominiqve interiecta. Aculeus femi-

[Seite 332] nis et neutris reconditus. Alæ maribus et fe-
minis, sed neutris nullæ
.

De fleste Myrer her til Lands opholde sig fornemme-
lig i Skove og Enge tildeels henimod fire og flere Tu-
sinde i een Hob; dette lille Folks utrættelige Industrie,
men i Særdeleshed den exemplariske Omhyggelighed,
hvormed de opvarte og pleie deres Pupper (de vrange-
lig saa kaldte Myreæg) gaaer saavidt, at man har
seet, hvorledes en Arbeidsmyre, som man har afskaa-
ret Bagdelen af Kroppen, dog endnu har bragt ti
Pupper i Sikkerhed for sin sinertelige Død etc.

1. †. Herculanea. (Tdsk. die Roß-Ameise.) Heste-
myre. F. nigra abdomine ovato, femoribus fer-
rugineis
. *

Sulzers Kennz. tab. XIX. fig. 125.

2. †. Rufa. Nsk. Klæmmer-Migmaur.) F. thorace
compresso toto ferrugineo, capite abdomineqve
nigris
. *

Meget graadige Dyr, der i Hunger opæde hin-
anden selv.

3. †. Rubra. (Nsk. Eiter-Migmaur.) F. testacea,
oculis punctoqve sub abdomine nigris
. *

Tilligemed begge de følgende paa Enge, Græsgange etc.

4. †. Nigra. (Nsk. Smaa-Migmaur.) Smaa-
Myre. F. tota nigra nitida, tibiis cinerascenti-
bus
. *

Disse Myrer parre sig ved Enden af Sommeren i
Sværme, da disse undertiden komme tilsyne i utallig
Mængde og besynderlige Skikkelser som op og nedfaren-
de Støtter, hvoraf man undertiden kan see vel 20 paa
engang, der langt fra see næsten ud som et Nordlys*).

[Seite 333]

5. †. Cæspitum. F. abdominis petiolo binodoso: pri-
ore subtus, thoraceqve supra bidentato
. *

Sulzers Gesch. tab. XXVII. fig. 20.

6. †. Cephalotes. F. thorace qvadrispinoso, capite didy-
mo magno utrinqve postice mucronato
. *

Merianae ins. Surinam tab. XVIII.

I Vestindien, saa stor som en Hveps; sortæres for-
nemmelig af Myrebiørnene.

62. Termes. (Fr. fourmi blanche, poux de bois.
Engl. white ant, wood ant, wood louse, bug-
ga bug
. Tdsk. Weiße Ameise.) Termitslægten.
Sqvamula intergerina nulla. Alæ maribus et
feminis temporariæ; sed neutris plane nullæ
.

1. Fatalis. (bellicosus. Soland.) Hvid Myre. T.
corpore fusco, alis fuscescentibus: costa ferruginea,
stemmatibus subsuperis oculo propinqvis, puncto
centrali prominulo
.

Smeathnian über die Termiten etc. mit Zusätzen
von F. A. Meyer. Göttingen, 1789. 8.

Dette Særslag her (thi der ere allerede nu i det
mindste fire andre bekiendte, som har hiemme hist og
her imellem begge Vendekredsene især i begge Indierne,
i det sydvestlige Afrika og paa Nyeholland) findes for-
nemmelig i Guinea, og opfører kegledannede Bygnin-
ger af leeragtige Jordarter etc., der for det meste ere
besatte med endeel Spidser og indvendig forsynede med
høie Hvælvinger. De ere undertiden vel endog 10 til
12 Fod høie, og staae tildeels sammen i saadan en
Mængde, at de langt fra faae Udseende af en Lands-
bye. Med Tiden bliver saadan en huul Myrehob
udentil ganske overgroer med Græs etc. og er derhos saa
fast, at den er i Stand til at bære flere Mennesker
paa sin Spidse, uagtet Væagene selv ere giennemtrukne
med Gange, der tildeels holde over en halv Alen i
Giennemsnit. Uophørlig bygges der i disse Stokke,
[Seite 334] gamle Zeller afbrydes, nye opføres, andre udvides
o. s. v. Kongens og Dronningens Zeller (thi deraf
er der i hver Stok kun et Par) ere skiulte i det Inderste
af Bygningen. Nærmest omkring dem boe Arbeiderne,
herpaa følge Ægzellerne til den spæde Yngel og tæt
ved disse Magazinerne. Disse Dyr søndergnave og
fortærre Træeværk, Huusgeraad, Huse etc., kort: alt,
Metaller og Steen undtagne; og kunne inden faa
Uger ligesom tilintetgiøre mægtige Træestammer. At
den befrugtede Dronning bliver 2000 Gange tykkere
og større end den tilsorn var, er allerede ovenfor sagt.
Den lægger derpaa i en Tid af 24 Timer omtrent
80000 Æg.

63. Mutilla. Alæ nullæ in plerisqve. Corpus
pubescens. Thorax postice retusus. Aculeus
reconditus punctorius
.

1. Occidentalis. M. coccinea, abdomine cingulo nigro.

VI. DIPTERA.

Insekterne med to Vinger og et Par smaa
Knoppe eller saa kaldte Vægtslænger (halteres), der
sidde bagved Vingerne paa Brystet, og som oftest
endnu ere bedækkede med et lille Skiæl; men hvis
Nytte endnu er ubestemt, og hvorfor nogle Natur-
kyndige have givet den hele Orden Navn af Halte-
rata
. Larven er for det meste en Maddike, der for
størstedelen lever paa raadne, urene Steder: efter
nogen Tid bliver den sammenskrumvet og haard, og
forvandles til en brunn cylindrisk Puppe. Det
fuldkomne Insekt har hos nogle Slægter en spids
haard Sugebraad, hos andre en blød bøielig Sna-
bel, og endnu hos andre slet ingen Mund o. s. v.
Nogle af disse Dyr føde levende Unger.

[Seite 335]

64. Oestrus. (Engl. gad. fly. Tdsk. Bremse.)
Bræms, Stingflue. Os nullum, punctis
tribus, absqve proboscide aut rostro exserto
.

Hos de hernæst benævnte Særslag lægger Hunnen
sine Æg i Huden af levende Dyr, hvoraf der kommer
en Hævelse og Bollenhed Tdsk. Daßelbeule) hvori
Larven (Værren, Vaarormen. Tdsk. der Engerling)
nærer sig.

1. †. Bouis. (Tdsk. die Ochsenbremse. Nsk. Buværre.)
Koebræms. O. niger, alis immaculatis, thorace
apice antice posticeqve pilis griseis, abdomine an-
tice pilis griseis apiceqve flavo-fulvis
. *

Sulzers Gesch. tab. XXVIII. fig. 1.

2. Tarandi. (Tdsk. die Rennthierbremse.) Rens-
værre. O. alis immaculatis, thorace flavo fascia
nigra, abdomine fulvo apice flavo
.

3. Hæmorrhoidalis. (Tdsk. die Pferdebremse.) Heste-
bræms. O. fulvo griseus, thorace fascia trans-
versa nigra, alis maculatis pedibus fulvis
. *

Frisch P. V. tab. VII.

Et besværligt Dyr for Heste, der endog er dræbende.
Hunnen skal, som man siger, afpasse Tiden, naar
Hesten skiller sig ved sin Ureenlighed, og lægge den
sine Æg i Enden af Endetarmen, og derfra skal de
deraf kommende unge Larver naae til Hestens Mave
igiennem dens 84 Fod lange Tarme, hvor man rigtig
nok ofte finder et Antal af henimod flere Hundrede,
indtil Størrelse af en Daddelkiærne, der med deres
Kroge ere besæstede ved Mavens inderste Hud. Der-
fra skal de da, naar deres Forvandlingstid nærmer
sig, krybe den samme mørke. Bei tilbage, ad hvilken
de ere komne, styrte sig selv ud af Hestens Bagdeel,
paa Øieblikket bore sig ned i Jorden, og saa sorvand-
les etc.

[Seite 336]

4. †. Ovis. (Tdsk. die Schafbremse. Nsk. Eitersman.)
Faarebræms. O. alis subpunctatis, abdomine
albo nigroqve versicolore
. *

Reaumur vol. IV. tab. XXXV. fig. 21. 22.

I Pandebeenshuulheden (sinus frontalis) paa Hior-
te, Raadyr, Geder og fornemmelig Faar.

65. Tipula. (Engl. crane fly, Tdsk. Schnake.
Nsk. Myghanke.) Stankelbeen, Ørestikker.
Os capitis elongati maxilla superiore fornicata:
palpi duo incurvi capite longiores. Proboscis
recurvata brevissima
.

Overmaade seilivede Insekter, hvis Larver endog
kunne leve i Svovlkilder, og som H. de Luc har truf-
fet i en Høide af 1560 Toiser over Havets Overflade,
hvor de altsaa vel blandt alle Dyr levede høiest paa
vor Jord.

Det berygrede saa kaldte Dragfæe, Ormdrag,
(Tdsk. Heerwurm) en Slags Føde for Vildsvinene,
bestaaer af et virkelig beundringsværdigt Tog af mange
tusinde Stankelbeenmaddiker, der krybe tæt ved hin-
anden og neppe ere en halv Tomme lange, hvilket Tog
undertiden vel endog er 12 Alen lang, af en Haands
Brede og en Tommelfingers Høide, og saaledes om
Sommeren trækker omkring paa fugtige Steder i Sko-
vene i den største og regelmæssigste Orden*).

1. †. Oleracea. T. alis hyalinis, costa marginali
fusca
. *

Frisch P. IV. tab. XII.

Larven giør Planternes især Kiøkkenurternes Rød-
der megen Skade.

2. †. Plumosa. T. thorace virescente, alis hyalinis
puncto nigro
. *

Frisch P. XI. tab. III. XII.

[Seite 337]

Dens blodrøde Larve lever i Vandet og er Spise
for Armpolyperne.

3. †. Phalaenoides. T. alis deflexis cinereis ovato-
lanceolatis ciliatis
. *

Frisch P. X. tab. III. XI.

Et lille Dyr, som meest lever paa fugtige Steder,
Priveter etc.

66. Musca. (Fr. mouche. Engl. fly. Tdsk. Fliege.)
Flue. Os proboscide carnosa: labiis 2 late-
ralibus; palpi nulli
.

1. †. Vomitoria. (Tdsk. die Schmeißfliege.) Mad-
dikflue, Spyeflue. M. antennis plumatis pilosa,
thorace nigro, abdomine caeruleo nitente
. *

2. †. Carnaria. M. antennis plumatis pilosa nigra,
thorace lineis pallidioribus, abdomine nitidulo tes-
selato: oculis rubris
. *

Frisch P. VII. tab. XIV.

Føder levende Maddiker.

3. †. Domestica. (Tdst. die Stubenfliege.) Stueflue.
M. antennis plumatis, pilosa nigra, thorace lineis
5 obsoletis, abdomine nitidulo tesselato, oculis
fuscis
. *

(v. Gleichen) Gesch. der gemeinen Stubenfliege.
(Nürnb.) 1784. 4.

Findes næsten over hele Jorden; og i visse Egne,
som paa Taheiti, Nyeholland, Kap etc. i en uudsige-
lig besværlig Mængde. Ved Parringen tager Hannen
Hunnens Avlelemmer op i en dertil bestemt Huling i
Bagkroppen. Den saaledes befrugtede Hun lægger
derpaa sine 80 eller flere Æg i Stalde, paa Møddin-
ger etc. For at sprenge sit Puppehuus kan Fluen,
naar den er moden til at krybe ud, oppuste sin Pande,
som til en Blære.

[Seite 338]

4. †. Cellaris. (vinulus, conops.) M. antennis seta-
riis pilosa nigra, alis nervosis, oculis ferrugineis
. *

Reamur vol. V. tab. VIII. fig. 7.

Meget smaa Dyr, i Viinkiældere og overhovedet
paa sødagtige giærende Frugter.

5. †. Meteorica. M. antennis setariis pilosa nigra
abdomine subcinereo, alis basi subflavis, oculis
brunneis
. *

I Haver og Skove, har en besynderlig hoppende
Flugt.

6. †. Putris. M. antennis setariis, subpilosa atra,
alarum costa nigra, oculis ferruginei
s. *

Frisch P. I. tab. VII.

Maddiken lever i raadden Ost.

67. Tabanus. (Fr. taon. Tdsk. Blinde Fliege,
Breme. Nsk. Klæg.) Bræms. Os proboscide
carnosa, terminata labiis duobus. Rostro pal-
pis duobus subulatis, proboscidi lateralibus,
parallelis.

1. †. Bovinus. T. oculis virescentibus, abdominis
dorso maculis albis trigonis longitudinalibus
. *

Reaumur vol. IV. tab. XVII. fig. 8.

68. Culex. Myg. Os aculeis setaceis intra va-
ginam flexilem.

1. †. Pipiens. (Fr. le cousin. Engl. the guat. Tdsk.
die Mücke, Schnake, Moskite.) Myg, Lys-
myg. C. cinereus abdomine annulis fuscis 8. *

Kleemanns Beyer. zu Rösel. T. I. tab. XV.
XVI.

Dette besværlige Dyr opholder sig allerhyppigst ved
Vandet. I mange hede Jordstrøg, hvor desuden
alle Insekters Stik foraarsager en langt heftigere Be-
[Seite 339] tændelse (som hos os i hede Sommerdage) findes disse
Dyr, som der kaldes Muskiter, i en undsigelig
Mængde, og ere derfor ogsaa ofte en meget farlig
Plage sor Søefarende. Men ukyndige Reisende give
vel ogsaa overhovedet alle stikkende Insekter, der ligne
Myg, det almindelige Navn af Muskiter.

2. †. Reptans. (Tdsk. die Beißfliege, Kolumbachifche
Mücke. Nsk. Knot.) C. niger, alis hyalinis, pe-
dibus nigris annulo albo
.

Findes i de biergagtige Dele af Lapland, i det syd-
lige Siberien, men fornemmelig i Bannatet, hvor
de to Gange om Aaret, i Foraaret og om Sommeren,
komme frem i umaadelige Skarer og krybe ind i alle
Aabningerne paa Hestes og andet Qvægs Legemer, saa
at det ofte i faa Minuter maae døe deraf. Ogsaa
Menneskene ere de paa den Tid til megen Besvær,
omendskiønt de just ikke ere saa farlige for dem.

69. Empis. Os rostro corneo, inflexo, bivalvi,
thorace longiore. Valuulis horizontalibus.

1. Pennipes. E. antennis filatis, nigra, pedibus po-
sticis longis: alterius sexus pennatis
. *

Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 137.

70. Conops. (Tdsk. Stechfliege, Pferdestecher.)
Os rostro porrecto geniculato.

1. †. Calcitrans. C. antennis subplumatis, cinerea
glabra ovata. *

Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 138.

Ligner ganske Stuefluen i Skabning, kun at den
istedet for Snabelen har den fremstaaende Braad. Den
kommer kuns i Husene, naar det vil regne, flyver lavt,
og sætter sig ogsaa blot paa Benene, ligesom den ude
paa Marken pleier at sætte sig paa Benene af Qvæget,
hvoraf det bliver saa uroeligt og springsk.

[Seite 340]

71. Asilus. (Tdsk. Raubfliege.) Os rostro cor-
neo porrecto, recto bivalvi.

1. †. Cabroniformis. A. abdomine tomentoso, antice
segmentis tribus nigris, postice flavo inflexo
. *

Frisch P. III. tab. VIII.

72. Bombylius. (Fr. bourdon. Engl. buzz-fly.
Tdsk. Schwebfliege.) Os rostro porrecto, se-
raceo, longissimo, bivalvi: valuulis horizon-
talibus, intra qvas aculei setacei.

1. †. Maior. B. alis dimidiato-nigris. *

Sulzers Gesch. tab. XXVIII. fig. 22.

73. Hippobosca. (Fr. mouche-araignée.) Os ro-
stro bivalvi, cylindrico, obtuso, nutante. Pe-
des ungvibus pluribus.

1. †. Eqvina. (Engl. the horse-leech. Tdsk. die
Pferdelaus.) Hesteflue. H. alis obtusis thorace
albo variegato, pedibus tetradactylis.
*

Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 141.

Den drægtige Moder bliver uhyre tyk, og lægger
kuns eet eneste Æg, eller rettere en Puppe, hvori man
i de første Uger ikke kan see andet end en hvid Saft,
som strax efter bliver danner til det fuldvorne Dyr,
der efter nogen Tid kryber ud som fuldkommen bevinget
Insekt.

2. †. Ovina. (Tdsk. die Schaflaus.) Faareleie. H.
alis nullis
. *

Frisch P. V. tab. XVIII.

Et ubevinget Insekt, som dog formedelst sin hele
øvrige Habitus tilkommer dette Sted. Det lever i
Faarenes Uld, som bliver grøn deraf.

VII. APTERA.

[Seite 341]

De aldeles ubedingede Insekter. De ere i
Henseende til Størrelse, Skabning, Opholdssted,
Næring, Spiseredskaber, Benenes Antal og Længde
o. s. v. særdeles meget forskiellige. Deels lægge de
Æg, deels føde de levende Unger. Loppen und-
tagen, forestaaer der ingen anden Forvandling de
øvrige, end den at de for det meste skifte Hud nogle
Gange. – Heri ligger formodentlig Grunden, hvor-
for de Insekters Anatomie af denne Orden, hvilke
man nøie kan anatomere, som f. Ex. Krebsenes,
Edderkoppernes etc. viser saa særdeles stor Afvigelse
fra Larvernes, Torbisternes, Biernes etc. indvortes
Bygning.

74. Lepisma. Pedes 6 cursorii. Os palpis a se-
taceis et
2 capitatis. Cauda setosa setis exten-
sis. Corpus sqvamis imbricatum.

1. †. Saccharina. (forbicina. Tdsk. der Zuckergast,
das Fischchen.) Sølv-Møl. L. sqvamosa cauda
triplici
. *

Sulzers Kennz. tab. XXII. fig. 142.

Har egentlig hiemme i Amerika, men er nu allerede
indfødt næsten i hele Europa.

75. Podura. (Engl. spring-tail.) Pedes 6 cur-
sorri. Oculi
2 compositi ex octonis. Cauda
bifurca saltatrix inflexa. Antennæ setaceæ
elongatæ
.

1. †. Fimetaria. P. terrestris alba. *

Findes ofte i Hobetal under Blomsterpotter.

[Seite 342]

76. Termiculus. Pedes 6 cursorii. Oculi 2.
Antennæ setaceæ. Os maxillis duabus.

1. †. Pulsatorius. (Fr. le pou du bois. Tdsk. die Pa-
pierlaus, Holzlaus.) Væggesmed, Træeorm,
Bogmide. S. abdomine oblongo, ore rubro, ocu-
lis luteis
. *

Sulzers Gesch. tab. XXIX. fig. 3.

I Bøger, gamle Papirer, ogsaa i Træe.

77. Pediculus. (Fr. pou. Engl. louse. Tdsk.
Laus.) Luus. Pedes 6 ambulatorii, oculi 2.
Os aculeo exserendo. Antennæ longitudine
thoracis. Abdomen depressum sublobatum.

Maaskee et af de vidtløftigste blandt alle Dyreslæg-
ter. De fleste Pattedyr og Fugle har nok deres Luus:
og selv Fiske, ja endog mange Insekter, som Bierne
etc. ere plagede dermed*).

1. †. Humanus. (Tdsk. die Laus.) Luus. P. hu-
manus
. *

Swammerdam bibl. nat. tab. I. fig. 3 – 6.

Dette ækle Dyr kan formere sig saa hastigt og hyppigt,
at det ikke allene da skader Reenligheden overmaade
meget, men endogsaa Sundheden. Det lader til,
som det ikke findes paa noget andet Dyr, end Menne-
sket, og maaskee heller ikke under ethvert Himmelstrøg.
Cook bemærkede f. Ex. ingen hos Indbyagerne paa
Nyeholland. Hos Mohrerne ere Lusene sorte: men
at de, som Oviedo og andre paastaae, blive borte paa
Skibene, naar disse passere Linien, er desværre en
Fabel.

2. †. Pubis. (morpio) Fladluus, Tirhøns. P.
pubis. *

[Seite 343]

Redi l. c. tab. XIX. fig. 1.

Paa Underlivet af ureenlige Mennesker.

78. Pulex. (Fr. puce. Engl. flea. Tdsk. Floh.)
Loppe. Pedes 6 saltatorii: oculi 2. Anten-
næ filiformes. Os rostro inflexo, setaceo, acu-
leum recondente. Abdomen compressum.

1. †. Irritans. (Tdsk. der Floh.) Loppe. P. pro-
boscide corpore breviore.
*

Rösel vol. II. Mücken etc. tab. II. III. IV.

Loppen findes paa Mennesket og desforuden ogsaa
paa Hunde, Ræve, Katte, Harer, Egerner, Pind-
sviin etc. dog ikke i det yderste Norden, som i Baffinds-
bay, og kun meget enkelte paa mange vestindiske Øer,
(for Ex. paa Martiniqve) etc. Den kan i det mindste
blive omtrent 6 Aar gammel.

2. Penetrans. (Tdsk. der Sandfloh, die Tschike,
Nigua, Ton, Attun) P. proboscide corporis lon-
gitudine.

Catesby N. H. of Carolina. III. tab. X. fig. 3.

Et overmaade besværligt Dyr i den mellemste Deel
af Amerika, ligner den almindelige Loppe i Skab-
ning og Spring, men er mindre; opholder sig for-
nemmelig i Stuen, og lægger sine Æg under Næglene
paa Tæerne af Mennesket, hvorved den foraarsager
heftige Betændelser, der endog undertiden gaae over
til Koldbrand.

79. Acarus. (Fr. tiqve Engl. tick. Tdsk. Milbe.)
Mide. Pedes 8. Oculi 2 ad latera capitis.
Tentacula 2 articulata, pediformia.

En stor Art, som har talrige Særslag, der deels
som Lusene opholde sig paa andre Dyr, deels ogsaa
findes i gamle Melkekar, paa Øltønder o. s. v.

[Seite 344]

1. †. Ricinus. A. globoso-ovatus: macula baseos ro-
tunda: antennis clavatis.

Frisch P. V. tab. XIX.

2. †. Sira. (Fr. le ciron, la mite. Tdsk. Käsemilbe,
Miete.) Klaanek, Kridorm, Ringorm, Meel-
mide, Fnatorm, Ostmide. A. lateribus sublo-
batis, pedibus
4 posticis longissimis, femoribus
capiteqve ferrugineis, abdomine fetoso.
*

I Meel, Osteskorper, raae Skinker etc. Den fødes
kun med tre Par Been, og det fierde voxer først siden
efter til.

80. Hydrachna. (Tdsk. Wasserspinne, Wasser-
milbe.) Pedes 8. Palpi 2 articulati. Oculi
2, 4, 6. Caput, thorax, abdomenqve unita.

Alle hidindtil bekiendte talrige Særslag af denne,
forst af sal. Müller bestemte Art*) leve i stillestaaende
sødt Vand.

1. †. Despiciens. (acarus aqvaticus Linn.) H. rubra
rotundata maculis pluribus; oculis inferis
. *

Frisch P. VIII. tab. III.

Næsten som en lille blodrød Edderkop. Meget le-
vende i sine Bevægelser.

81. Phalangium. Pedes 8. Oculi verticis 2
contigui, 2 laterales. Frons antennis pedi-
formibus. Abdomen rotundatum.

1. †. Opilio. (Fr. le faucheur. Tdsk. der Weberknecht,
Schuster, Geist, Tod, Haberhauer, die Holzspin-
ne, Habergeis.) Meyer. P. abdomine ovato;
subtus albo.
*

[Seite 345]

Sulzers Kennz. tab. XXII. fig. 140.

Et animal nocturnum. De afrevne Been vise
endnu hele Timer Livskraft og Bevægelse. Øinene
sidde imellem Skuldrene paa Dyret.

2. †. Cancroides. (Fr. le scorpion araignée. Tdsk. der
Bücherscorpion.) P. abdomine obovato depresso,
chelis lævibus, digitis pilosis
. *

Rösel vol. III. tab. LXIV.

I gammelt Papir etc. Seer besynderlig ud, for-
medelst det platte fladttrykte Legeme og de lange Saxe.
Kryber frem og tilbage som en Krebs.

3. †. Balænarum. (Tdsk. die Wallfischlaus.) Hvalfiske-
luus. P. abdomine dilatato muricato, rostro su-
bulato
. *

Pennant's british zoology P. IV. tab. XVIII.
fig. 7.

Maae ikke confunderes med oniscus ceti.

82. Aranea. (Fr. araignée. Engl. spider. Tdsk.
Spinne, Kanker. Nsk. Spindel, Kongle.) Ed-
derkop. Pedes 8. Oculi 8. (plerisqve) Os
ungvibus s. retinaculis
2. Anus papillis tex-
toriis
.

En anseelig Art, som har talrige Særslag*) der,
saavidt jeg veed, alle nære sig bløt af levende Dyr,
især Insekter; ogsaa opæde hinanden selv indbyrdes.
Men at dog ogsaa selv disse Dyr kunne giøres kiælne,
og lære at kiende deres Velgiørere, har Greve Lauzun
erfaret i sit Fængsel i Pignerol, og Pelisson i Bastil-
len. De fleste Edderkopper spinde sig en Væv, hvis
regelmæsige Anlæg saavelsom den Fasthed, hvormed
den imodstaaer Vind og Veir, maae beundres. Ogsaa
har man adskillige Gange i det Smaa udført det rigtig
[Seite 346] tig nok sælsomme Indfald, at forarbeide en Slags
Silke af Spindelvæv og især af Æggespindet af aranea
diadema
. – Den saa kaldte vor Frue Haar (Tdsk.
fliegende Sommer, Mädchen-Sommer, Mariengarn
etc.) er i det mindste for størstedelen at tilskrive smaa
Edderkopper, der i Særdeleshed om Foraaret hyppigst
spinde omkring paa Hækker og Buske.

1. †. Diadema. (Tdsk. die Kreuzspinne.) A. abdo-
mine subgloboso rubro-fusco: cruce alba punctata
. *

Rösel vol. IV. tab. XXXV – XL.

2. †. Domestica. (Tdsk. die Fensterspinne.) A. abdo-
mine ovato fusco: maculis nigris
5 subcontiguis:
anterioribus majoribus. *

Clerck tab. II. fig. 9.

3. †. Scenica. (Fr. l'araignée sauteuse.) A. saliens
nigra: lineis semicircularibus
3 albis transversis. *

Clerck tab. V. fig. 13.

4. †. Saccata. A. Abdomine ovato ferrugineo fusco. *

Frisch P. VIII. tab. III.

Den bærer sine Æg i en Pose paa den bageste Deel
af Kroppen, og vover sit Liv med en mageløs Kierlig-
hed for at redde den, naar den med Magt bliver den
frareven*).

5. Avicularia. (Tdsk. die Buschspinne.) A. thorace
orbiculato convexo: centro transverse excavato.
*

Kleemanns Beytr. zu Rösel T. I. tab. XI. XII.

For en Deel i Vestindien. Af Størrelse som et
spædt Barns knyttede Haand. Fodsaalerne glimre af
brogede Guldfarver. Den dræber Colibrier og udsuer
deres Æg. Dens Bid kan ogsaa foraarsage farlige
Betændelser hos Mennesker.

6. Spithamea. A. abdomine oblongo, pedibus longis-
simis.
*

[Seite 347]

Seba thesaur. vol. IV. tab. XCIX. fig. 9.

I Ostindien. Med udstrakte Been er den saa stor
som en udspændt Haand.

7. Tarantula. A. fusca, subtus atra, pedibus subtus
atro fasciatis
. *

G. Baglivi diss. de tarantula. fig. 1. 2.

I Apulien. Fablerne om de uundgaaelige Følger
af dens Bid og de musikalske Lægemidler derimod kunne
forklares saaledes, at det tildeels kunde være hypochon-
driske og hysteriske Patienters Indbildninger; tildeels
ogsaa elendige Løgne, hvorved lettroende Reisende
have ladet sig føre bag Lyset. Saa meget er imidler-
tid rigtigt, at denne Edderkop, der opholder sig paa
Marken i smaa Jordhuler, i Høstens Tid er Høst-
folkene meget besværlig ved sine Bid, og som alle In-
sekters Stik etc. kunne blive farlige i den brændende
Sommerhede (undertiden vel ogsaa foraarsage en
Slags St. Veits Dands) saaledes rigtig nok ogsaa Ta-
rantel-Biddet.

83. Scorpio. Pedes 8. insuper chelæ 2 frontales.
Oculi 2 in tergo. Palpi 2 cheliformes. Cau-
da elongata articulara terminata mucrone arcu-
ato
. Pectines 2 subtus inter pectus et abdo-
men
.

Skorpionen har i Skabning og Levemaade meget
tilfælleds med Krebsene, den kaster ogsaa, ligesom
denne, aarlig sin Skal. Den lille Europæiske er tem-
melig uskadelig, naar just ikke Solens brændende Hede
og andre destige Omstændigheder komme dertil. Ogsaa
Stikket af den Ostindiske er ofte mindre farlig end et
Biestik*). Derimod foraarsager det af den persianske,
saavelsom den vestindiske Skorpion letteligen Brand.

[Seite 348]

1. Afer. S. pectinibus 13 dentatis, manibus subcor-
datis pilosis
. *

Rösel vol. III. tab. LXV.

2. Europæus. S. pectinibus 18 dentatis, manibus
angulatis
. *

Rösel vol. III. tab. LXVI. fig. 1. 2.

84. Cancer. (Fr. cancer. Engl. crab. Tdsk.
Krebs.) Krabbe. Pedes 8 insuper manus 2
chelatæ. Oculi 2 distantes, plerisqve pedun-
culati, elongati mobiles. Palpi
2 cheliferi.
Cauda articulata inermis.

En vidtløsstig Art, hvis Særslag Linné har afdeelt
i følgende tre Familier*) efter Halens forskiellige
Længde og Bedækning.

A) Brachyuri. (Tdsk. Krabben, Taschenkrebse,
See-Spinnen.) Taskekrebs.

1. Pinnotheres. C. brachyurus glaberrimus, thorace
lævi lateribus antice planato, caudæ medio nodu-
loso-carinato
. *

Det Sagn, at denne Krebs opholder sig hos Silke-
muslingen for at advare Muslingen, naar Blæksprul-
len nærmer sig, er ugrundet. Den forvilder sig vel
ofte i denne Muslings Skiæg, saavelsom andre Krebs:
men den foregivne Hensigt falder bort.

2. Vocans. (Engl. the sand-crab. Tdsk. die Sand-
krabbe.) C. brachyurus, thorace qvadrato inermi,
chela altera ingenti
. *

Catesby N. H.of Carolina. vol. II. tab. XXXV.

Særdeles i de varmere Egne af Nordamerika. Den-
ne Krebs er mærkværdig formedelst den særdeles kiende-
lige Ulighed imellem begge dens Saxe, hvoraf den
[Seite 349] ene ikke er meget større, end et af Dyrets Been, den an-
den derimod saa uhyre stor og svær, at Krebsen, naar
den vil bevæge sig af Stedet, maae lægge den paa Ryg-
gen og saaledes slæbe den afsted.

3. †. Mænas. (Tdsk. die Krabbe. Nsk. Garnat.)
Krabbe. C. brachyurus, thorace læviusculo,
utrinqve qvinqvedentato, carpis unidentatis, pedi-
bus ciliatis posticis subulatis
. *

4. †. Pagurus. (Engl. the punger. Tdsk. der Taschen-
krebs, die Tasche. Nsk. Taskekrabbe.) Taskekræbs.
C. brachyurus, thorace utrinqve obtuse novem-pli-
cato, manibus apice atris
. *

5. †. Maja. (Nsk. Troldkrabbe.) C. brachyurus,
thorace aculeato, manibus ventricosis, spinosis; di-
gitis penicellato hirsutis
. *

B) Parasitici, cauda aphylla. (Tdsk. Schnecken-
krebse.) Snyltekræbs.

6. †. Bernhardus. (Tdsk. der Einsiedler.) Eremiten,
Bernard. C. macrourus parasiticus, chelis corda-
tis muricatis; dextra maiore
. *

Sulzers Gesch. tab. XXXI. fig. 5.

Beboer tomme Sneglehuse: og som det synes uden
noget Valg af særdeles Arter eller Særslag. Ofte ere
saadanne uddøde Sneglehuse indvendig beboede af saa-
dan en Eremit og tillige udenpaa besat med Grundved
og andre deslige Coraller.

C) Macrouri. Egentlig saa kaldede Kræbs.

7. †. Gammarus. (Fr. l'homard. Engl. the lobster.
Todsk. der Hummer.) Hummer. C. macrourus,
thorace lævi, rostro lateribus dentato; basi supra
dente duplici
. *

I de nordligere Landes Have, hvor den, ligesom
mange Fiske, drager hist og her til visse Aarets Tider.
[Seite 350] Den er meget graadig, og har en rummelig Mave,
der udspændes og understøttes ved egne fiskebeensagtige
Been.

8. †. Astacus. (Fr. l'ecrevisse. Engl. the craw fish.
Tdsk. der Fluß-Krebs.) Kræbs. C. macrourus
thorace lævi, rostro lateribus dentato; basi utrin-
qve dente unico
. *

Rösel vol. III. tab. LIV–LXI.

Dette Dyr (hvoraf der ogsaa gives nogle Afarter,
der af Naturen ere røde, og andre, der endog ved Kog-
ningen blive ved at være sorte) er overmaade graadigt,
opnaaer en Alder af tyve Aar og tildeels en betydelig
Størrelse. Den kaster, som man veed, sin hele Skal
hvert Aar, hvorved tillige dens tre Tænder og selv
dens Mave fornyes; og de to kalkagtige Stene, der
om Sommeren findes ved begge Siderne af dens Mave,
som man falskelig kalder Kræbsøine, og som man til-
forn misbrugte som Lægemiddel, ere dog nok den for-
trinligste Materie, hvoraf den nye foryngede Skal
faaer sin Haardhed. Ogsaa det tilfældige Forliis af
Fødder, Saxe etc. bliver hos denne og andre Særslag
af Krebs let igien erstattet ved deres stærke Reproduk-
tionskrast. De kaste endog selv Fødder og Saxe af
sig, naar de enten forslaaes eller berøres med et gloende
Jern, hvis det ikke er for tæt ved Kroppen. (Saaledes
som ogsaa Hummeren undertiden skal giøre ved heftige
Tordenslag).

9. †. Sqvilla. (Fr. la chevrette, crevette, salicoqve,
le barbot
. Tdsk. die See-Garneele, Granate.) Reie.
C. macrourus, thorace lævi, rostro supra serrato,
subtus tridentato, manuum digitis æqvalibus
. *

Sulzers Gesch. tab. XXXII. fig. 4.

Mem de l' ac. des sc. de Paris. 1772. P. II. tab.
I. fig. 1. 2.

Et Slags Utøi af Oniscus-Slægten, der sætter sig
fast under Rygskioldet paa denne velsmagende lille
Kræbs, har man tilforn holdet for Yngelen af Flynder
[Seite 351] (Pleuronectes) hvoraf der da har reist sig ganske besyn-
derlige Vildfarelser*).

10. †. Mantis. C. macrourus articularis, manibus
adactylis compressis falcatis serratodentatis
. *

Sulzers Gesch. tab. XXXII. fig. 2.

I det middellandske og andre Have i det varmere
Jordstrøg.

11. †. Pulex. (Tdsk. die Fluß-Garneele. Nsk. Mar-
flue.) C. macrourus articularis, manibus 4 adacty-
lis, pedibus
10. *

Rösel vol. III. tab. LXII.

Især hyppig i Brøndkarsen. I Vandet svømmer
den undertiden paa Ryggen.

85. Monoculus. (Tdsk. Kiefenfuß.) Eenøie.
Pedes natatorii. Corpus crusta tectum. Oculi
approximati, testæ innati
.

Alle hidindtil bekiendte Særslag af denne Art findes,
saavidt jeg veed, allene i Vandet.

1. Polyphemus. (Limulus gigas Müll.**)) Engl. the
horse-shoe
, helmed fish. Tdsk. der moluckische Krebs.)
Den molukkiske Kræbs. M. testa plana convexa
sutura lunata, postica dentata, cauda subulata lon-
gissima
. *

Det allerstørste Insekt, der vel endogsaa kan opnaae
en Længde af fire Fødder. At den kun skal have eet
Øie er ugrundet***), altsaa er dens Benævnelse slet
[Seite 352] ikke passende. Ogsaa opholder den sig ikke allene i
Ostindien, men ogsaa ved de nordamerikanske Kyster,
især i den bahamiske Bugt, hvor den findes i utallig
Mængde.

2. Apus. (Limulus palustris Müll. l. c.) M. testa
subcompressa, antice retusa, postice truncata, cau-
da biseta
. *

Frisch P. X. tab. I.

Kun 't faa Egne af Tydskland. Men i mange Aarin-
ger, efter Oversvømmelser etc. i usigelig Mængde. Som
det synes, er det en virkelig Hermaphrodit*).

3. †. Pulex. (Daphnia pennata Müll. l. c. Tdsk. der
Wasserfloh.) Vandloppe. M. antennis dichoto-
mis, cauda inflexa
. *

Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 10.

I Floder og Damme, ogsaa i Brøndvand: den er
paa nogle Steder saa hyppig, at den ved sin rødlige
Farve vel tilforn har foranlediget det Sagn, at Vand
er bleven forvandlet til Blod.

4. †. Qvadricornis. (Cyclops qvadricornis Müll. l. c.)
M. antennis qvaternis, cauda recta bifida. *

Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 9.

Bande denne og den forrige Insekt er Armpolypernes
sædvanlige Føde.

86. Oniscus. Pedes 14. Antennæ setaceæ. Cor-
pus ovale
.

1. †. Ceti. (Tdsk. die Wallfischlaus.) Hvalfiskeluus.
O. ovalis segmentis distinctis, pedibus tertii qvar-
tiqve paris linearibus ovaticis
. *

Pallas spicileg. zoolog. Fasc. IX. tab. IV. fig. 14.

En Plage for Hvalfiske, hos hvilke dette Insekt
sætter sig overmaade fast, især paa Finnerne og Avle-
delene.

[Seite 353]

2. †. Asellus. (Fr. la cloporte. Tdsk. der Kelleresel.
Nsk. Skrukkerrold.) Benkebider. O. ovalis, cau-
da obtusa, stylis simplicibus
. *

Paa fugtige Steder, i Kiældere, Sprækker paa
Mure etc.

87. Scolopendra. (Tdsk. Assel.) Skolorm. Pe-
des numerosi, totidem utrinqve qvot corporis
segmenta. Antennæ setaceæ. Palpi
2 articu-
lati. Corpus depressum
.

1. Morsitans. S. pedibus utrinqve 20. *

Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 14.

I de hede Jordbelter: end ogsaa allerede i Spanien.
Dens Bid foraarsager farlige Betændelser.

2. †. Lagura. S. pedibus utrinqve 24, corpore ovali,
cauda penicillo albo
. *

Mem. presentés à l' ac. des sc. T. I. tab. XVII.

Under gammel Træebark, Moos, Svamp etc. Mærk-
værdigt er det, at forskiellige Særslag af denne og føl-
gende Art først faae deres talrige Been lidt efter lidt,
og bringe kun nogle faa Par med sig, naar de krybe
ud af Ægget.

3. †. Electrica. (Tdsk. die Feuerassel, der Feuerwurm.)
S. pedibus utrinqve 70. *

Frisch P. XII. tab. II. VIII. fig. I.

Phosphorescerer stærkt, endogsaa den Plet, den har
lagt paa, lyser en Tidlang derefter. Den lever for-
nemm lig i fugtig Jordsmon, men kryber ogsaa un-
dertiden paa Blomster, og derved lader sig vel det slet
ikke sieldne Tilfælde forklare, at dette Dyr har sat sig
fast i Pandebeenshuulheden paa Mennesker og der vel
endog hele Aar igiennem foraarsaget en utaalelig Ho-
vedpine og deslige.

[Seite 354]

88. Julus. (Tdsk. Vielfuß.) Tusindbeen. Pe-
des numerosi; duplo utrinqve plures qvam
corporis segmenta. Antennæ moniliformes
.
Palpi 2 articulati. Corpus semicylindricum.

1. †. Terrester. J. pedibus utrinqve 100. *

Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 16.

Er langsomt Dyr, som for det meste lever under
Jorden i seed Grund eller i Møg.


Niende Afdeling. Om Ormene.

[Seite 355]

§. 146.

Insekterne have saa bestemte og fattelige, Ormene
derimod saa lidet almindelig passende Kiendemærker,
at man maaskee kortest kunde definere dem ved de
Dyr, der have hvidt Blod, og som ingen Insek-
ter ere.

§. 147.

De have for det meste en blød, qvapset, til-
deels slimet, som oftest nøgen Krop. Kun faa ere
bedækkede med Haar, som Aphroditerne, nogle med
en kalk- eller spatagtig Skal som Igelkiær. Mange
Nereider forfærdige sig en kunstig Skal af smaa
Sandskorn etc., endeel andre Dyr derimod af denne
Classe (nemlig Conchylierne og mange Coraller) be-
boe et dem medfødt fast, næsten porcellain- eller
steenagtigt Huus, der tiener dem til Beskyttelse og
Ophold: og deels bæres omkring af Dyret, men
deels sidder ubevægelig fast.

§. 148.

Ikke eet eneste Dyr af denne Classe er virkelig
bevinget (thi fordi Blækfisken kan giøre temmelig
[Seite 356] siore Spring ud af Vandet, kan den derfor ikke
siges at flyve); ikke heller kan man tillægge dem
egentlige Been til at støtte Legemet paa eller til at
flytte sig ved. Dog have Regnormene, Igelkiærene,
Søe-Stiernerne etc. visse Lemmer, der i det mindste
have en lignende Bestemmelse. Og overhovedet
erstattes ogsaa denne Mangel paa Bevægelsesred-
skaber hos Ormene, ved deres fortrinlige Kraft til
vexelviis at kunne sammentrække deres Krop ganske
tæt, og igien udstrække den til en betydelig Vide.

§. 149.

Istedet for Famlestænger, som Insekterne besidde,
have mange Orme de saa kaldte Følehorn (tenta-
cula
) eller bøielige uarticuleerte for det meste kiød-
agtige Traade paa Hovedet, som hos nogle ere af
en anseelig Længde, men overhovedet har mange
Bestemmelser. Armpolyperne tiene de til Fangst:
hos endeel Snegle sid de Øinene foran paa dem o. s. v.

§. 150.

Mange Orme, i Særrdeleshed iblandt de saa
kaldte Infusionskryb, ere af saa usammensat Legems-
bygning, at man slet ikke kan giøre Forskiel paa
noget Ledemod. Andre derimod, som f. Ex. Me-
dusehovedet, have desto talrigere, men dog for det
meste temmelig eensformig dannede Lemmer.

§. 151.

Ogsaa Størrelsen er i denne Classe meget
mere forskiellig end i den forrige. Der gives Con-
chylier, der holde indtil sex Centner i Vægt, og
[Seite 357] Infusionskryb, der neppe kan kiendes ved Hielp af
vore beste Forstørrelsesglas.

§. 152.

De fleste Orme ere af en uanseelig Farve.
Dog have ogsaa nogle, som Søekuserne, Søefiærene,
Aphroditerne, og mange Conchylier en udmærket
Skiønhed.

§. 153.

Om disse Dyrs Sandser og deres Redskaber,
kan der endnu mindre siges noget Bestemt end om
Insekternes. Nogle have upaatvivlelig virkelige
Øine (som Blækfiskene, Sneglene etc.), og andre,
som f. Ex. Polyperne have uden Øine dog den fineste
Følelse af Lys og Klarhed.

§. 154.

I den indvortes Legemsbygning vige Ormene
igien ligesaa meget af fra Insekternes, som disse fra
de Dyrs, der have rødt Blod.

Denne Classe adskiller sig ogsaa derved i det
Hele fra den forrige, at ikke eet eneste Dyr deraf
undergaaer nogen Forvandling, som derimod de
allerfleste Insekter giøre.

§. 155.

Disse Dyr opholde sig for det meste i Vandet;
og selv den allertalrigste Deel af dem i Oceanet.
Nogle leve blot under Jorden, og andre ene og
[Seite 358] allene*) i levende Dyrs Legemer, som Tarmorme-
ne, Sæddyrene o. s. v. Mange opholde sig til-
sammen i Coral-Stammer, paa Østersbanker etc. dog
uden som f. Ex. Bierne etc. at komme hinanden ind-
byrdes til Hielp.

§. 156.

Ormene nære sig af alle tre Naturriger, mange
æde nemlig endogsaa Jord, Kalk etc. Endeel af dem,
især iblandt Sneglene, ogsaa Blodiglerne etc. kunne
faste overmaade længe.

§. 157.

Mange ere forsynede med Gift som Vaaben,
og Blækfiskene med deres Blæk som Forsvarsmiddel.
Endeel beskyttes ogsaa mod fiendtlige Voldsomheder
ved deres Seilivenhed, eller ved deres udmærkede
Reproduktionskraft, der ikke i nogen anden Dyre-
classe er i saa høi en Grad forunderlig: og nogle
som f. Ex. Aalstrækkeren, Hiulsnurreren etc. besidde
en Slags Reviviscens, hvorved det i visse Maader
synes umueligt at ødelægge dem*).

§. 158.

[Seite 359]

De fleste dyriske Tarmorme, ogsaa Blækfiskene
etc. undtagne, ere nok de allerfleste Dyr af denne
Classe virkelige Hermaphroditer, hvoraf, ethvert
Individuum er istand til at forplante sin Art, paa
en af de ovenomtalte Maader (§. 19. S. 19)*).

§. 159.

Den utallige Mængde af Søedyr, der findes
i denne Classe (§. 155), især Conchylier og Coraller,
blive i Naturens store Huusholdning fornemmelig
derved overmaade vigtige, at de fortære, giennem-
virke, ligesom omskifte o. s. v. en uendelig stor Deel
overflødig eller ogsaa skadelig Materie i Oceanet
[ligesom Insekterne paa og i Jorden (§. 143.)] Men-
nesket nytte de i Særdeleshed derved, at mange af
dem, især blandt Conchylierne, ere spiselige, og
fornemmelig nogle (som f. Ex. venus mercenaria
og mytilus bidens) ere endeel Kystbeboeres og Søe-
farendes fornemste Føde. Af nogle Snegle blev før
mere end nu Purpurfarve taget**). Af Blækfiske-
[Seite 360] nes Saft kan der laves Blæk. Silkemuslingernes
Skiæg giver en Slags bruun Silke, der, naar den
er forarbeidet, sælges meget dyrt; endeel Muslinge-
arter have Perler*). De røde Coraller udgiøre
en vigtig Handelsartikel, især til Ostindien. – For-
skiellige Snekker eller Muslinger etc. giælde enten
hele eller skaarne i Stykker hos adskillige vilde Folk
som Penge. Af lignende Muslingstykker af forskiel-
lige Farver forfærdige Irokeserne og andre nordame-
rikanske Indianere deres Tænkesnore, der tiene
dem isteden for historiske Efterretninger**). Mange
Vilde bruge Muslingskaller og Sneglehuse til Drik-
kekar, Skeer etc. Øeboerne i Sydhavet forfærdige
deres sindrige Angler og mange Slags andre Fisker-
redskaber (§. 118.) af denne Materie. De nord-
vestlige Amerikaner skiærpe deres Harpuner med
skarpslebne Stykker af Muslingskaller. – Til Kunst-
arbeider er ogsaa en stor Deel Muslingskaller tien-
lig, der paa Onyx-Maneer forarbeides til Cameer:
ogsaa Perlemoder. Den store beenagtige Skiæl paa
[Seite 361] Blækfisken (os sepiæ) bruges af adskillige Haand-
værksfolk. Vaskersvampen tiener til mangfoldige
Slags Huusbrug. Utallige Conchylier og Coraller
brændes til Kalk; nogle siore tynde Muslingskaller
bruges i China etc. som Vinduesruder o. s. v. Con-
chylierne ere ogsaa den almindeligste Slags Pynt
hos de vilde Folkeslag*). Blodiglerne endelig ere
et overmaade vigtigt chirurgiskt Lægemiddel.

§. 160.

Til de skadelige Dyr i denne Classe henhøre
fornemmelig alle det menneskelige Legems frygtelige
Orme, der enten som Spolormene, Trichuriderne
og Bændelormene opholde sig i Tarmkanalen; eller
som Blæreormen udenpaa Indvoldene og imellem
Musklerne; eller som Seneormen tæt under Huden.
Dernæst ogsaa Faareflynderne paa Faarene, Svi-
nenes Finner, Blæreormene og saa mange andre
Orme, der især findes hos de fiirføddede Huusdyr
og Fiskene, og giøre dem syge. Regnorme og
Snegle skade Væxterne. Skibormen, Boerphola-
den etc. giennembore Skibe og Bulværker. Mange
Orme ere og, som allerede er sagt, giftige.

[Seite 362]

Derimod kan jeg ikke fæste nogen Troe til de
eventyrlige Fortællinger om Helvedes Furien, en lille
Orm, der vel ikke med Vished er seet af nogen,
men som dog er meget nøie bestreven, og, som det
hedder, skal være bevæbnet med Gienhager og flyve
omkring i Luften uden Vinger, styrte sig ned paa
Mennesker og Qvæg og giennembore dem o. s. v.

§. 161.

Jeg bar ogsaa i denne Classe, nogle faa For-
andringer undtagne, i det Hele fulgt Ordenen i det
Linnétske System:

I. Intestina. Langagtige Orme, uden mærkelig
kiendelige Udvortes Ledemode.

II. Mollusca. Nøgne bløde Orme, med tydelige,
tildeels meget talrige Ledemod; mange af dem
have stor Lighed med Beboerne af Sneglehusene
og Muslingskallerne i følgende Orden.

III. Testacea. Beboerne af Conchylierne, der
ligne Ormene af forrige Orden.

IV. Crustacea. Med et næsten bruskeagtigt Lege-
geme, og tildeels med en fast (hos nogle spat-
agtig) Skal. Igelkiær, Søestierner, Søe-
palmer.

V. Corallia. Polyperne og andre Plantedyr,
der beboe en Coralstamme eller andre lignende
Huse.

VI. Zoophyta. De nøgne Plantedyr uden Huus.
Tilligemed Infusionskrybene.

[Seite 363]

Til alle Ordenernes Naturhistorie af denne
Classe er mig intet eget Værk bekiendt, naar jeg
undtager endeel af ovenanførte Kilder til hele Dyre-
rigets Naturhistorie.

I visse Maader kan man regne herhen:

  1. O. Fr. Müller historia vermium terrestrium et fluviatilium.
    Havn. 1773. 4.
  2. og Alb. Seba thesaurus. (s. S. 239.) vol. III.

I. INTESTINA.

[Seite 364]

De fleste Dyr af denne Orden have deels et
cylindriskt, deels et baandformigt Legeme; og næsten
hos alle har man fundet, at de ikke ere Tvetuller,
men have begge Kiøn adskilte i særegne Individuer.
Tarmormene i det menneskelige Legeme ere (Sæd-
krybene undtagne) alle af denne Orden.

1. Gordius. (Engl. hairworm. Tdsk. Faden-
wurm.) Corpus filiforme, teres, æqvale,
læve
.

1. †. Aqvaticus. (Tdsk. das Wasserkalb.) G. palli-
dus extremitatibus nigris
. *

C. Gesner hist. aqvatilium. pag. 547.

Et Spand lang, saa tyk som en stærk Hørgarns-
traad. Den lever i leret Jordbund og i Vandet. For-
modentlig er det den samme Orm, der ogsaa under-
tiden findes hos Kalve, Heste, (og den, der findes i
Luftrøret hos Svinene, har i det mindste megen Lighed
med den) man har vel og før fundet den hos Menne-
sker i Knæet, i Læggene etc. fuldkommen som den indi-
anske Nerveorm.

2. Medinensis. (dracunculus, vena Medinensis. (Fr.
le ver de Gvinée. Tdsk. der Nervenwurm, Faren-
teit.) G. totus pallidus. *

Sloane natur. histor. of Jamaica. vol. II. tab.
CCXXXIII. fig. I.

Ved den persiske Havbugt, i Ost- og Vestindien,
paa Guinea etc. Noget stærkere end den forrige, og
vel to Alen lang. Under Huden, især ved Knoklerne,
ved Knæet, Armen etc. hvor den foraarsager smerte-
fulde Bylder, Betændelser o. s. v. og maae udvindes
med den største Forsigtighed, (for ikke at rive den itu)
en Operation, der varer vel endog tre og flere Uger.
[Seite 365] Sielden har et Menneske meer end een saadan Orm:
dog vel ogsaa fire, sem etc. tillige.

3. †. Marinus. G. plano spirali conuolutus. *

Findes hyppig i Sild.

2. Ascaris. Corpus teres filiforme, utraqve ex-
tremitate attenuatum
.

1. †. Vermicularis. (Tdsk. der Mastwurm, Maden-
wurm, Springwurm.) Børneorm, smaa Spol-
orm A. cauda setacea, longit. 4 linearum. *

(tab. I. fig. 1.)

Som en Ostmaddike. Opholder sig i Endetarmen
hos Mennesket, suger med den tykkeste Ende.

2. †. Lumbricoides. (lumbricus teres (Fr. le strongle.
Engl. the round worm. Tdsk der Spuhlwurm,
Herzwurm.) Menneskeorm, Skolorm, Spol-
orm. A. spithamea, rugose annulata, utraqve
extremitate subulata ore trinodi
. *

(tab. I. fig. 2.)

Den alleralmindeligste Tarmeorm i det menneskelige
Legeme, findes i den hele Tarmkanal, undertiden i
usigelig Mængde.

3. Trichuris. (Tdsk der Haarwurm.) A. corpore
clavato
, (maribus spirali) altera extremitate capilli-
formi
. *

(tab. I. fig. 3.)

Saavidt jeg veed, kun i Blindtarmen hos Menne-
sket; suger med den tynde haaragtige Ende.

3. Lumbricus. Corpus teres annulatum, longitu-
dinaliter exasperarum aculeis conditis
.

1. †. Terrester. (Fr. le ver de terre. Engl. the earth
worm
. Tdsk. der Regenwurm. Nsk. Jordmak, Ag-
[Seite 366] namark.) Regnorm, Maddik, Mendorm. L.
ephippio circulari, 8 seriebus aculeorum abdomi-
nalium
. *

J. Andr. Murray de verm. in lepra obuiis.
tab
. II.

Det bekiendte, for unge Kiøkkenvæxter skadelige
Dyr: et sandt animal subterraneum.

2. †. Variegatus. Sumporm. L. rufus, fusco-
maculatus, sexfariam aculeatus
. *

Bonnet Tr. d' Insectol. II. (oeuvr. vol. I.) tab. I.
fig. 1–4.

Et overmaade smukt Dyr af carmoisinrød og grøn
Farve, omtrent halvanden Tomme lang. Der lever
i Damme, Graver etc., og har, ligesom den almin-
delige Regnorm, en udmærket Reproduktionskraft.
Endog en 1/26 afskaaren af Dyret reproduceres inden
nogle Maaneder igien til et heelt Dyr af fuldkommen
Længde. Dens naturlige Forplantelse skeer saavel ved
at føde levende Unger, som og ved den spæde Yngel,
hvilken den uddriver som Spirer.

4. Fasciola. (Engl. fluke.) Corpus gelatinosum,
planiusculum, poro ventrali duplici
.

1. †. Hepatica. (Tdsk. die Egelschnecke.) Faareflyn-
den, Ikte, Igle. F. depressa, ovata fusca, an-
tice tubulo instructa
. *

Jac. Chr. Schäffers Egelschnecken etc. fig. 1–8.

I Faarenes Lever.